Tibet-papirerne

Ingen højtstående embedsmænd eller politikere kunne drage til ansvar, da den officielle Tibet-kommission i december 2017 aflagde beretning. Hele ansvaret for dansk politis måske største skandale nogensinde blev givet til to underordnede politifolk. Kommissionen mente ikke, at højtstående medarbejdere i PET, Justitsministeriet eller Udenrigsministeriet havde noget ansvar. I 30. og sidste afsnit af Tibet-papirerne gør vi status over sagen og de involverede – og uddeler enten ros eller kritik, herunder meget alvorlig kritik, til de involverede embedsmænd og politikere. Hver af sagens centrale personer vil blive bedømt. Lyt med mellem 20-21. Særlig gæst: Anders Højmark Andersen, formand for Støttekomiteen for Tibet.

Journalist og vært på Radio24syv, Asger Juhl, gjorde i 2014 det naturlige.Efter de to kinesiske statsbesøg i 2012 og 2013, hvor Tibet-demonstranter var blevet skærmet af, besluttede han sig for at teste ytringsfriheden under det statsbesøg, der fandt sted i juni 2014.Denne gang var den kinesiske propaganda-minister på besøg i Danmark for at åbne et kinesisk kulturcenter, og til den lejlighed iklædte Asger Juhl sig en t-shirt med et tibetansk flag og rapporterede direkte i radioen om eksperimentet.

Tibet-papirerne har tidligere beskæftiget sig med en embedsmand i Justitsministeriet, der ville have nogle indrømmelser af Københavns Politi, og hun var ikke den eneste i det ministerium, der brugte sin kritiske sans.I sommeren 2013 skulle der besvares nye Folketingsspørgsmål, og her opdagede en anden embedsmand ved et konkret spørgsmål, at der var stor forskel på politiets og Tibet-demonstranternes udlægning af nogle episoder under det kinesiske statsbesøg.Hun sendte derfor nogle opfølgende spørgsmål til Rigspolitiet, men symptomatisk for Tibet-sagen blev embedsmanden affejet, da Rigspolitiet kunne se, at den slags oplysninger kunne give problemer for justitsminister Morten Bødskov.En afdelingschef i Rigspolitiet var sågar klar til at forklare embedsmanden, at ”festen stopper her.”

Der er alt for få helte og heltinder i Tibet-sagen, men i Justitsministeriet sad der i sommeren 2013 faktisk en embedsmand, der forsøgte at råbe hele systemet op, og hun bad helt konkret om nogle ”indrømmelser” fra Københavns Politi.Det skete i kølvandet på det andet statsbesøg i 2013, hvor der nu igen var flere demonstranter, der klagede over politiets fremfærd. Embedsmanden undrede sig og ville have ryddet op, så daværende justitsminister Morten Bødskov kunne klare sig igennem endnu et samråd i sagen. Både en kontorchef og en afdelingschef modtog embedsmandens mail, hvori i hun bad om nogle indrømmelser fra Københavns Politi, men endnu en gang afværgede daværende politidirektør Thorkild Fogde problemerne.

Politiets Efterretningstjeneste vil formentlig gerne være den ros forundt, som tjenesten fik af kineserne efter statsbesøget i 2013, hvor Tibet – og Falun Gong-demonstranter igen blev skærmet, frihedsberøvet og krænket af dansk politi.For under et møde mellem PET og den kinesiske ambassade lagde kineserne ikke skjul på, hvor tilfredse de var med besøgets afvikling, og at Falun Gong-aktivister ikke havde ødelagt det.Det var PETs fortjeneste, forklarede kineserne.

Det var ikke kun Københavns Politi, der i 2013 hjalp den kinesiske delegation med at skærme Tibet-demonstranter af.Dokumenter viser, at den kinesiske ambassade forud for besøget havde hyret 21 venligt-sindede demonstranter, som kørte med kortegen rundt i København og var klar til at springe ud af bilerne for at hylde den kinesiske delegation – og samtidig skærme for Tibet-aktivisterne. Og Københavns Politi var bekendt med de kinesiske pro-demonstranter, selv om det skabte en smule nervøsitet...

I både 2012 og 2013 lagde kineserne et massivt pres på Udenrigsministeriet i forhold til sikkerheden under statsbesøgene, men i 2013 blandede kinesiske ambassaderepræsentanter sig også i afviklingen af et pressemøde.For under besøget i juni 2013 lod den kinesiske ambassade Danmark forstå, at man ikke ville have kritiske journalister fra Falun Gong-medier til stede ved et åbent pressemøde, hvor danske journalister og fotografer allerede havde tilmeldt sig.  Det bragte en embedsmand i Udenrigsministeriet i en svær situation, og alt tyder på, at man bøjede sig for det kinesiske pres og fik hjælp til det af Kongehusets kommunikationsafdeling. Og efterfølgende misinformerede ministeriet endda Folketinget om forløbet.

”Vend hende om, - vend hende om,” råbte en PET-agent desperat til en politibetjent i juni 2013 under det kinesiske statsbesøg.Den kinesiske kortege var netop på vej ind i Rigsdagsgården ved Folketinget, og samtidig stod to unge kvinder klar til at vise kineserne deres t-shirts med Tibet-flag. Men i samme øjeblik, hvor de lynede jakkerne ned, gav PET-agenten ordre til at ’vende’ dem om, og da en betjent efterfølgende udspurgte demonstranten Jennifer Luna Pedersen, forklarede betjenten, at hun ikke måtte ”stå i det tøj der.”

Københavns Politi modtog i vinteren 2014 en CD-rom og et link med nogle ubelejlige videooptagelser af Falun Gong-aktivister, der blev fjernet af politiet på Amalienborg Slotsplads under det kinesiske statsbesøg i juni 2013.I månedsvis og til folketinget turnerede Københavns Politi med en forklaring om, at aktivisterne stod på kørebanen, og derfor var de en færdselsrisiko og skulle fjernes.Videooptagelserne viste det modsatte – nemlig at de ikke stod på kørebanen. Men optagelserne samlede støv i måneder og politidirektør Thorkild Fogde påstod overfor Justitsministeriet, at han ikke kunne åbne CD-rommen.Men Justitsministeriet kunne godt åbne optagelserne, og pludselig kunne politidirektøren også se på videoen, at politiet havde givet forkerte oplysninger.

De mange krænkelser af Tibet-aktivister og vildledende svar til offentligheden var ikke en enlig svale, for historien gentog sig i juni 2013, da en ny kinesisk delegation besøgte Danmark.Endnu en gang lavede Politiets Efterretningstjeneste en opsigtsvækkende trusselsvurdering, og endnu en gang fik betjente hos Københavns Politi besked på, at de kinesiske gæster skulle skærmes for demonstrationer og bannere. Og igen skete det efter et kinesisk pres mod Udenrigsministeriet.

I april 2015 besluttede Østre Landsret, at radiooptagelserne skulle indgå i den retssag, der skulle køre i september 2015, og henover sommeren 2015 sporer man en vis panik internt i ledelsen hos Københavns Politi, for nu gik det op for alle og enhver, at man i årevis havde givet vildledende svar til folketinget og til offentligheden. Alligevel forsøgte politiledelsen med næb og klør at inddæmme skandalen til det allersidste.

Det var politiets interne radiokommunikation, der for alvor fik Tibet-sagen til at eksplodere i efteråret 2015, og det skulle vise sig at blive sagens måske mest centrale bevismateriale.Men inden frigivelsen af de afslørende optagelser var der et langt tovtrækkeri mellem Københavns Politi og Justitsminsteriet, fordi SFs retsordfører Karina Lorentzen var interesseret i radiokommunikationen, og i flere måneder blev der gjort store anstrengelser for at holde optagelserne tilbage.

Gang på gang har Tibet-papirene diskuteret PETs rolle i hele Tibet-miseren, og igen og igen har Tibetkommissionen måtte sande, at centrale embedsmænd har taget de afgørende samtaler over telefonen, så der ikke ligger noget papir-spor.Dagens afsnit indeholder begge elementer: PET og en central telefonsamtale mellem Justitsministeriet og PETs tidligere juridiske chef, der i 2014 ville forklare, hvad tibetanske symboler er...

Den 22. september 2015 bragte Dagbladet Information en artikel med overskriften ”Hvem er de to betjente på billedet?” ledsaget af et foto fra Kongens Have i juni 2012, hvor en Tibet-aktivist fik frataget sit flag.Helt usædvanligt kunne to politibetjente, som havde gjort tjeneste under det kinesiske statsbesøg, ikke identificeres, selv om der også havde været udsendt billeder internt i politiet for at finde frem til de to personer.Betjentene havde formentlig konkret viden om episoden i Kongens Have, og derfor var de interessante at indkalde i Østre Landetsret, men det kunne altså ikke lade sig gøre.Alt og alle var indstillet på, at man ikke ville finde betjentene.Og derfor kom det som chok, da betjentene to dage senere, den 24. september, selv gik politifolkenes fagblad og forklarede, at de i månedsvis havde været identificeret af Københavns Politi.

Tibet-papirene har tidligere diskuteret Udenrigsministeriets kreative svarberedskab, som udenrigsminister Villy Søvndal blev udstyret med op til et møde i Udenrigspolitisk nævn, hvor han skulle afvise, at kineserne havde stillet krav inden statsbesøgene i 2012 og 2013. Men også Jyllands-Postens journalist Mads Bonde Broberg fik dette vildledende svar, da han i foråret 2014 henvendte sig til Udenrigsministeriet og spurgte ind til forberedelserne af det kinesiske statsbesøg i 2012.

Da Tibetkommissionen afsluttede sit arbejde i december 2017, blev ansvaret for Tibet-skandalen primært placeret hos to mellemledere i Københavns Politi, og indtil videre er de tiltalt for at have afgivet falske forklaringer under en retssag.I dagens episode dykker vi ned i retsbogen og kigger på de forklaringer, der blev givet i Københavns Byret i august 2013, og som senere skulle få afgørende betydning for hele sagen.

Senioranklager hos Københavns Politi, Klaus Pedersen, sad i sommeren 2013 med Tibet-sagens mest afslørende dokument mellem sine hænder; operationsbefalingen, hvori ordren om at skærme demonstranter var noteret ned.Klaus Pedersen sendte endda en mail med dokumentet som vedhæftet fil til fem kolleger forud for en retssag i byretten, men hverken Klaus Pedersen eller de fem politifolk læste tilsyneladende det afsnit, hvor et historisk grundlovsbrud var nedfældet på skrift. Ærgerligt.Klaus Pedersen skimmede kun dokumentet i august 2013, har han forklaret Tibetkommissionen, og dermed fortsatte skandalen, og Københavns Byret blev vildledt af Københavns Politi.

Det farvestrålende Tibet-flag symboliserer mere end noget andet Tibet-sagen, og det forløb, som dagens episode skitserer, er på mange måder også symbolsk for hele det røgslør, som Københavns Politi i flere år forsøgte sig med. For hvad skete der egentlig med de Tibet-flag, som aktivister fik frataget?De blev konfiskeret og formentlig kørt på forbrændingen i løbet af sommeren 2012, men mest opsigtsvækkende er det, at Københavns Politi trods TV-billeder rent faktisk benægtede, at Tibet-demonstranter havde fået frataget flag. ”Det var en ringe påstand,” skrev en vicepolitidirektør til aktivisterne.Han tog selvfølgelig fejl, og få måneder senere måtte Københavns Politi krybe til korset og indrømme det åbenlyse.

Måske kunne Danmarks-historiens største politiskandale være bremset allerede den 16. august 2012 – altså kun to måneder efter det kinesiske statsbesøg.For på denne dag havnede et nærmest profetisk brev i Justitsministeriets indbakke – stilet til daværende justitsminister Morten Bødskov (S).Brevet kom fra Anders Højmark Andersen, formand for Støttekomitéen for Tibet, og heri redegjorde han detaljeret for de krænkelser, som Tibet-aktivister havde været udsat for i dagene 14. – 16. juni 2012 af Københavns Politi, og han beskrev, hvordan politiledelsen i de følgende uger havde fremsat usande og mangelfulde påstande om forløbet.I denne episode taler vi med Anders Højmark Andersen om hans utrættelige kamp for sandheden. 

Talte SFs tidligere udenrigsminister Villy Søvndal usandt under sin afhøring i Tibetkommissionen?Det spørgsmål diskuteres i dagens episode af Tibet-papirene, fordi dele af Søvndals forklaring foran kommissionen modsiges af tidligere justitsminister Morten Bødskov.Vi gransker også et svarberedskab, som embedsmænd i Udenrigsministeriet udstyrede Villy Søvndal med op til et møde i et af Folketingets mest magtfulde og centrale organer, Udenrigspolitisk Nævn.Et svarberedskab, der endnu en gang beviser, at Folketingets politikere og partier skulle vildledes om de krav og ønsker, som kineserne havde fremsat i ugerne op til besøget.