Discover
Tyvstart
Tyvstart
Author: DR
Subscribed: 690Played: 41,634Subscribe
Share
© DR
Description
Tyvstart er DR's podcast om al den største sport i verden. Vi giver dig optakter til de store mesterskaber og skarpe analyser af de historier, der præger sportens verden, med højt humør og de bedste gæster.
Podcasten udkommer ugentligt, men på skiftende tidspunkter afhængig af ugens nyheder.
Podcasten udkommer ugentligt, men på skiftende tidspunkter afhængig af ugens nyheder.
645 Episodes
Reverse
Der var tårer i luften og kuldegysninger på armene i Hillerød, da Holger Rune endelig gjorde sin længeventede entré tilbage på den professionelle scene. Danmark slog Bulgarien i Davis Cup, og den danske verdensstjerne kvitterede med to sejre og en debut, som han ikke kunne have skrevet bedre selv. Men er det hele nu så rosenrødt? Det er trods alt ikke topspillere, han har slået. Kresten Mosbæk fortæller i dagens program, hvorfor han mener, at Rune faktisk er på helt rette vej.
Torsdag er der fest i Oslo. De norske fodboldfans skal se deres helte spille på hjemmebane for første gang siden VM-triumfen. På menuen står et dansk landshold, som efterhånden har flere spørgsmål end svar. Det er i hvert fald den følelse, Emil sidder med i studiet. Andreas Kraul ordinerer lidt koldt vand i blodet. Bolden er rund, og Danmark har fået et nyt supervåben på bænken.
Vært: Emil Schiønning
Gæster: Kresten Mosbæk og Andreas Kraul
Landstræner Brian Riemer har udtaget sin trup til de kommende fire Nations League-kampe. Det er første gang, Danmark skal spille afgørende kampe, siden den kiksede VM-kvalifikation, og der er pres på den danske landstræner, der skal levere fra først fløjt i næste uge.
Allerede i weekenden er Holger Rune endelige tilbage efter 11 måneders skadespause. Han spiller Davis Cup for Danmark, der møder Bulgarien, og det kommer til at give en masse svar. Hvilken udgave af Holger Rune er det, der vender tilbage? Hvad med fysikken? Og hvad med presset?
I weekenden kommer verdens bedste løbere også til Danmark, når der er VM i København. Den danske rekordinehaver på halvmaraton, Jacob Simonsen, tager til hovedstaden med drømmen om en topplacering.
Vært: Emil Schiønning.
Medvært: Mikkel Nygaard.
Gæster: Fodboldkommentator Andreas Kraul, tennisreporter Kresten Mosbæk og løber Jacob Simonsen.
Overreaktioner og brandtaler. Dagens program leverer det hele. For vi skal forholde cykelekspert Brian Nygaard to bombastiske postulater: Har Mattias Skjelmoses beslutning om at fortsætte i Vueltaen trods sygdom kostet Danmark chancen for en medalje? Og måske endnu mere spændende på længere sigt: Er Visma Lease-a-Bikes vanvittige Vuelta et bevis på, at det ensidige fokus på Jonas Vingegaard bør droppes frem mod næste års Tour de France?
Vi skal også snakke om pokalfinalen i fodbold. For det er langt fra sikkert, at det I den sportslige retfærdigheds tegn skal det ikke længere være muligt for FC København at have hjemmebane i den største enkeltstående kamp i dansk fodbold. Men der er større ting på spil end sportslig retfærdighed, hvis man spørger Andreas Kraul.
Vært: Emil Schiønning
Gæster: Brian Nygaard og Andreas Kraul
I denne uge lukkede transfervinduet i Danmark, og dermed er det blevet tid til at gøre status. Mens der i nogle klubber har været stilstand, har der i andre været godt gang i svingdøren. Derfor bruger til i dag at kåre Superligaens bedst drevne klub.
Kresten Mosbæk er allerede rejst hjem fra US Open. Clara Tauson blev ekspederet ud i første runde, så hende kan vi ikke snakke om. Det samme skete for supersøstrene Williams, der var kommet med på en fribillet. Giver det mening, at man kan komme med til de største turneringer, bare fordi man har et stort navn?
Til sidst skal vi snakke om varmen i Vueltaen. Søndag måtte arrangørerne forkorte etapen med 80 kilometer, fordi der simpelthen var for varmt. Sammen med Tobias Hansen forsøger vi at finde en løsning på et problem, der kun ser ud til at blive værre i de kommende år.
Vært: Emil Schiønning
Gæster: Andreas Kraul, Kresten Mosbæk og Tobias Hansen
Det går hurtigt i fodboldens verden. Det er ikke mange måneder siden, at smilene var ekstra store i Smilets By, og byens hold blev danske mestre. Nu går det trægt. Fansene er frustrerede, og spørgsmålet bliver allerede stillet, halvt i sjov, halvt i frygt: Er AGF det nye Herfølge?
Det bliver ikke til endnu en grand tour-sejr for Tadej Pogacar. Lørdag styrtede han ud af Vuelta a Espana, og med det er alt oppe i luften. Bliver resten af sæsonen uden fænomenet?
I New York er Kresten Mosbæk på plads til årets sidste Grand Slam. Clara Tauson er eneste danske islæt ved den gigantiske turnering. Hun har ikke haft en god sæson, men den har til gengæld været meget bedre end den kvindes, hun møder i første runde.
Vært: Emil Schiønning
Gæster: Mathias Jacobsen, Brian Nygaard og Kresten Mosbæk



