Discover
Truckerpodcast
Truckerpodcast
Author: Jysk Medieproduktion
Subscribed: 11Played: 437Subscribe
Share
© Jysk Medieproduktion
Description
Vores mission med Truckerpodcast er at skabe en uundværlig kanal for lastbilchauffører, der tilbringer utallige timer bag rattet. Vi vil tilbyde relevant og underholdende indhold, der gør køreturen både sjovere og mere interessant. Med Truckerpodcast får du ikke bare en kanal, men en trofast kørekammerat!
Støt op om projektet - bliv supporter: https://jyskmedieproduktion.dk/tp-supporter
Find merchandise i vores webshop: https://webshop.jyskmedieproduktion.dk
Støt op om projektet - bliv supporter: https://jyskmedieproduktion.dk/tp-supporter
Find merchandise i vores webshop: https://webshop.jyskmedieproduktion.dk
187 Episodes
Reverse
Anders og John har besøg af Michael Nedersøe, transportordfører for Dansk Folkeparti – og en mand, der selv har mange års erfaring bag rattet som lastbilchauffør. Derfor bliver der hurtigt talt transportpolitik med udgangspunkt i den virkelighed, vognmænd og chauffører møder på vejene. Vejafgiften er endnu en gang på dagsordenen, hvor snakken blandt andet falder på bøderne, systemet bag afgiften og Dansk Folkepartis ønske om at afskaffe kilometerafgiften. Derudover vender de manglen på rastepladser og ordentlige faciliteter til chaufførerne. John har også en gammel idé med til Christiansborg: En bedre motorvejsforbindelse gennem Vestjylland og videre mod Tyskland. Michael er åben for idéen, og snakken kommer omkring både tung trafik, vækst, turisme og de evige køer omkring Hamborg.Bag rattet sidder John Skovrup, der er formand for ITD, sammen med Anders Lau fra Truckerpodcast, og tager aktuelle emner op fra vognmandsbranchen. Vognmanden præsenteres af ITD - Vi holder Danmark kørende!
Denne episode indeholder reklame for HEJ Trucks.Hans-Kristian E. Jørgensen er tilbage i studiet, og denne gang dykker Mads og Anders ned i kunsten at handle lastbiler. HK fortæller om relationerne til kunderne, biler der bliver solgt hurtigere end forventet, og hvordan et håndtryk stadig kan betyde noget i en verden med ordrebekræftelser og finansiering. Vi får også historien om vognmanden, der endte med at købe sin egen gamle lastbil tilbage – efter den havde været en tur omkring en anden ejer. Undervejs bliver der selvfølgelig også plads til snudebiler, V8'ere, Volvo-stikpiller og passionen for lastbiler, hvor det hele bare spiller.Truckerradio er den første serie fra vores brand Truckerpodcast, som henvender sig til lastbilschauffører. Vi inviterer folk fra branchen med os i studiet, gennemgår opdateringer fra den store facebookgruppe “Lastbilschauffør”, og ringer ud til chauffører på landevejene i både indland og udland. Lyt med og bliv klogere på hvad der sker på landevejene og hvad der rør sig i transportbranchen. Truckerradio præsenteres i samarbejde med Recharge City og HEJ Trucks, som er hovedsponsorer for Truckerpodcast.
Hvordan er det egentlig at være i et parforhold med en trucker, når arbejdstider, lange dage og livet på vejen også bliver en del af familiens hverdag? Denne gang har Simone besøg af Søren Lynge til en samtale helt uden manuskript. De taler om følelsen af næsten at være gæst i sit eget hjem, når familien har fået hverdagen til at fungere, mens man har været væk – og om forventningerne, der ikke altid stemmer overens, når chaufføren endelig kommer hjem. Samtalen kommer også omkring sex, savn, kommunikation og den sårbarhed, som Søren mener, truckere skal blive bedre til at sætte ord på. For hvad sker der, hvis man i stedet for at spille hård faktisk tør sige: Jeg blev bange. Jeg savnede dig. Jeg følte mig ikke velkommen.På Omvejen står Simone Villumsen klar i studiet den sidste fredag hver måned, hvor der tales om alt det, der fylder i livet ved siden af transportbranchen. Parforhold, sexliv, forældreskab, kommunikation og de omveje, livet nogle gange tager, når hverdagen presser på. Serien tager fat i de svære og ofte usagte emner med både faglighed, humor og ærlighed. Omvejen er for dig, der lever et liv med skæve arbejdstider, afstand og savn – og som gerne vil blive klogere på relationer og dig selv. Serien præsenteres i samarbejde med Volvo.
Denne episode indeholder reklame for HEJ Trucks. Hans-Kristian E. Jørgensen er tilbage i studiet, og denne gang tager Mads og Anders temperaturen på markedet for både nye og brugte lastbiler. HK fortæller om, hvad der bliver handlet lige nu, hvordan de høje dieselpriser påvirker branchen, og hvorfor truckshows faktisk kan sætte gang i nye idéer hos både chauffører og vognmænd. Samtidig skal der endelig liv i den gamle bytteleg, hvor solcelleanlægget skal videre – og efter en omgang vaskeægte jysk købmandskab ender tacos pludselig på bordet. Der bliver også tid til Volvo, Scania, showbiler og en bestemt lastbil, som Mads stadig har meget svært ved at blive gode venner med.Truckerradio er den første serie fra vores brand Truckerpodcast, som henvender sig til lastbilschauffører. Vi inviterer folk fra branchen med os i studiet, gennemgår opdateringer fra den store facebookgruppe “Lastbilschauffør”, og ringer ud til chauffører på landevejene i både indland og udland. Lyt med og bliv klogere på hvad der sker på landevejene og hvad der rør sig i transportbranchen. Truckerradio præsenteres i samarbejde med Recharge City og HEJ Trucks, som er hovedsponsorer for Truckerpodcast.
Denne episode indeholder reklame for DEKRA.Hvordan er det egentlig at uddanne sig til lastbilchauffør – især hvis man aldrig har været den store fan af skolebænken? Mads har besøg af Louis Hjorth Rosenbæk, der er i gang med uddannelsen, og Anne Buck Sluth og Jan Brochdorf fra DEKRA, som arbejder med eleverne og virksomhederne omkring dem. De snakker om en praktisk uddannelse, hvor undervisningen bliver koblet tæt sammen med virkeligheden ude i branchen, og hvor der er plads til vidt forskellige mennesker. Louis fortæller om sin egen vej ind i transportbranchen, ansvaret ude på opgaverne og drømmen om at bygge en karriere op. Og budskabet til andre unge, der stadig leder efter deres hylde, er ret enkelt: Der er langt flere muligheder bag rattet, end man måske lige tror.I Ung bag rattet står Mads klar i studiet den tredje fredag hver måned, hvor det handler om ungdommen i transportbranchen. Her inviterer han gæster ind, såvel som ringer ud til forskellige personer. Ung bag rattet er støttet af FDE fonden.








