I morgen er det FN's Internationale Pigedag, og i den forbindelse taler vi om, hvordan kvinders selvbillede formes af de komplimenter, de modtager. Anna Lin insisterer på at have det neutralt med sin krop, men indrømmer også, at hvis hun med et knips kunne ændre den, ville hun gøre det. Hør hvorfor i denne uges afsnit, hvor tv-værten sammen med influencer Caroline Dan diskuterer selvværd og komplimenter – og hvordan deres syn på kroppen er blevet påvirket af andres blikke. Caroline er 1,87 m høj og vejer 100 kilo og vil gerne være et spejl for de kvinder, der heller ikke ser sig selv som idealet i film, mode og reklamer. Afsnittet er lavet i samarbejde med Dove og kampagnen ”Change The Compliment”.
Både Anne Dorthe Tanderup og Eva Ravnbøl kender Italien indefra. De fortæller i denne uges ’Skål Søster’ om at smalltalke med naboen, de små kaffepauser og det langsomme tempo, som Italien mestrer, og som danskerne kunne lære af. Anne Dorthe Tanderup bor ikke længere i Italien, men fortæller i dette afsnit om at finde sig selv og stå ved sine valg både i udlandet, på banen og i rampelyset. Og så kan du høre om dengang, kærligheden begyndte at spirre mellem hende og Bjarne Riis efter de Jernhårde Ladies’ guldsejr i 1996. Eva Ravnbøl bor stadig i den italienske hovedstad. Hun har netop sagt på gensyn til sin mor, der egentlig er klar til at sige farvel – til det hele. Værter: Rikke Dal Støttrup og Olivia Rørne Gæster: Eva Ravnbøl og Anne Dorthe Tanderup Producer: Susanne Knutzen
Carmen Curlers er tilbage med en ny sæson, og manuskriptforfatter Mette Heeno har haft fokus på at skrive stærke kvindelige karakterer som en hyldest til den generation af kvinder, der kæmpede for ligestilling – men som i dag ofte bliver kaldt "boomere", når de blander sig i debatten. En af seriens nye karakterer spilles af Laura Skjoldborg, og i sit privatliv er hun én af mange, der bekymrer sig om dronerne over Danmark, og er gået i gang med at preppe – og overvejer nu, om hun burde blive selvforsynende… og måske endda mestre bue og pil. Vi taler også om det ærlige forældreliv, hvor man nogle gange må stikke ungerne en 500-lap for at få dem til at gøre tingene færdige. Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann
Både Katrine Muff og Jasmin Gabay har rygende travlt for tiden, men har svært ved at give sig selv lov til at slappe af. De får hurtigt følelsen af, at der altid er noget andet, de burde tage fat på for at være mest muligt produktive. Derfor er det vigtigt, at de husker at omgive sig med små omsorgspomfritter – gode ting, der giver dem ro. I kølvandet på den nye dokumentar om prinsesse Märtha Louise og hendes mand, shamanen Durek Verett, diskuterer vi også, om der findes grænser for, hvem der kan blive en del af den kongelige familie – eller om kærligheden trods alt overvinder alt. Vært og producer: Caroline Højrup Heidemann
Både Johanne Louise Schmidt og Annamette Fuhrmann har prøvet at sætte livet på pause for at mærke efter og lytte til deres krop. Annamette forklarer, hvordan overgangsalderen har føltes som en form for genfødsel, hvor hun har været nødt til at gentænke sit liv for at kunne følge sin krops rytme. Hun har i den omlægning lært at være mere tålmodig og give sig selv ro – fordi det er dét, hendes biologi kalder på. Johanne fortæller om at være så grænseløs og ambitiøs i sit arbejdsliv, at kroppen til sidst sagde fra. Og midt i pausen, mens hun lå på sofaen, dukkede en drøm op, som hun troede, hun havde lagt bag sig. Vært: Rikke Dal Støttrup Poducer og medvært: Caroline Højrup Heidemann
Sommerens sidste festival, Fanø Vesterland, danner rammen om ugens afsnit, hvor vi har besøg af skuespiller Sofie Torp og tv-vært Mette Bluhme Rieck. Sofie har haft en vild sommer med store skift i livet. Hun er f.eks. nu mor til et skolebarn – inklusive smøring af madpakker, der ikke bliver spist! Vi taler også om trangen til at forlænge livet digitalt, som i TV2-dokumentaren "Du forsvinder aldrig", og Mette fortæller om at miste sin mor alt for tidligt og om, hvordan sorgen stadig er med hende. Du får også tips til kunstkøb, insiderhistorie om Steffen Brandt og skål for Jette Torp! Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann
Vi har to sangere/sangskrivere i studiet og taler om at bruge musikken som terapi – men Kira Skov fortæller også om en skør terapi-session i Præstø med en shaman, der sugede sig fast på hendes hals, efterlod kæmpestore blå mærker og gav hende en kop med spyt, som hun skulle begrave i skoven! Vi runder også en ungdomsfikseret musikbranche, skolebørn uden autoritetstro og de bedste kulturtips lige nu. Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann
Bente Andersen og Mette Sommer har begge forsøgt at finde den næste store forelskelse på TV – Bente i Hotel Romantik og Mette i både Bachelor og Bachelorette. Men hvad har de egentlig lært om kærligheden? De deler deres erfaringer med dating – både foran kameraet og i det virkelige liv – og er enige om én ting: Relationer kræver tid. For ægte kærlighed opstår sjældent med det samme, men vokser med tålmodighed. Altså... bortset fra dengang, hvor Bente blev smaskforelsket på bare 15 minutter. Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann
Rapperen Filuka og podcastværten Mellissa Hussein har vidt forskellige baggrunde, men de har begge haft brug for et opgør med fortiden. Filuka fortæller om et teenageliv med hashmisbrug og kriminalitet, og Mellissa Hussein har viet sit liv til at give en stemme til de kvinder, der - som hende selv - er vokset op i udsatte familier. Vært: Rikke Dal Støttrup
Skål Søster er tilbage fra sommerferie – og landet i bøgeskoven til Smukfest, hvor vi møder to entusiastiske festivalgængere. Vi diskuterer, om man nogensinde bliver for gammel til at feste – og undervejs finder Trine Maria Ilsøe og Lise Mühlhausen ud af, at de begge er sammen med deres mangeårige ægtefæller, fordi deres forhold begyndte med en graviditet kun få uger efter, de havde mødt hinanden. Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann
Dette afsnit er en sommerspecial. Hvordan kaster du dig ud i datingmarkedet igen efter en skilsmisse? I denne sommerudgave af Skål Søster taler journalist Susanne Knutzen med klummeskribent og forfatter Nillou Zoey Johannsen om at forsøge at finde kærligheden på datingapps, at hoppe af igen, frivilligt cølibat og at genfinde troen på sig selv og kærligheden. Og så har hun endelig gjort én god ting for sig selv i soveværelset, som hun har været tilbageholdende med førhen.
Dette afsnit er en sommerspecial. Hvad kan vores hænder fortælle os? Kan linjerne gøre os klogere på os selv – og kan vi bruge den viden aktivt? Journalist Susanne Knutzen har inviteret håndlæseren Krumme i studiet til en snak om netop håndlæsning – og hun lægger bogstaveligt talt sine hænder frem. Lyt med her, og find ud af hvilke linjer, der kan fortælle noget om dig.
Dette afsnit er en sommerspecial. 51-årige Monica Martinsen er på jagt efter sin næste store kærlighed – men det er ikke altid let, når den digitale datingkultur ofte mangler både respekt og ordentlighed. Hun har netop udgivet en bog, som fungerer som en slags overlevelsesguide til datinglivet for voksne, og her deler hun sine egne erfaringer og refleksioner over nogle af de mange spørgsmål og dilemmaer, hun har stået over for de seneste år: Hvorfor er det så svært at sænke paraderne, når vi skal lære hinanden at kende? Hvorfor modtager hun så mange dickpics? Hvorfor spørger mænd allerede i den første besked, hvordan hun er intimbarberet? Hvorfor bliver hun pludselig blokeret – selv efter flere gode dates? Og hvorfor er det så afgørende at kunne sætte grænser, når vi leder efter kærligheden? Vært og producer: Caroline Højrup Heidemann
Dette afsnit er en sommerspecial. En lørdag i september 2021 falder Kim Andrea Brofeldt om på gulvet i sit hjem, og på hospitalet får hun beskeden: Hun har fået to blodpropper i hjernen. Siden da har intet været som før. Hun fortæller, hvordan hendes hverdag pludselig blev vendt på hovedet og hvordan hun mistede følelsen af at kunne genkende sig selv – og selvom hun altid har været meget selvstændig, måtte hun række ud efter hjælp i sit netværk for at få hverdagen med børnene til at fungere. Men ud af det svære voksede også noget godt: I dag føler hun sig mere tryg i sine venskaber og tvivler ikke længere på, om hun må bede om noget. Vært: Marie-Louise Truelsen Producer: Carolne Højrup Heidemann
Mette Søndergaard Nielsen og Lise-Lotte Bak kan i øjeblikket opleves på skærmen i henholdsvis Stormester og Hotel Romantik. Selvom de to programmer er vidt forskellige, har kvinderne én ting tilfælles: De har begge haft datingoplevelser, de nok helst ville have været foruden. De deler bl.a. historier fra dates, hvor mænd dukkede op og slet ikke lignede deres billeder fra datingapps og hvor ekskoner blev svinet til. Lise-Lotte fortæller også om en ferie i Spanien, hvor hun satte sig på en fortovscafé og pludselig så sin kæreste – sammen med en anden kvinde! Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann
Sanger Simone Tang og DJ Kaddi Sawaneh har begge åbnet en scene på årets Tinderbox, og selvom de begge har stået på Orange Scene før, er koncerterne stadig en kæmpestor milepæl for dem. Vi taler også om parforhold og dating, og mens Kaddi savner sin kæreste, der bor i London, nøjes Simone med at se andre date på tv – og vi bliver enige om, hvad vi især kan lære af de ældre fra DR-programmet Hotel Romantik, når det kommer til at møde en ny partner. Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann
Andrea Hejlskov har i mange år delt åbent ud af sin hverdag som heks, men hun oplever også, at det kan være hårdt at skulle forsvare det liv, hun lever. Alligevel svarer hun detaljeret på alle vores spørgsmål om sin praksis, og det bliver til en bredere samtale om naturens magi, hekses ritualer, fordomme om spiritualitet, kvindelige fællesskaber og vigtigheden af at lytte til vores egne indre signaler. Skuespiller Lene Maria Christensen har også for nylig haft en magisk oplevelse i skoven, og hun deler sine tanker om, hvordan stærke kvinder gennem historien ofte er blevet overset eller negligeret. Det er netop et tema, hun har udforsket, mens hun har arbejdet på den arkæologiske serie “Danefæ”. Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann
I en konfliktfyldt tid, hvor global politik skaber afstand mellem mennesker, forsøger vi at bringe de to politiske ledere Mona Juul og Pia Olsen Dyhr tættere sammen. Og i ægte damebladstil gør vi det ved at stille dem nogle af de berømte spørgsmål, som siges at kunne få to mennesker til at forelske sig i hinanden. Der kommer både pinlige historier og hemmeligheder på bordet, og undervejs fortæller Mona Juul blandt andet om at stå ansigt til ansigt med en moskusokse under et toiletbesøg i Grønland, mens Pia Olsen Dyhr åbner op om sin dårligste vane, hun først opdagede, da hun begyndte i terapi. Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann
Vi har besøg af to skuespillere fra hver sin ende af karrieren: Dia har lige fået sin første store rolle i DR-serien "Andre folks penge", mens Karen-Lise allerede er kendt for en række ikoniske roller. Hun undrer sig over den aldersforskrækkelse, hun oplever i samfundet – rynkerne er vores livsarkiv, siger hun. Vi taler også om pensionalder og Dias mor, der arbejder på et plejehjem og ikke kommer til at kunne holde så længe, som samfundet forventer. Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann
Det er den bedste tid på året – nemlig Bachelorette-tid! Vi har besøg af Mai Cermeño og Emma Sofie Nielsen, årets to ombejlede bachelorettes, som blandt andet fortæller om, hvorfor de hele tiden forlanger initiativ fra drengene, om at bruge humor som lakmusprøve og om at blive bedre til at tale om følelser efter fem uger i Mexico. Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann