I dette afsnit møder vi Bernt, netværkskoordinator hos Havhøst og en af drivkræfterne bag havhaven i Kerteminde. Han fortæller, hvordan Havhøst samler maritime nyttehaver på tværs af landet – fællesskaber, hvor lokale foreninger dyrker tang, muslinger, østers og andre af havets råvarer efter regenerative principper.Vi begynder med historien om havhavens tilblivelse i Kerteminde og dykker ned i, hvordan Havhøst og de lokale foreninger arbejder hånd i hånd med lokale aktører – fra de første idéer til vidensdeling og fælles udviklingsprojekter. Undervejs taler vi om, hvordan maritime nyttehaver kan skabe en ny appetit på havets fødevarer, og hvordan danskernes syn er på mad fra havet er under forandring.Vi kommer også omkring undervisningens rolle, om Havhøst nationale undervisningsprogrammer, AlgaeFoods arbejde med kokkeelever og hvordan hands-on oplevelser ved vandet lærer børn og unge både om livet i havet og om, hvordan de selv kan være med til at sikre en bæredygtig fremtid, som morgendagens ambassadører for havets mad.
I denne episode taler vi med Mads Hector fra Kerteminde Seafarm om tangdyrkning i Danmark. Vi ser på, hvorfor tang er godt for miljøet. Det er blandt andet fordi det kan binde CO₂, rense vandet og skabe habitater. Vi drøfter hvad der skal til for, at tang kan blive en god forretning, og hvordan man kan dyrke det i større skala. Mads deler ud af sine egne erfaringer, fortæller om både udfordringer og succeser, og giver sit bud på, hvordan tang kan blive en vigtig og bæredygtig del af vores mad i fremtiden.
I denne pilotepisode kaster værterne sig ud i den fascinerende verden af tang og alger. Sammen undersøger de forskellen på mikro- og makroalger, og hvorfor tang er både sundt, bæredygtigt og fuld af potentiale som fødevare. Undervejs taler de om, hvordan tang bidrager til økosystemet og til vores hverdag – fra kulstoflagring og vandrensning til rekreation og sunde måltider. Og hvorfor er undervisning og formidling så afgørende, hvis vi skal få flere til at spise tang? En nysgerrig, lærerig og let humoristisk samtale om alt det, tang kan – og hvorfor du måske bør snacke noget tang næste gang, du er ved stranden.