Discover
Spotlight - med Abdel Aziz Mahmoud

Spotlight - med Abdel Aziz Mahmoud
Author: Abdel Aziz Mahmoud
Subscribed: 606Played: 1,411Subscribe
Share
© Podimo 2025
Description
Abdel Aziz Mahmoud interviewer de mennesker, vi alle har en holdning til.
Dem, der deler vandene. Dem, vi ser på forsiderne. Dem, der sætter ild til kommentarsporene.
Her får de selv ordet. Til at nuancere. Forklare. Fortryde. Forsvare.
Det er de svære samtaler, vi ofte undgår - men bliver nødt til at have.
Vært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz Mahmoud
Tilrettelæggelse: Kristoffer Kristensen
Produktion, mix og klip: Pauli Galsgaard/Jakob Ranum
Musik: Jakob Ranum
Redaktør: Sarah Ørsted
20 Episodes
Reverse
For første gang i Danmark har en domstol taget stilling til, om det er ulovligt at fejlkønne en transperson. For må man kalde en transkvinde for en mand? I centrum står den 40-årige studerende og transkvinde Nadia Jacobsen - og psykoterapeuten Lotte Ingerslev, som i et blogindlæg beskrev Nadia som “en mand med feticher”.Sagen har sat sindene i kog: For Lotte og hendes støtter handler det om retten til at beskrive virkeligheden, som man ser den. For Nadia handler det om retten til at blive anerkendt for den, man er.Denne uges Spotlight er på Nadia Jacobsen – og den historiske dom, der kan få betydning langt ud over hende selv.I denne episode omtales forsøg på selvmord. Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan ringe til livslinjen på 70 201 201Følg Spotlight i appen og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudTilrettelæggelse: Kristoffer KristensenProduktion og lyddesign: Jakob RanumRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Der er et før og et efter Dubai for Elvira Pitzner. Hun har levet hele sit voksenliv i spotlightet - fra Diamantfamilien til egne spinoffs, en halv million følgere og nu en selvbiografi. Vi har set alt: kærlighed, bryllup, barnedåb. Hele hendes liv har været delt med os andre.Men hvad gør man, når man ikke længere kan styre fortællingen? Når ens privatliv bliver til alles ejendom, og fortællingen om dig ikke længere er din?I denne udgave af Spotlight fortæller Elvira Pitzner om livet før, under og efter Dubai - og om den beslutning der fulgte, ikke længere at dele alt.Følg Spotlight i appen og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudTilrettelæggelse: Kristoffer KristensenProduktion og lyddesign: Jakob RanumRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Emil Thorup satte ild til landets medier, da han i et interview sammenlignede havregryn med dessert. Eksperter kalder udtalelsen misvisende, og fødevareministeren er gået i rette med ham. Men Emil Thorup trækker på skuldrene - og fortsætter.Så er Emil Thorup ligeglad med kritik? Eller er hans urokkelige selvsikkerhed i virkeligheden en strategi?Med Lang Levetid som både bog og podcast har han kastet sig helhjertet ind i kampen for at ældes langsommere og inspirere danskerne til at leve sundere. I denne udgave af Spotlight tænder Abdel Aziz Mahmoud lyset på en nær ven og en mand, der deler vandene som få andre. Dagens gæst er arkitekt, designer, iværksætter, tv-vært, podcastvært – og… sundhedsekspert? Emil Thorup.Følg Spotlight i appen og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudTilrettelæggelse: Kristoffer KristensenProduktion og lyddesign: Jakob RanumRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Midt i kampen om ord, sandheder og fortolkninger står krigskorrespondent Nagieb Khaja.For journalisters rolle er under beskydning. I Gaza er det bogstaveligt talt – over 200 palæstinensiske journalister er blevet dræbt siden krigens begyndelse, og udenlandske medier har stadig ikke adgang.I denne uges Spotlight taler Abdel Aziz Mahmoud med Nagieb om prisen ved at være journalist i en tid, hvor selv ordvalg kan afgøre, om man bliver anklaget for propaganda. Kan man være både engageret og objektiv? Og hvor går grænsen mellem indignation og aktivisme?Følg Spotlight i appen og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudGæst: Journalist og krigskorrespondent, Nagieb KhajaTilrettelæggelse: Kristoffer Kristensen og Amanda HvidProduktion og lyddesign: Pauli GalsgaardRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Det er kun et par uger siden, hun mistede sin mand gennem 53 år, skuespiller Bent Mejding. Alligevel træder Susse Wold denne decemberdag ind i Trinitatis Kirke til World Aids Day – som hun har gjort så mange gange før. For godt nok var Bent hendes livs partner, men han delte også hendes brændende engagement i kampen mod Aids og for homoseksuelles rettigheder.Og netop i denne uge, hvor vi fejrer Pride og marcherer for LGBT+-personers rettigheder, sætter vi Spotlyset på hendes næsten 40 år som præsident for Aids-Fondet. Hun stod frem under 1980’ernes Aids-epidemi, hvor fordomme og frygt dominerede, og alt for mange blev efterladt alene i deres sidste tid.Vi ser tilbage på et liv med teater, film, kærlighed og kampen mod fordomme – og taler om mod, om at miste, og om hvad der stadig driver hende til at have andres ryg.Følg Spotlight i appen og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudGæst: Susse WoldTilrettelæggelse: Kristoffer Kristensen og Amanda HvidProduktion og lyddesign: Pauli GalsgaardRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
I den idylliske badeby Tisvildeleje udspiller en af Danmarks mest opslidende nabokonflikter sig. Festivalen Musik i Lejet har i årevis delt byen i to: På den ene side dem, der elsker festen og lyden af bølgeskvulp blandet med bas – på den anden side dem, der kæmper for ro, orden og et Tisvilde uden druk og soundbokse.I sæsonpremieren af Spotlight bringer Abdel Aziz Mahmoud to af stridens mest markante stemmer sammen: caféejer og festivalmodstander Sidsel Zachariassen samt ejendomsmægler, lokalpolitiker og festivalfrivillig Astrid Franklin Recinella. De stod aldrig ansigt til ansigt i TV 2’s dokumentar Slaget om Tisvilde – men nu mødes de for at tale om, hvad der virkelig er på spil for byen, for fællesskabet og for dem personligt.Kan denne længe ventede samtale rykke på noget i sommerens mest omtalte nabokrig?Følg Spotlight i appen og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudGæster: Sidsel Zachariassen og Astrid Franklin RecinellaTilrettelæggelse: Kristoffer Kristensen og Amanda HvidProduktion og lyddesign: Jakob RanumRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Hvordan dater man, når man er over 70 og har mistet den, man troede, man skulle blive gammel med? Bente Andersen fra Hotel Romantik har både været gift som 18-årig, mistet sin nye mand – og fundet kærligheden igen. Flere gange.Bente fortæller om at tage modet til at elske igen – og om at være single i en alder, hvor mange omkring én er i par. Hun deler erfaringer fra datinglivet som ældre: Om mænd, der helst vil have yngre kærester, om ghosting, dickpics og det svære ved at starte forfra.Vi taler også om Hotel Romantik – det første realityprogram, hvor deltagerne ikke nødvendigvis leder efter deres livs kærlighed, for den har de allerede haft. Så hvad leder de efter nu?Til sidst spørger Abdel: Hvad ville du ønske, du havde vidst om kærlighed, da du var ung?Følg Spotlight i appen og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudTilrettelæggelse: Kristoffer KristensenProduktion og lyddesign: Jakob RanumRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Andreas Holm blev kendt som finalebejleren, der fik lov at tage hjem med Lissa Paustian i Bachelorette. De blev Danmarks nye realitypar, elsket af tusindvis og fulgt tæt på sociale medier. Da forholdet sluttede et år senere, eksploderede rygterne.Men når pressen er med til brylluppet, skal den så også med til skilsmissen?I Spotlight taler Andreas ud for allerførste gang. Om bruddet, beskyldningerne og det offentlige efterspil. Hvor meget skylder man egentlig sine følgere og pressen at fortælle, når kærligheden brister – og hvad gør det ved en, når kærligheden bliver til clickbait?Følg Spotlight i appen og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudTilrettelæggelse: Kristoffer KristensenProduktion og lyddesign: Jakob RanumRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Da Kathrine Abel bliver kaldt ind til samtale med sin chef, er det ikke for at få ros. I stedet får hun at vide, at ledelsesgruppen er bekymret for hendes størrelse – og om hendes vægt kan føre til flere sygedage.Kathrine tier. Hun går hjem, flov og vred på sig selv over ikke at sige fra. Men det gør hun senere. Først i et debatindlæg i Politiken. Og nu – i Spotlight.Hvordan er det egentlig at være tyk i et samfund, hvor store kroppe betragtes som et problem, og hvor stigmatiseringen ofte fylder mere end kroppen selv? Eksperterne kalder det en fedmeepidemi, og i dag bliver omtrent halvdelen af alle voksne danskere stemplet som overvægtige.Men hvad nu hvis problemet ikke er Kathrines vægt – men alt det, vi tror, vi ved om mennesker som hende?Spotlyset er denne uge rettet mod Katrine Abel.Følg Spotlight i appen og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudTilrettelæggelse: Kristoffer KristensenProduktion og lyddesign: Jakob RanumRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
I 2021 rystede et enkelt kunstværk hele verden: Take the Money and Run. Et tomt lærred. En halv million kroner. Og en kunstner, der insisterede på, at det hele var meningen.Nu – fire år senere – viser en ny dokumentar, at det ikke var omkostningsfrit, da Jens Haaning tog pengene og skabte et værk, der stadig deler verden. For bag det spektakulære kunstgreb gemmer sig også en personlig krise og en mental lidelse, som i årevis har præget kunstnerens liv og virke.I dag sælger Haaning stadig ud af værket – bogstaveligt talt. Men er det kunst eller tyveri? En genial protest – eller bare et stunt?Spotlight går tæt på et af tidens mest omdiskuterede værker, kunstneren bag og mennesket Jens Haaning. Følg Spotlight i appen og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudTilrettelæggelse: Kristoffer KristensenProduktion, mix og klip: Jakob RanumMusik: Jakob RanumRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
TV 2-journalist Peter Vesterlund arbejdede tæt sammen med Amira Smajic for at afsløre magtmisbrug. Men mens kameraerne rullede, og historien udfoldede sig, overvågede hun ham og redaktionen i hemmelighed – og sendte oplysninger videre til politiet.I denne Spotlight Special fortæller Peter, hvordan det var at opdage, at man selv er blevet mål for sin egen muldvarp.Han svarer på kritikken om TV2’s metoder og samarbejdet med Amira og løfter sløret for nye detaljer om, hvor langt både medier og myndigheder er villige til at gå.Et intenst og personligt indblik i magtens skyggesider – og hvad der sker, når grænserne mellem presse og politi begynder at flyde.Følg Spotlight i appen og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudTilrettelæggelse: Kristoffer KristensenProduktion, mix og klip: Jakob RanumMusik: Jakob RanumRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Filminstruktør Jonas Risvig er blevet beskyldt for at være pædofil. På Instagram-profilen Krænkelseskulturelle memes er der delt anonyme opslag med anklager om grænseoverskridende adfærd, problematiske arbejdsmetoder og hans måde at caste unge kvinder på.Risvig er ellers blevet hyldet som ungdommens talerør. Hans serier som Zusa, Grænser, Drenge, Salsa og Kontra har med stor succes skildret unges liv og relationer. Men siden efteråret 2024 har han stået i en massiv offentlig shitstorm – og nu bryder han tavsheden.I denne uges Spotlight taler han med Abdel Aziz Mahmoud om konsekvenserne – både personligt og fagligt og om tidens debatkultur.Er det legitim magtkritik, der foregår på internettet eller digital udskamning, når anonyme profiler hænger offentlige personer ud? Følg Spotlight i appen og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudTilrettelæggelse: Kristoffer KristensenProduktion, mix og klip: Jakob RanumMusik: Jakob RanumRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Han støtter Israel uden forbehold. Han står fast, selv når Danmarks tætteste allierede begynder at vakle. Og han trækker på skulderen af de hadbeskeder, der følger med.Joachim B. Olsen er tidligere kuglestøder, tidligere medlem af Folketinget – i dag debatredaktør på BT. Og så er han en af de mest markante stemmer i Danmark, når det gælder en konsekvent opbakning til Israels krig mod Hamas.I en konflikt, der ofte betegnes som "alle konflikters moder", er fronterne trukket skarpere op end nogensinde. Men hvad er det egentlig, Joachim vil? Ønsker han at nuancere debatten – eller blot at provokere?Abdel Aziz Mahmoud forsøger at forstå den mand, der trives i stormen, og som selv siger, at det ikke påvirker ham.Følg Spotlight i appen og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudTilrettelæggelse: Kristoffer KristensenProduktion, mix og klip: Jakob RanumMusik: Jakob RanumRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Han er den eneste dansker, der både har været frømand og jægersoldat. En elitesoldat, aktionsstyrkemand og tidligere PET-agent. En autoritet og en supermand – i hvert fald på papiret.Men i Korpset 2022, da kameraerne rullede og deltagerne blev presset til det yderste, ramlede alt også for en af dem, der skulle holde sammen på det hele: instruktøren Morten Kvist Carl.Pludselig var han væk. Finalen i tv-programmet måtte gennemføres uden ham. Der stod blot "private årsager".Abdel Aziz Mahmoud taler med Morten for første gang siden optagelserne – om hvad der virkelig skete dengang. Om psykoser, PTSD og at gå i stykker, mens man stadig forsøger at fremstå stærk.Morten bor i dag på et botilbud for psykisk sårbare veteraner i Thy og kæmper for én dag at kunne vende hjem til sin kone og børn.Følg Spotlight i appen og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudTilrettelæggelse: Kristoffer KristensenProduktion, mix og klip: Jakob RanumMusik: Jakob RanumRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Sissal brød Danmarks Eurovision-forbandelse og tog Danmark hele vejen til finalen. Men det var ikke kun hendes stærke stemme og sangen Hallucination, der gjorde hende til en af Europas mest omtalte danskere.For bag kulissen stjal den 30-årige færøske sanger og alenemor lige så meget opmærksomhed som på scenen. Med sin bramfri, ærlige og højlydte personlighed fik hun tusindvis af fans – og næsten lige så mange modstandere.I denne Spotlight-episode taler Abdel Aziz Mahmoud med Sissal om at være vokset op i et konservativt samfund, om at larme for meget som barn, blive kaldt feminazi som voksen – og om at insistere på at tage sin plads, selv når man får at vide, at man burde "basse lidt ned".Følg Spotlight i appen og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudTilrettelæggelse: Kristoffer KristensenProduktion, mix og klip: Jakob RanumMusik: Jakob RanumRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Nabokonflikter er blevet samlingspunkt på dansk tv: "Balladen om kolonihaven", "Naboen fra helvede" og senest "Kampen om pladsen" har samlet millioner foran skærmen. Men hvad hvis konflikten ikke bare var på tv – men i din egen baggård?På Vesterbro i Købehavn er det præcis dét, der er sket. Foran Mariakirken har hjemløse rumænere slået lejr. Beboerne oplever affald, larm og utryghed – og føler sig svigtet. En af dem er Pylle Grethe Jørgensen, som har kæmpet for at få nogen til at lytte.Men ind træder kunstnerduoen Johan August og Kenneth Balfelt. De mener, konflikten kan løses med kunst, happenings og forsoning. Det viser sig hurtigt at være sværere end som så.I denne uges Spotlight inviterer Abdel Aziz Mahmoud til et sidste forsøg på forsoning: Naboen, der har fået nok – og kunstneren, der nægter at give op. Spørgsmålet er bare, om det overhovedet nytter.Følg Spotlight i appen og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudTilrettelæggelse: Kristoffer KristensenProduktion, mix og klip: Jakob RanumMusik: Jakob RanumRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Sandie West er kendt som radiovært og popkultur-ekspert – men også som kvinden, der har mistet sin søster til partnerdrab og sin nyfødte datter 55 minutter efter fødslen.Hun kæmper for, at vi tør tale mere åben om sorg.Men hvad gør man, når sorgen rammer én, man holder af? Abdel Aziz Mahmoud er ikke bare journalist – han er også Sandies ven. Og da hendes datter dør, ved han ikke, hvad der er det rigtige at sige eller gøre.I Spotlight konfronterer han både hende og sig selv: Hvorfor er det så svært at række ud? Og hvorfor udgiver Sandie – som selv har kritiseret mediernes måde at dække dødsfald på – nu en bog om sit eget tab?Følg Spotlight i appen og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudTilrettelæggelse: Kristoffer KristensenProduktion, mix og klip: Jakob RanumMusik: Jakob RanumRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Da dramatiker og mangfoldighedskonsulent Joan Rang Christensen blev omtalt i Kristeligt Dagblad, blev hun efterfølgende kaldt både “racist” og “hadprædikant”. Overskriften lød, at hun “helst undgår hvide mennesker” – og snart efter væltede hadbeskederne ind.Siden har Joan fjernet alle offentlige kontaktoplysninger, levet i frygt og kæmpet med de voldsomme konsekvenser af en historie, som hun mener, mange aldrig nåede at sætte sig ordentligt ind i.Men er hun så rabiat, som nogen vil gøre hende til? Og hvad betyder det egentlig at være mangfoldighedskonsulent i en tid, hvor ord hurtigt kan misforstås og forvrænges?Ugens spotlight er tændt på Joan Rang Christensen.Tilrettelæggelse: Kristoffer KristensenProduktion, mix og klip: Pauli Galsgaard/Jakob RanumMusik: Jakob RanumRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Det begynder med en glad nyhed på Instagram – men ender i en landsdækkende mediestorm. Da influencer og iværksætter Cathrine Wichmand deler, at hun har fået kommunal støtte til sin ADHD, hyldes hun af sine følgere. Indtil en politiker blander sig. Inden længe ruller mediemøllen, kommentarsporene eksploderer, og hadbeskederne vælter ind. Men kan man være for priviligeret til støtte? Og hvad siger de seneste ugers influencerstorme om deres magt og indflydelse i samfundet?Det spørger Abdel Cathrine Wichmand om i ugens Spotlight.Følg Spotlight og lyt til nye episoder hver onsdag.Følg Abdel Aziz Mahmoud på Instagram @abdelightVært og tilrettelæggelse: Abdel Aziz MahmoudTilrettelæggelse: Kristoffer KristensenProduktion, mix og klip: Pauli Galsgaard/Jakob RanumMusik: Jakob RanumRedaktør: Sarah ØrstedSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Abdel Aziz Mahmoud interviewer de mennesker, vi alle har en holdning til. Dem, der deler vandene. Dem, vi ser på forsiderne. Dem, der sætter ild til kommentarsporene. Her får de selv ordet. Til at nuancere. Forklare. Fortryde. Forsvare. Det er de svære samtaler, vi ofte undgår - men bliver nødt til at have. Lyt til Spotlight - med Abdel Aziz Mahmoud fra den 24. april.See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Comments