Discover
Sygeplejersken

Sygeplejersken
Author: Dansk Sygeplejeråd
Subscribed: 154Played: 2,350Subscribe
Share
© Copyright 2024 Dansk Sygeplejeråd / Fagbladet Sygeplejersken
Description
Her får du lyd på dit fagblad, så du kan lytte til dine kolleger og dit fag uanset hvor i verden, du er. I Sygeplejerskens podcast tager vi fat på etiske dilemmaer, personlige oplevelser og spændende hjørner af sygeplejen.
32 Episodes
Reverse
Det startede med en undren og tanken "nogen burde gøre noget".
Sygeplejerske og lektor og phd Lisbeth Aaskov Falch havde undervist et hold sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og en enkelt pædagog på et sundhedsfagligt diplommodul med fokus på tværfaglig koordinering i kommunerne.
Fælles for faggrupperne var, at de alle så potentiale i det tværfaglige, men de havde også bekymringer - og flere følte sig endda utilstrækkelige.
Lisbeth Aaskov Falch blev den, der gjorde noget, for oplevelserne på kurset endte med at blive til forskningsprojektet "Tværfaglighed og faglighed i hjemmeplejen".
Det var dels et litteraturstudie og dels et feltstudie i tre forskellige kommuner med hovedfokus på hvilke udfordringer og fordele der er for især sygeplejerskerne i de tværfaglige teams - for tværfaglige teams er kommet for at blive.
Medvirkende: Lisbeth Aaskov Falch, sygeplejerske og lektor, ph.d., MHH, Center for Sygepleje på Professionshøjskolen Absalon
Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Interview og tilrettelæggelse: Christina Sommer
Teknik og redigering: Lone Schaumann
Redaktør: Lone Schaumann
Musik: LYDTRYK
Grafik: Andreas Normann / Mathias Nygaard Justesen
Læs mere om Lisbeth Aaskov Falchs forskning og anden relevant litteratur:
Falch, L. A. (2025). Tværfaglighed og faglighed i hjemmeplejen. I: B. Hørdam og Hundborg, S. (red). Hospital i hjemmet 1 og 2. Munksgaard.
Falch, L. A., & Haastrup, L. (2024). Tværfaglige teams i ældreplejen - mellem tværfaglighed og fagfaglighed: - afrapportering af forskningsprojektet ”Tværfagligt samarbejde i nye organisationsformer – faglighed og fagidentitet” (HOVEDRAPPORT). Viden på Tværs. https://vpt.dk/hjemmepleje/ny-forskning-saadan-lykkes-tvaerfaglige-teams.
Falch, L. A. & Haastrup. L. (2024). The professionals’ voice matters: – a cultural-theoretical and discourse-analytical exploration of the relationship between the organization of home care in interdisciplinary teams and the roles of professionals, professionalism, professional identity, and collaboration. Praxeologi - et kritisk refleksivt blikk på sosiale praktikker, 6, Artikel e4092 https://doi.org/10.15845/praxeologi.v6.4092.
Falch, L. A. Husk nu at lytte til fagprofessionelles brok. Debatindlæg i Seniormonitor, 27. juni 2025. Debat: Husk nu at lytte til fagprofessionelles brok.
Hvordan hjælper man mennesker med psykisk sygdom til bedre søvn – uden medicin?
I denne episode møder du sygeplejerske Mette Kragh, der skrev ph.d. om vågenterapi og i 2019 var med til at udvikle et banebrydende, non-farmakologisk søvnbehandlingstilbud i Psykiatriens Hus i Aarhus. Her får udvalgte patienter skræddersyede forløb i seks moduler med bl.a. søvndagbog, undervisning i søvnhygiejne og kognitive teknikker, lysterapi og eksponering for dagslys.
Hør historien om at føre forskning ud i praksis – og hvordan målrettet søvnbehandling kan gøre en verden til forskel.
Medvirkende: Mette Kragh, Klinisk sygeplejespecialist, forsker, ph.d., Psykiatriens Hus & Forskningsenheden, Afdeling for Depression og Angst.
Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Interview og tilrettelæggelse: Maja Anna Rasmussen
Redigering: Maja Anna Rasmussen / Mathias Nygaard Justesen
Redaktør: Lone Schaumann
Musik: LYDTRYK
Grafik: Andreas Normann / Mathias Nygaard Justesen
Læs mere om forskningen og projektet:
God søvn er sygepleje | dsr.dk
Non-farmakologisk søvnbehandling reducerer søvnproblemer hos psykiatriske patienter | dsr.dk
Efficacy of a Transdiagnostic Sleep and Circadian Intervention for Outpatients With Sleep Problems and Depression, Attention Deficit Disorder, or Bipolar Disorder: A Randomised Controlled Trial - Kragh - Journal of Sleep Research - Wiley Online Library
Sårbare stemmer skal være en del af forskning og skal involveres. Ved at inddrage de patienter, som selvskader, kan man forbedre patientforløbene og sikre, de ikke falder mellem to stole i sundhedssystemet. Det er målet med et forskningsprojekt, som lige nu foregår i akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital.
Christina Østervang, der er b.la. er faglig leder for akademiet for akutsygepleje på fællesakutmodtagelsen på OUH, har med brugerdrevet forskning sat sig for at forbedre patientforløbene for dem, der selvskader. I sin forskning har hun afholdt flere workshops og stået stejlt på at få patientgruppen helt ind i projektets maskinrum. Det er lykkedes, og man er lige nu ved at teste én ud af to løsningsmodeller til gavn for patienter og personale.
Vi møder hende på Fælles Akutmodtagelse FAM i Odense.
Medvirkende: Christina Østervang, adjunkt ved Forskningsenhed for Akutmedicin på SDU og faglig leder for akademiet for akutsygepleje på fællesakutmodtagelsen på Odense Universitetshospital, og Anja Frederiksen, social- og sundhedsassistent, Psykiatrisk Akutmodtagelse Odense.
Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Interview og tilrettelæggelse: Anton Kjøller Alexandersen
Redigering: Anton Kjøller Alexandersen / Mathias Nygaard Justesen
Redaktør: Lone Schaumann
Musik: LYDTRYK
Grafik: Mathias Nygaard Justesen
Illustration: Andreas Normann
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 eller Livsliniens rådgivning på www.livslinien.dk
Læs mere om forskningen og projektet:
Improved Mental Health Support for Patients With Self-Harm Injuries in the Emergency Department: Design and Development of a Future Patient Care Pathway: Improved Mental Health Support for Patients With Self‐Harm Injuries in the Emergency Department: Design and Development of a Future Patient Care Pathway - Østervang - 2025 - International Journal of Mental Health Nursing - Wiley Online Library
Pathways and transitions for patients admitted to an emergency department after self-harming events: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38500171/
Hvordan kan sygeplejerskeuddannelsen blive bedre, når den samtidig bliver kortere?
Det – og en hel andet – bliver vendt i denne udgave af Sygeplejersken Aktuelt. Fokus er særligt på praktikdelen, som kommer til at fylde forholdsvis mere på den kortere uddannelse. Og på de såkaldte uddannelseshospitaler, der i reformen bliver nævnt som en vej til bedre praktikforløb.
Og så slutter de tre deltagere af med at give uddannelsesreform en karakter. Både på den gamle og nye skala.
*
Deltagere: Naja Louise Caben, klinisk underviser på Amager Hospital, Nicolaj Laue Juhl, forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd
Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen
Redaktør: Lone Schaumann
Musik: Premium Beat
Grafik: Mathias Nygaard Justesen
Søvnproblemer, nedtrykthed og koncentrationsbesvær.
Nye tal fra undersøgelsen ”Overgangsalder på arbejdsmarkedet” viser, at overgangsalderen påvirker arbejdslivet for 2 ud af 3 af kvinder i sundhedsfaglige fag.
Journalist Dorte Mosbæk har taget initiativ til undersøgelsen, som er udført i samarbejde med rådgivningsfirmaet DISCUS og Din Sundhedsfaglige A-kasse/DSA med støtte fra Velliv Foreningen og blandt andet bygger på i alt 3.831 besvarelser fra kvinder i målgruppen, heraf fra cirka 3.300 medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse/DSA.
Undersøgelsen, der er lavet blandt kvinder i alderen 45-55 år, viser også at:
Næsten hver femte har overvejet at skifte job pga. gener, mens knap 6 pct. har gjort det af den årsag eller overvejende af den årsag.
Knap en tredjedel har undladt at søge nye arbejdsopgaver.
Over en fjerdedel har undladt at søge mere ansvar på jobbet.
I denne udgave af Sygeplejersken Aktuelt er vært Michael Ørtz Christiansen derfor gået i studiet med journalist Dorte Mosbæk og Dansk Sygeplejeråds 2. næstforkvinde Kristina Robins for at tale om undersøgelsen og hvad der kan gøres for at afhjælpe arbejdende kvinder i overgangsalderen bedst muligt.
Deltagere: Journalist Dorte Mosbæk og Kristina Robins, 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd.
Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen
Redaktør: Lone Schaumann
Musik: Premium Beat
Grafik: Mathias Nygaard Justesen
Under OK24-forhandlingerne blev funktionstillægget til "den erfarne kliniske sygeplejerske" født. Et tillæg på 1.089 kr. pr. måned, som har givet anledning til en del diskussion, da det lidt usædvanligt er op til lederen at vurdere, om medarbejderen er i betragtning til at få tillægget. Efter lange forhandlinger er Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner blevet enige om en række vejledende kriterier, leder og sygeplejerske skal navigere efter.
Tillægget og de medfølgende kriterier er blevet mødt med bekymring blandt sygeplejerskerne. Den bekymring bliver luftet og delt med Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, i denne podcast.
*
Deltagere: Birgitte Lind Amdisen, distriktssygeplejerske i ADHD-teamet og Team for Vurdering og Udredning (TVU) i Viborg og TR samt AMiR, Lars Elbrandt, FTR på Nordsjællands Hospital, og Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.
Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen
Klipper: Anton Kjøller Alexandersen
Redaktør: Lone Schaumann
Musik: Premium Beat
Grafik: Mathias Nygaard Justesen
Hvis Dansk Sygeplejeråds forkvinde Dorthe Boe Danbjørg skal sætte ét ord på året 2024, er det “taknemmelig”. Det var nemlig året, hvor sygeplejerskerne stemte et overbevisende ja til overenskomsten, hun selv blev genvalgt som forkvinde, DSR kunne fejre 125 år som fagforening, og hun var på lige så mange arbejdspladsbesøg.
Og så var det også året, hvor Dorthe Boe Danbjørg sprang mange pladser frem på nogle af de såkaldte magtlister, og hun fortæller, hvad man egentlig kan bruge sådan noget til – og så svarer hun også på, hvorfor hun er proud to be a nurse.
I 2024 er det 125 år siden, at Dansk Sygeplejeråd i 1899 blev oprettet som en standsforening af en gruppe københavnske sygeplejersker. Det fejrer vi på Sygeplejersken med podcastserien ’Proud to be a nurse’.
Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Medvirkende: Dorthe Boe Danbjørg
Interview, klip og tilrettelæggelse: Lone Schaumann
Redaktør: Lone Schaumann
Grafik: Mathias Nygaard Justesen
Foto: Nikolai Linares
Musik: Premium Beat
Varighed: 19 min.
Celine Berg Frederiksen er sygeplejestuderende på syvende semester og brænder allerede for sygeplejefaget. Hun er stolt over sin kommende titel som sygeplejerske og det ansvar der følger med. Som hun selv siger, har hun lyst til at råbe ud til hele verden, at sygeplejerske er det bedste job, man kan få. Hun har delt nogle af sine positive fortællinger, erfaringer og refleksioner om faget på sine sociale medier, som hun håber på, kan være med til at inspirere andre til at vælge samme vej som hende.
I år er det 125 år siden, at Dansk Sygeplejeråd i 1899 blev oprettet som en standsforening af en gruppe københavnske sygeplejersker. Det fejrer vi på Sygeplejersken med podcastserien ’Proud to be a nurse’.
Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Medvirkende: Celine Berg Frederiksen
Interview, klip og tilrettelæggelse: Josephine Stær
Redaktør: Lone Schaumann
Musik: Premium Beat, Pixabay
Grafik: Mathias Nygaard Justesen
Foto: Marcus-Emil Christensen
Varighed: 21 min.
Maria Brudsø betegner sig selv som fagnørd med stort F. I gymnasiet var hun en ørn til fysik, matematik og kemi og drømte om at blive elektrofysiker. Men i sit sabbatår kom hun pludselig på andre tanker og valgte at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen. Efter flere lærerige praktikker i akutmodtagelser, savnede hun at arbejde med grundlæggende sygepleje. Det vidste hun, hun kunne komme til i neurologien, hvor hun har arbejdet siden, hun blev færdiguddannet i 2015 – de seneste to år som klinisk sygeplejespecialist, hvor hun for alvor får lov til at fagnørde.
I år er det 125 år siden, at Dansk Sygeplejeråd i 1899 blev oprettet som en standsforening af en gruppe københavnske sygeplejersker. Det fejrer vi på Sygeplejersken med podcastserien ’Proud to be a nurse’.
Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Medvirkende: Maria Brudsø
Interview, klip og tilrettelæggelse: Christina Sommer
Redaktør: Lone Schaumann
Musik: Premium Beat
Grafik: Mathias Nygaard Justesen
Foto: Jonas Pryner
Varighed: 21 min.
I denne episode af Sygeplejersken Aktuelt har vi inviteret sygeplejerskerne Margrethe Lomholt og Karin Fersløv Andersen i studiet for at snakke om den nyligt landede sundhedsreform med forkvinde Dorthe Boe Danbjørg.
Margrethe er næstformand i Fagligt Selskab for Akutsygepleje og arbejder til daglig på Rigshospitalets Traumecenter, og Karin er sygeplejerske og TR i Udekørende Akutteam i Sundheds og -Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, og deres hverdag bliver derfor direkte påvirket af sundhedsreformen.
Sygeplejerskerne har begge bekymringer for implementeringen af alle ændringerne, og forkvinde Dorthe Boe Danbjørg får lov til at give svar på tiltale.
Gæster: Margrethe Lomholt - klinisk sygeplejespecialist på Rigshospitalets TraumeCenter og Akut Modtagelse og næstforkvinde i DAENA - Fagligt selskab for akutsygepleje, Karin Fersløv Andersen - sygeplejerske i det udekørende akutteam i Københavns Kommune, og Dorthe Boe Danbjørg - forkvinde for Dansk Sygeplejeråd.
Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Vært: Anne Dorthe Frydenlund Christiansen
Klip og tilrettelæggelse: Anne Dorthe Frydenlund Christiansen og Helle Lindberg Emarati
Redaktør: Lone Schaumann
Musik: Premium Beat
Grafik: Mathias Nygaard Justesen
En konsultationssygeplejerske kan ofte være portvagten mellem borgeren og sygehuset. Det er et stort ansvar og ifølge Susanne Malmstrøm kræver jobbet, at man kender sine faglige begrænsninger. Hun har været ansat i næsten 25 år den samme praksis i Roskilde, hvor hun også selv bor, og fortæller om sin vej til almen praksis, hvordan jobbet har udviklet sig over tid og hendes tanker om at gå på pension.
I år er det 125 år siden, at Dansk Sygeplejeråd i 1899 blev oprettet som en standsforening af en gruppe københavnske sygeplejersker. Det fejrer vi på Sygeplejersken med podcastserien ’Proud to be a nurse’.
Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Medvirkende: Susanne Malmstrøm
Interview, klip og tilrettelæggelse: Helle Lindberg Emarati
Redaktør: Lotte Havemann
Musik: Premium Beat
Grafik: Mathias Nygaard Justesen
Foto: Camilla Stephan
Varighed: 25 min.
Hun betegner det selv som sit ”hjertebarn”, når hun taler om sit gamle plejehjem på Amager. I nærmest et helt arbejdsliv har det samme plejehjem været omdrejningspunktet for Aase Damtofts karriere. Den nu pensionerede sygeplejerske, som blev uddannet på Bispebjerg i 1964, fortæller om et liv som plejehjemsleder, og hvordan sygeplejen og omsorgen har rykket sig.
I år er det 125 år siden, at Dansk Sygeplejeråd i 1899 blev oprettet som en standsforening af en gruppe københavnske sygeplejersker. Det fejrer vi på Sygeplejersken med podcastserien ’Proud to be a nurse’.
Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Medvirkende: Aase Damtoft
Interview, klip og tilrettelæggelse: Anton Kjøller Alexandersen
Redaktør: Lone Schaumann
Musik: Premium Beat
Grafik: Mathias Nygaard Justesen
Foto: Anton Kjøller Alexandersen
Varighed: 22 min.
Kosmetisk sygeplejerske Simone Engelbredt behandler med nål og botox, laser og avancerede maskiner. De syge patienter er skiftet ud med raske kunder. I denne episode fortæller hun om faglig stolthed i en broget branche og at blive set for sit talent. Og så har hun et håb om, at etikken og æstetikken følger med i fagligheden hos alle klinikker i branchen.
I år er det 125 år siden, at Dansk Sygeplejeråd i 1899 blev oprettet som en standsforening af en gruppe københavnske sygeplejersker. Det fejrer vi på Sygeplejersken med podcastserien ’Proud to be a nurse’. Her kan du over fem episoder møde fem sygeplejersker, der fra hvert deres speciale og perspektiv fortæller, hvorfor de er stolte af at være sygeplejersker.
Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Medvirkende: Simone Engelbredt
Interview, klip og tilrettelæggelse: Mathilde Nyfos Ebbesen
Redaktør: Lone Schaumann
Podcastkonsulent: Anne Dorthe Frydenlund Christiansen
Musik: Premium Beat
Grafik: Mathias Nygaard Justesen
Foto: Tor Birk Trads
Varighed: 21 min.
Birgitte Tingskov Andersen har arbejdet med urologiske patienter siden 1998, hvor hun blev ansat i Urologisk Ambulatorium på Esbjerg Sygehus. En stor del af patienterne er mænd med prostatacancer, og hun sætter stor pris på deres til tider humoristiske tilgang til sygdommen. I dag kan hun skrive både kontinens-sygeplejerske og master i sexologi på visitkortet, og hun fortryder på ingen måde sit valg af speciale, fortæller hun: ”Jeg kan jo se, at vi gør en forskel. Både i urologien og i sexologien. Det er ikke sjældent, at folk siger tak, når de går ud ad døren: Tak fordi, I er så tydelige. Tak fordi I siger det. Tak for din måde at være på.”
I år er det 125 år siden, at Dansk Sygeplejeråd i 1899 blev oprettet som en standsforening af en gruppe københavnske sygeplejersker. Det fejrer vi på Sygeplejersken med podcastserien ’Proud to be a nurse’. Her kan du over fem episoder møde fem sygeplejersker, der fra hvert deres speciale og perspektiv fortæller, hvorfor de er stolte af at være sygeplejersker.
Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Medvirkende: Birgitte Tingskov Andersen
Interview, klip og tilrettelæggelse: Christina Sommer
Redaktør: Lone Schaumann
Podcastkonsulent: Anne Dorthe Frydenlund Christiansen
Musik: Premium Beat
Grafik: Mathias Nygaard Justesen
Foto: Michael Drost-Hansen
Varighed: 23 min.
Debattør, kommunikatør og forfatter Sanne Gottlieb var kun 38 år gammel, da hun gik i overgangsalderen. Det blev startskuddet på en livsomvæltende rejse, der nu har ført til, at hun i en alder af 56 år netop er blevet nyuddannet sygeplejerske. Undervejs har hun også skrevet to bøger om overgangsalderen og er blevet certificeret menopausekonsulent. I denne episode taler vi med Sanne Gottlieb om, hvorfor det er vigtigt at kvinder – og ikke mindst sygeplejersker – bliver klogere på overgangsalderen, og hvordan sygeplejefaget har ændret hende som menneske.
I år er det 125 år siden, at Dansk Sygeplejeråd i 1899 blev oprettet som en standsforening af en gruppe københavnske sygeplejersker. Det fejrer vi på Sygeplejersken med podcastserien ’Proud to be a nurse’. Her kan du over fem episoder møde fem sygeplejersker, der fra hvert deres speciale og perspektiv fortæller, hvorfor de er stolte af at være sygeplejersker.
Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Medvirkende: Sanne Gottlieb
Interview, klip og tilrettelæggelse: Helle Lindberg Emarati
Redaktør: Lone Schaumann
Podcastkonsulent: Anne Dorthe Frydenlund Christiansen
Musik: Premium Beat
Grafik: Mathias Nygaard Justesen
Foto: Thomas Nielsen
Varighed: 24 min.
Efter seks år på Rigshospitalets neonatalafdeling besluttede Astrid Opstrup sig for at søge et job hos Læger Uden Grænser. Hun fik jobbet, og har siden 2014 været udsendt som sygeplejerske 13 gange i flere udsatte lande i verden. Denne episode tager udgangspunkt i hendes fire udsendelser til Yemen, et land, der på mange måder er anderledes end Danmark. I Yemen har Astrid Opstrup sammen med andre udsendte fra Læger Uden Grænser og lokalt yemenitisk sundhedspersonale været med til at etablere en fødegang og en neonatalafdeling.
I år er det 125 år siden, at Dansk Sygeplejeråd i 1899 blev oprettet som en standsforening af en gruppe københavnske sygeplejersker. Det fejrer vi på Sygeplejersken med podcastserien ’Proud to be a nurse’. Her kan du over fem episoder møde fem sygeplejersker, der fra hvert deres speciale og perspektiv fortæller, hvorfor de er stolte af at være sygeplejersker.
Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Medvirkende: Astrid Opstrup
Interview, klip og tilrettelæggelse: Josephine Stær
Redaktør: Lone Schaumann
Podcastkonsulent: Anne Dorthe Frydenlund Christiansen
Musik: Premium Beat
Grafik: Mathias Nygaard Justesen
Foto: Thomas Nielsen
Varighed: 23 min.
Efter 17 år som selvstændig er Malene Rossil sygeplejerske igen. En tilfældig samtale på en havn på Bornholm sendte hende tilbage til sygeplejefaget med fornyet energi, større ro og en ambition om at tale faget op. For som hun siger: ”Jeg har prøvet rigtig mange ting, og det mest spændende er at være sygeplejerske”.
I år er det 125 år siden, at Dansk Sygeplejeråd i 1899 blev oprettet som en standsforening af en gruppe københavnske sygeplejersker. Det fejrer vi på Sygeplejersken med podcastserien ’Proud to be a nurse’. Her kan du over fem episoder møde fem sygeplejersker, der fra hvert deres speciale og perspektiv fortæller, hvorfor de er stolte af at være sygeplejersker.
Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd
Medvirkende: Malene Rossil
Interview, klip og tilrettelæggelse: Anton Kjøller Alexandersen
Redaktør: Lone Schaumann
Podcastkonsulent: Anne Dorthe Frydenlund Christiansen
Musik: Premium Beat
Grafik: Mathias Nygaard Justesen
Foto: Nikolaj Beyer
Varighed: 22 min.
I tredje episode snakker Dorthe med Reila og Marianne om deres kommunale og regionale perspektiver på overenskomstaftalen. De to spørger Dorthe ind til prioriteringen af kommunalt ansatte, konkrete detaljer ved vagttillæg og om de overhovedet kan stemme ja til aftalen.
Gæster: Reila Frost - udviklings- og uddannelsessygeplejerske og fællestillidsrepræsentant i Assens Kommune, Marianne Østerlund Madsen - fællestillidsrepræsentant på Århus Universitetshospital, og Dorthe Boe Danbjørg - forkvinde for Dansk Sygeplejeråd.
Idé og produktion: Mathias Broby Petersen
Vært: Anne Dorthe Frydenlund Christiansen
Klip og tilrettelæggelse: Mathias Broby Petersen
Redaktør: Lone Schaumann
Musik: Marvin Ringgren
Grafik: Mathias Nygaard Justesen
Illustration: Thomas Thorhauge
I denne episode tager Jane og Kamilla, der henholdsvis er kommunalt og regionalt ansat, en snak med Dorthe, hvor de hver især har spørgsmål om stort og småt med. Det kommer blandt til at handle om hvor pengene til lønstigningerne kommer fra, ligeløn og på hvilken spilleplade overenskomstaftalen er blevet forhandlet frem.
Gæster: Jane Schoeneburg - sundhedsplejerske og tillidsrepræsentant i Mariagerfjord Kommune, Kamilla Almind Fjordvald - tillidsrepræsentant på regionshospitalet Gødstrup, og Dorthe Boe Danbjørg - forkvinde for Dansk Sygeplejeråd
Idé og produktion: Mathias Broby Petersen
Vært: Anne Dorthe Frydenlund Christiansen
Klip og tilrettelæggelse: Mathias Broby Petersen og Anne Dorthe Frydenlund Christiansen
Redaktør: Lone Schaumann
Musik: Marvin Ringgren
Grafik: Mathias Nygaard Justesen
Illustration: Thomas Thorhauge
Anna og Laura møder Dorthe til en snak, hvor de hver især har spørgsmål med. I snakken kommer de tre blandt andet ind på, hvad der sker fremover i OK-processen, tillæg for skæve timer og det bedste og værste ved aftalen.
Gæster: Laura Wesseltoft, nyuddannet sygeplejerske på Rigshospitalet, Anna Mortensen, FTR på regionshospitalet Randers og Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd

Comments