Supertanker

Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv. Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion. Vært: Carsten Ortmann. <a href="https://www.dr.dk/lyd/p1/supertanker-1623228413000?utm_source=thirdparty&utm_medium=rss&utm_content=podcastseries:supertanker">Hør alle afsnit i DR Lyd.</a>

Rovdyragtige verdensledere

De leder deres nationer som aktieselskaber, og deres primære formål er at berige sig selv. De har udnyttet folkets vrede mod det etablerede system til at blive valgt, og nu kvitterer de med styreformer, der nærmer sig fascisme. Sådan lyder den krasse kritik af flere kendte og kontroversielle verdensledere. Hvem kommer kritikken fra? Og er der noget om snakken? Medvirkende: Mikkel Blaabjerg, forfatter, journalist, tidl. politisk rådgiver. Nicolai von Eggers, lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann. supertanker@dr.dk

09-14
56:40

Snak med en død filosof

Hvad ville du spørge Sokrates om, hvis han pludselig sad i den anden ende af chatten? På et dansk website kan du nu skrive med nogle af filosofihistoriens store tænkere som Sokrates, Kant og Foucault. Svarene bygger på deres egne tekster. Men er det en samtale, eller bare en meget raffineret efterligning? Og kan en kunstig intelligens hjælpe os med at tænke selv, hvis den ikke giver svar, men i stedet begynder at stille spørgsmål? Medvirkende: Karsten Holt, medstifter af wisethinking.ai. Christiane Vejlø, digital trendanalytiker, Electronista, forfatter, medlem af Dataetisk Råd. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. supertanker@dr.dk

09-07
56:49

Hvad vil maskulinismen?

Feminismen er gået for vidt, og mænd er blevet kørt ud på et sidespor. Det er kvinder også, når de vil girlbosse sig til karrierer. Måske skal de hellere gå hjemme og holde hus og passe børn? Feminismen har fået en moderne modbevægelse i "maskulinismen". Hvor kommer den fra? Hvad kan den føre til? Og skal forslag om at afskaffe ligestilling og stemmeret til kvinder overhovedet tages alvorligt? Medvirkende: Tone Dandanell, filosof og højskolelærer og Andreas Beyer Gregersen, post.doc & phd, forsker i politisk aktivisme og sociale bevægelser, Aalborg Universitet, lex.dk-skribent bl.a. om maskulinisme. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

08-31
56:39

Kan man øve sig i at tale sammen?

Samtalen er basis for enhver relation mellem mennesker - og for demokratiet, som vi gerne vil værne om og styrke. Hvornår og hvordan opnår vi den gode samtale, som parterne går berigede fra? Kan vi øve os på samtale, eller skal den helst opstå spontant? Medvirkende: Pernille Bandholm Jakobsen, konsulent, facilitator og forfatter. Søren Peter Hansen, direktør og programleder for etik og værdibaseret udvikling i Tænketanken Prospekt. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann.

08-24
56:36

Hvad er danskhed?

Er det sproget? Det rødbedefarvede pas? At være født i Danmark? At stå i kø på en særlig måde? Eller ligger det i generne? Vi taler ofte, længe og ophedet om, hvad der er dansk, og hvem der må kalde sig dansk. Men er der overhovedet nogen der ved, hvad danskhed er? Medvirkende: Kristoffer Bayer; ph.d.-stipendiat i idéhistorie, Aarhus Universitet. Alberte Bové Rud; post.doc ved Det Danske Institut i Rom og gæsteforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

08-10
56:38

Recommend Channels