DiscoverTopspin
Claim Ownership
Topspin
Author: Caroline Eiersø & Jeppe Wad
Subscribed: 5Played: 42Subscribe
Share
© 2023
Description
Topspin er din podcast om tennis med journalisterne Jeppe Wad og Caroline Eiersø bag mikrofonerne. Vi taler om alt det bedste fra en af verdens mest spændende sportsgrene. Vi taler om de danske spillere, analyserer selve spillet, opdaterer dig på de vigtigste nyheder og guider dig op til alle de store begivenheder i løbet af tennisåret!
32 Episodes
Reverse
Dagens podcast starter i Paris, pitstopper i Danmark og ender i Riyadh hos kvindernes nærtforestående sæsonafslutning. Vinder Holger Rune hele lortet i Paris eller er han igen på kollisionskurs med skæbnen? Clara Tauson har meldt afbud til kvindelandsholdets holdkamp på hjemmebane til stor ærgrelse for Thomas Skouboe, hvilket samtidig betyder at danskernes chancer forringes markant. Har vi overhovedet en chance mod Mexico? Sidst men ikke mindst vender vi kvindernes sæsonfinale, for hvem vinder? Zheng i form eller sæsonens mest suveræne spiller Sabalenka?
Tennissportens største atlet, største overarm og mest karikteristiske spiller takker af. Men hvad er hans arv? Og er han overhovedet så ikonisk som Jeppe prøver at gøre ham til? Skouboe er i tvivl, for piller man gruset væk fra Rafael Nadal, er han så ikke bare en "relativ" ordinær spiller? Verdenseliten har været i Saudi Arabien, så vi smutter en tur til Riyahd (Vi får 10 millioner for det) og tager ørkentemperaturen på fremtiden for sporstwashing og tennis. Er spillerne dobbeltmoralske? Eller er ørkensandet bare fremtiden i tennis? 5 danskere i GS næste år. Smag lige på det! Tennissporten er blevet enforsmig og ligefrem kedelig? Hvor er selv/flugt spillerne? Og må vi overhovedet sige det højt? Og er den nye generation virkelig bedre end den gamle?
Det danske Davis Cup hold leverede en af de største sensationer nogensinde da de undertippede danske drenge slog Kazakhstan 3-0 på udebane, vel og mærke uden Holger Rune! Men hvad skete der? Og hvem består holdet egentligt af? Og hvordan kunne det lade sig gøre at et undertippet dansk hold kunne slå favoritterne på udebane? Thomas Skouboe og Jeppe Wad gennemgår sejren og meget mere i Topspin
Thomas Skouboe og Jeppe Wad gennegår USA Open og ser frem mod de afgørende kampe i turneringen. Podcasten indeholder alt fra Emma Navarros rige far, Skouboes skepsis omkring Swiatek, Muchovás genkomst, Pegulas manglende slam, suveræne Sabalenka og ikke mindst en række tanker Caroline Wozniackis US Open, som blev hyldet af danske eksperter. For lad os være helt ærlige, hvis du gerne vil vinde en Grand Slam, så må du vel aldrig nogensinde tabe til Beatriz Haddad Maia i en kvartfinale? På herresidden er Sinner lige lidt bedre end alle andre. 0.0000001 procent bedre måske? Tiafoe og Fritz spiller semi til stor overraskelse for Jeppe, der nu står i et dilemma hvem han skal håbe på kommer i finalen?
Traditionen tro røg Holger Rune ud på røv og albuer i første runde i årets sidste Grand Slam, mens både Caroline og Clara strålede og spillede sig videre. Hvad gik galt hos Holger? Og kan Clara eller Caroline gå hele vejen? Der er i dagens afsnit besøg i studiet i form af en veloplagt Mette Cornelius, der deler ud af sin passion for tennis og åbner op for baghåndsslicen, som hun over de sidste to år, i følge sin træner, har trænet metodisk. Jeppe er igen rasende på Caroline Wozniacki, men bløder op da han får uventet støtte i studiet.
En bombe har ramt tennisverdenen i form af verdensetteren og tennisposterboy Jannik Sinner, der to gange er blevet testet positiv for doping, men samtidig i begge tilfælde frikendt. Flere markante skikkelser i har kritiseret dommen, men hvad er op og ned i sagen? US Open står for døren og vi tager temperaturen på danskerne og alle de andre tennisspillere der drømmer om at vinde årets sidste store Grand Slam.
Novak Djokovic satte alle alle tvivlerne til vægs i Paris, hvor en grædende Alcaraz måtte nøjes med sølvmedaljen efter en ‘maratonfinale’ i to sæt. Men er serberen så ubestridt GOAT nu, eller kan den slags ikke gøres op i titler? Og hvad skal han så nu, hvor han har vundet hele molevitten? I damernes singleturnering var der drama for alle pengene. Fik Danielle Collins sviner rystet Swiatek så meget, at guldet glippede og i stedet landede hos en storspillende Zheng? Og hvorfor var Emma Navarro egentlig så sur på guldvinderen? Og så siger vi farvel og tak til Murray og Kerber. Det og meget andet i dagens afsnit, hvor vi lukker og slukker for OL-tennis anno 2024. #hvorerjeppe
OL står for døren, men Jeppe er rejst og har efterladt Caroline og Thomas Skouboe alene med teknikken i studiet. Han vil hellere til stjernetræf i Paris, hvor klodens bedste tennisspillere er tilbage på grus. Holger Rune har trukket sig med en skade, øv! Så nu er det op til Clara Tauson og Caroline Wozniacki, men lodtrækningen ser mildest talt barsk ud. Så diskuterer vi, om OL-hysteriet kan ryste vores introverte superfavorit Iga Swiatek? Mon vi får vores drømmekamp i anden runde mellem Skouboes yndlingsserber og en skrantende Nadal? Og hvorfor er OL-tennis så fedt? Alt det og meget mere i dagens afsnit.
Skouboe er tilbage i studiet og Jeppe er sur på alt og alle i dagens episode af Topspin. Hvad gik galt for Holger Rune? Hvad f***** sker der for Jasmine Paolini på græs og HVORFOR ER DJOKOVIC SÅ UHYGGELIGT GOD!? Præcis hvorfor, har Skouboe en fantastisk god pointe om i afsnittet. Derudover har Lil Wayne slidet ind i Jelena Ostapenkos indbakke, Jeppe har fået øjnene op for Taylor Fritz´ mor, og så overrasker Thomas Skouboe alt og alle ved at synes Wimbledon har været en skøn turnering indtil videre.
Adam Blicher gæster studiet til en snak om aftenens storkamp på Centre Court i Wimbledon mellem Holger Rune og Novak Djokovic, der støder ind i hinanden for sjette gang, men samtidig for første gang på græs. Hvad er forventningerne til Holger? Hvor står Novak Djokovic henne? Hvordan griber Holger kampen an? Og bliver det en hurtig affære eller en maratonkamp? Derudover bliver der tid til snakke om både Emma Raducanu og Iga Swiatek, samt en diskussion om hvorvidt Clara Tauson og Caroline Wozniacki vil være tilfredse med deres præstationer. Der er samtidig telefonlinjer til Thomas Skouboe, og ikke mindst Kresten Mosbæk direkte fra Wimbledon Grounds.
Både Caroline Wozniacki og Holger Rune leverede overbevisende førsterunde kampe ved Wimbledon og er begge videre i turneringen. Clara sled mere i det, og fik sin kamp afbrudt ved stillingen 4-4 i andet sæt, efter hun tabte første. Hvordan ser udsigterne ud for danskerne? Hvem er de potentielle modstandere? Hvem har overrasket mest?
Efter en længere pause er vi tilbage i topform og diskuterer i dagens afsnit følgende emner: Herrenes French Open finale var på papiret medrivende og spændende, men var selve tennisniveauet specielt højt? Det mener Thomas Skouboe absolut ikke. Caroline Wozniacki er udtaget til OL, men har danskerne generelt gode chancer for metal? Eller skal vi bare være glade for at OL ikke er på græs? Wimbledon ligger i år klemt inde mellem to store grusturneringer, hvad får det af betydning for turneringen, og bliver den nu prioriteret lavere hos de fleste spillere?
Roland Garros står endelig for døren, og Topspin er tilbage med en optakt, der samtidig bliver kulmineringen af grussæsonen. Men hvem er favorit hos herrerne i år? For aldrig har feltet været mere åben og hverken Djokovic, Alcaraz, Sinner eller Rafael Nadal kan betegnes som storfavorit. Holger har fået en fornuftig lodtrækning, men er han overhovedet en del af favoritfeltet? Og hvad med Zverev? Hos kvinderne er der imidlertidigt en spiller skiller sig ud af resten af feltet. Men går hun hele vejen? Caroline Wozniacki har ikke fået wildcard til turneringen, men er det rimeligt? Og begik hun en fejl ved ikke at spille kval? Alt det og meget mere i Topspin
Der er lige dele kærlighedserklæringer, anekdoter og røverhistorier, for der er gæster i studiet. Claus Meyer og Jacob Houlind elsker Holger Rune, Masters 1000 turneringen i Rom, men mest af alt elsker de bare tennis. I dag gæster de Topspin til en snak deres store kærlighed til spillet, og hør blandt andet hvordan det gik da Claus udfordrede Holger Rune men glemte sin astmaspray, da Michael Bertelsen fik hademails fra Serbiske fans og om Jacob Houlinds møde med Goran Ivanisevic i en hotelelevator. Derudover er der quiz, hvor kategorierne blandt andet indeholder "Der stønnes" og "Arrivederci Roma".
Er det en tendens at flere og flere spillere trækker sig fra kampe når de er ved at tabe? Og er det i så fald godt eller skidt, hvis man passer på sig selv? Det diskuterer Topspin Jeppe, Caroline og Skouboe i dagens episode blandt meget andet. Derudover dropper Thomas Skouboe en regulær bombe, da han indrømmer at have spillet holdkamp mod en ung Holger Rune. Men hvem trak sig sejrrigt ud af opgøret?? Derudover runder panelet alt fra Garbine Muguruzas kæreste, Jan-Lennard Struff, Holger Rune, Caroline Wozniacki, Clara Tauson og meget mere
Holger Rune spiller ATP 1000 i Monte Carlo, hvilket betyder at grussæsonen for alvor er skudt i gang, hvor den bedste danske mandelige tennisspiller skal ud og forsvare en masse point over de næste uger. Men hvordan kommer det til at gå i Monte Carlo? Og hvordan spiller man optimalt på grus? Derudover har Djoko fået ny træner, de danske kvinder spiller oprykningskampe i Portugal og så bliver sæsonfinalen hos WTA afholdt i Saudi Arabien, hvilket afføder en heftig debat i studiet. Der er nu for første gang i 30 år igen enhåndsbaghænder i top 10 hos herrerne, hvilket afføder en snak om det, ifølge Jeppe og Thomas Skouboe, smukkeste slag i repertoiret hos tennisspilllere. Men hvorfor er slaget ved at uddø og er tiden inde til at skrive nekrologen for enhåndsbaghånden?
Novak Djokovic smed en bombe i går, da han annoncerede bruddet med sin mangeårige træner, det tidligere serveés og Wimbledonvinner, Goran ivanisevic. Men hvorfor, og hvad skal der ske fremover for den mest vindende herretennisspiller nogensinde? Derudover byder afsnittet på alt fra en snak om Eubanks, Redfoo fra LMFAO, langsomme baner, umodne topspillere til indestænkt vrede og Federers problemer med Rafael Nadal
Er Caroline Wozniacki autentisk eller ej? Bølgerne går højt i studiet, når Jeppe afslører sin holdning til Danmarks bedste kvindelige tennisspiller gennem tiderne. For er Caroline Wozniacki et image eller brand, eller er hun reelt "Miss Sunshine"? Og betyder det overhovedet noget at være det ene eller det andet? Vi tager temperaturen på danskerne i USA og derudover er der en række honourable mentions til Maria Sakkari, Lorenzo Musetti, Clara Tauson, Novak Djokovic, Roger Federer, KFUM og Rafael Nadal
Dont call it a comeback, men Patrick Mouratoglou er for tredje gang tilbage i stalden hos Team Holger, og nu begynder det hårde arbejde i jagten på mere succes, den første Grand Slam og førstepladsen på ranglisten. Men hvad er det Patrick Mouragolou er så god til og hvad kan han bidrage med? Det kan Thomas Skouboe og gæsteekspert Adam Blicher fortælle jer langt mere om, alt imens de tager en status på Holger, Clara og Caroline i denne episode af Topspin!
Holger har ansat og fyret flere trænere end vi har produceret afsnit? Siger det noget om os eller noget om Team Rune? Og er der comeback til Mister Mouratoglou? Clara ser forrygende ud, men er hendes program for hårdt sammensat og hvad med Caroline Wozniacki, der går i den helt modsatte retning. Og giv os nu et 5-sæts format hos kvinderne til Slams. Saudi Arabiens forsøg på at sportwashe samtlige sportsgrene fortsætter, og det har nu ramt tennis iform af en ny topturnering. Men kan man spille tennis i Saudi Arabien, uden at der er moralske forpligtelser, som bliver forsømt af ATP og WTA? Nb afsnittet blev optaget onsdag den 7 feb, men er først udkommet søndag den 11 feb! Tak fordi i lytter med
Comments
Top Podcasts
The Best New Comedy Podcast Right Now – June 2024The Best News Podcast Right Now – June 2024The Best New Business Podcast Right Now – June 2024The Best New Sports Podcast Right Now – June 2024The Best New True Crime Podcast Right Now – June 2024The Best New Joe Rogan Experience Podcast Right Now – June 20The Best New Dan Bongino Show Podcast Right Now – June 20The Best New Mark Levin Podcast – June 2024
United States