DiscoverUSAPol.dk
USAPol.dk
Claim Ownership

USAPol.dk

Author: USAPol.dk

Subscribed: 8Played: 284
Share

Description

Dybdegående analyser af den amerikanske præsidentvalgkamp
68 Episodes
Reverse
I denne episode tager vi til en afveksling et skridt væk fra præsidentvalget. For flertallet i Kongressens to kamre - Senatet og Repræsentanternes Hus - står også på spil. Mens Republikanerne anses som favoritter til at erobre flertallet i førstnævnte, er det særdeles åbent i sidstnævnte. Så hvad kan vi sige om kongresvalgene og de væsentligste stater og distrikter? Jakob Terp-Hansen er vært, og gæst er David Garby-Holm, tidligere USA-blogger, mangeårig iagttager af amerikansk politik og med fortid på Netavisen Pio. Begge har de udvalgte nøgledistrikter til Repræsentanternes Hus og nogle af de mest spændende stater til senatsvalget, så lyt med og få en indføring i, hvem der står til at vinde Kongressen. Og lidt afstikkere undervejs kan de heller ikke helt undgå!
Siden vi sidst tog temperaturen på amerikansk økonomi, er meget sket, og det er derfor et passende tidspunkt at gøre det igen med under 50 dage til præsidentvalget. Derfor har Jakob Terp-Hansen igen fornøjelsen af økonomisk redaktør på Berlingske Ulrik Bie, der blandt andet også har en fortid på International Institute of Finance i Washington DC. I afsnittet tager Ulrik først lytterne gennem den amerikanske økonomi, den seneste jobrapport, inflationen og ugens møde i Federal Reserve. Derudover forklarer han, hvorfor han ser Kamala Harris som favorit til at vinde præsidentvalget, og hvordan både hende og Donald Trump med fordel kan kommunikere op til valgdagen.
Kamala Harris kunne i nat acceptere nomineringen som Demokraternes præsidentkandidat i 2024, og hun holdt en tale, hvor hun lagde vægt på sin personlige historie og angreb Donald Trump. Men hvad ved vi egentlig om den økonomiske politik, som Kamala Harris har tænkt sig at lægge for dagen? Hvad viste Demokraternes konvent os, både om hende og Demokraternes kampagnebudskaber på vej mod slutspurten? Og hvor står venstrefløjen i partiet sammenholdt med 2016? For et lille års tid siden gæstede udlandsjournalist på Dagbladet Information Mathias Sindberg podcasten for at tale om Bidenomics. I dag er han lykkeligvis med igen til at tale om Harris’ økonomiske politik og Demokraternes konvent i Chicago, og Mathias er som altid skarp og vidende, så lyt med på denne udsendelse optaget ikke længe efter Demokraternes konvent. Undersøgelsen af Demokraternes effektive og ineffektive budskaber, der omtales i episoden, er foretaget af de to amerikanske politologer David Broockman og Josh Kalla i mediet Slow Boring. Undersøgelsen kan læses her, og vores omtale af den her.
Henrik Jürgensen og Jakob Terp-Hansen er tilbage i podcastformatet for at drøfte stillingen i valgkampen siden sidst. - Hvordan ser det ud nationalt? - Hvordan ser det ud i rustbæltet og solbæltet? - Hvordan læser man bedst meningsmålingerne? Hvad er de udtryk for - og hvad er de ikke? - Og hvad skal vi holde øje med på Demokraternes konvent i Chicago næste uge? Vi håber, I vil lytte med.
Efter en umanerlig begivenhedsrig sommer i amerikansk politik er vi tilbage i podcastformatet, og vi tager en tur op i helikopteren og ned i de forskellige hjørner af præsidentvalget og ser på alt det, der er sket: Hvorfor trak Biden sig egentlig, hvordan går det for Harris, og hvad fortæller de to præsidentkandidaters valg af vicepræsidentkandidater om deres prioriteringer? Derudover runder vi også kort kongresvalgene, Bidens forslag til en højesteretsreform, hvorfor vi var tæt på at få en gentagelse af 2020-valgkampen og endelig spørgsmålet: Er Kamala Harris pludselig favorit til at vinde? Sammen med Jakob Terp-Hansen drøfter medstifter af USAPol.dk Henrik Jürgensen, der nu er tilbage i podcasten efter et par års pause, valgkampens dynamik. Vi kommer godt rundt, og vi håber, I vil lytte med.
Var nattens præsidentdebat mellem Donald Trump og Joe Biden dråben, der gør, at Biden på historisk vis ikke bliver Demokraternes præsidentkandidat alligevel? Det er et stort spørgsmål, men det mener tidligere USA-korrespondent og diplomat Torsten Jansen, der ved ottetiden i morges mødtes med Jakob Terp-Hansen for at drøfte præsidentdebatten, som de begge havde set live. For Torsten at se var Bidens præstation katastrofal, og hvis Demokraterne alligevel nominerer ham, har han meget svært ved at se, at præsidenten kan blive genvalgt. Men Torsten tror ikke længere på, at Demokraterne vil nominere Biden til sommer. Torsten Jansen lægger ikke fingre imellem undervejs, så lyt med, hvis du vil have en indføring i debatten, dens centrale temaer - og hvad der kan komme til at ske nu.
I februar præsenterede vi vores historiske podcastserie. Ambitionen var at fortælle historien om otte væsentlige personer i USA's historie, der dog ikke blev præsidenter - og gennem dem fortælle de store linjer i landets politiske historie. Nu er vi så nået til vejs ende og til afsnit otte i serien, og det skal handle om den måske mest markante speaker i historien: Demokratiske Nancy Pelosi. Hun var speaker under gennemførslen af Obamacare og de to impeachments af Donald Trump - blandt meget andet. Hun regnes af mange som en af de største og dygtigste, hvis ikke den dygtigste, speaker i amerikansk historie. Men hvor retvisende er den udlægning? Hvad kan vi sige om Pelosis karriere, mærkesager og virke? Og hvad skete der i amerikansk politik, siden hun blev valgt til Repræsentanternes Hus i 1987? Just Kjærgård Pedersen, en af USAPols bærende kræfter, har indtaget værtsrollen og taler med Jakob Terp-Hansen, seriens hidtidige vært, om Nancy Pelosi og hendes tid, og så runder de sammen serien af. Tak for at lytte med undervejs!  
Hun har været førstedame, senator, udenrigsminister og Demokraternes præsidentkandidat i 2016. I denne serie om dem, der ikke blev præsidenter, er hun den, som var tættest på at blive netop det. Men hvem er Hillary Clinton - egentlig? Hvilken fortid og samtid repræsenterede hun? Og hvorfor kan hun forekomme så svær helt at forstå? Heldigvis har vi i afsnit 7 af denne serie fået historiker og skribent på Weekendavisen, Sarah von Essen, til at besvare de spørgsmål - og mange flere. Sarah står bag bogen "Hillary Rodham Clinton", der udkom op til Clintons første præsidentvalgkamp, og med sin årelange erfaring i at udforske Hillary Clinton udlægger hun hendes liv og virke, hendes paradokser, tiden som førstedame og hvorfor hun først tabte Demokraternes primærvalg i 2008 og derefter præsidentvalgkampen i 2016 til Donald Trump.
I afsnit 6 af denne serie skal det handle om 1970'erne og Henry Kissinger, der var national sikkerhedsrådgiver og senere udenrigsminister og tjente i både Nixon-administrationen og Ford-administrationen. Kissinger, der forinden havde en glorværdig akademisk karriere, gjorde tjeneste i en tid præget af Vietnamkrigen, åbningen af forholdet til Kina og den kolde krig - blandt meget andet. Tilbage står imidlertid også, at Kissinger af forskellige anklages for krigsforbrydelser. Til at gøre os alle klogere på Kissinger fra hans tidlige år i Tyskland til hans tid i toppen af amerikansk udenrigspolitik har vi fornøjelsen af Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, og som også tidligere har gæstet podcasten. Rasmus, der også beskæftiger sig med amerikansk udenrigspolitik og menneskerettigheder i denne, tager lytterne igennem, hvordan man kan forstå, hvilken skikkelse Kissinger var og hvilke begivenheder, der formede hans politiske tid.
Forskellige navne er blevet nævnt, når man diskuterer, hvem der er den bedste præsident, USA aldrig fik. Et af dem er Robert F. Kennedy, JFK's lillebror og justitsminister og senere senator og præsidentaspirant. Robert F. Kennedys karriere kulminerede i 1960'erne - en tid, der både var præget af kampen for borgerrettigheder, Vietnamkrigen og Cubakrisen. Efter drabet på John F. Kennedy i 1963 blev Bobby, som han også blev kaldt, året efter senator, og i 1968 besluttede han sig for selv at gå efter præsidentposten. Men i juni 1968 blev Robert F. Kennedy dræbt - og præsidentembedet nåede han aldrig.  For at fortælle historien om Robert F. Kennedy og ikke mindst den tid, han levede i, har vi meget fornemt besøg af Anne Mørk, der er RFK-ekspert, tidligere adjunkt på Syddansk Universitet og phd. i amerikanske studier. Med Jakob Terp-Hansen som vært tager Anne Mørk lytterne igennem RFK's barndom i Kennedy-familien, hans tid som justitsminister, senator og præsidentkandidat - og ikke mindst hvordan han udviklede sig som politiker gennem tiden.
I 1946 blev et særdeles omtalt og omdiskuteret dokument afsendt fra Moskva. Det er kendt som "det lange telegram", og diplomaten George Kennan stod bag. Grundlæggende handlede dette dokument om, hvordan USA skulle håndtere Sovjetunionen - og måske havde det indflydelse på Trumandoktrinen, der blev udformet i 1947, og som for nogen at se begyndte den kolde krig.  Men hvor stor en betydning havde diplomaten George Kennan, der blev "director of policy planning" i udenrigsministeriet i 1947, for den tidlige kolde krig? Og hvem var Kennan egentlig? Gæst i denne udsendelse er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier og forfatter til en række bøger, heriblandt "Den amerikanske mission", Lars Erslev Andersen. Han trækker på sikker vis linjerne i amerikansk sikkerhedspolitik op fra 1930'erne og 1940'erne, fortæller om Kennan og det lange telegram og perspektiverer helt frem til nutidens amerikanske udenrigspolitik. Vært er Jakob Terp-Hansen.
Vi er nået til det 20. århundrede, og i afsnit 3 skal det derfor handle om et af dette århundredes mest markante kvinder - førstedame Eleanor Roosevelt. Roosevelt, der var førstedame i sin mands præsidenttid fra 1933-1945, indtog embedet på sin helt egen måde fortsatte sit politiske og aktivistiske engagement i FN, efter tiden som førstedame var slut. Eleanor Roosevelt markerede sig positivt i både kvindekampen og borgerrettighedskampen, og hendes velmagtsdage dækker 1930’ernes økonomiske krise og USA's indtræden i 2. verdenskrig. Så hvilken figur i amerikansk historie er hun egentlig? Gæst i denne udsendelse er Agnete Wismer, der er journalist på TV2 og sammen med journalist Kirstine Biltoft-Knudsen har skrevet den velanmeldte bog "Førstedamer", der udkom sidste år og blandt andet handler om Eleanor Roosevelt. Med Jakob Terp-Hansen som vært tager Agnete med stor indsigt i Roosevelt og førstedamer generelt lytterne igennem Roosevelts liv og virke, politik og personlighed, samtid og eftermæle. Samtidig runder udsendelsen den historiske kontekst, der er bagtæppet for Roosevelts karriere. 
Vi er nået til afsnit 2 i vores ugentlige historiske serie om centrale politikere, der ikke blev præsidenter, og i dag handler om det om Edwin Stanton, der var krigsminister under Abraham Lincoln, mens den amerikanske borgerkrig rasede fra 1861-1865. Derfor beskæftiger udsendelsen sig naturligvis ikke kun med Stanton, men også med tiden op til, under og efter Borgerkrigen.  Med som gæst er borgerkrigsekspert, forfatter og lektor ved Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, Anders Bo Rasmussen. Sammen med vært Jakob Terp-Hansen drøfter han borgerkrigens afgørende begivenheder, hvordan Edwin Stanton efterfølgende blev centrum for den første rigsretssag i amerikansk historie og hvilken rolle politiseringen af Borgerkrigen spiller i dag. Blandt meget andet, naturligvis. 
I dag har vi premiere på en ny, historisk podcastserie, hvor vi i otte afsnit ser nærmere på otte væsentlige politiske skikkelser i USA, der havde stor betydning, men har det fællestræk, at de aldrig blev præsidenter. Det er dog ikke kun personportrætter - for et andet af seriens formål er at fortælle de store linjer i USA's politiske historie.  Derfor starter vi tilbage i 1700-tallet med Alexander Hamilton, USA's første finansminister og populært kaldet en af "the founding fathers." Gennem historien om Hamilton ser udsendelsen dermed også nærmere på begivenheder som uafhængighedskrigen, forfatningskonventet og det særdeles uskønne præsidentvalg i 1800.  Jakob Terp-Hansen er vært, og første gæst i serien er lektor i amerikanske studier på Syddansk Universitet, Niels Bjerre-Poulsen, der også har skrevet en række bøger om amerikansk historie. Undervejs tages lytterne igennem spørgsmål som Hamiltons indflydelse på den moderne amerikanske økonomi og hans visioner for centralmagten. Derudover adresserer de, om det er retfærdigt, at Hamilton ofte huskes som en tidlig abolitionist. 
Der er under et år til næste præsidentvalg, og en af de faktorer, der normalt anses som central, er økonomiens tilstand. Derfor tager vi temperaturen på USA's økonomi - for hvordan går det egentlig? Er bekymringen for en recession berettiget? Og hvad med inflationen? Få er bedre til at udlægge de amerikanske nøgletal end Ulrik Bie, der er økonomisk redaktør på Berlingske og har fortid i Nykredit såvel som Institute of International Finance i USA. Sammen med Jakob Terp-Hansen drøfter Ulrik Bie, der også er en stærk politisk analytiker, derudover, hvordan befolkningen ser på økonomien og selvfølgelig, hvem der står bedst til næste års valg af Joe Biden og Donald Trump.
Det var en historisk begivenhed, da republikaneren Kevin McCarthy blev afsat som formand for Repræsentanternes Hus i sidste uge. Det er første gang nogensinde i amerikansk politik, at noget sådant sker, og mens partifællen Patrick McHenry nu er speaker pro tempore, trænger mange spørgsmål sig på. Ikke mindst: Hvem skal efterfølge McCarthy som speaker? Og hvad er perspektiverne fremover ellers? David Garby-Holm, der er mangeårig iagttager af amerikansk politik og var en af de første til at blogge om emnet herhjemme, medvirker som gæst i denne udsendelse og fører med sikker hånd lytterne igennem det republikanske drama, og hvad vi kan forvente i den kommende tid. Vært er Jakob Terp-Hansen.
Præsident Joe Biden skal om godt og vel et år forsøge at forsvare præsidentposten, og i den forbindelse har han taget et ord til sig: Bidenomics. For hans modstandere er det et minusord, men Biden bruger det til at karakterisere en økonomisk vision og politik, der kan bidrage til at genvælge ham. Men hvad er denne vision? Og hvilket nybrud med årtiers økonomisk politik har præsidenten i sine snart tre år repræsenteret?  Udlandsjournalist på Information, Mathias Sindberg, der også dækker amerikansk politik, gæster Jakob Terp-Hansen i denne udsendelse og tegner på meget indsigtsfuld vis Bidens økonomiske politik og begrebet Bidenomics op. De to drøfter også, om Joe Biden kan få præsidentvalget i 2024 til at handle om den økonomiske udvikling, og om det i så fald vil komme ham til gavn. 
Endnu en gang er der fornemt besøg i podcasten. Der er nemlig nu fire sager mod tidligere præsident Donald Trump, og de tæller i alt 91 anklagepunkter mod ham. Og skulle du have mistet overblikket, eller vil du bare vide mere, gennemgår USA-analytiker på TV 2 og Jyllands-Posten, Mirco Reimer-Elster, sagerne én for én i kronologisk rækkefølge sammen med Jakob Terp-Hansen. Så uanset om du vil forstå den seneste sag i Georgia eller den første i New York, kan du høre med her. Derudover ser de nærmere på den første republikanske præsidentdebat, der blev afholdt mellem otte kandidater natten til torsdag dansk tid - dog uden Trump. 
Det er en lidt særlig udsendelse, da vi i dag runder 50 podcasts her på USAPol. Det markerer vi med besøg af lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, Niels Bjerre-Poulsen, og med ham tager vi et historisk kig på Republikanerne. For hvad kan vi med baggrund i den amerikanske højrefløj og Republikanernes udvikling siden efterkrigstiden sige om, hvorfor vi er havnet med Donald Trump som partiets ubestridte frontfigur? Sammen med Jakob Terp-Hansen undersøger Bjerre-Poulsen dette spørgsmål, også med udgangspunkt i figurer som Ronald Reagan, Pat Buchanan og Newt Gingrich.
Ron DeSantis har meddelt, at han stiller op som amerikansk præsident i 2024 - men den positive stemning om ham lige efter midtvejsvalget er klinget af. Så hvor gode er hans chancer for at vippe Trump af tronen? I denne udsendelse får Jakob Terp-Hansen meget fornemt selskab af udlandsredaktør på Berlingske, Birgitte Borup, der giver sin vurdering af DeSantis' præsidentkandidatur. De drøfter hans måde at konfrontere Trump, og hvad det har af perspektiver, hvis DeSantis skal møde Biden til efteråret i 2024. Og så taler de om den amerikanske kultur - og værdikamp, der udfolder sig i disse år.
loading