Claim OwnershipSå vidt vi ved
Subscribed: 175Played: 2,946
Subscribe
© DR
Description
Videnskabelige gennembrud, store opdagelser og interessante nyheder fra danske og internationale forskningsmiljøer.
DR's videnskabsanalytiker Carsten Nielsen guider lytterne rundt i forskningens forunderlige verden sammen med fagjournalisterne i DR's videnskabsredaktion.
DR's videnskabsanalytiker Carsten Nielsen guider lytterne rundt i forskningens forunderlige verden sammen med fagjournalisterne i DR's videnskabsredaktion.
49 Episodes
Reverse
Verdens energiforbrug vokser, og vi udleder mere CO2 til atmosfæren. Selv om sol og vind producerer elektricitet, er det en udfordring at lagre den vedvarende energi.
Men forskere ved Danmarks Tekniske Universitet arbejder på løsninger, der kan blive nøglen til den grønne omstilling.
Vi besøger DTU's store forsøgshal og får et eksklusivt indblik i et stort europæisk forskningsprojekt, der kortlægger, hvor langt vi er fra at kunne producere bæredygtige syntetiske brændstoffer og kemikalier.
Tilrettelægger: Tobias Sydradal.
Vært: Carsten Nielsen.
Lagrene af radioaktivt affald vokser ved den tidligere Atomstation Risø ved Roskilde Fjord, efterhånden som nedtagningen af seks gamle nukleare anlæg skrider frem. Men hvordan går det med opgaven, her 20 år efter at den sidste store reaktor blev slukket - og 35 år efter at danske politikere droppede at gøre atomkraft til en del af dansk energiforsyning?
Vi besøger Risø, hvor flere af de ansatte i afviklingsselskabet Dansk Dekommissionering også var med, dengang faciliteterne blev brugt til kernefysik og forsøg. Nu er deres opgave i stedet at opfinde strålingssikre oprydnings-løsninger og skaffe plads til det upopulære affald.
Vært: Carsten Nielsen.
Flere er begyndt at vinterbade, men hvad sker der med menneskekroppen i det kolde vand - og er det overhovedet sundt?
Nogle dyr kan tilpasse sig og overleve ekstrem kulde. Polarinteresseret dansk professor har brugt 30 år på at finde forklaringen i skoven og laboratoriet.
Fund af giftige gamle bøger får forskere til at efterlyse retningslinjer for håndteringen.
200-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen skal fejres. Men hvem var han?
Nye DNA-metoder opklarer mystisk sag om 100 år gammelt parteret lig.
Fysik-legende på besøg: Vi har brug for teorier, som kan bevises med målinger.
Udviklingen af kunstig intelligens skal have et stærkere europæisk aftryk.
Australske forskere bombarderes med spørgsmål om skovbrande. Hvad svarer de?
Vært: Carsten Nielsen.
Dansk havforskning har brug for en afløser for umoderne oceangående kæmpeskib.
Videnskabelige gennembrud det seneste årti har sendt forskningen i helt nye retninger.
Biologisk medicin har revolutioneret behandlingen af dødssyge patienter.
Årets største meteorsværm giver garanti for masser af stjerneskud.
Vært: Carsten Nielsen.
Spildevand fra over 80 lande er på vej til Danmark. Målet er bedre global overvågning af sygdom og antibiotikaresistens.
Ældgammelt tyggegummi afslører stenalder-kvindes DNA. Metoden giver forskere helt nye muligheder.
Flere og flere af os bliver over 100 og sågar over 110 år. Men hvor går grænsen, og hvad bliver konsekvensen?
Risikoen for at overspise er overhængende i julen. Forskningen er klar med råd om mådehold.
Det seneste årti har budt på masser af banebrydende rumopdagelser. Vi kårer de fire største.
Vært: Carsten Nielsen.
Vi ældes i bølger, og de hårde toppe ligger ved 34, 60 og 78 år. Det afslører proteinmålinger.
De fleste penicillin-allergikere er slet ikke allergiske. Danske forskere prøver at sortere.
Flere danske husstande lagrer solcelle-strøm på egne batterier. Teknologisk Institut tester kvaliteten.
Husstandsbatterier er slet ikke gode for den grønne omstilling, advarer energiprofessor.
Grønlandsk is smelter syv gange hurtigere end i 1990'erne, viser stor undersøgelse.
Supermarkeder fejrer flere højtider. Det kan både skabe kulturel forståelse - og give ballade.
Vært: Carsten Nielsen.
Hvad skal der blive af arktiske isbjørne, narhvaler og hvidhvaler, når isen smelter?
Den globale CO2-udledning stiger igen i 2019. Klimaforsker har opgivet at nå Parisaftalens mål.
Mundbakterie fra hunde kan dræbe mennesker, men forskere nedtoner risikoen.
Leukæmipatienters symptomer kan have inspireret til vampyrhistorier om Dracula.
Udfordringer med julekonfekten: At smelte chokolade er en videnskab.
Kosttilskud kan måske hjælpe patienter med sjældent syndrom, som ældes før tid.
Vært: Carsten Nielsen.
Videnskabelige konferencer er vigtige for forskerne, men de fylder medierne med løgn.
Matematikere finder mere effektiv behandling af blodkræft. Formlen tal + biologi kan også bruges andre steder.
Forsker-bekymring: Udvikling på universiteter skaber a-hold af stjerner og b-hold af vandbærere.
Maskiner og kunstig intelligens kan analysere røntgenbilleder. Er det lige så godt som travle læger?
Grønne områder forhindrer måske tidlig død. Ny undersøgelse ignorerer dog vigtigere faktorer.
Unge homo- og biseksuelle har større risiko for symptomer på depression.
Vært: Carsten Nielsen.
Computereffekter gør det umulige muligt på film. Men teknologierne kan også misbruges.
Klimaforskeres lækkede e-mails skabte for 10 år siden stor skandale. Hvad har det betydet?
Reality-tv kan både give dårlige vaner og større empati. Hvorfor glor vi på det?
Forskere venter i spænding på, om årets influenza-vaccine virker. Men hvem bør stikkes?
Tidrøvende teknologier er bedre end deres rygte. Computere kan gøre os mere kreative.
Vært: Carsten Nielsen.
Flere og flere får kronisk sukkersyge (type 1), men forskerne kan ikke finde ud af hvorfor.
"Sladre-ordning" og andre nyskabelser skal bekæmpe interessekonflikter i forskningen.
Orkaner i USA bliver større og mere ødelæggende. Ny dansk forskning ser også på de økonomiske tab.
Abort på grund af kromosomfejl i æg rammer ikke kun ældre kvinder. Mønstret er det samme hos unge teenagepiger.
I biologien overlever den stærkeste, men nogle bakterier hjælper hinanden i flok.
Tilfældigheder er altafgørende for evolutionen. Biologiprofessor advarer mod altid at lede efter et formål.
Vært: Carsten Nielsen.
(Sendt første gang 14. november).
Danske forskere lærer laboratorier i hele verden, hvordan de skal håndtere biologisk terror.
Nye fangstredskaber og teknologi kan gøre dansk fiskeri mere bæredygtigt og indbringende.
Kviksølv var måske medskyldig, da historisk massedød fjernede tre ud af fire arter for 200 mio. år siden.
Sjældne insektarter uddør i Tyskland. Ifølge dansk biolog er det ikke bedre herhjemme.
Forskningen skal tage flere chancer og være mere risikovillig, konkluderer selvkritisk rapport.
Vært: Carsten Nielsen.
Højhuse plejer at være af stål og beton, men i fremtiden skal de også bygges af træ.
Ny forskning flytter menneskehedens vugge til Botswana. Dansk dna-forsker er skeptisk.
Live-video fra skibsvrag skulle gøre unge nysgerrige på natur og videnskab. Virker det?
Google og IBM skændes om kvantecomputere. Store virksomheder står på spring for at være med.
Universiteter og selskaber gør FN's bæredygtige verdensmål til ny strategi. Er det reelt eller reklame?
Forskere finder hormonforstyrrende stoffer i sprøjtemidler. Men vi kan selv gøre noget for at undgå dem.
Værter: Maja Hald og Carsten Nielsen.
International kreds af forskere vil have forbud mod dræber-robotter, men er det realistisk?
Kød som kost har udviklet menneskehjernen, så hvad sker der, hvis vi skærer ned eller helt dropper at spise det?
Forskere fra KU har løst en af universets gåder med nyt bevis: Tunge grundstoffer kommer fra sammenstød mellem stjerner.
Børn skal kunne "gå til videnskab" og ikke bare til spejder og sport. "Videnskabsklubben" udvider til flere byer.
CBS strammer op efter kritik. Forskningsdekan erkender, at der er behov for større åbenhed om bijob og samarbejder.
Værter: Maja Hald og Carsten Nielsen.
1Over halvdelen af jordens befolkning bor i byer, som bærer et tungt ansvar for menneskeskabte klimaforandringer.
På storbyernes klimakonference i København lovede de at gøre en indsats for at råde bod på det.
Men vil metropolerne bare klimatilpasse sig selv og redde deres egne millioner af borgere - eller gør de gavn globalt?
Det er emnet for en særudgave af P1's videnskabsmagasin "Så vidt vi ved" fra Videnskabsmødet i Aalborg.
Medvirkende:
Anne Jensen, seniorforsker ved Aarhus Universitets tværfaglige center for klimaforskning (iCLIMATE).
Sebastian Mernild, klimaprofessor i FN's klimapanel (IPCC), direktør for Nansencentret i Norge.
Tomas Breddam (S), borgmester i Roskilde Kommune.
Zacharias Brix Madsen, Grøn Agent i Aalborg Kommune.
Værter: Maja Hald og Søren Bjørn-Hansen.
Penge, politik og personlig holdning kan påvirke forskeres troværdighed. Aktuel sag om kød og kræft er seneste eksempel.
Hvorfor skal vegetarmad ligne kød? Forskere vil hellere peppe køderstatning op med vitaminer.
Storbyerne går forrest i klimakampen, men nytter det? Og hvordan kan forskningen hjælpe?
Forsøg har hjulpet nabo-virksomheder til at udnytte hinandens affald og spild. Potentialet er enormt, vurderer forsker.
Forsinket og dyrt projekt i Stillehavet er nu begyndt at indsamle plastik i store net. Men måske kunne pengene bruges bedre på land.
Værter: Maja Hald og Carsten Nielsen.
Ny forskning nedtoner kræftrisikoen ved at spise kød. Men kan vi stole på det?
Rig e-sportsudøver vil bruge 46 mio. kroner på klimaet. Hvad kan han få for pengene?
Topmøde på DTU om videnskabens vilkår: Hvad vil den nye regering og det nye folketing?
Børn skal være "mikroforskere" og lære naturvidenskabelige metoder fra 0. klasse. Det virker i Norge.
En af verdens mest avancerede musikrobotter kan både improvisere og spille hurtigt. Den udvider vores musikforståelse.
Vært: Maja Hald.
Polarskib med dansk forsker ombord skal fryses fast i Arktis.
Flere danskere smittes med resistente bakterier, selv om eksperter har peget på løsninger.
Ny FN-klimarapport advarer om endnu mindre is og højere vandstand.
Vi spilder tid på at skrive videnskabelige artikler, ingen gider læse, advarer professor.
Forskere får lystfisker-hjælp til at overvåge kæmpe tunfisk, som er tilbage i danske farvande.
Rav-fund sladrer om fortiden. Ny udstilling viser dinosaurfjer og verdens første blomster.
Værter: Maja Hald og Dan Grønbech.
Affaldsslam kan forvandles til klimavenligt flybrændstof. Stort dansk projekt skal bevise, at det virker.
Lig vender sig i graven, når de bliver nedbrudt. Ny forskning undersøger, hvad der sker time for time efter døden.
57.000 børn og unge samler plastik ind til forskere, men kommer der ægte videnskab ud af det?
Det vrimler med dyreliv i højderne, og bjerge betyder mere for klimaet end hidtil antaget, viser forskning fra det flade Danmark.
Statshackere føjer ny dimension til moderne krigsførelse. Men vi slipper ikke for gammeldags krigs- og terrorhandlinger, vurderer militærforsker.
Regeringen vil bruge en ekstra milliard til klimagavnlig forskning næste år. Nu starter kampen om at få del i de grønne gysser.
Værter: Maja Hald og Dan Grønbech.
Stødapparatet skal skrues helt op på max, når der er rod i hjerterytmen, viser ny dansk forskning.
Tusindvis af eksperter har leveret viden til kuldsejlede opslagsværker. Hvordan går det med at genoplive det danske nationalleksikon?
Forældede apparater og uddøde tjenester kan lære os en masse. Dansk professor bidrager til kirkegårds-samling af overflødiggjorte tingester.
Nyt fund af vanddamp i jordlignende exoplanets atmosfære viser, at betingelserne for liv er opfyldt - og at vi er blevet bedre til at lede efter det.
Værter: Maja Hald og Dan Grønbech.
Comments
Download from Google Play
Download from App Store
United States