Hvordan hænger hjernen og nervesystemet sammen, og hvilken rolle spiller de i de samtaler, der kan skabe indsigt og udvikling? I dette afsnit dykker vi ned i hjernens opbygning, følelsernes oprindelse og begrebet neuroplasticitet – evnen til at ændre og danne nye forbindelser i hjernen gennem livet.Coach og underviser Annette Kledal og coach og journalist Karen Albertsen undersøger, hvordan denne viden kan bruges i praksis til at skabe samtaler, der åbner for forandring og nye perspektiver.Lyt med og bliv inspireret til at forstå, hvordan hjernen påvirker vores samtaler – og hvordan samtaler kan påvirke hjernen.Tilrettelæggelse: Annette Kledal & Karen AlbertsenKlip: Anne LundagerMusik: Niels Olivarius
Dette afsnit handler om et af coachens vigtigste værktøjer; nemlig spørgsmål. Hvordan kan vi stille spørgsmål, som hjælper en anden med at blive klogere eller forstå noget nyt?Hvordan adskiller spørgsmål i coaching sig fra dem, vi stiller til hinanden i hverdagen? Og er der nogen spørgsmål, der er mere kraftfulde end andre i coaching?
En af de vigtigste kompetencer i coaching (og i livet generelt!) er evnen til at lytte – rigtigt lytte. Vi ser på forskellige niveauer af lytning, hvad de betyder, og hvordan du kan træne din lytteevne, så dine samtaler bliver endnu stærkere.
En god coachingsamtale følger en naturlig proces. I dette afsnit præsenterer vi MAAPS-modellen – en struktureret tilgang, der sikrer, at samtalen skaber reel forandring.
Vi ved det godt: Andre ser verden anderledes end os. Men vi glemmer det tit! I dette afsnit ser vi på to nøglemodeller, der kan hjælpe os med at forstå andres perspektiver: Modellen af verden og System 1 og 2.
Hvad skal der til for, at en samtale virkelig rykker? Vi dykker ned i centrale begreber som associering, dissociering, kongruens og inkongruens – vigtige elementer, når vi vil skabe indsigt og varig forandring.
Hvad går coaching egentlig ud på, og hvorfor kan den være et stærkt redskab til udvikling? Idette første afsnit taler Annette og Karen om coachingens grundprincipper og dens potentialefor at skabe positive forandringer – både for den enkelte og for verden.