Discover
Spice - med Nikkie og Laila
Spice - med Nikkie og Laila
Author: DR
Subscribed: 8Played: 1,376Subscribe
Share
© DR
Description
SPICE er et underholdende program, der tager udgangspunkt i værterne Nikkie og Lailas eget liv og de mennesker, de møder på deres vej. Her får du alt fra hot gossip fra ind- og udland til hjælpsomme tips til, hvordan du spotter, om en fyr er værd at bruge tid på - SPICE giver dig alt det, der er EKSTRA, og som du ikke vidste, du manglede i tilværelsen.
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Hør flere afsnit i DR Lyd
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Hør flere afsnit i DR Lyd
154 Episodes
Reverse
Denne søndag er det Nikkie og Birch, der står stemningen, for vores kære Laila er desværre blevet syg. Det betyder dog ikke, at vi skal hvile på laurbærrene. Der er stadig en masse godt på programmet. Ugens helt uundgåelige ting har været Spotify Wrapped. Hvert år skaber det altid en masse hype, og i år har de ovenikøbet tilføjet en ny information, som man har hæftet sig ved. Vi skal også kigge på årets mest ønskede julegave, for der tegner sig en tendens. Og apropos gaveønsker, så er der åbenbart også mange børn, der ikke tør vise deres venner, hvad de ønsker sig af frygt for mobning. Hvad fanden foregår der? Derudover skal vi også blive lidt klogere på, hvad vi danskere har googlet mest i 2025, så hyg da lige med!
Værter: Nikkie Niyibigira & Frederik Birch.
Vi nærmer os julen, og derfor skal vi selvfølgelig afholde årets store julefrokost på Spice. Igen i år har vi inviteret skønne gæster til sjov og ballade. Vi skal naturligvis lege pakkeleg sammen med lytterne, og så skal vi også tale lidt om, hvad vores kære gæster hader allermest ved julen. For der må da være noget! Derudover skal vi også se lidt på årets tendenser - hvad kan tages med ind i 2026, og hvad kan ikke? Du skal bare læne dig tilbage og hygge med, for du er i den grad også inviteret med til dette års mest spciy julefrokost lige HER!
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
Medvirkende:
Emilie Brooklyn, TikTok-stjerne.
Carl Knast, rapper.
Mathilde Muus, radiovært.
Penge betyder meget for mange, men hvorfor er det egentlig, at det skal være altafgørende for, hvad man har gør og har lyst til? Man skal vel følge sit hjerte. Den debat tager vi op i dag! Derudover skal vi også tale om afvisninger på datingmarkedet, for det er altså blevet lidt for nemt at afvise folk. Vi skal også en tur i kassen i supermarkedet, for hvordan kan det være, at folk altid bliver så sure på de nye ung-medarbejdere? Det er jo ikke okay. Og nu er vi jo kun én dag fra december, så derfor tager vi lige julefeberen - har den overhovedet ramt os?
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
I går var det black friday, så vi skal selvfølgelig lige følge op på forbrugsfesten. Har vi selv købt noget? Eller er det bare ren kapitalisme? Nikkie vil gerne høre Laila om gode råd til, hvordan man skal være, når andre bliver uvenner, for Nikkie og Laila har været til et møde, hvor to andre virkelig kom på kant med hinanden. Vi hopper også en tur i barndommens traumer, og det bliver ikke kedeligt. Hvordan kan det være, at nærmest alle har oplevet at sidde inde på en ven eller venindes værelse, mens de skulle spise - UDEN at være ikke inviteret med til bords?
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
Vi har efterhånden talt en del om Dennis Knudsen i Spice, men nu er det også på tide, at vi vender mikrofonen. Vi skal høre ham, hvordan status er - for der er jo mange bolde oppe i luften. Uanset hvad, så er han jo altid god for en god historie. Vi skal også forbi en kæmpe ting, som lige nu florerer på TikTok. Det bliver kaldt Danish Deception, og det handler om en dansk mand, der angiveligt har scammet en amerikansk kvinde, og nu er det blevet til en stor succes online. Derudover skal vi også sætte fokus på forskellen mellem introverte og ekstroverte, for der er en ting i Bachelor på TV 2, som får det til at fremstå en smule mudret.
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
Medvirkende: Dennis Knudsen, kendisfrisør og -personlighed.
I denne uge har der været kommunal- og regionsrådsvalg i Danmark, og med alle de dramaer, der er rundt omkring, er det tydeligt for Nikkie, at det minder ekstremt meget om reality-tv, så hun vil gerne høre, om Laila er enig. Laila er faldet over en trend på Instagram, hvor folk giver råd til deres yngre jeg. Derfor skal vi selvfølgelig også høre, hvilke råd lytterne ville give til dem selv i en yngre version. Igen, igen, igen - der er nyt om Dennis Knudsen, som endnu en gang har tiltrukket sig mediernes søgelys. Derudover skal vi også tale om forskellen på mænd og kvinder, når de har hjertesorger, for Laila har bemærket, at der er MEGET stor forskel.
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
Nikkie har desværre set en kollega falde ned af en rulletrappe i denne uge, men kollegaen tog det med et smil og et grin, så derfor undrer hun sig lidt over, hvorfor grinet så ofte er den foretrukne forsvarsmekanisme. Det vil hun gerne høre Lailas tanker omkring. Vi skal også tale lidt om tvillinger, der minder liiiiiidt for meget om hinanden, da Laila synes, at de kan være ret skræmmende. Derudover skal vi også sætte fokus på det kommende kommunalvalg, for der er en helt særlig gruppe, der ikke er så gode til at stemme, men hvordan kan det mon være? Vi forsøger at finde ud af det.
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
Nikkie har fået en ny guilty pleasure, som handler om amerikanere, der af forskellige grunde vælger at kaste sig op på parkerede biler. Deres problem er bare, at det bliver filmet, men hvorfor er det blevet en ting på nettet? Vi skal også se på julefrokosterne og den danske alkoholkultur, for nu er julefrokostsæsonen officielt skudt i gang. Det kommer også til at handle om en særlig dansk pessimisme. Danskerne er nemlig meget pessimistiske, når det kommer til fremtiden, men Nikkie vil gerne spørge Laila, om der måske er en lille bagkant ved danskernes svar.
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
Vi har nået den store dag, hvor Lailas helt nye satsning skal stå sin prøve. I dag er der nemlig første møde i Lailas skrigergruppe, så Nikkie er meget spændt på, hvordan det går. Bliver det en succes eller en kæmpe fiasko? Uanset hvad så skal der i hvert fald skriges! Vi skal også om tale om de nye bachelors. De er nemlig endt i lidt af en shitstorm efter, at de har udtalt sig om feminisme i en video hos Ekstra Bladet.
Derudover sætter vi også fokus på et tilbud, som Nikkie har fundet på TikTok - mon det er noget, Nikkie og Laila selv skal prøve?
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
Vi lægger ud med en ordentlig gang irettesættelse fra de voksne, for der har er en træner, der i ugens løb af haft de store, store ord på bordet. Men hvordan er det egentlig at blive skældt ud som voksen? Vi skal også runde gårsdagens store begivenhed - nemlig det at sneen er faldet. Hurra for J-dag, men hvordan gik det egentlig? Den danske ordborg har også fået nye ord, men er det noget, som Nikkie og Laila er enige i? Vi giver det da lige et tjek. Derudover skal vi også vende Laila nye projekt - skrigergruppen! For nu skal det altså være et event, som vi er mange, der ser frem til.
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
Nikkie har bemærket, at der er flere og flere, der er begyndt at arrangere begivenheder som f.eks. barnedåb for deres kæledyr, hvilket, hun synes, er lidt for meget, men er hun helt off? Vi spørger lytterne, hvilke erfaringer de har med kæledyr, der bliver behandlet lidt for meget, som var det børn. Laila har fundet en særlig gruppe i London, som har fundet deres egen måde at bekæmpe frustationer. Derfor vil hun gerne høre Nikkie, om hun selv skal lave en lignende gruppe herhjemme. Vi skal også en tur i kollektiv, for Laila har læst om Danmarks største af slagsen, og i den forbindelse er det jo spændende, hvordan Nikkie og Laila selv ville være i et kollektiv.
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
Laila har talt med en kammerat om en trend, der er dukket op på datingmarkedet - nemlig at folk sender udførlige lister med krav til deres dates. Hun har faktisk fået fat i sådan en liste, så den skal vi kigge nærmere på. Nikkie er faldet over en anden liste, som handler om dumheder og fejl, folk har lavet på deres arbejde. Mon ikke Nikkie og Laila selv har kvajet sig en gang eller to? Derudover skal vi også lige runde den ærlighed, som man ALTID får fra børn.
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
Nikkie er blevet meget fascineret af influenceren Nara Smith, så vi dykker ned i hendes indhold. Det kommer både til at handle om, hvordan man taler, definitioner af snacks og navne til børn. For hvad er egentlig et godt navn til et barn? Og apropos navne, så skal det også handle om folk, der har navne, der virkelig passer til dem og deres personlighed. Vi har nemlig alle mødt sådan en type. Derudover skal det også handle lidt om, hvorfor folk er så dårlig til at huske adresser, så du skal endelig lytte med!
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
I denne uge er der kommet en ny kommentator på den amerikanske NBA-liga - og hun er en stjerne. Derfor er vi så glade for, at hun gerne vil være med på Spice, hvor Nikkie og Laila er meget nysgerrige på, hvordan hun har landet jobbet. Vi skal også tale om den panik, der bredte sig hos mange i mandags, da mange sociale medier som f.eks. Reddit og Snapchat gik ned. Derudover skal vi også et smut til Iran, for landet forsøger nemlig at rebrande sig selv med en helt særlig form for pakkerejser, som især har overrasket Nikkie.
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
Medvirkende: Julianna Okosun, professionel basketballspiller og kommentator hos HBO.
Laila er faldet over en prank fra Nordjylland, som er stukket helt af, men intentionen er egentlig meget sød, for det er nemlig en gruppe drenge, som leder efter en kæreste til deres kammerat, Anders. Vi skal også have en status på Lailas salsaprojekt, for Nikkie er ret overbevist om, at Laila snart bakker ud. Nikkie er faldet over en undersøgelse, som hun er ret skeptisk overfor. Det handler om danskernes ærlighed og sort arbejde. Derudover går vi også lidt i barndom, når vi tager en tur tilbage i SFO'ens puderum og leger far, mor og børn.
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
Vi har i dag den store fornøjelse, at vi får besøg af den internationale stjerne, Emilie Brooklyn, som Nikkie og Laila begge følger på TikTok. Hun er flyttet hjem til Danmark, så hvordan er det egentlig at være flyttet tilbage til kolde Danmark? Og hvordan går det ellers med karrieren? Det skal vi blive lidt klogere på. Derudover skal vi også et smut forbi de danske middagsborde, for danskerne har fået sig en ny livret - en livret som umiddelbart ikke stemmer helt overens med Nikkie og Lailas generelle opfattelse af danskerne. Vi runder også en særlig fest, som Nikkie er ked af, at hun ikke har været med til, så LYT DA LIGE MED!
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
Medvirkende:
Alexander Christiansen, gæst til P3 Guld.
Emilie Brooklyn, danser og TikTok-personlighed.
Vi er gået ind i efterårsferien, hvilket også betyder, at det i går var motionsdag på alle landets folkeskoler. Derfor er Nikkie og Laila dykket ned i flere af de traumer, som man (desværre) kan mindes ved folkeskolen. Mon det egentlig var så slemt, som de selv tænker? Vi skal også en tur med toget, for Nikkie har haft en særlig oplevelse i en stillekupé, og det har hun brug for at vende med Laila. Derudover skal vi også tale om en særlig liste, som Kanye West har lavet, ligesom at vi også skal runde et par store drømme om en lottogevinst.
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
Medvirkende: FVN, rapper.
På utallige opfordringer har vi hevet en kær ven af programmet ind igen - nemlig FVN. Hun har lige udgivet en ny EP, hvor hun som noget nyt rapper på dansk. Det skal vi selvfølgelig høre om. Derudover skal vi også høre, hvad hun tænker om den store konflikt, der er mellem to af de store amerikanske stjerner, Cardi B. og Nicki Minaj. Vi skal også et smut til Odense, hvor en helt særlig person har fået lov til at stille op til byrådet. Det er ingen ringere end den tidligere morddømte rocker Jønke. Nikkie har også lagt mærke til, at der er meget stor forskel på, hvad folk karakteriserer som spicy, så der skal hun naturligvis høre, hvad den altid chili-glade Laila siger.
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
Medvirkende: FVN, rapper.
Laila har nået en milepæl i sit liv. Hun er blevet 30, og det blev fejret alene på en solorejse i Istanbul, så Nikkie skal selvfølgelig have den helt store rejseguide. Der er nemlig også mange lyttere, der har skrevet til Laila på Instagram, at hun er modig, fordi hun rejser alene, men hvordan kan det være, at det virker så modigt? I forlængelse af rejsesnakken skal vi også tale om mærkelige ting, som folk beder en om at tage med hjem fra ferie, for der er tydeligvis stor forskel på, hvor man kommer fra. Nikkie vil også gerne hylde en helt særlig mand, som desværre er død... det viser sig dog, at Laila ikke ved, hvem det er. Derudover skal vi i øvrigt også lige runde et særligt jubilæum, som tager os tilbage til 90'erne.
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.
Nikkie er vred, men ikke på Laila. Hun er derimod vred over, at det skal være så pokkers dyrt at gå til tandlægen i dette land. Hvorfor skal det egentlig være sådan? Laila har fundet en oversigt over, hvad danskerne benytter CHAT-GPT mest til, og det overrasker hende faktisk, hvad danskerne spørger den om. Man skal selvfølgelig ikke grine af andres fejltagelser, men Nikkie har fundet en historie, hvor man måske godt kan trække lidt på smilebåndet over den fejl, som to piger har lavet. Derudover skal vi også diskutere noget så alvorligt som creme - og bare rolig! Det bliver en vigtigere debat, end du tror.
Værter: Nikkie Niyibigira & Laila Aden Hjortshøj.
Producerende redaktør: Frederik Birch.



