Efter 40 år som kendt ansigt og en livsstil med store, dyre armbevægelser, er Camille Miehe-Renard på vej ind i et nyt liv. Nu fylder ro, tid og frihed mere end store biler og hun spørger sig selv, hvad hun mon egentlig skal være, når hun bliver voksen. Gæst: Camilla Miehe-Renard, foredragsholder og producent. Gæstevært: Benedikte Granvig.
Som husinstruktør og medlem af dramaturgiatet på Det Kongelige Teater, sidder Anna Balslev på en af de mest magtfulde positioner i dansk teater. Hun er vokset op med teater og de gamle klassikere, har modtaget en Reumert, stiftet familie - og lever et liv med muskelsvind. Og hun er endnu ikke fyldt 35 år. Hvordan balancerer hun privilegier med udfordringer? Gæst: Anna Balslev, teaterinstruktør. Gæstevært: Benedikte Granvig.
Som barn blev Pelle Hvenegaard katapulteret ind i berømmelse og en karrierevej som skuespiller, men uden ro til at overveje, hvad han egentlig selv gerne ville. Som ung kæmpede han med sit selvværd, som voksen kæmpede han med barnløshed - igennem det hele flød en længsel efter at blive far, der både gav sorg og styrke. Gæst: Pelle Hvenegaard, forfatter og vært. Gæstevært: Benedikte Granvig.
På scenen danser og spiller han sin krop til plukfisk, som koreograf laver han trin til nærmest al musik, der kommer forbi ham. Kim Ace Scherlund har en kreativ åre, der ikke nemt lader sig stoppe. Under coronanedlukningerne begyndte han at skrive børnebøger. Den første skrev han på 20 dage og indtil videre er der mere end 10 titler på CV'et - tit med hovedpersoner, der kæmper med at finde deres plads i livet, ligesom han selv har gjort. Gæst: Kim Ace Scherlund, musicalperformer og børnebogsforfatter. Gæstevært: Benedikte Granvig.
Lotus Turell er vokset op som enebarn med kreative og kendte forældre, i et hjem hvor det at skrive var naturligt og med markante stemmer. Det var dog også et hjem, hvor misbruget blev det fjerde familiemedlem og hvor faderens død blev håndteret med stilhed. Først mange år senere er hun begyndt at genbesøge og bearbejde sorgen - og bygger nu et voksenliv op med fundamentet i orden. Gæst: Lotus Turell, terapeut og forfatter. Gæstevært: Benedikte Granvig.
Kære lytter. Tak fordi du lytter med. Fremover vil du kun kunne høre denne podcast i DR Lyd. Download DR Lyd-appen, og hør denne og mange andre podcasts.
Stine Buje er optaget af vigtige samtaler. Både dem der foregår med vores nærmeste - og dem med mennesker, hvis liv, kan lære os andre noget. Hun er så optaget af samtaler, at hun har bygget sin karriere op omkring dem med bøger, podcasts og foredrag. Men hun er også selv blevet fanget af en samtale, hvor indholdet viste sig at være usandt - med store konsekvenser. Gæst: Stine Buje, forfatter. Gæstevært: Benedikte Granvig.
Hun blev hele Danmarks darling i dogmefilmen Mifunes sidste sang, A-liste-kendis som Casper Christensens kone, fik en filmkarriere der også var international, men har de sidste år været tilbage på de danske teatre. Lige nu får hun stjerner og roser for hovedrollen i Hvem er bange for Virginia Woolf? på teater Sorte Hest i København. I Stines Søndag fortæller hun om ægteskab og karriere, om op og nedture, og hvad musikken gør ved hende. Vært: Benedikte Granvig.
Gilbert er 8 år da han får konstateret leukæmi. Anne-Grethe filmer med mobiltelefon sin søn i de to et halvt år sygdomsforløbet varer. Hun føler sig ensom og undrer sig over, hvorfor hendes mor ikke dukker op på hospitalet. Svaret får hun da hun reflekterer over egen barndom og de svigt hendes mor bragte med ind i familien. Gæst: Anne-Grethe Bjarup Riis, forfatter, skuespiller og instruktør. Vært: Stine Rosengren
Cæcilie Norby fylder rundt og fejrer sit 40 års jubilæum i musikbranchen med albummet "Sixty". Hun vokser op med musikerforældre og begynder selv at spille i bands som teenager. Da Cæcilie er 16 år, tager livet en mørk drejning, da hun får en voldelig kæreste, der introducerer hende til stoffer. Gæst: Cæcilie Norby, sanger og komponist. Vært: Stine Rosengren.
Thomas blev udsat for massiv mobning i sin svenske skolegang, og turde ikke sige det til nogen. Da familien flytter til Danmark og han møder musik- og teaterfællesskaber, føler han for første gang han passer ind. Efter nogle barske hændelser vælger han dog at træde ned fra scenen og sætte sig i direktørstolen. Gæst, Thomas Bay, teaterdirektør ved Fredericia Musical Teater. Vært: Stine Rosengren.
Inden Caroline Henderson er 10 år gammel, har hun boet i tre forskellige lande. Hendes barndom tilbringes med mor i den ene hånd og en kuffert i den anden. Hun lærer hurtigt at stå på egne ben og være sort i en hvid verden. Nu er hun aktuel med et nyt one-woman-show, hvor hun deler ud af historier fra 'Mit liv som hun'. Gæst: Caroline Henderson, sanger og skuespiller. Vært: Stine Rosengren.
Jim er ti år da hans voldelige far dør, hvilket han husker som den lykkeligste i sit liv. Jim bliver mobbet i skolen, men efter et sammenbrud i efterskolens toiletbås træder han ud i verden som et nyt og mere selvsikkert menneske. Han elsker at sprænge rammerne, men oplever, at han er en rød klud på kultureliten, som ser ham som den onde Voldemort i Harry Potter. Gæst: Jim Lyngvild, iværksætter. Vært: Stine Rosengren.
Da Rosa Lund bliver diagnosticeret med sklerose ramler hendes verden sammen. Pludselig står hun med en følelse af at være i stykker og ikke noget værd. Efter nogle år i et voldeligt parforhold vender hun modgang bliver til kampgejst. Gæst: Rosa Lund, Folketingspolitiker. Vært: Stine Rosengren.
Også denne sommer er hun aktuel i Cirkusrevyen, - selvsamme revy hun måtte trække sig fra for tre år siden, da hun efter forestilling nummer 133 fik et angstanfald. De efterfølgende tre måneder brugte hun på at bearbejde både tabet af sin mor og det store arbejdspres der fulgte, efter hun i 2013 blev landskendt i rollen som frøken Otilia i tv-serien Badehotellet. Gæst: Merete Mærkedahl, skuespiller. Vært: Stine Rosengren.
Som barn fik hun valget mellem at vaske op eller spille harmonika. I dag lever og ånder hun for folkemusikken, og er aktuel med bogen 'Mit musikalske modersmål', hvor hun gennem 25 år har samlet fortællinger sammen fra 17 folkemusikalske liv. Èn af fortællingerne måtte hun helt ud på prærien i Iowa for at hente hjem. Kathrine griber harmonikaen og deler ud af hendes egen fortælling. Gæst: Mette Kathrine Jensen Stærk, rigsspillekvinde. Vært: Stine Rosengren.
Han syede Dronning Marys kroningskjole på bare 14 dage - ovenikøbet med et skadet øje. Den unge mand fra Ølgod, som tilbragte det meste af sin barndom i farmors systue, er på rekordtid blevet én af Danmarks hotteste designere. Han skifter tøj flere gange om dagen, elsker en flot entré og tøj med et større budskab. Gæst: Soeren Le Schmidt, designer. Vært: Stine Rosengren.
Bag bogreolen med egne titler gemmer Elsebeth Egholm på en fortid som pianist. I 4 år går hun på musikkonservatoriet med klaver som hovedfag, men må erkende, at ord trækker mere end toner. Først 30 år og en kræftdiagnose senere, sætter hun sig bag tangenterne igen. Gæst: Elsebeth Egholm, forfatter. Vært: Stine Rosengren.
Hanne Fischer lever og ånder for kunsten, også selvom livsstilen der følger med, kan være udmattende. Nogle af de sværeste, men også mest lærerige perioder af hendes sceneliv, har været dér hvor hun har skulle gå på scenen, selvom privatlivet slog knuder. På bagkant af livets knuder og knaster har hun fået en mærkesag, som ligger langt væk fra operaens verden. Gæst: Hanne Fischer, operasanger. Vært: Stine Rosengren.
Som barn følte hun sig anderledes, fordi hun kom fra en kendt skuespillerfamilie. Da hun som voksen vælger at følge i forældrenes fodspor, har hun en fornemmelse af, at hun slæber rundt på en hel skyggefamilie af skuespillere, som andre synes hun minder om. Gæst: Laura Bro, skuespiller. Vært: Stine Rosengren.
Maysha Gupta Nidhi (Pirate King)
🔴💚CLICK \HERE Full HD✅720p✅1080p✅4K💚WATCH💚ᗪOᗯᑎᒪOᗩᗪ LINK 👉https://co.fastmovies.org