Noget andet 3

Spørgsmål: Hvad skal jeg vælge? Hvilken vej skal jeg gå? skal jeg hen? Findes skæbnen? Hvordan kan man bruge visdom, når man skal træffe beslutninger? Hvad er visdom? Hvad er forskellen på at leve rationelt og at leve lidenskabeligt? Hvem er jeg? Findes der et selv? En sjæl? Hvad skal jeg bruge min tid på? Hvorfor ikke bare begå selvmord? Påstande: Intet er permanent, der er ikke noget selv, der findes ikke en skæbne, vi kan ikke forudsige fremtiden, det er godt at leve spontant, visdommen er den gyldne middelvej mellem to ekstremer, du skal ikke være bange for forandringer, de er en del af livet! Nøgleord: Dao, skæbne, Forfatterskolen, afslag, frihed, valgfrihed, spontanitet, improvisation, buddhismen, identitet, visdom, rationalitet, Daoismen, Paulo Coelho, Veronika Beslutter At dø, buddhisme, uddannelse, uddannelsesvalg, selvmord, depression,

"Elsk mig mest når jeg mindst fortjener det, for da behøver jeg det mest" Det er det nemt at elske i medgang. Når alting lykkes. Solen skinner. Det hele er awesome. Men det er netop i modgang, at man må være vedholdende og vise forståelse. Særligt når det kommer til kærlighed. Kærlighed til alt muligt. Et fodboldhold som Brøndby IF. Ens kæreste. Familie. Venner. Men også til en selv. Når man har det dårligt, kan man godt komme til at bebrejde sig selv. Det får man det ikke bedre af. Man må være god mod sig selv. God mod andre. Både i medgang og modgang. Det lyder nemt og enkelt, men det er ofte svært og kompliceret. Ikke desto mindre er det vigtigt, og det hele værd.

"Fortæl mig, og jeg glemmer. Vis mig og jeg husker. Involver mig, og jeg forstår." - Konfutse. Ovenstående citat handler for mig at se om at lære. Det både dreje sig om noget meget praktisk, fx at bage boller, men der kan også være talt om noget mere dybsindigt: Hvordan skal jeg leve mit liv? Det er ikke nok at læse bøger med citater af Konfutse, Kong Fuzi, Confucius og Konfucius (eller hvad han ellers hedder). Man må tænke over det, man læser. Gerne i selskab med andre som også interesserer sig for filosofi. Det handler om at blive involveret med det, man lærer. Involveret med det, man tænker. Det er ikke nok at tænke over, hvad man skal gøre. Man skal også gøre det, man tænker. Som elev kan man lære at citatet. At må man engagere sig. Blive involveret. Men man kan sagtens lære noget af Konfutse-citatet som underviser. Hvis min elev skal lære noget, er det ikke nok, at jeg fortæller ham om emnet. Jeg må involvere ham! Ofte er den bedste måde at involvere og at blive involveret på ved at tale sammen. At sætte ord på noget. Når man sætter ord på noget, gør man det til sit eget. Jeg har min unikke måde at forstå citatet på. Mine venner har en anden. Min forældre en anden. Det kommer an på, hvad vi har oplevet tidligere - i fortiden. Hvordan vi tænker. Hvad citatet vækker i os. Der findes ikke én stadfæstet, generel og anerkendt måde at forstå citatet på. Måske er der noget, de fleste kan blive enige om, men når det kommer til selv at sætte ord på, hvad vi forstår med citatet, må vi gøre det til vores eget. Sådan er det ikke kun med læring, men med livet generelt. Lad os gøre det til vores eget! NB: Konfutse bliver også kaldt Kong Fuzi,  Confucius og Konfucius. Det er ikke lige til at finde rundt i! 

"The main thing is to keep the main thing the main thing." - T-shirt seen in Hawaii. Hvordan kan det oversættes? "Det centrale er at holde det centrale centralt" er et bud, men det lyder ikke helt ligeså spidsfindigt. Man må spørge sig selv - i forhold til et projekt, et gøremål etc. - hvad er det centrale for mig, når det kommer til det her? Hvad handler det om for mig? Hvis det centrale for mig, når det kommer til at dyrke motion, er at være i god form, behøver jeg jo ikke at træne mig op til at løbe maratonløb på 42 kilometer. Så kan jeg bare "nøjes" med at løbe 5km tre gange om ugen. Så kommer jeg i god form! Så behøver jeg ikke det andet. Hvis jeg skriver digte, fordi det er en måde at udtrykke mig på, en slags selvterapi, så må jeg holde fast i det. Desværre er det nemt at blive fristet til at opnå noget med det, man skriver. Komme ind på Forfatterskolen, blive udgivet på forlag, være på forsiden af Politikens Kulturtillæg, blive interviewet i Radio 24syv. Fordi at opnå sådan en form for "succes" ikke for mig er det centrale, når det kommer til at skrive digte, er det mig uvedkommende. Det centrale er at udtrykke mig selv, og så er det ligegyldigt, om andre kan lide det, jeg skriver. Kan man ikke sige det sådan? Det centrale er at holde det centrale centralt. Og at blive ved med at holde det centralt. Og blive ved med at blive ved!

"I må kalde mig, hvad I vil! Bare I kalder på mig, når der er æbleskiver!" - Peter Larsen Man behøver ikke tillægge andres holdninger om en nogen særlig betydning. Kan det ikke være lige meget, hvad andre siger om dig bag din ryg? De kender dig dybest set ikke. Det handler ikke om at gå op i sit ry og rygte. Der vil altid være nogen som taler grimt om en.

Et gammelt indiansk ordsproget siger: "Man skal aldrig dømme et menneske, før man har gået ti mil i hans mokkasiner" Hvad er den bedste måde at møde andre mennesker på? Med øjnene eller med ørerne? Det er nemt - hvert fald for mig - at dømme andre på udseendet. Hvordan ser de ud? Hvad er mit indtryk? Fremfor at dømme med øjnene, må man stille spørgsmål og lære den anden at kende. Det behøver ikke kun dreje sig om fremmede i bussen eller toget. Men at møde sine familiemedlemmer, venner, kæreste mm. på en ny måde. Hvis man lærer at åbne samtaler, lærer man at åbne mennesker. Man åbner samtaler ved at stille spørgsmål. Nogle gange kan man have travlt med at smalltalke om ingenting eller så sidder man i den pinlige tavshed. Eller så fortæller man om noget, man har oplevet. Hvad sker der på arbejdet nu? Hvad synes jeg om fodboldkampen? Fremfor selv at fortælle kan det være en fordel at spørge den anden om noget. Ikke bare "hvordan går det?" men noget som stikker dybere. Hvad var dit yndlingsfag i folkeskolen? Hvad kan du godt lide ved dit arbejde? Hvad var dine drømme, da du var ung? Måske kan man blive endnu bedre til at stille spørgsmål. Endnu bedre til at møde andre. øvelse gør mester, og selv mesteren øver sig!

"Om det lykkes, beror på så meget. Om du tør prøve, beror kun på dig selv..." - Jesper Kenn Olsen Det handler om at skelne mellem, hvad der er i vores magt, og hvad er ikke er i vores magt. Hvis vi indser, hvilke ting, vi har indflydelse på, og hvilke vi ikke har indflydelse på, bliver livet nemmere. I den sidste ende er der rigtig meget uden for vores magt. Det gælder både arbejdsliv, familieliv, kærlighedsliv osv. Om du kommer gennem nåleøjet og får dit drømmejob, er ikke op til dig, men den arbejdsplads, du ansøger hos. Det samme gælder med kærligheden og alt muligt andet. Det handler om ikke at give op på forhånd. Ja, i den sidste ende er det ikke 100% op dig til, om noget lykkes eller ej. Sådan er det bare. Men det er op til dig, om du tør give det et forsøg. Også selvom - eller netop fordi - man risikerer at tabe ansigt, det bliver et nederlag. Hvis du opgiver, fordi du er bange for nederlaget, er det et større nederlag. Hvis du giver det et forsøg, også selvom du er bange for nederlaget, er det en sejr i sig selv.

Hvad vil jeg med at skrive digte? (14 min) 170126: Hvad vil jeg med at skrive digte? Det er et relevant spørgsmål at stille sig selv. Særligt når man går på en skriveskole, hvor lærerne ikke kan fordrage det, man skriver. Er målet med at skrive at blive udgivet på et stort forlag, være på forsiden af Politikens kulturtillæg, tjene penge og virkelig være noget? Eller handler det om noget andet og indre. I denne podcast taler jeg om, hvordan jeg har skrevet digte, og hvordan det er at blive mødt kritisk på en skriveskole. Om mit år på Gladiatorskolen (7 min) - Begynder ca. 14:00 Er mine digterdrømme døde? (3 min) - Begynder ca. 21:00 180202: Jeg har et behov for at udtrykke mig kunstnerisk. At sætte ord på de følelser og tanker, jeg ellers ikke kan sætte ord på. Alle mennesker har også behov for anerkendelse. Anerkendelse behøver dog ikke at være at komme ind på Forfatterskolen, få et arbejdslegat på 100.000 kroner af Statens Kunstfond eller sælge over 1000 eksemplarer af sin digtsamling. Den vigtigste form for anerkendelse får vi fra de nærmeste i vores liv. Venner, familie og kæreste. Endda også arbejdskollegaer, når man har udført et godt stykke arbejde. Anerkendelse er nu ikke noget, man nødvendigvis skal kæmpe for at opnå. Det vigtigste er at blive anerkendt for den, man er. At blive set som man er. Ikke det selvpromoverede image af sig selv, man prøver at skabe, men den, man dybest set er. Bag facaden. Derfor besluttede jeg mig for, tilbage i 2018, ikke længere at ville være digter som profession. Men bare fordi jeg ikke længere ønsker at leve af at skrive digte, er det ikke det samme som at stoppe med at skrive. For at skrive og udtrykke mig kunstnerisk er både et behov og en lidenskab. Uden den side af mig ville jeg ikke være mig. Alligevel har det været svært for mig at skelne mellem anerkendelse som digter og anerkendelse som menneske. Førstnævnte kæmpede jeg for at opnå - uden held. Det andet havde jeg hele tiden, men uden at jeg indså det. Det handler om at vi vinde uden at kæmpe. Frem for at kæmpe uden at vinde. At gøre det nemt for sig selv. Slip forfatterdrømmen (11 min) - Begynder ca. 24:00 180208: Skriveprocessen er med årene blevet korrumperet af unødvendige ambitioner, der bare har gjort mig ulykkelig. Her i 2018 er det første gang i otte år, at jeg IKKE ansøger om at komme ind på Forfatterskolen. Jeg har valgt at skrælle alt det unødvendige fra og vende tilbage til udgangspunktet for min kreativitet: selve skriveglæden og glæden ved at udtrykke mine fantasier, tanker, følelser og ganske enkelt spontane skriftimpulser. At lave denne video er en måde at rydde op i fortiden på, så jeg med ro i sindet kan træde ind i nuet og dermed fremtiden. Som 90-årig ønsker jeg at have nogle spændende historier at fortælle om livet ... frem for at sige: "Jeg sad bare hjemme om natten og skrev digte" ... Nej, jeg er træt af at nøjes med blot at "overleve" ... Nu vil jeg satme begynde at leve! Men hvordan kan man for alvor begynde at leve sit liv, og hvad det vil sige? Det vil jeg prøve at finde ud af. Hvorfor være kreativ? (2 min) - Begynder ca. 35:00 180208: Kreativitet, om det så er at skrive tekster eller lave podcast, handler om at udtrykke mig. Fremfor at gå rundt med tanker i hovedet, kan jeg få dem ud i skrift eller tale. Jeg tømmer hovedet. Det skaber klarhed, overblik, indre ro. Derfor er det ikke vigtigt, om det, jeg skaber, bliver mødt af mange mennesker. Så længe jeg da selv kan lide at skabe det! Ud af forfatterrollen (mine fremtidsplaner) (11 min) - Begynder ca. 37:00

 170303: I marts 2017 besluttede jeg at holde en pause fra Youtube. Selvom jeg senere kortvarigt vendte tilbage, valgte jeg i 2018 helt at kaste håndklædet i ringen. Jeg følte, at alt for mange fulgte med. Det blev for et stort pres. Jeg begyndte ikke i sin tid at lave videoer for at få likes, kommentarer og abonnenter på Youtube, men for at udtrykke mig selv. Jeg følte et behov for at "vende back to basics." Begynde forfra. Det hang sammen med en periode i mit liv, hvor jeg havde brug for at finde svar på spørgsmålet: Hvem er jeg? Året før, i 2016, vågnede jeg fra en mørk, depressiv døs. Jeg havde siddet indespærret i et mentalt fængsel, et limbo. Jeg indså, at det ikke kunne blive ved. Min far var lige død af kræft, hvilket var et stort chok for mig. Fremfor at sidde fast i sorgen besluttede jeg at leve i hans ånd. Komme ud af min egen, lille verden og tage på udflugt i virkeligheden. Jeg begyndte til psykolog, læste filosofi, overvandt min sociale angst på mit første arbejde, begyndte at dyrke motion, holdt op at ryge, fik en normal døgnrytme, gik på Gladiatorskolen, kontaktede gamle venner og kastede mig ud i livet. Alt det krævede ro. Den ro var umulig at få, hvis jeg også lagde videoer på Youtube. Derfor stoppede jeg. Men jeg stoppede også, fordi jeg ikke har brug for materielle rigdomme eller social anerkendelse. Det gælder også likes, kommentarer og abonnenter. Det er med til at skabe forvirring og indre uro. Efter at have talt med en psykolog og tænkt over tingene gik det op for mig, hvorfor jeg overhovedet ville ind på Forfatterskolen og få et "gennembrud som forfatter". Det handlede også om lavt selvværd. At være noget i andres øjne, fordi jeg ikke var noget i mine egne. Min originale drøm med at skrive digte var at sætte ord på nogle tanker og følelser som ikke kun jeg gik rundt og tænkte og følte. Jeg fik mantraet "Fordybelsen i jeget er vejen til det kollektive". På samme måde som at Michael Strunges digte ikke kun handler om Strunge, men om det at være menneske og dermed også om mig og dig, ønsker jeg, at mine digte og podcasts handler det at være menneske. Så det netop handler om dig og mig. Jeg skriver digte og laver podcasts for at udtrykke mig. Ikke for at få 1000 abonnenter på Youtube eller masser af kommentarer og likes. Derfor har jeg trukket mig tilbage fra Youtube, Instagram og Facebook for at lægge ud på min egen, lille, anonyme hjemmeside. Uden den store virak. Jeg håber, at det, jeg laver, kan være til trøst, styrke og inspiration for dig som opdager Selvterapeut. Jeg føler, at projektet er vores hemmelighed. Noget skjult. Noget særligt. 

Stopper med E-cigaretter (21 min) 170324: Efter en hård kamp med mig selv lykkedes det faktisk at holde op! Her er mine overvejelser om hvorfor.   Er E-cigaretter skadeligt? Er rygevæsken skadelig? Hvad med nikotinen? Det var spørgsmål, jeg ikke fik svaret på. Kun spekulationer. Utryghed. Angst. Hvad nu, hvis E-væsken er kræftfremkaldende? Hvis jeg får kræft om 10-15 år, fordi jeg damper? Hvad hvis mine lunger bliver farvede pga farvestofferne i E-væsken? At dampe var en dårlig vane. At dampe bidrog ikke til noget positivt i mit liv. At dampe var helt overflødigt. Derfor stoppede jeg at dampe på e-cigaretter. På den måde sparede jeg rigtig mange penge hver måned. Fik bedre lunger og åndedræt som hjalp mig med at dyrke mere motion, sove bedre om natten, og så oplevede jeg færre bekymringer og angst. Rygestop: Hvordan jeg holdt op med at ryge på e-cigaretter (26 min) - Begynder ca. 21:00 170411: "Det må betænkes, at nogle af vore begær er naturlige, mens andre blot er tomme. Og af de naturlige er nogle nødvendige, mens andre alene er naturlige; af de nødvendige er nogle nødvendige for lykken, andre for legemets ubesværethed og atter andre for selve det at leve. En urokkelig indsigt heri vil altid vide at vælge eller undgå i forhold til legemets sundhed og sjælens uforstyrrethed, da dette er målet for at leve lyksaligt. Af hensyn hertil gør vi nemlig alt for hverken at føle sig smerte eller frygt; og er dette én gang lykkedes for os, lægger sjælens storme sig helt, når det levende væsen ikke behøver at gå omkring efter noget, det mangler, og søge noget andet, hvormed det gode for sjælen og legemet kan fuldbringes. Vi behøver nemlig nydelse, når vi føler smerte over, at nydelsen ikke er til stede; men når vi ikke føler smerte, behøver vi ikke emre nydelsen. Og derfor siger vi, at nydelsen fra først sil sidst hører til at leve lyksaligt; for vi erkender nydelsen som det første og medfødte gode, og ud fra begynder vi at vælge eller at undgå, og til den vender vi tilbage, nårsomhelst vi ud fra følelsen som rettesnor bedømmer noget som et gode. Og da nu nydelsen er det første og medfødte gode, vælger vi dog ikke enhver nydelse, men undlader undertiden mange nydelser, når der deraf følger noget mere ubehageligt for os; og mange smerter anser vi for bedre end nydelser, når vi efter en lang tid at have udholdt smerterne opnår en større nydelse. Enhver nydelse er altså grundet sin egen natur et gode, men dog bør man ikke vælge enhver nydelse; ligesom også enhver smerte er er et onde, skønt ikke enhver smerte altid bør undgås. Dog just ved at måle og begtragte gavnligt og skadeligt indbyrdes tilkommer det én at bedømme alt dette; for til tider omgås vi det gode som et onde og omvendt det onde som et gode." - Epikur, fra brev til Menoikeus

Søvnløshed (egl. dårlig døgnrytme) (7 min) 170111: Fra mit ophold på ugekurset Tag&Læs på Testrup Højskole i januar 2017. Jeg taler om søvnløshed. Reelt set havde jeg en "forskudt døgnrytme" som min læge senere kaldte det. At tale om mit problem i denne video skabte en refleksion om, hvad jeg er oppe imod. Senere i 2017 lykkedes det mig for første gang i 10 år at få en normal døgnrytme. Fremfor at gå i seng om morgenen og vågne om eftermiddagen, begyndte jeg at gå i seng om aftenen og vågne om morgenen. Undervågen (2 min) - Begynder ca. 07:00 171101: Træt, overtræt, undervågen. Denne podcast er en lille indføring i disse begreber, der knytter sig til søvnløshed og forskudt døgnrytme. Lidt inside-information! Dårlige vaner: Døgnrytme (mit opgør) (13 min) - Begynder ca. 09:00 170514: I over 10 år gik jeg ofte i seng ml. 5 og 7 om morgenen og stod op efter 16 om eftermiddagen. Livet som natmenneske var ikke et liv, men et helvede. Jeg følte mig på afstand af andre mennesker, af verden, af livet. Jeg var et spøgelse. Ikke deltagende. En observant. Efter min far døde i 2016, besluttede jeg at "vågne til livet". Det krævede et selvopgør. At holde op med at dampe på e-cigaretter, få en normal døgnrytme, få et arbejde, dyrke motion mm. I optagelsen her taler jeg om mit opgør med min dårlige døgnrytme. Hvad var problemet? Hvad gjorde jeg? Ofte er løsningerne på komplekse problemer ofte simple. Så ligetil, at man overser dem. Men hvad skal man med et vækkeur, hvis man ikke har motivation? Man må nå et punkt, hvor man tænker: "NEVER AGAIN!" og tage et opgør med sine dårlige vaner. Jeg kan anbefale programmet Free Alarm Clock til PC og appen Alarmy til smartphones. Alarmy er en app, jeg først stiftede bekendtskab med senere på året, men sammen med Free Alarm Clock er det en genial måde at få sig selv til at stå op, da man kan indstille appen til, at man skal ryste sin smartphone 400 gange før, at den holder op med at ringe. Genialt! Dårlig døgnrytme: Hos lægen (Sovepiller, motion og vækkeure) (3 min) - Begynder ca. 22:00 170514: Mine overvejelser omkring døgnrytmeproblemer, og hvad man kan gøre. Er sovepiller løsningen? Hvad med motion og vækkeure?

Social angst (på Testrup Højskole) (18 min) 170110: Fra mit ophold til Tag&Læs på Testrup Højskole i januar 2017. På trods af min sociale angst kastede jeg mig ud i en række sociale situationer for at udvikle mig som menneske. Selvom det ikke gik helt som håbet, var jeg rigtig glad for at kæmpe med mig selv og angsten. I optagelsen her taler jeg også om personlig udvikling og nævner bogen "At vokse som voksen" af Ole Vadum Dahl. Den læste jeg med stor iver og til stor inspiration i den periode. Det handler om at kaste sig ud i livet. Overvinde sig selv. Være stærkere end man var i går. Eller blot for et øjeblik siden! Lavt selvværd (føler mig overflødig) (8 min) - Begynder ca. 18:00 170111: En førstehåndsbeskrivelse til ugekurset Tag&Læs på Testrup Højskole i januar 2017. At deltage i kurset vækkede en masse ufrivillige, negative tanker og følelser: At føle mig overflødig, ikke være god nok, gennemsigtig. De andre til kurset var rigtig søde. Alligevel følte jeg en stor nervøsitet. Hvad synes de om mig? Er jeg overhovedet god nok. Lægger de overhovedet mærke til, hvis jeg ikke er der? Som jeg nævner til sidst, besluttede jeg at tage til psykolog. Det kan varmt anbefales! Sammen med hende fik jeg talt om alle de her ting, og det lykkedes mig at få en god døgnrytme og et langt bedre forhold til mig selv, min sociale angst og de negative tanker. Først må det være mørkt før, det bliver lyst. Sådan var det her. Social angst: At overvinde sig selv (7 min) - Begynder ca. 26:00 170113: I januar 2017 var jeg på ugekursus Testrup Højskole og deltog i Tag&Læs. Meningen med udflugten var at komme ud af min indre verden og tage på udflugt i virkeligheden. At blive udfordret socialt. Opleve noget nyt. Det var en stor oplevelse! Om torsdagen, dagen før afgang til de hjemlige rammer, optog jeg denne lille video om social angst, at tale med andre mennesker og at udfordre sig selv. I mange år trak jeg mig ind i mig selv og gik på afstand af andre mennesker. En oplevelse af, at andre ikke ved, om jeg findes eller ej. Et spøgelse i skolegården, på gaden, i livet. Derfor blev jeg rigtig glad, da Liv, en anden som deltog i ugekurset på Testrup, spurgte: ”Hvor blev du af?”, da jeg en dag først vågnede kl. 15 om eftermiddagen. At blive lagt mærke til, at man ikke er der. At blive set. At eksistere. Det gav mig mod på mere. At selvom det var svært for mig at være social, opdagede jeg, at jeg kan mere, end jeg tror. Det handler om at kaste sig selv ud på dybt vand og opdage, at man sagtens kan svømme! Ugekurset på Testrup Højskole blev startskuddet til, at jeg for første gang i mit liv fik et arbejde, genetablerede gamle venskaber, fik en normal døgnrytme og deltog mere i den virkelige verden. Jeg kan kun anbefale, at man bliver udfordret. Fordi ofte finder man ud af, at man kan mere, end man tror. Og det er det, jeg oplevede på Testrup Højskole i januar 2017. Om angst (11 min) - Begynder ca. 33:00 171011: Man skal passe på med at indrette sig efter sin angst og depression. Så giver man dem bare de bedste betingelser til fortsat at eksistere. Man må totalt udslette sin angst og depression ved at vælge lyset, det gode og positive. Det er også godt at tale med andre, der ved, hvad man oplever, og gennem samtale finde ud af, hvad angsten prøver at gøre ved en, og udveksle erfaringer med, hvad man kan gøre anderledes for at bekæmpe sin angst og depression. Man må berolige sig selv. Tage mikrofonen ud af hånden på angsten og stille den nogle kritiske spørgsmål. Kan det nu også passe, at der er fare på færde? ... Det er der sjældent ... Man må tænke positive tanker. Have tillid til sig selv, andre mennesker og verden. Selvfølgelig er det nemmere sagt end gjort. Men man må prøve. Man må!

Eventyret om Klods-Hans som inspiration (4 min) 161107: Jeg taler om H.C. Andersens eventyr om Klods-Hans, og hvordan det kan bruges som inspiration i forhold til at leve sit liv. Det er et eventyr som min far var begejstret for, og som vi talte meget om. For mig er H.C. Andersen en stor inspiration. Nogle gange må man tage en chance! Ligesom han gjorde med sine eventyr. Tro på sig selv. Netop fordi man tvivler.    Med afsnittet "Klods-Hans som inspiration" begynder min podcastserie som har det interne navn "Ud af limbo" på i alt 60 afsnit. Det drejer sig om videoer, jeg optog som en dagbog i perioden november 2016 til august 2018. Nogle lagde jeg ud på Youtube, men de fleste blev på computeren. Nu har jeg lyttet det igennem. Det var at besøge mit tidligere selv og se den rejse, jeg drog ud på. Nu hvor jeg selv er færdig med optagelserne, lægger jeg dem ud på nettet med tanke på, at nogen måske kan få gavn af min personlige rejse som inspiration til deres egen. Jeg savner min far (12 min) - Begynder ca. 4:00 161107: Jeg taler om sorgen efter, min far døde. På det tidspunkt var der kun gået nogle få måneder. Min far og jeg havde nogle rigtig gode samtaler om livet og filosofi. For mig var han ikke bare min far, men også min vejleder, psykolog og filosof. Det virkede fuldstændig meningsløst for mig, at han døde. Han spiste sundt og varieret, havde gennemført over 145 maratonløb, var god mod andre, og så alligevel blev han ramt af uhelbredelig lungehindekræft. Det gav absolut ingen mening. Efter han døde besluttede jeg mig for at leve i hans ånd, og det nævner jeg til sidst i optagelsen her. Min far som kræftpatient (4 min) Begynder ca 16:00 170703: I 2014 fik min far konstateret uhelbredelig lungehindekræft, fordi han som lokomotivfører for DSB blev udsat for asbest i 1980'erne. Det dryssede med asbest i førerhusene i S-togene. Hans kamp som kræftpatient var enormt inspirerende for mig. Ikke bare mens han levede, men også bagefter. Han inspirerer mig til at kæmpe med mig selv. Få det så godt som muligt. Han ville ikke have ønsket for mig, at jeg bare sidder alene hjemme og skriver digte nat efter nat. Men at tage ud i virkeligheden, opsøge mulighederne og leve et godt liv sammen med andre mennesker. Selvom han døde i august 2016, lever han videre i mig, og det jeg gør. Fordi jeg har valgt at leve i hans ånd. Behandlingshjem og sorg (21 min) Begynder ca. 20:00 180308: Jeg taler om at bo på behandlingshjem i 9 år, og hvordan det var at flytte hjem til min mor efter så lang tid. Det værste var egentlig ikke at bo på behandlingshjem, men at komme tilbage til den "normale verden". I mange år har jeg siddet fast i en identitet som psykisk syg. Det var en af grundene til, at jeg drømte så stærkt om at komme ind på Forfatterskolen og få en ny identitet som forfatter. Men hvem er man egentlig? ... I optagelsen taler jeg også om sorgen efter, min far døde. I stedet for at sidde i et mentalt fængsel, et limbo og føle mig som et spøgelse, begyndte jeg at leve i hans ånd. Overvinde mine dårlige vaner, mørke sider. Overvinde mig selv. Prøve at finde ud af: Hvordan skal jeg leve mit liv, så det bliver et godt liv? Det er det, jeg vil finde ud af. Med min far som en slags læremester.

180812: Jeg har jagtet ydre mål - som at løbe i en retning - ikke for at nå frem, men for at slippe væk. Jeg var på flugt. Som om et mørkt monster var efter mig. Mit eget lave selvværd. Depression. Barndomstraumer. Dengang jeg blev mobbet i skolen. Blev anbragt på behandlingshjem. Jeg drømte at være noget i andres øjne, fordi jeg ikke var noget i mine egne. Men faktisk har jeg ikke brug for at komme ind på Forfatterskolen, blive udgivet på forlag eller få arbejdslegater fra Statens Kunstfond for at være god nok. Det er jeg allerede. Desværre kan det bare være svært at forstå. At leve efter. I denne optagelse fra august 2018 tager jeg fat i mine problematikker og ser dem i et nyt lys. 

180408: Hvad er baggrunden for Selvterapeut? I denne video fra april 2018 lufter jeg mine tanker om at lave "selvhjælpsvideoer," og problematikkerne i forhold til at ville hjælpe andre. Hvorfor være en "selvterapeut" frem for en terapeut? Hvorfor vægte først at hjælpe sig selv før, man hjælper andre? Hvad er frihed, og hvordan lever man frit? I den sidste ende besluttede jeg at blive på hjemmesiden og droppe Youtube helt. For at slippe for likes, visninger, negative kommentarer og andres forventninger til, hvad jeg skal lave. For mig handler Selvterapeut om frihed og kreativitet. At gøre det, jeg gerne vil. Selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig med mine projekter at hjælpe andre. Digte og podcasts som trøst, styrke og inspiration. Men jeg er nødt til at være kreativ på mine egne præmisser og gøre lige præcist det, jeg føler for. Det er netop frisættende. Selv at skabe rammerne. Gå amok i sin glæde.

Psykisk sygdom: Mit opgør med historien om mig (12 min) 180319: Som 7-årig blev jeg anbragt på behandlingshjem med diagnosen "udviklingsforstyrret," hvilket er et andet ord for autist. Næsten 20 år senere talte jeg med en psykolog om mine ni år som anbragt barn på behandlingshjem. Hun kunne med det samme sige, at jeg ikke er autist, og at diagnosen var helt forkert. Det kan godt ske, at jeg er psykisk sårbar,  og derfor har haft brug for hjælp. Men hvad er hjælp? Faktisk har jeg i en del omfang fået det dårligere af at få "behandling". At blive stigmatiseret som psykisk syg. At være psykisk syg, have en sindslidelse, personlighedsforstyrrelse og hvad man ellers siger, blev en selvopfyldende profeti. Jeg blev psykisk syg af at blive kaldt psykisk syg. Jeg blev introvert, fordi jeg fik at vide, jeg var introvert. Jeg må have et opgør med mig selv. Jeg er ikke psykisk syg. Jeg er alt muligt andet Hvorfor fokusere på mine begrænsninger, når jeg kan alt muligt? Grunden til, at jeg lavede denne optagelse, var, at i marts 2018 skulle til at lægge en ny video ud på Youtube. Det gjorde mig nervøs. Hvis jeg står frem og siger, at jeg har boet ni år på behandlingshjem, hvordan opfatter andre mig så? Psykisk syg af at blive kaldt psykisk syg (7 min) - Begynder ca. 19:00 180319: Jeg taler om psykiatriske diagnoser, identitet, personlighedsforstyrrelser, at blive opfattet som psykisk syg, at opfatte sig selv som psykisk syg, og hvordan det påvirker, hvordan man lever sit liv. Jeg synes, man skal tage diagnoser med et gran salt. Problemet er, at en diagnose kan være sindssygt identitetsskabende. "Jeg er skizofren". "Jeg er borderline." "Jeg er aspergers" "Jeg er angst." "Jeg er introvert" "Jeg er social angst". Det er bedre at tænke: "Jeg har en diagnose som skizofren, men jeg er ikke skizofrenien. Skizofrenien prøver at påvirke mig negativt, og det er et problem. Problemet er problemet. Ikke mig!" "Min angst er et problem. Men jeg er ikke selve angsten. Angsten er noget som ønsker at påvirke mig. Som en person, der griber ind og vil have kontrol. Det er et problem!" Hvis man har fået en diagnose som psykisk syg, er det ekstremt vigtigt, at man husker sig selv på alt det andet, man også er. Alle de andre roller, man har i livet. Det er sindssygt vigtigt, at man finder nogle andre identitetsmarkører end fx "psykisk syg" ... At man opdager alt det andet, man også er ... Jeg er fx min mors søn, mine brødres lillebror, mine venners ven, mine kollegaers kollega .. jeg er sorgramt efter min far døde, jeg er Brøndby-fan! ... jeg er digter, jeg er ung, jeg er galgenhumorist, jeg er fan af rockmusik, jeg er cyklist, jeg er borger i samfundet, jeg er alt muligt!! ... Det handler om at indse, at man er alt muligt .. og at ens psykiske skrøbelighed måske i virkeligheden ikke fylder særlig meget (hvis man da kan få øje på alt det andet!). På behandlingshjem: Mine to første år (12 min) - Begynder ca. 26:00 På behandlingshjem: Historier som anbragt barn 1 (5 min) - Begynder ca 38:00 På behandlingshjem: Historier som anbragt barn 2 (7 min) - Begynder ca. 43:00 D. 19. april 2019 tog jeg tilbage til Behandlingshjemmet Egevang, hvor jeg blev anbragt som barn, da jeg var 7 år gammel. Sammen med en af mine venner, der også har boet på behandlingshjem, fortæller jeg, hvordan det var at bo som anbragt barn. Flytning og snak med min mor (9 min) - Begynder ca. 50:00 180615: I marts 2008 flyttede jeg hjem til min mor efter at have boet på behandlingshjem i 9 år. 10 år senere, i juni 2018, flyttede jeg så som 27-årig ud i min egen lejlighed. Klar til at stå på egne ben. I denne optagelse taler jeg lidt med min mor og hendes kæreste Steen om livet og fremtiden.

Angst og usikkerhed i det litterære miljø (22 min) 180125: Hvorfor begyndte jeg at skrive? Hvad er fornøjelsen ved at være kreativ? Følelsen af flow, at udtrykke sig, bidrage til verden. I alt for mange år har min skrivegejst været korrumperet af en længsel efter social anerkendelse. Jeg skrev ikke bare for min egen skyld, men for at være noget i andres øjne. Komme ind på Forfatterskolen, udgivet på forlag, få priser og arbejdslegater fra Statens Kunstfond. Jeg fortæller her om, hvordan min kamp for at få et gennembrud som digter har været en slags selvpineri. Et personligt helvede. Men også hvordan det litterære miljø er bygget op omkring undertrykkelse og magtkampe. Nogle mennesker i det litterære miljø opnår status som redaktør eller skrivelærer for at undertrykke andre. Da jeg gik på Gladiatorskolen, oplevede jeg så hård en tekstkritik, at de andre elever græd. Der florerer også grusomme historier fra Forfatterskolen i København. Både nu og for 20 år siden. Hvorfor er det, jeg skriver? Er det muligt "bare" at skrive for min egen skyld? Udgive mine digte på en anonym blog. Fremfor at fokusere på "succes" og "likes," så "bare" fokusere på selve skriveprocessen. Skriveglæden. Følelsen af flow? Forfatterskolen: Drop håbet (13 min) - Begynder ca. 22:00 171123: Når man indretter sit liv efter håbet (en forestilling om, hvordan livet skal se ud), lukker man af for at leve sit liv med de muligheder som reelt set findes. Fremfor at tage fat i virkeligheden og øjne mulighederne, stirrer man sig blind på drømmen og dirigerer efter håbet. Alt, man kan, fejes bort, da det, man kan, jo ikke er det samme som det, man vil. Når man lever sit liv ud fra, hvad man vil, men som man ikke kan, bliver man frustreret og ulykkelig. Jeg har spildt flere år af mit liv på at ville ind på Forfatterskolen. I alt fik jeg ni afslag. I al den tid lukkede jeg af for de muligheder, livet bød mig, fordi jeg håbede på muligheden for at komme ind. At komme ind på Forfatterskolen (og få et gennembrud som forfatter) var min altoverskyggende drøm. Alt, jeg gjorde, skulle arbejde hen mod det. Derfor ville jeg skrive og læse så meget som muligt. At være sammen med mine venner og familie føltes som at spilde tiden. Jeg var rastløs. Jeg skulle skynde mig. Jeg havde travlt. Jeg skulle jo nå noget! Mit liv ville først begynde den dag, jeg blev optaget på skolen. Den dag, min drøm ville gå i opfyldelse. Jeg ville ikke længere være mig som jeg, men den person, jeg drømte om. Digteren. Forfatteren. Forfatterskoleeleven. Det var enorm destruktivt. At blive den ”nye mig,” ville destruere ”den nuværende mig”. Når jeg blev forfatterskoleelev, ville jeg ikke længere være en taber. En digter-in-spe. En forfatterwannabe. Men the real deal! Sandheden er bare, at man ikke behøver gå på en skriveskole for at være forfatter. Man behøver heller ikke prestige, social anerkendelse, social status eller noget i den dur. Efter jeg vendte ryggen til den litterære verden med forlag, tidsskrifter, skriveskoler og bare begyndte at lægge mine digte ud på min hjemmeside og fokusere på at leve mit liv SOM DET ER med de MULIGHEDER som der rent faktisk er (fx at ses med mine venner, tage på udflugter, opleve noget), har jeg fået en helt anden indre ro. Derfor er det vigtigt, synes jeg, at tage et nøgternt blik på det, man drømmer om eller håber på. Det er nemt at blive lokket i fordærv. Håbet og drømmen fjerner os fra virkeligheden, fra livet. Men det er netop i det virkelig liv, at der findes muligheder for at leve. Vi må gribe de muligheder. Leve vores liv som det er. Se det vokse. Og opdage, hvor drømmeagtige det hele faktisk er! Jeg drømte om at komme ind på Forfatterskolen for at føle, at jeg var god nok. Fordi jeg havde lavt selvværd. Men jeg higede efter at være noget, jeg allerede var: God nok! Det er du også! Det handler om at finde sin værdi i sig selv. I selskab med gode venner. Så skal kærligheden nok komme til.

Forpligtelser og forfatterdrømmen (16 min) 171203: Forfatterdrømmen har påvirket mit liv i rigtig negative retninger. Alt andet har måttet underordne sig drømmen om at få et gennembrud med mine digte, men nu hvor jeg har gennemskuet mine ambitioner og set, hvad der egentlig gemmer sig bag dem, har jeg fundet ud af, at jeg er nødt til at forpligte mig (og blive ved med at forpligte mig) på andre drømme og rutiner og vaner end at skrive digte. Ved at forfatterdrømmen træder i baggrunden kommer livet frem, et vaskeægte menneskeliv! Undervejs nævner jeg Søren Kierkegaard, æstetikeren, etikeren og Forfatterskolen. Skema eller kaos (11 min)  - Begynder ca. 16:00 171203: Når man har gode rammer for sit liv fx i form af et skema, kan man blomstre som menneske. Egentlig skulle man tro, at et skema begrænser ens liv, da man indskrænker, hvad man skal i de forskellige tidsrum, fx mandag eftermiddag og lørdag aften. Men faktisk skaber et skema en enorm frihed. Med et skema kan man sørge for, at man får lavet de ting, man gerne vil. Får dyrket sine hobbies, ses med sine venner.

Forfatterskolen: Hvorfor ville jeg ind? (34 min) 171203:  Jeg gennemgår grundene til, at jeg gerne har villet komme ind på Forfatterskolen. Det er en meget selvudleverende og selvgennemskuende podcast, jeg har lavet, der sagtens kan ses som en skillelinje mellem den fortid, jeg går ud af, og den fremtid, jeg er ved at bevæge mig ind i. Et meget vigtigt skridt for mig personligt.

Hvem er jeg? [Et epifanisk øjelbik] (8 min) 170615: Hvorfor prøve at opnå at betyde noget med det, jeg skriver, når jeg allerede betyder noget for de mennesker, jeg har i mit liv? Og hvorfor bruge så meget tid på at drømme og at række ud efter noget som måske er uden for rækkevidde, når jeg kan løfte hånden og give mine venner en high-five, eller give mine familiemedlemmer et kram, eller i det mindste anerkende deres eksistens. Hvorfor står jeg altid med en kikkert og ser fremad og kigger på de her drømme som er langt borte, imens de, der findes omkring mig, bliver overset. Det er det, det handler om, tror jeg, at blive bevidst om det, der er. Og så at tage på opdagelse i det. Det er det, jeg skal gøre nu. Jeg skal i byen med min ven Robert her senere. Og så alt det der med at skrive digte er måske ikke så vigtigt. Lige nu. Måske er det vigtigt med en lang pause fra at skrive. At tage på udflugt i virkeligheden. Om den narrative tilgang [Michael White] (7 min) - Begynder ca. 08:00 170623: Vi fortæller alle historier om os selv. Til andre. Men ikke mindst os selv. Det kan dreje sig om positive historier: "Jeg kan alt muligt!" Desværre kan der også være negative: "Jeg kan ingenting." "Jeg dur ikke til noget" "Hvis jeg prøver det her, vil jeg helt klart fejle." Den narrative tilgang er skabt af Michael White. Sammen med en terapeut kan man blive opmærksom på de historier, man fortæller om sig selv. Og få udfordret de historier. Kan det nu også være rigtigt, at jeg ikke dur til noget? Er det nu også rigtigt, at jeg aldrig kommer til at få mig en kæreste? Er det nu også rigtigt, at jeg ikke kan passe et arbejde eller få mig en uddannelse? Den narrative tilgang af Michael White er nøglen (selvfølgelig blandt mange flere!) til at løsne op for sin identitetsproblematik. I denne gamle video fra 2017 har jeg netop læst om Michael White og Den narrative tilgang for første gang, og det hjalp mig til at indse, at jeg selv sidder fast på en række områder. Og at man nogle gange har brug for at trække sig fra omverdenen, finde en komfortzone og bygge sig selv op. derfra. Om at finde sig selv (Identitet, titler og Strunge) (15 min) - Begynder ca. 23:00 180127: Hvad vil det sige at være sig selv? I gamle dage behøvede man ikke gruble over det spørgsmål. Svaret var givet på forhånd. Man fandt sin identitet i den rolle, man havde i samfundet. Som bonde, adel, konge eller præst. Eller man fandt sin identitet inden for religionen, fx at være kristen. I det 21. århundrede er det svært at "finde sig selv," fordi det ikke er givet på forhånd. Man kan i vid udstrækning "selv skabe sit selv". Men når der findes så sindssygt mange muligheder for, hvem man kan være, skaber det angst. Som at stå på en ødemark. Hvor skal man gå hen? Der er det fristende at skabe en identitet som at sætte sig ind i et hus. Jeg er digter. Jeg er socialist. Jeg er kristen. Des mere bastant man siger, at man er noget. At man har en bestemt titel eller en bestemt rolle, des mere mure man sig inde i det hus som bliver et fængsel. Nogle gange må man have modet til at fralægge sig sine roller. Fremfor at sige, at man er noget bestemt, må man sige, at man har mange roller, men at ingen af dem behøver være vigtigere end andre. Når man tager alle sine roller på sig, indser man, at ingen af dem behøver fylde mere end andre. Og på den måde kan man fralægge sig rollerne og sige, at man bare er den, man er. Men ofte rummer man mere, end man tror. Livet rummer mere, end man tror. At finde sig selv er en opdagelsesrejse. Man når aldrig frem til et definitivt punkt, hvor man siger: "Jeg er sådan en," for man kan blive overrasket over, at man også kan være alt muligt andet. Fremfor kun at beskæftige sig med få sider af sig selv, må man indse, at man rummer mange sider, og alle sider må frem i lyset.