Ud ad en tangent

God og dårlig smag kan SAGTENS diskuteres. Og det gør vennerne Anders Møller og Søren Genefke i denne podcast, hvor de vender historier, strøtanker, ideer og holdninger til den musik de elsker at snakke om. Not very produced by Anders & Søren

Introduktion - Ud ad en tangent

God og dårlig smag kan SAGTENS diskuteres. Og det gør vennerne Anders Møller og Søren Genefke i denne podcast, hvor de vender historier, strøtanker, ideer og holdninger til den musik de elsker at snakke om.  

04-26
00:43

Koncerter - fra Diggy Loo til Priest

Følg med når Søren og Anders maser sig op til forreste række til deres første, største og mest spektakulære koncertoplevelser - fra Bilka i Skalborg til Orange scene på Roskilde Festival - og fra ungdomsskolen til Prag. Hør også om angst for fællesskab og hvorfor Rammstein og Pet Shop Boys burde turnere sammen.

05-04
57:23

Musikvideoer - sværd og motorcykler

Luk øjnene og tænd for dit indre MTV, når Søren og Anders tager dig igennem hver deres top-5 all time greatest musikvideoer. Det er ikke de sædvanlige klassikere, men audiovisuelle perler spækket med usammenhængende plots, stramtsiddende gamacher og smadrede gipsvægge, som har brændt sig ind på hornhinden på de to værter.

05-04
01:17:43

Køremusik - med pedalen i bund

Det lange roadtrip, den korte tur på tanken eller den daglige tur på arbejde. Biler og musik hænger uløseligt sammen. Men hvilken musik er god at køre til? Og hvilken musik kan få dig til at køre galt? Og er man egentlig usynlig når man sidder i en bil? Smid pinden i kælderen og skru helt op for bilradioen, når Søren og Anders laver hjulspind omkring køremusik.

05-04
48:30

Bandnavne – de gode, de dårlige og de virkeligt usle

Hvad skal bandet hedde? Lyt med når Søren og Anders én gang for alle slår fast hvad et godt bandnavn er, og oplev hvordan en spirende konflikt ender i rørende enighed. Nydannede bands bør starte her.

05-22
53:34

Covernumre - nyfortolkningernes do’s and don’ts

Hov, det nummer er da ikke originalen… I dette afsnit lægger Søren og Anders covernumre under luppen. Lyt med når de skiller respektfulde genindspilninger fra ligegyldigt albumfyld.   Og så falder der også en uforbeholden undskyldning.

06-05
54:52

Albumcovers (1:2) – Kunst eller det rene pap?

Hvorfor er nogle pladecovers gået over i historien, og andre i glemmebogen? Og er pladecovers bare nødvendig indpakning eller en kunstform i sig selv? Lyt med når Søren hiver det ene visuelle mak- og mesterværk efter det andet op ad muleposen, og hør også lyden af et tysk pladecover, som er for kontroversielt til at vise på Internettet(!)

06-18
52:03

Albumcovers (2:2) – de politiske, de pinlige og de prætentiøse

Hvad er et skræv-cover? Hvilket albumcover tager sig bedst ud på gamle mænds sorte t-shirts? Og hvornår har man egentlig sidst set nogen ryge på et cover? Det og meget mere vender Søren og Anders i andet afsnit om pladecovers. Lyt også med når Anders afslører sine yndlingscovers - fra amerikansk socialrealisme til tyske airbrush-fantasi.

07-02
43:19

”Guilty pleasures” - den store renselse

Lytter du til noget musik, som du samtidig skammer dig over? Så lyt med her. I dette afsnit sætter både Søren og Anders sig i skriftestolen og bekender hvilke numre og kunstnere, som de nyder i smug. Træd ind i et trygt rum uden fordømmelse, hån og latterliggørelse...

07-16
55:47

Mundskænk - Introduktion

En mundskænk var oprindelig en højt betroet hofembedsmand, hvis bestilling det var at smage på maden før den blev sat på bordet for konger og fyrster, for at sikre, at den ikke var forgiftet. I denne række af kortere afsnit "prøvesmager" Anders forskellige plader for Søren. Vil det føre til nye delikate musikanbefalinger eller slem madforgiftning?

07-23
04:09

Mundskænk - Kitaro, ”Silk Road”

Første servering er den japanske multi-instrumentalist og New Age musik pioner Kitaros millionsælgende værk om silkevejen. Velbekomme.

07-23
13:06

Mundskænk - Ringo Starr, ”Stop and Smell the Roses”

På menuen denne gang er Beatles trommeslagerens ottende soloplade fra 1981. Så er der serveret.

07-30
15:32

Mundskænk - Ted Nugent, ”Scream Dream”

Denne gang er der bluesrock på hanen. Er det mon en frisk perlende bryg, eller en lunken og flad omgang?

08-06
16:25

Black metal - frygt og fascination

Hvad er det fascinerende ved en musikgenre, der er lige dele satankult, freakshow, politisk bevægelse og norsk eksportvare? I dette afsnit åbner Søren og Anders porten til helvede, sniger sig ind i mørket og ser deres egne dæmoner i øjnene.

08-13
01:04:22

Bonus - Sådan skiller du dig af med et kranie

Hør historien om hvordan et kranie fra Anders' kælder får nyt liv - true metal style.

08-20
10:22

Mundskænk - Se7en, ”Just Listen”

Denne gang er én af verdens største K-pop idoler på smørrebrødssedlen. Lyt med og hør om det glider ned.

08-28
18:30

Strandet - Introduktion

Hvilke 10 plader ville du tage med på en øde ø? Det spørgsmål har vi tit stillet os selv og hinanden. Men vi har aldrig rigtigt fået svaret ordentligt på det. Over de næste afsnit afslører vi hvilke plader, vi hver især har valgt at pakke ned i nødhjælpstasken. 

09-06
07:27

Strandet - Lana Del Rey, ”Norman Fucking Rockwell!”

Anders' 1. plade på den øde ø er en drømmende og melankolsk pop-plade, som kredser om dysfunktionelle parforhold, den tabte amerikanske drøm og livets ulidelige lethed.

09-10
14:39

Strandet - JJ Cale, ”5”

Sørens 1. plade er en vuggende og laid back omgang blues. Hør hvordan han vil nyde lyden af de sprøde toner fra "Jøj Jøj" Cale på bambus-verandaen sin øde ø.

09-18
18:12

Strandet - Pixies, ”Bossanova”

Anders' 2. plade er en slem omgang indie surf-rock fra indie-mastodonterne Pixies. Fik vi sagt at det er indie?

09-24
17:57

Recommend Channels