Discover
USAPol.dk

78 Episodes
Reverse
Hvorfor går det dårligt for Demokraterne?
Eller gør det overhovedet det?
Partiet har fået en masse kritik af deres rolle som oppositionsparti under Trumps anden periode, men hvor sandt er det egentlig? Og hvis det går dårligt for partiet, hvorfor er det så tilfældet?
Udlandsjournalist på Dagbladet Information, Mathias Sindberg, der har skrevet kritisk om partiet, deler sin diagnose af, hvor filmen er knækket.
Vært: Jakob Terp-Hansen
I dag skal det handle om den fortabte kærlighed.
For det har min gæst, David Trads, skrevet en bog om med titlen Amerika stiller uret tilbage, som handler om, at han føler sig svigtet af Trumps Amerika. Den kærlighed til USA, der har defineret en stor del af hans liv og professionelle virke, er forvitret.
Men burde Trads havde lagt mere vægt på de negative sider ved USA undervejs i sit liv? Hvorfor er det lige nu, at kærligheden forsvinder - og hvor finder han håb i USA undervejs?
Trads fortæller også om, hvordan det endelig var at skrive den bog, der udkommer mandag 1. september.
Vært er Jakob Terp-Hansen.
Forleden offentliggjorde chefredaktør Rich Lowry på det toneangivende, konservative tidsskrift National Review et indlæg med titlen: "Donald Trump Is Truly Historic." Lowry anførte, at Trump, med alt, der er sket i hans tid indtil nu, muligvis bliver den mest afgørende præsident siden Ronald Reagan, og at vi derfor synes at gå igennem en Trump-tidsalder i amerikansk politik.
Det var derfor meget oplagt at invitere Matias Seidelin, forsvars - og sikkerhedspolitisk korrespondent på mediet OLFI og forfatter til bogen "Game over There", tilbage i podcasten for at høre hans tanker om Trumps første halve år, og hvorvidt han egentlig er så historisk.
Seidelin er desuden lige kommet tilbage fra en USA-tur, hvor han også har talt med republikanske kilder, og han giver et indblik i nogle af de indsigter, han har fået med hjem. Og endelig deler han sin vurdering af Trumps møde med Vladimir Putin i Alaska i morgen.
Vært er Jakob Terp-Hansen, og vi optog torsdag formiddag.
I sidste uge fik Donald Trump sin store lov - kendt som Big Beautiful Bill - igennem. Loven adresserer skattepolitik, forsvar, immigration, velfærd med mere og er generelt den nok største sejr, han hidtil har fået - også hvis man tæller hans første præsidentperiode med.
Men hvordan lykkedes det egentlig Republikanerne at gøre det store lovkompleks til virkelighed? Hvad er de centrale temaer i den, og hvad kan den komme til at betyde for Republikanerne frem til midtvejsvalget næste år?
Med til at udlægge det har vi endnu en gang fornøjelsen af USA-rådgiver og kommentator Mads Dalgaard Madsen, der også var med i december 2024, hvor der stadig var rigtig meget, vi ikke vidste om, hvad der ville komme til at ske i forhold til Trumps dagsorden. Nu tager han os igennem hele forløbet og lovens elementer.
Vært er Jakob Terp-Hansen.
I dag er en særlig episode. Vi har nemlig en helt speciel gæst med: Kurt Volker.
Volker er tidligere NATO-ambassadør under George W. Bush og Special Representative for Ukraine Negotiations under Donald Trump og er i det hele taget en vigtig udenrigspolitisk stemme.
Med sin unikke indsigt tager han os i denne episode på sikker vis igennem Trumps Ukrainepolitik, hvad præsidenten skal undgå i forhandlingerne - og om der findes en Trump-doktrin. Vært for vores første engelske episode er Jakob Terp-Hansen.
Udsendelsen blev optaget onsdag 14. maj om eftermiddagen - før det blev annonceret, at Vladimir Putin ikke vil deltage i Istanbul-forhandlingerne torsdag.
English description:
Today, we have a very special guest: Ambassador Kurt Volker.
Volker served as Special Representative for Ukraine Negotiations in the first Trump administration and as ambassador to NATO in the Bush administration and is an important voice on Ukraine and foreign policy. He joins us to make sense of the foreign policy of the second Trump administration, especially in terms of Ukraine.
The episode was recorded on Wednesday May 14th in the afternoon in Denmark - before the news that Vladimir Putin would not participate in the Istanbul negotiations.
Host: Jakob Terp-Hansen
Donald Trump har indledt handelskrig... og så alligevel: For i går annoncerede præsidenten en omfattende toldpause.
Det var blot seneste udvikling i et meget dynamisk og heftigt forløb siden den såkaldte Liberation Day i starten af april, der blev fulgt af recessionsfrygt og stor økonomisk usikkerhed. Og hvad perspektivet fremover er, kan ingen forudse, andet end at aktiemarkederne har responderet festligt på den seneste udvikling, og at en recession nu synes mindre sandsynlig.
Men hvis man har mistet overblikket, er det ikke så mærkeligt, så lad os prøve at genskabe det. Med til det er en af dem, der har fulgt handelskrigen allertættest og en af de dygtigste økonomiske iagttagere overhovedet, nemlig Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, hyppigt benyttet i medier som kommentator, og som har årelang erfaring i den økonomiske sfære. Med Jakob Terp-Hansen som vært udlægger han, hvad told og handelsunderskud dækker over, hvorfor så mange økonomer er modstandere af en sådan handelspolitik - og ikke mindst, hvad den nuværende situation er.
Optaget: Torsdag 10. april 2025 ved 9-tiden.
I denne episode stiller vi skarpt på udenrigspolitikken under præsident Trump og noget så stort som hele verdensordenenes skæbne. Vi kommer rundt om Ukraine, Trumps tilgang til fred, den nuværende militære situation i landet - og desuden også spørgsmålet om Grønland.
Hvordan skal vi forstå mulighederne for fred i Ukraine? Hvad fik Trump ud af sine seneste telefonsamtaler med Putin og Zelensky, hvis noget?
Og hvordan er det egentlig for en tidligere dansk udenrigsminister helt personligt at følge med i disse måneder?
Jakob Terp-Hansen har fornøjelsen af at stille spørgsmålene til Mogens Lykketoft, der foruden stillinger som tidligere dansk udenrigs - og finansminister har beklædt posten som formand for FN's generalforsamling og stadig kommenterer flittigt på udenrigspolitik. Nu gør han det også i denne podcast - vi håber, I vil høre med.
I morgen indsættes Donald Trump for anden gang som amerikansk præsident. Herhjemme har fokus den seneste tid mest været på den kommende præsidents ønske om at købe Grønland og de implikationer for det dansk-amerikanske forhold, det har haft. Det runder vi i denne podcast, der har fokus på Trumps udenrigspolitik.
Med til at gøre os klogere på det har vi Matias Seidelin, historiker og tidligere USA-korrespondent på Jyllands-Posten. Matias har også skrevet bogen "Game over there - Hvad sker der, hvis supermagten kollapser?", og han opfatter den nuværende situation omkring Grønland som den værste krise i det dansk-amerikanske forhold siden 1945. Sammen med vært Jakob Terp-Hansen udlægger Matias desuden Donald Trump Jr.s rolle i forhold til Grønland, centrale udenrigspolitiske personer omkring Trump som Marco Rubio og Mike Waltz og hvordan den danske regering skal gå til den nuværende situation.
Eftersom et helt vildt 2024 er ved at gå på hæld, er tiden kommet til at vende blikket frem mod næste år i amerikansk politik. For selvom der ikke er et stort valg, er der stadig mange ting, man skal holde øje med og vide under kommende præsident Donald Trump.
Med Jakob Terp-Hansen som vært tager Mads Dalgaard Madsen, tidligere rådgiver på den danske ambassade i Washington D.C. og nuværende USA-analytiker, jer igennem nogle af de vigtigste dagsordener næste år. Hver især har de taget nogle af de ting, de vil holde øje på næste år, med, heriblandt:
- Trumps ministernomineringer
- Implementeringen af den kommende præsidents agenda
- Demokraternes situation
Og meget mere! Så lyt med her og bliv klogere på, hvad vi kan se frem til i 2025.
Mens vi venter: Henrik Jürgensen og Jakob Terp-Hansen tager kort bestik af vores prognose (læs den på USAPol.dk) og hvad man kan holde øje med i nat.
I denne episode tager vi til en afveksling et skridt væk fra præsidentvalget. For flertallet i Kongressens to kamre - Senatet og Repræsentanternes Hus - står også på spil. Mens Republikanerne anses som favoritter til at erobre flertallet i førstnævnte, er det særdeles åbent i sidstnævnte. Så hvad kan vi sige om kongresvalgene og de væsentligste stater og distrikter?
Jakob Terp-Hansen er vært, og gæst er David Garby-Holm, tidligere USA-blogger, mangeårig iagttager af amerikansk politik og med fortid på Netavisen Pio. Begge har de udvalgte nøgledistrikter til Repræsentanternes Hus og nogle af de mest spændende stater til senatsvalget, så lyt med og få en indføring i, hvem der står til at vinde Kongressen. Og lidt afstikkere undervejs kan de heller ikke helt undgå!
Siden vi sidst tog temperaturen på amerikansk økonomi, er meget sket, og det er derfor et passende tidspunkt at gøre det igen med under 50 dage til præsidentvalget. Derfor har Jakob Terp-Hansen igen fornøjelsen af økonomisk redaktør på Berlingske Ulrik Bie, der blandt andet også har en fortid på International Institute of Finance i Washington DC.
I afsnittet tager Ulrik først lytterne gennem den amerikanske økonomi, den seneste jobrapport, inflationen og ugens møde i Federal Reserve. Derudover forklarer han, hvorfor han ser Kamala Harris som favorit til at vinde præsidentvalget, og hvordan både hende og Donald Trump med fordel kan kommunikere op til valgdagen.
Kamala Harris kunne i nat acceptere nomineringen som Demokraternes præsidentkandidat i 2024, og hun holdt en tale, hvor hun lagde vægt på sin personlige historie og angreb Donald Trump. Men hvad ved vi egentlig om den økonomiske politik, som Kamala Harris har tænkt sig at lægge for dagen? Hvad viste Demokraternes konvent os, både om hende og Demokraternes kampagnebudskaber på vej mod slutspurten? Og hvor står venstrefløjen i partiet sammenholdt med 2016?
For et lille års tid siden gæstede udlandsjournalist på Dagbladet Information Mathias Sindberg podcasten for at tale om Bidenomics. I dag er han lykkeligvis med igen til at tale om Harris’ økonomiske politik og Demokraternes konvent i Chicago, og Mathias er som altid skarp og vidende, så lyt med på denne udsendelse optaget ikke længe efter Demokraternes konvent.
Undersøgelsen af Demokraternes effektive og ineffektive budskaber, der omtales i episoden, er foretaget af de to amerikanske politologer David Broockman og Josh Kalla i mediet Slow Boring. Undersøgelsen kan læses her, og vores omtale af den her.
Henrik Jürgensen og Jakob Terp-Hansen er tilbage i podcastformatet for at drøfte stillingen i valgkampen siden sidst.
- Hvordan ser det ud nationalt?
- Hvordan ser det ud i rustbæltet og solbæltet?
- Hvordan læser man bedst meningsmålingerne? Hvad er de udtryk for - og hvad er de ikke?
- Og hvad skal vi holde øje med på Demokraternes konvent i Chicago næste uge?
Vi håber, I vil lytte med.
Efter en umanerlig begivenhedsrig sommer i amerikansk politik er vi tilbage i podcastformatet, og vi tager en tur op i helikopteren og ned i de forskellige hjørner af præsidentvalget og ser på alt det, der er sket: Hvorfor trak Biden sig egentlig, hvordan går det for Harris, og hvad fortæller de to præsidentkandidaters valg af vicepræsidentkandidater om deres prioriteringer? Derudover runder vi også kort kongresvalgene, Bidens forslag til en højesteretsreform, hvorfor vi var tæt på at få en gentagelse af 2020-valgkampen og endelig spørgsmålet: Er Kamala Harris pludselig favorit til at vinde?
Sammen med Jakob Terp-Hansen drøfter medstifter af USAPol.dk Henrik Jürgensen, der nu er tilbage i podcasten efter et par års pause, valgkampens dynamik. Vi kommer godt rundt, og vi håber, I vil lytte med.
Var nattens præsidentdebat mellem Donald Trump og Joe Biden dråben, der gør, at Biden på historisk vis ikke bliver Demokraternes præsidentkandidat alligevel?
Det er et stort spørgsmål, men det mener tidligere USA-korrespondent og diplomat Torsten Jansen, der ved ottetiden i morges mødtes med Jakob Terp-Hansen for at drøfte præsidentdebatten, som de begge havde set live.
For Torsten at se var Bidens præstation katastrofal, og hvis Demokraterne alligevel nominerer ham, har han meget svært ved at se, at præsidenten kan blive genvalgt. Men Torsten tror ikke længere på, at Demokraterne vil nominere Biden til sommer.
Torsten Jansen lægger ikke fingre imellem undervejs, så lyt med, hvis du vil have en indføring i debatten, dens centrale temaer - og hvad der kan komme til at ske nu.
I februar præsenterede vi vores historiske podcastserie. Ambitionen var at fortælle historien om otte væsentlige personer i USA's historie, der dog ikke blev præsidenter - og gennem dem fortælle de store linjer i landets politiske historie.
Nu er vi så nået til vejs ende og til afsnit otte i serien, og det skal handle om den måske mest markante speaker i historien: Demokratiske Nancy Pelosi. Hun var speaker under gennemførslen af Obamacare og de to impeachments af Donald Trump - blandt meget andet. Hun regnes af mange som en af de største og dygtigste, hvis ikke den dygtigste, speaker i amerikansk historie. Men hvor retvisende er den udlægning? Hvad kan vi sige om Pelosis karriere, mærkesager og virke? Og hvad skete der i amerikansk politik, siden hun blev valgt til Repræsentanternes Hus i 1987?
Just Kjærgård Pedersen, en af USAPols bærende kræfter, har indtaget værtsrollen og taler med Jakob Terp-Hansen, seriens hidtidige vært, om Nancy Pelosi og hendes tid, og så runder de sammen serien af. Tak for at lytte med undervejs!
Hun har været førstedame, senator, udenrigsminister og Demokraternes præsidentkandidat i 2016. I denne serie om dem, der ikke blev præsidenter, er hun den, som var tættest på at blive netop det. Men hvem er Hillary Clinton - egentlig? Hvilken fortid og samtid repræsenterede hun? Og hvorfor kan hun forekomme så svær helt at forstå?
Heldigvis har vi i afsnit 7 af denne serie fået historiker og skribent på Weekendavisen, Sarah von Essen, til at besvare de spørgsmål - og mange flere. Sarah står bag bogen "Hillary Rodham Clinton", der udkom op til Clintons første præsidentvalgkamp, og med sin årelange erfaring i at udforske Hillary Clinton udlægger hun hendes liv og virke, hendes paradokser, tiden som førstedame og hvorfor hun først tabte Demokraternes primærvalg i 2008 og derefter præsidentvalgkampen i 2016 til Donald Trump.
I afsnit 6 af denne serie skal det handle om 1970'erne og Henry Kissinger, der var national sikkerhedsrådgiver og senere udenrigsminister og tjente i både Nixon-administrationen og Ford-administrationen. Kissinger, der forinden havde en glorværdig akademisk karriere, gjorde tjeneste i en tid præget af Vietnamkrigen, åbningen af forholdet til Kina og den kolde krig - blandt meget andet. Tilbage står imidlertid også, at Kissinger af forskellige anklages for krigsforbrydelser.
Til at gøre os alle klogere på Kissinger fra hans tidlige år i Tyskland til hans tid i toppen af amerikansk udenrigspolitik har vi fornøjelsen af Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, og som også tidligere har gæstet podcasten. Rasmus, der også beskæftiger sig med amerikansk udenrigspolitik og menneskerettigheder i denne, tager lytterne igennem, hvordan man kan forstå, hvilken skikkelse Kissinger var og hvilke begivenheder, der formede hans politiske tid.
Forskellige navne er blevet nævnt, når man diskuterer, hvem der er den bedste præsident, USA aldrig fik. Et af dem er Robert F. Kennedy, JFK's lillebror og justitsminister og senere senator og præsidentaspirant.
Robert F. Kennedys karriere kulminerede i 1960'erne - en tid, der både var præget af kampen for borgerrettigheder, Vietnamkrigen og Cubakrisen. Efter drabet på John F. Kennedy i 1963 blev Bobby, som han også blev kaldt, året efter senator, og i 1968 besluttede han sig for selv at gå efter præsidentposten. Men i juni 1968 blev Robert F. Kennedy dræbt - og præsidentembedet nåede han aldrig.
For at fortælle historien om Robert F. Kennedy og ikke mindst den tid, han levede i, har vi meget fornemt besøg af Anne Mørk, der er RFK-ekspert, tidligere adjunkt på Syddansk Universitet og phd. i amerikanske studier. Med Jakob Terp-Hansen som vært tager Anne Mørk lytterne igennem RFK's barndom i Kennedy-familien, hans tid som justitsminister, senator og præsidentkandidat - og ikke mindst hvordan han udviklede sig som politiker gennem tiden.