DiscoverSupertanker
Supertanker
Claim Ownership

Supertanker

Author: DR

Subscribed: 2,011Played: 39,644
Share

Description

Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv.
Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion.
Vært: Carsten Ortmann.
Hør alle afsnit i DR Lyd.
217 Episodes
Reverse
Siden Big Bang for over 13 milliarder år siden har universet udvidet sig i en kæderække af logiske begivenheder hinsides vores kontrol. Men hvis alt sker på grund af noget, som er sket før, ændrer alting sig så konstant, og er fx vores frie vilje så bare en illusion? Medvirkende: Morten Grønborg, filosof og forfatter. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Hvordan er din drøm om et godt, meningsfuldt og måske endda lykkeligt liv? Hvad er nødvendigt? Hvilke muligheder er reelt til stede? Og kan drøm, nødvendighed og mulighed overhovedet mødes? Måske har Junglebogens livsglade bjørn Baloo svaret. Medvirkende: Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Kunstig intelligens kræver enorme mængder energi til computerne. Så har techskam afløst din flyskam og kødskam? Eller tænker du, at AI nok skal løse vores udfordringer med energiforbrug og CO2-udledning mere bæredygtigt, end vi selv kan tænke os til? Kan man overhovedet tale om grøn og bæredygtig tech? Medvirkende: Jesper Balslev docent på Erhvervsakademi København, phd. i teknologifilosofi, forfatter og Brit Ross Winterheik professor i Menneskecentreret Digitalisering, DTU. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Vi kigger hovedrystende på Det Hvide Hus og den amerikanske regerings utallige tiltag i disse tider og tænker "Hvad har de gang i?" og "Er de alle sammen blevet vanvittige?" Der sker ting i USA lige nu, som ændrer det amerikanske samfund og påvirker resten af verden mere, end mange europæere bryder sig om. Hvem hjælper den udvikling på vej, hvor stod de, før Trump blev indsat, og har de ændret standpunkt? Medvirkende: Sofie Rud USA-kommentator TV 2, journalist og Jørn Brøndal professor og leder af Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Hvad får fodboldfans til at kæmpe (næsten) til døden for deres hold? Hvorfor lader de sig vie i Maradona-kirken? Eller går til psykolog for at blive deres afhængighed af holdet kvit? De færreste fællesskaber er så identitetsskabende som fodbold. Det er næsten som familie eller kirken. Medvirkende: Arnela Muminovic,sportskommentator, DR. Ulrik Ortmann, gymnasielærer og specialist i argentinsk fodboldfankultur. Asker Hedegaard Boye, redaktør Weekendavisen, forfatter, fodboldentusiast, idéhistoriker. Fodboldanalfabet, tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Hvis vi lever efter klassiske dyder som visdom, mod og loyalitet, vil trivselskrise, parforholdskrise og andre kriser i vores velbefindende måske fylde mindre. Men kan vi overhovedet finde de klassiske dyder frem i en turbulent verden fuld af forjættende tilbud? Og skal nogen bestemme, hvad vi bør og gør? Medvirkende: Alexander Sokol ; Forfatter og filosof, dydsetisk rådgiver ved Tænketanken Prospekt. Vært: Carsten Ortmann.
Kunstig intelligens er væltet ind i vores liv. Betyder det, at vi glemmer at stille spørgsmål til hinanden og nøjes med at stille dem til maskinerne og AI? Og kan maskinen overhovedet svare på menneskespørgsmål? Ændrer AI vores undren, vores søgen efter viden og vores kommunikation? Medvirkende: Pia Lauritzen filosof, forfatter, foredragsholder. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Er du dig online?

Er du dig online?

2025-06-0956:06

De fleste af os er online, men er vi egentlig os selv, når vi "lever" på nettet gennem likes, kommentarer og algoritmer? Og gør det en forskel, om vores tilstedeværelse er med eget navn og profilfoto eller camoufleret bag aliasser og avatarer? Medvirkende: Søren Peter Langkjær Bojsen, filminstruktør, virtuel opdagelsesrejsende, cand. mag. i moderne kultur og kulturformidling, Københavns Universitet og Lone Koefoed Hansen, lektor v. Afdelingen for Digital Design og Informationsvidenskab, Aarhus Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Bibelen er skrevet af mænd, til mænd og for mænd. Mænd har domineret (af latin, dominus=herre) kirken fra begyndelsen. Men hvordan placerer det kvinderne? Er de kun mødre, hustruer, skøger og troldkvinder? Eller er der kvinder i fortællingerne, som handler og har initiativ og betydning? Medvirkende: Sisse Marie Kromann ; religionshistoriker, stifter af vidensuniverset, kvindernesreligionshistorie.dk. Daniel Kjer ; præst, filosof. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Hvad er tid?

Hvad er tid?

2025-05-2656:04

Selv om vi har lært klokken, kan tid være svært at forstå eller forklare. Hvornår begyndte den? Går den kun fremad? Og hvorfor føles det nogle gange, som om den enten slæber sig afsted eller forsvinder alt for hurtigt? Medvirkende: Troels Harmark fysiker, lektor i teoretisk fysik ved Niels Bohr Instituttet, forfatter og Peter Øhrstrøm professor emeritus, Informationsvidenskab, AAU. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Skal politik styres af, hvad folket synes? Også hvis det strider mod videnskabeligt påviste fakta? Hvad ved vi egentlig, og hvad betyder det, at vi har ret til viden? Medvirkende: Helle Porsdam Professor i Historie og Kulturelle rettigheder, Ph.d & dr.phil., KU. Unesco chair og Philip Larsen cand.scient.pol., underviser DPU, AU. Adjunkt HTX. Forfatter. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann.
Der findes arketyper af medarbejdere; primadonnaer/ildsjæle, præstationstrippere, pragmatikere og lønarbejdere. Hvilken type er du? Og skal alle chefer ikke kunne lede alle typer lige godt? Medvirkende: Helle Hein ; forsker, foredragsholder, konsulent og forfatter. Tommy Kjær Lassen ; ekstern lektor, CBS, erhvervsfilosof. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Den traditionelle, kristne konfirmation viger i stigende grad pladsen for andre overgangsriter for de unge teenagere. Hvilke valg skal de træffe? Og hvad siger det om dem og deres livssyn, om de giver sig hen til Gud og Jesus eller Platon og Sartre? Medvirkende: Anders Fogh Jensen filosof og Tor Nørretranders journalist og forfatter. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Hvor ofte bruger du din intuition? Er det bedre end at læne sig op ad sagkundskaben og knudrede vejledninger - eller føles det bare rarere? Medvirkende: Mette Møller ; erhvervspsykolog & ledelseskonsulent. Lone Hersted ; Lektor v. Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Jesus blev født, han talte, folk elskede eller hadede ham, og han døde på korset og genopstod. Eller noget i den stil. Jesus-beretningerne varierer, men mange har siden levet, som de fire evangelier i Det Nye Testamente foreskriver. For historien er universel, og måske slet ikke unik for Jesus. Hvilke fortællinger lever du dit liv efter? Medvirkende: Anne-Cathrine Riebnitzsky, forfatter og Kristian Leth forfatter, radioproducer, musiker. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Det er en del af mange virksomheders strategi at være med i den grønne omstilling: Kødfrie dage, ingen flyvning, ingen plastikkopper eller -sugerør, dobbeltsidet kopiering. Men er det nok? Eller er det for meget? Og tør medarbejderne tale om det, med risiko for at blive opfattet som fornægtere eller hellige? Medvirkende: Malene Friis Andersen phd., arbejdslivsforsker, psykolog og Solveig Roepstorff klimapsykolog. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Lastbilchauffører i USA, minearbejdere i England, værftsarbejdere i Polen, pædagoger og sygeplejersker i Danmark. I enhver dialog på arbejdspladser er der risiko for konflikt; konflikter som det ofte er tillidsfolks opgave at hjælpe kolleger og ledelser med at undgå. Men hvem påtager sig dén rolle, og hvordan er funktionen opstået? Medvirkende: Rasmus Johnsen, historiker, bibliotekar, udstillingskurator på Arbejdermuseet. og Andreas Beck Holm, Lektor i filosofi, AU. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann
Affolkede udfordringer

Affolkede udfordringer

2025-03-2456:05

Danskere flytter fra ø til land og fra land til by. Det hedder urbanisering, og det foregår over hele verden. Men de mindre befolkede områder vil gerne forblive attraktive steder at leve med kontakt til natur, andre mennesker, uddannelser og forretningsliv. Så hvordan befolker vi hele landet og bevarer sammenhængskraften? Medvirkende: Mikkel Wesselhoff ; Adm. Dir. i Fonden Business LF. MBA fra AAU og Harvard (Disruptive Innovation). Jørgen Rasmussen ; ø-filosof. Carsten Ortmann. Vært: Carsten Ortmann.
Vores fortidige adfærd i lande uden for Danmark ånder os i nakken. Bl.a. vores rolle som kolonimagt baseret på slaveri i Vestindien (i dag, U.S. Virgin Islands). Hvordan kan vi i dag tage ansvar for historiske uretfærdigheder begået for flere generationer siden? Vært: Carsten Ortmann.
Kære lytter. Tak fordi du lytter med. Husk at der er flere afsnit af denne podcast i DR Lyd. Download DR Lyd-appen, og hør mange flere afsnit.
loading
Comments