DiscoverTo The Moon Honey Podcast
Claim Ownership
To The Moon Honey Podcast
Author: tothemoonhoney
Subscribed: 794Played: 53,548Subscribe
Share
© Copyright 2019 All rights reserved.
Description
Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem, med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke mellem seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden.
Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther.
www.tothemoonhoney.com
Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther.
www.tothemoonhoney.com
666 Episodes
Reverse
Da skuespiller Neel Rønholt bliver mor for anden gang, føler hun et behov for at kigge sine værdier efter i sømmene. For pludselig er dét at have travlt med karrieren ikke lig med succes og lykke, og hun og hendes mand beslutter sig for at flytte ud af byen og få mere ro på familielivet. I denne Mama-samtale fortæller Neel om, hvordan moderskabet har lært hende at tage sig tid til de ting, der betyder noget, og om at kigge ind i en ny fase af forælderskabet med større børn. Og ikke mindst skal vi høre, hvordan Neel, der netop er blevet 40, med alderen har lært at lægge noget af al ansvaret fra sig og sætte sin egen kerne i fokus.
Konti, der hedder alt fra ‘La Dolce Vita’, ‘Skatteøen’ og ‘If the shit hits the fan’. Nemme investeringstips, der følges slavisk uanset om markedet går op eller ned. Og gode råd til hvordan man giver sine børn en god økonomisk start på livet.
Det taler vi om i denne panelsnak, hvor tre kvinder fortæller, hvordan de uden at have en formue har lært at være smarte med deres penge, så de bliver til flere fremfor at stå på en bankkonto.
Vores panel består af kogebogsforfatter Camilla Skov, mor til Sonja, 3, DJ og model Ida Daugaard, mor til Nova, 3, og Elio, 1, og interiørdesigner Sara Kjellberg, mor til Cooper, 4, og Edison, 2.
Som kvinde sker der meget med kroppen umiddelbart efter fødslen, og der kan være mange tanker forbundet med, at ens krop har forandret sig både under graviditeten og som nybagt mor. I denne episode fortæller Laila Torsheim, cand.mag i psykologi og yogalærer med speciale i graviditet og efterfødsel, om at finde sig til rette i sin nye krop efter fødslen. Vi dykker også ned i den tid, hvor man som mor begynder at forbinde hoved og krop igen i takt med, at der bliver lidt mere luft til sine egne behov. Og til sidst taler vi om at undvære sin cyklus, og hvad der sker i kroppen når den vender tilbage.
Heidi Albrechtsen og hendes mand drømmer om hus, hund og have, da de tilmelder sig TV-programmet ‘Nybyggerne’. Da finalen ruller over skærmen, står Heidi og Lasse tilbage som vindere af et nyt hus, hvor et børneværelse haster mere end de tror. Heidi er nemlig blevet uplanlagt gravid, og hun er den første tid presset af opkast, flytterod og et speciale der også lige skal afleveres. Som kvalmen efterhånden letter, begynder Heidi at forberede sig på fødslen og dyrker mantraet “en ve mere, er en ve mindre”. Og da vandet går præcis en uge tid før terminsdatoen, ser Heidi ind i en drøm af en fødsel, hvor hver ve - trods smerten - føles som en ven, der bringer Frida tættere på verden. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
Dobbeltputninger, skilsmisse i vennegruppen, juleforventninger og gavepolitik. Vi har igen tre kloge kvinder i studiet, som i fællesskab tager jeres dilemmaer og spørgsmål under kærlig behandling. Brevkassepanelet består i dag af skolelærer Karoline Svarre, familieterapeut Marianne Mosbæk og client og design director Emilie Maria Allan.
I mange år er tempoet højt for arkitekt Malene Hvidt, først som designer for Stine Goya og senere som arkitekt i sit eget firma Spacon & X. Til sidst kræver balancen mellem arbejde, familieliv og hendes helbred en hård opbremsning, hvor hun bliver tvunget til at prioritere og mærke sig selv og de ubalancer, der pisker rundt i kroppen på hende sammen med den sukkersyge, hun har haft siden hun var 12 år. Vi også skal høre om Malenes dybe, sjælelige forbindelse til sin søster, om kærligheden til sin mand og 5-årige søn, og om hver dag at blive klogere på sig selv.
Hvordan føles det at at være i fertilitetsbehandling og samtidig skulle passe sit arbejde? Det taler vi om i denne panelsnak, hvor vores panel fortæller om den udfordrende og følelsesladede proces, det har været for dem at kæmpe for at blive mor. Vi skal høre om om at balancere privatliv og arbejdsliv, om følelsen af ikke at slå til som menneske og om helt lavpraktisk at få sin arbejdsdag til at gå op med de mange besøg på fertilitetsklinikken. Vores panel består af projektleder Nanna Fangel-Henriksen, mor til Mathias, 5, og Andrea, 1, kontaktdirektør Anne-Sophie Lahme, mor til Rebekka Jo på 11 måneder og marketingchef Kristine Anthoni, mor til Vigga, 10, og Sigurd, 6.
Vi ved det godt: Vi er for meget på vores skærme, og det gælder både os selv og vores børn. Det går ud over nærværet, vores hjerner og vores evne til at fordybe os. Men hvordan nedbringer vi de mange timer foran skærmen? Hvad kan vi sætte i stedet? Og hvor lang tid tager det at blive afvænnet fra det dopaminkick, som mobilen giver os ? Det taler vi om med psykolog og misbrugsekspert Marie Brixtofte. Her deler hun sine fem bedste råd til en hverdag med mindre skærm og hvordan vi kan øge vores bevidsthed om måden, vi bruger vores skærme på.
TV-vært Petra Nagel har altid drømt om en stor børneflok. Og for os der så med, dengang hendes personlige tv-programmer rullede over skærmen, ved vi, at hun hungrede efter at finde den store kærlighed, som hun kunne skabe en familie med. I dag er Petra mor til tre, og i denne efterfødselssamtale skal vi høre om hendes forskellige oplevelser med på få år at blive mor første, anden og tredje gang. Vi skal især høre om fødslen af Laurits, der kommer til verden ved en magisk vandfødsel, og Petra mærker, at hun kan hvile i den erfaring, hun har med sig fra de to første børn, Pelle og Rosa. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
Søskendekonflikter, måltidstraditioner og decembers forventningspres. Vores kloge brevkassepanel sidder klar til at besvare lytternes spørgsmål og tage dilemmaer under kærlig behandling. Denne gang består brevkassepanelet af influent Frederikke Toftsøe, designer og co-founder Louise van Hauen og samtaleterapeut Loui Trøstrup.
Sheela Maini Søgaard, CEO i arkitektfirmaet BIG, har altid været ambitiøs. Både i forhold til sin karriere men også for sit privatliv, som hun insisterer på skal være lykkeligt. Her fortæller hun om opvæksten i Mellemøsten med en indisk far og dansk mor. Om selv at være mor til tre børn, chef for 800 mennesker og om at bruge sin mavefornemmele og intuition arbejdsmæssigt og i sit moderskab.
Vi skal også høre om setuppet derhjemme, hvor Sheelas mand er hjemmegående og hendes job betragtes som deres fælles karriere, og om hvordan hun praktisk går til værks for at skabe sig et lykkeligt liv.
Hvert år får omkring 2000 gravide i Danmark konstateret graviditetsdiabetes. Her fortæller tre kvinder, hvordan det er at få diagnosen og skulle lære at leve ikke kun med den, men også den livsomvæltning der følger med. Fra kost, motion og egenomsorg, til flere daglige monitoreringer af blodsukkeret, og hvordan det er at bruge en insulinsprøjte og indrette sig efter, hvad blodsukkeret dikterer. Vores panel består af skuespiller og ambassadør i diabetesforeningen, Anna Stokholm, mor til Ziggy, 3, og Lula på 4 måneder, e-commerce manager Johanne Abdulla Roque, gravid i uge 31, og projektleder Lærke Hentze, mor til Hugo, 7, Filippa, 4, og Carla, 1.
Hvordan træner man sin intuition? Hvordan lærer man at blive fortrolig med sin mavefornemmelse, så man kan finde ind til en mere autentisk version af sig selv og ultimativt begynde at træffe nærende valg for sig selv?
Det taler vi om med spirituel coach og rådgiver, Ida Lærke, der i denne episode fortæller, hvordan man med konkrete værktøjer og metoder kan blive klogere på sig selv og sine handlemønstre, og derigennem blive motiveret til at finde sin autentiske vej.
Madmor Line Bak Rothstein har gjort det til sin levevej at udbrede viden om næring til nybagte mødre. Selv har hun kæmpet med ufrivillige aborter, en operation af sin hjerteformede livmoder og et svært fertilitetsforløb, før hun efter fem år endelig bliver gravid. Hun bliver indstillet til et kejsersnit, da lille Bea inde i maven ikke vender sig med hovedet nedad pga. livmoderens form, men 10 dage før termin går vandet med et plask, og med følelsen af at tidspunktet er helt rigtigt føder Line samme nat sin datter ved kejsersnit. Hjemme venter barselshulen, en fyldt fryser og en måneds getaway i sommerhus, langt væk fra barselsbesøg, og hvor Line og hendes mand også kan fokusere på at bearbejde forløbet op til graviditeten. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
Da Caroline Fleming bliver mor, dukker der følelser op i hende, som hun aldrig tidligere har været i kontakt med. Det bliver startskuddet på den personlige udvikling, som hun fortæller om i sin nye bog, “Caroline”. Her deler hun sin historie om at vokse op som baronesse på Sydfyn i glamourøse omgivelser, men hvor følelser er noget man har, og ikke er noget man taler om. Og da Caroline mister sin mor som 11-årig, er sorgen monumental. I denne ærlige Mama-samtale fortæller Caroline også om at finde hjem til en autentisk version af sig selv, om mantraet family first og om af leve med ADHD.
Hvordan har kvindelivet forandret sig igennem de seneste tre generationer, når det kommer til ligestilling, kærlighed, arbejdsliv, moderskab, holdninger og værdier? Det taler vi om med chefredaktør Anne Lose, hendes datter Dagmar Esther Lose og hendes mor, Birgit Lose, der er pensioneret skoleleder. Vi skal høre om at være ung kvinde i 60'erne, 90'erne og 20'erne, om rollemodeller og opskriften på et langt parforhold, og om hvad de har givet videre til hinanden eller valgt at gøre anerledes.
Det er stenhårdt arbejde at være gravid med diabetes. Hvert år gennemfører ca. 2400 kvinder en graviditet, samtidig med at de har diabetes. Nogle af dem har type 1 eller type 2-diabetes med sig ind i graviditeten, og andre udvikler en særlig form for diabetes i graviditeten, også kaldet graviditetsdiabetes (GDM). Sammen med professor og overlæge Elisabeth R. Mathiesen, der til daglig er tillnyttet Center for Gravide med Diabetes på Rigshospitalet, bliver vi her klogere på, hvordan det er være gravid med diabetes. Hvad er det for komplikationer og risici, man er opmærksom på? Hvilket graviditetsforløb kan man forvente? Hvad er behandlingsforløbet, og hvad skal man selv være opmærksom på før, under og efter graviditeten?
Pædagog Astrid Gregersen ved tidligt, at hun vil føde hjemme, hvor hun er tryg og tæt på hospitalet. Og da de første veer kommer kort efter termin, starter fødslen ud, ligesom Astrid havde ønsket med en jordemoder, sin svigerinde og forlovede ved sin side. Men lynhurtigt udvikler fødslen sig akut, og lille Petra, som har fået fostervand i lungerne, kæmper for sin overlevelse mens lejligheden bliver fyldt af læger. Det er en voldsom historie med en mirakuløs slutning, og Astrid fortæller her om familiens traume, og det arbejde, de skal igennem for at lægge frygten fra sig. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
Hver søndag i oktober og november sidder tre kloge kvinder klar til at tage jeres dilemmaer og spørgsmål under kærlig behandling. I denne episode skal vi bl.a. tale om skærmvaner, jul i skilsmissefamilier og venskaber i pressede tider. Vores brevkassepanel består af præst Signe Danielsen, familieterapeut Marianne Mosbæk og Ayoe Ramati, ekspert i cyklus og kvindeliv.
Og husk, du stadig kan skrive til os via Instagram eller på hello@tothemoonhoney.com, hvis du også har et spørgsmål til panelet.
Journalist og influencer Christina Sander blev bannerfører for mental load-debatten, der tidligere i år spredte sig som en steppebrand i medierne og i de danske hjem. I denne Mama-samtale lærer vi Christina Sander bedre at kende: Vi skal høre om en kernesund barndom, inden forældrene bliver skilt og Christinas interesse for kvinder og ligestilling vækkes. Om øl-daten med hendes nabo, der ender med at blive far til hendes tre børn, Marlon, Uma og Calvin. Og om det definerende øjeblik i hendes moderskab, hvor hun træffer beslutningen om at ændre på sit arbejdsliv og aktivt begynder at bruge sin stemme til at stille krav til samfundet om bedre forhold for børnefamilier.
Comments
Top Podcasts
The Best New Comedy Podcast Right Now – June 2024The Best News Podcast Right Now – June 2024The Best New Business Podcast Right Now – June 2024The Best New Sports Podcast Right Now – June 2024The Best New True Crime Podcast Right Now – June 2024The Best New Joe Rogan Experience Podcast Right Now – June 20The Best New Dan Bongino Show Podcast Right Now – June 20The Best New Mark Levin Podcast – June 2024
United States