DiscoverTingets tilstand med Damsgaard og Jespersen
Claim Ownership
Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen
Author: Netavisen Pio
Subscribed: 50Played: 2,259Subscribe
Share
© Copyright Netavisen Pio
Description
Hver mandag får du en gennemgang af ugen, der gik i dansk politik med podcasten, Tingets Tilstand.
Værterne er:
Benny Damsgaard, tidligere pressechef hos De Konservative, politisk kommentator og lobbyist
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
Værterne er:
Benny Damsgaard, tidligere pressechef hos De Konservative, politisk kommentator og lobbyist
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
130 Episodes
Reverse
I dag kom den længe ventede grønne trepart. Er det en politisk sejr for SVM? Og i lige så vigtig grad, bliver det også en vælgermæssig sejr for SVM?Morten Messerschmidt og Inger Støjberg er allerede stiktosset. Det samme er Enhedslisten og Alternativet. Men er det ikke et tegn på, at man nok har ramt den meget rigtigt?Meget apropos har Venstre også holdt landsmøde. Er de stadig venner af landbruget, og er deres forhold blevet varmere?Og så vender vi også kampen om borgmesterkæderne i København. Vi får nok en rød borgmester, men hvilket rødt bogstav skal stå bagefter?De spørgsmål svarer Niels og Benny på, i dagens udgave af Tingets Tilstand.I studiet:Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti.
Alle fire borgerlige oppositionspartier er - sammen med Enhedslisten - blevet smidt ud af finanslovsforhandlingerne. Dermed ender vi med en noget snævrere finanslov end sidste år - og så kommer der til at være et stort flertal af røde partier i den endelige aftale.Hvad er det, Venstre får ud af at optrappe konflikten med de partier, der skal til, for at Danmark igen får en borgerlig statsminister? Og hvad betyder den nu meget røde forhandlingskreds for indholdet i den endelige aftale?Flere andre begivenheder får også nogle til at ane lyden af valgtrommer i det fjerne. Mette Frederiksen (S) gav sig i en spørgetime ud i et heftigt slagsmål med både Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, og den konservative leder, Mona Juul. Og så er forhandlingerne om den grønne trepart næsten gået i stå.Kunne socialdemokraterne have en fordel i at udskrive valg i stedet for at fortsætte med de meget svære forhandlinger om treparten? Og skal Mette Frederiksens udfald mod de borgerlige partiledere i virkeligheden ses som opvarmning til en valgkamp?Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Netavisen Pios politiske podcast, ‘Tingets Tilstand’.I studiet:Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti.
Når amerikanerne i morgen går til stemmeurnerne, håber de fleste danskere på, at de sætter deres kryds ved vicepræsident Kamala Harris. Hvis man tager Donald Trumps ord for pålydende, vil en Trump-regering smide store toldsatser på alle importvarer og lade Ukraine sejle sin egen sø.Men kan utrygheden forbundet med en Trump-regering genskabe dynamikken fra coronapandemien, hvor mange flokkedes om Mette Frederiksen som en sikker leder i svære tider?Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, har gjort sig bemærket med et forslag om at indføre opbakning til demokrati og frihedsrettigheder som et kriterium for statsborgerskab.Skal socialdemokrater være bange for at miste serveretten i udlændingedebatten?Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af ‘Tingets Tilstand’, hvor de også kommer omkring svinger i De Radikales vals.I studiet:Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
Det står langt værre til med kvælstofudledningerne, end Fødevareministeriet i lang tid har givet indtryk af. Som konsekvens er den ansvarlige minister, Jacob Jensen (V), kommet under beskydning fra en opposition, der føler sig vildledt om tingenes sande tilstand.Kan fadæsen koste Jensen hans taburet?Ved Danmarksdemokraternes landsmøde i Herning inviterede Inger Støjberg de andre partiledere i den borgerlige opposition på scenen - lige med undtagelse af Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt. Spænder det anstrengte forhold mellem Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti ben for det borgerlige samarbejde? Og skal man tage det for gode varer, når Alex Vanopslagh (LA) forsikrer om, at de to partier er begyndt at kunne bedre med hinanden?Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af ‘Tingets Tilstand’, hvor de også kommer omkring SF’s afvisning af en tidligere formand.I studiet:Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
De borgerlige oppositionspartier har aflagt en musketered: Enten er de alle fire med i den kommende finanslovsaftale - eller også er de alle ude. Blandt deres krav kan nævnes gode, gamle borgerlige travere såsom færre statslige bureaukrater og afskaffelse af tinglysningsafgiften ved boligkøb.Beviser den borgerlige opposition, at der er et blåt alternativ til midterregeringen? Eller risikerer den bare at skubbe Venstre endnu længere væk?Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring Enhedslisten-koryfæet Jette Gottliebs farvel til Folketinget.I studiet:Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
Tirsdag lancerede SVM-regeringen sit nye gymnasieudspil. Det forløb ikke uden kontrovers, da børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye kom for skade at servere øl i en studenterhue. På indholdssiden er det særligt det højere karakterkrav til STX-uddannelser, der vækker kritik.Vil vælgerne belønne regeringen for den nye erhvervsrettede gymnasieuddannelse, EPX? Eller vil de straffe den for at gøre det sværere at blive optaget på den almene linje STX?Ukraine-krigen raser fortsat, og regeringen ønsker at fortsætte den omfattende danske støtte til ukrainerne. Det koster penge, og rygterne lyder på, at vi kan se en krigsskat øremærket Ukraine-indsatsen se dagens lys snart.Kan Venstre holde til at stemme for en skattestigning? Og vil danskernes opbakning være lige så stærk, hvis den betyder en højere skatteregning hvert måned?Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring noget så sjældent som et forslag, Moderaterne og Enhedslisten er enige om.I studiet:Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
Morten Messerschmidt stjal meget af opmærksomheden ved Folketingets åbningsdebat, hvor han undsagde Lars Løkke Rasmussen i grove vendinger. Til venstre for midten er der også internt splid - særligt mellem Socialdemokratiet og SF.Er Messerschmidt kravlet så langt op i træet, at han ikke kan komme ned igen?Ugen op til årsdagen for Hamas’ angreb på Israel har der været en del forvirring om regeringens linje - ikke mindst fordi Mette Frederiksen nu siger, at det kunne være en ide med en militær gennemtvingning af en tostatsløsning.Risikerer statsministeren at træde socialdemokrater i baglandet over tæerne med den udmelding?Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring Rasmus Jarlovs bebudede afsked med livet som konservativt folketingsmedlem.I studiet:Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
I weekenden var der årsmøde hos Dansk Folkeparti. Det blev afholdt i Næstved, og traditionen tro var Niels Jespersen til stede for at teste menuen.Men andre spørgsmål rejser sig også, ovenpå et årsmøde. Gør Morten Messerschmidt klogt i at sprede sit politiske fokus ud på transkønnede børn sammen med udlændingepolitikken?Og vil Dansk Folkeparti stå fast på en ‘Løkke-fri’ blå regering, eller er det bare luftkasteller?Vi vender også Nye Borgerliges årsmøde, og tager pulsen på et parti, de fleste troede var uden puls. Har de stadig en rolle at spille, eller skal de lægge alle deres æg i Peter Seier Christensens kurv?Niels Jespersen og Benny Damsgaard vender situationen på højrefløjen i denne uges podcast.I studiet:Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative FolkepartiNiels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
De Konservatives landsråd i weekenden fandt sted på et bagtæppe af stagnerende målinger og, hvad der føles som manglen på et klart politisk projekt. Er partiformand Mona Juul lykkedes med at udstikke en klar plan for partiet? Og hvor står hun egentlig ideologisk?Det har skabt furore i Enhedslisten, at et mangeårigt medlem er mødtes med en repræsentant for den palæstinensiske organisation DFLP - en organisation, som partiet ellers afbrød samarbejdet med, da det blev klart, at den havde deltaget i angrebet på Israel 7. oktober.Kan politisk ordfører Pelle Dragsted få styr på de baglandsstemmer, der ikke er klar til at lægge revolutionsromantikken på hylden?Det svarer Niels Jespersen og Benny Damsgaard på i denne uges udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring regeringens sundhedsreform og slingrevalsen i Socialdemokratiets boligpolitik.I studiet:Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative FolkepartiNiels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
Ved Socialdemokratiets kongres i Aalborg var pension det altoverskyggende hovedtema. Men da Mette Frederiksens tale var slut, var det hendes overraskende angreb på SF, der stjal opmærksomheden i medierne.Var stikpillen til SF helt gennemtænkt?Også De Radikale samledes i weekenden. Det gjorde de i Nyborg, hvor partileder Martin Lidegaard lovede at ville sætte alle radikale kræfter ind på at investere i børn og uddannelse.Risikerer De Radikale at skubbe sig selv længere fra magten ved at modsætte sig regeringens planer for gymnasierne? Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring et ambitiøst - og dyrt - forslag fra Alternativets sommergruppemøde.I studiet:Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
Efter i en uge at have kæmpet for en grundig undersøgelse af sexismeanklagerne i Moderaterne har folketingsmedlem Jeppe Søe valgt at trække stikket og melde sig ud af det parti, han selv var med til at stifte.Kan partileder Lars Løkke ånde lettet op, eller vil sagen stadig forfølge partiet? Og er der andre moderate folketingsmedlemmer, der kunne finde på at forlade skuden?Socialdemokratiet har - særligt i den seneste tid - smidt en masse forslag på bordet, som de efter alt at dømme har ingen intentioner om at føre ud i livet i indeværende regeringsperiode.Vil vælgerne belønne dem for det, eller vil de snart begynde at undre sig over, at det siddende statsministerparti ikke kan føre sin politik ud i livet?Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring et nyt ufravigeligt krav fra Enhedslisten til en fremtidig socialdemokratisk regering.I studiet:Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative FolkepartiNiels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
Regeringsrokaden har gjort SVM-regeringen til danmarkshistoriens største med hele 25 ministre. Mest overraskende var det, at Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, bliver social- og boligminister, og at den afgående minister, Pernille Rosenkrantz-Theil prøver lykken som kandidat til overborgmesterposten. Og så blev meget af opmærksomheden taget af Lars Løkkes hidtidige rådgiver Caroline Stage, som nu er under anklage for at have skjult et giftigt arbejdsmiljø i Moderaterne.Er Rosenkrantz-Theil den bedste kandidat, socialdemokraterne kunne have fundet i København? Og hvilket regeringsparti kom ud af rokaden som sejrsherrer?Dagen efter rokaden landede regeringens finanslovsudspil, som blandt andet bød på en genindførelse af håndværkerfradraget og nogle ekstra milliarder til kommunerne.Hvor meget vil de ekstra milliarder hjælpe de nervøse borgmestre fra regeringspartierne? Og hvilke partier skal vi forvente at se i den endelige finanslovsaftale?Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring Højesterets kontroversielle beslutning om at lade en af de såkaldte syrienskvinder komme tilbage til Danmark med sit barn.I studiet:Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
Morten Messerschmidt erklærede fredag, at Dansk Folkeparti ikke vil støtte en regering, som Lars Løkke sidder med i.Vil Messerschmidt holde det løfte, hvis det kommer til stykket? Og kan de borgerlige partier gå til valg i en situation, hvor de på papiret har næsten ingen chance for et flertal?Den forgangne uge har også været præget af store uenigheder internt i regeringen. Socialdemokraterne kører soloræs, når det kommer til pensionsalderen, og så presser både Socialdemokratiet og Venstre på for at få den konventionsambassadør, som de fik skrevet ind i regeringsgrundlaget.Spørgsmålet er bare, om det i virkeligheden er en fordel for de truede regeringspartier at tage skænderierne offentligt?Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring et ligestillingsinitiativ fra Liberal Alliance.I studiet:Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
Tirsdag sprængte en bombe under Christiansborg. I et interview i Berlingske åbnede statsminister Mette Frederiksen nemlig for at sætte en stopper for den automatisk stigende pensionsalder, der ellers er blevet set som garanten for en stærk dansk økonomi.Er det det første søm i SVM-regeringens ligkiste? Og kan de borgerlige partier holde til endnu et folketingsvalg, der handler om pensionsalderen?Frederiksens pensionsudmelding overskyggede næsten helt de andre partiers sommergruppemøder. Måske mest påfaldende foreslår både SF og Moderaterne at føre en langt mere familievenlig politik.Er ideen om en regering med både SF og Moderaterne blevet mere realistisk?Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring de bekymrende målinger, Alternativet har indkasseret i den forgangne uge.I studiet:Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
Det var længe Venstre, der stod tilbage som regeringssamarbejdets store taber. Men efter et europaparlamentsvalg, hvor socialdemokraterne indkasserede deres værste resultat siden 1800-tallet, er det nu Socialdemokratiet, der har overtaget rollen som regeringens syge mand.Hvor dyb er den socialdemokratiske krise egentlig? Og er det overhovedet realistisk at komme ud af den, så længe man sidder i regering med ærkefjenden Venstre?Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring et De Radikales planer for at mindske trængslen på de københavnske veje.I studiet:Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
I dagens afsnit kommer vi naturligvis ind på regeringens genfundne flertal. Christian Friis Bach er rykket fra de Radikale, og over til Venstre. SVM regeringen har derfor igen 87 mandater. Men hvad betyder det for regeringen som helhed, og Venstre i særdeleshed?Christiansborg er ferieramt, men rygtebørsen er blevet sendt på overarbejde. Alle venter i spænding på den kommende regeringsrokade, som også meget vel kan sende den nye danske kommissær til Bruxelles.Kan regeringen bruge rokaden til at relancere det vingeskudte midterprojekt? Og hvem skal vi forvente at få - eller miste - deres taburetter?Det spår Benny Damsgaard og Niels Jespersen om i denne uges udgave af Tingets Tilstand, hvor de også forsøger at forstå, hvorfor der har været så påfaldende stille hos oppositionen i sommermånederne.I studiet:Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
Det er kun få år siden, at Socialdemokratiet satte arveafgiften op, men nu vil SVM-regeringen sænke den igen for de familieejede virksomheder. De planer bliver mødt af hård kritik fra Socialdemokratiets gamle venner i SF og Enhedslisten.Hvordan kan socialdemokraterne forsvare den beslutning kort efter et valg, hvor de måtte se sig slået af SF? Og er aftalen en lige så stor sejr for Venstre, som den er et nederlag for Socialdemokratiet?Tingets Tilstand går snart på sommerferie, og Niels og Benny benytter lejligheden til at tage et kig i den politiske krystalkugle.Hvad skal vi forvente fra den længe ventede grønne flerpart, der skal anvise en vej for CO2-beskatning af landbruget? Og har tidligere Nye Borgerlige-formand Lars Bojes nye parti en chance for at opnå opbakning fra de to procent af danskerne, der skal til for at komme i Folketinget?Det svarer Niels Jespersen og Benny Damsgaard på i denne uges udgave af Tingets Tilstand.I studiet:Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
“Av, av, av”. Så kortfattet opsummerer Socialdemokratiets politiske ordfører i København, Laura Rosenvinge, partiets katastrofale valg i hovedstaden og andre store byer. Statsminister Mette Frederiksen har lovet sit nervøse bagland, at der nok skal ske en kursjustering i regeringen, som kan hjælpe nervøse socialdemokrater ved næste års kommunalvalg.Kan Socialdemokratiet genvinde tilliden? Og er det overhovedet muligt i landets storbyer, hvor den socialdemokratiske blødning vel at mærke begyndte lang tid før SVM-regeringens fødsel?Mens Socialdemokratiet plages af valgnederlaget, giver valgresultatet fornyet selvtillid i Venstre, som blev det suverænt største borgerlige parti.Har Socialdemokratiet overtaget Venstres rolle som regeringens syge mand? Og kan det i virkeligheden give dem flere indrømmelser i de interne forhandlinger?I studiet:Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
SF blev den store vinder ved søndagens europaparlamentsvalg, hvor den evige lillebror blev større end Socialdemokratiet.Et valg som Mette Frederiksen (S) kaldte "rigtig træls."Niels og Benny udlægger søndagens resultater.Derudover runder de også næste års kommunalvalg, hvor Socialdemokratiet, ifølge Niels Jspersen, ser ud til at være presset.I studiet:Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti.
Europaparlamentsvalget står for døren, og i den anledning vover Niels og Benny pelsen og spår om den endelige mandatfordeling, når stemmeurnerne bliver tømt søndag aften.Fredag landede en historisk økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. KL-formand Martin Damm var så begejstret, at han kaldte aftalen den bedste af de 11, han har været med i, og finansminister Nicolai Wammen (S) sørgede for at gøre alle vælgere opmærksomme på, at aftalen med 3,2 milliarder kroner er den meste generøse i 15 år.Er aftalen nok til at lukke ned for kommunernes budgetbrok? Og kommer det til at hjælpe de mange nervøse borgmestre fra Socialdemokratiet og Venstre, der frygter for deres genvalgschancer?Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uge udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring statsministerens nye syn på danskernes arbejdsmoral og et opsigtsvækkende valgløfte fra Venstres klimaordfører.I studiet:Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
Comments
Top Podcasts
The Best New Comedy Podcast Right Now – June 2024The Best News Podcast Right Now – June 2024The Best New Business Podcast Right Now – June 2024The Best New Sports Podcast Right Now – June 2024The Best New True Crime Podcast Right Now – June 2024The Best New Joe Rogan Experience Podcast Right Now – June 20The Best New Dan Bongino Show Podcast Right Now – June 20The Best New Mark Levin Podcast – June 2024
United States