Udsyn

Man er egentlig tilhænger af grønne projekter; man vil bare ikke være nabo til dem. "Ikke i min baghave" - eller NIMBY-effekten (Not in my back yard) - har de seneste år vundet momentum. Over hele landet samler vrede borgere sig i protest mod lokale anlægsplaner, og ofte lykkes det dem faktisk at få stoppet projekterne. Baggrunden for modstanden er, at Folketinget for fire år siden besluttede, at Danmarks energiproduktion fra landvind og solceller skal firedobles frem mod 2030. Derfor skal der opføres gigantiske vind- og solcelleparker på flere hundrede hektar - svarende til flere millioner kvadratmeter, og langt de fleste af dem skal ligge i Jylland. Mens mange lokalpolitikere ser muligheder i de grønne projekter, opfatter mange naboer dem som en potentiel altødelæggende trussel for deres lokalmiljø. I dag taler vi med lektor ved Aarhus Universitet, Martin Vinæs Larsen, om hvordan NIMBY-effekten har udviklet sig til et af de mest følelsesladede spørgsmål frem mod de kommende kommunalvalg. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

De hører ikke efter, råber luder efter læreren, smadrer møbler og ødelægger undervisningen for alle de andre børn. Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye er de her børn et af de største problemer, vi har i den danske folkeskole. Børn, han har døbt PDO-børn. "PDO" er ikke en ny diagnose, men en forkortelse for: Pisse Dårligt Opdragede børn. Tesfaye foreslår samtidig, at man i højere grad skal kunne sanktionere disse "uopdragne" børn, smide dem uden for døren eller sende dem helt hjem. I dagens Udsyn spørger vi cand.psych. og lektor i pædagogik på DPU, Grethe Kragh-Müller, om sanktioner som disse vil få bugt med de svært uhåndterlige unger. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I denne uge gav regeringen for fjerde gang på seks år en officiel undskyldning på vegne af Danmark. Den blev givet til de grønlandske piger og kvinder, der uden samtykke fik opsat spiral som led i den såkaldte spiralsag. Vi lever i en tid, hvor vores historie synes at aktualisere sig på nye måder. Heroiske og opbyggelige fortællinger om vores fælles fortid erstattes af historier om overgreb, tvang, racisme og seksisme, der er så voldsomme, at vi tvinges til at tage stilling - og i visse tilfælde altså undskylde. Men hvad betyder det egentlig, når vores statsminister undskylder på nationens vegne i spiralsagen eller i sagen om Godhavnsdrengene? Udsyn taler med Sarah Smed, historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum, om, hvordan vi skal forstå disse offentlige syndsbekendelser, og hvilke konsekvenser de har. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Da Trump forleden tog hjerteligt imod Putin på den røde løber, var det ikke til at se, at den russiske præsident er eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol (ICC) for krigsforbrydelser. Når man ser billeder fra Gaza af sårede børn i et hav af murbrokker, hvor over 60.000 mennesker ifølge internationale nødhjælpsorganisationer er blevet slået ihjel, kan man få indtryk af, at respekten for folkeretten for tiden kan ligge på et meget lille sted. I det hele taget er det, som om vi tager lettere og lettere på de internationale regler og normer, som vi før tog meget alvorligt. Eller er det i virkeligheden omvendt - at vi for første gang ser hykleriet og magtpolitikken, som altid har luret under folkerettens regler, forordninger og institutioner, og nu endelig ser tingene, som de virkelig er? I Udsyn diskuterer vi med professor i international politik, Ole Wæver, om folkeretten er ved at transformere sig eller afgå ved døden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Ørsted har akut brug for 60 milliarder kroner. Årsagen er ifølge Ørsted selv, at Trumps regering har sået tvivl om nogle planlagte havvindprojekter i USA, som ellers allerede var myndighedsgodkendte. At Trump ikke giver meget for klimaforandringer og den grønne omstilling, er ikke nogen nyhed, men lidt mystisk er det alligevel. Forleden, da han var på besøg i Skotland, harcelerede han over vindmøller og sagde, at de var grimme, dræbte vilde fugle og endda gjorde hvaler sindssyge. Han har fjernet de statslige ordninger, der understøttede opførelsen af vedvarende energiprojekter i USA, samt støtten til nogle af de institutioner, der monitorerer vejret, temperaturerne i verdenshavene og mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Derudover har han naturligvis trukket USA ud af Paris-aftalen som det eneste land i verden. Selv ud fra det mest kyniske perspektiv kan det være svært at forstå, hvad der foregår i USA på dette område. Udsyn spørger Jakob Dreyer, postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, om hvorfor Trump ser helt anderledes på klimaforandringer og den grønne omstilling end resten af verden - og hvilke konsekvenser det har for Europas grønne engagement. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Danmark, Sverige og Norge har netop besluttet at gå sammen om et NATO-indkøb af våben fra USA til Ukraine. Den samlede pris er omkring 430 millioner euro. Det nordiske initiativ kommer kort tid efter, at Holland meldte ud, at de vil bruge 500 millioner euro på amerikansk militærudstyr - herunder Patriot-missiler - også til Ukraine. Rammen for opkøbene er et amerikansk NATO-initiativ, som kan levere amerikanske våben og våbensystemer hurtigt. Oprustningen i Europa er begyndt, men debatten om de dilemmaer, en så massiv og ikke mindst hastig oprustning medfører, er aldrig rigtig kommet i gang. I Udsyn i dag vil vi - sammen med forsker ved DIIS, Trine Rosengren Pejstrup - forsøge at undersøge, hvilket verdenssyn oprustningen i Europa er funderet i, og hvilke implikationer det egentlig har, når et så stort og rigt område som Europa pludselig opruster så voldsomt. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Går Europa en glorværdig fremtid i møde eller er vi på vej mod et sammenbrud? Danmark har overtaget EU-formandskabet, og i den forbindelse er det værd at overveje, hvordan det egentlig går i Europa og med EU. For Europa befinder sig i en helt ny og mere rå geopolitisk virkelighed. Men hvad betyder det egentlig? Hvilke konsekvenser vil det få for Europa og for EU, og hvad skal vi gøre for ikke bare at overleve, men for at sandsynliggøre, at Europa går en storslået fremtid i møde? Dette er det fjerde og sidste program i Udsyns sommerserie om Europas fremtid. Gæsterne er Cecilie Banke, seniorforsker på DIIS, Thomas Barnebeck, professor i økonomi på SDU og Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Europa er verdens næststørste økonomi, kun overgået af USA, men vores politiske indflydelse er til at overse. Hvad skal der til for at Europa kan forløse sit politiske potentiale? Danmark har overtaget EU-formandskabet, og i den forbindelse er det værd at overveje, hvordan det egentlig går i Europa og med EU. For Europa befinder sig i en helt ny og mere rå geopolitisk virkelighed. Men hvad betyder det egentlig? Hvilke konsekvenser vil det få for Europa og for EU, og hvad skal vi gøre for ikke bare at overleve, men for at sandsynliggøre, at Europa går en storslået fremtid i møde? Dette er det tredje program i Udsyns serie om Europas fremtid. Gæsterne er Cecilie Banke, seniorforsker på DIIS, Thomas Barnebeck, professor i økonomi på SDU og Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Hvordan går det med økonomien i Europa? På den ene side har vi relativt lav ulighed, regulerede og nogenlunde velfungerende samfund med høj grad af tryghed, men samtidig går det mindre godt med produktiviteten og innovationen. Står vores værdier i vejen for den nødvendige økonomiske vækst, eller er det netop vores særlige værdier, der skal sikre os overlevelse i en verden præget af ustabilitet og stormagtsrivalisering? Danmark har overtaget EU-formandskabet, og i den forbindelse er det værd at overveje, hvordan det egentlig går i Europa og med EU. For Europa befinder sig i en helt ny og mere rå geopolitisk virkelighed. Men hvad betyder det egentlig? Hvilke konsekvenser vil det få for Europa og for EU, og hvad skal vi gøre for ikke bare at overleve, men for at sandsynliggøre, at Europa går en storslået fremtid i møde? Dette er det andet program i Udsyns serie om Europas fremtid. Gæsterne er Cecilie Banke, seniorforsker på DIIS, Thomas Barnebeck, professor i økonomi på SDU og Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Danmark har overtaget EU-formandskabet, og i den forbindelse er det værd at overveje, hvordan det egentlig går i Europa og med EU. For Europa befinder sig i en helt ny og mere rå geopolitisk virkelighed. Men hvad betyder det egentlig? Hvilke konsekvenser vil det få for Europa og for EU, og hvad skal vi gøre for ikke bare at overleve, men for at sandsynliggøre, at Europa går en storslået fremtid i møde? Dette er det første program ud af fire i Udsyns sommerserie: Kampen for Europas fremtid. Gæsterne er Cecilie Banke, seniorforsker på DIIS, Thomas Barnebeck, professor i økonomi på SDU og Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det netop overståede NATO-topmøde var svært at blive klog på. På den ene side var mødet en succes, for Trump bekendte sig til artikel fem, og hele Europa er gået med til at bruge fem procent af deres bruttonationalprodukt i en historisk oprustning af kontinentet. På den anden side synes amerikanernes engagement i NATO ekstremt skrøbeligt. Alle frygter, hvad Trump kan finde på, hvis noget eller nogen uforvarende provokerer ham, og den fortløbende handelskrig mellem USA og Europa gør det ikke mindre uforudsigeligt og nervepirrende. Udsyn spørger Sten Rynning, professor i statskundskab på SDU, hvordan NATO-topmødet egentlig gik, og hvilke udfordringer der venter for verdens stærkeste militære alliance. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Landets førende forskere er i gang med den store magtudredning af det danske samfund, der skal være færdig i 2028, men som allerede har valgt at dele nogle foreløbige konklusioner. Den første magtudredning udkom i 2003, og når man ser tilbage til tiden for tyve år siden, er det ret vildt, hvor meget der egentlig er sket - og endnu mere svimlende, hvad der synes i vente. Hvad betyder alt dette for magtens fordeling i Danmark og vores demokratis tilstand i 2025, og hvordan i alverden kan man overhovedet undersøge effekterne af så grundlæggende forandringer, der sker overalt på samme tid, og som ofte er filtret ind i hinanden? Foreløbig kan man i hvert fald konstatere, at demokratiet er udfordret. Udsyn taler med Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af Magtudredningen 2.0, om det danske demokratis tilstand. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Mette Frederiksen har sammen med Italiens Giorgia Meloni taget initiativ til et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som de mener forhindrer medlemslandene i at kunne hjemsende udenlandske kriminelle. Kritikken af domstolene - både de nationale og internationale - synes mere massiv end nogensinde og kommer nu også fra den politiske mainstream. Udsyn spørger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret på Københavns Universitet, om denne kamp er et demokratisk sundhedstegn, en mindre justering af forholdet mellem den dømmende og den lovgivende magt, eller om vi begynder at se konturerne af en mere grundlæggende krise. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Mette Frederiksen sagde i sin grundlovstale, at skærmene i vores liv har været en fejl - og det har hun måske ret i. Men det er samtidig lidt som at beklage, at atombomben blev opfundet, for nu er de her jo - skærmene - og det eneste relevante spørgsmål bør være: Hvordan kan vi leve på en ordentlig måde alligevel? Vi kender historien, for alle skriver om det konstant: Vores digitale infrastruktur er ejet af private, amerikanske techselskaber. Prisen for denne deponering er ikke blot de millioner, som vores kommuner hvert år betaler til Microsoft, eller at private selskaber ejer vores data. Det er heller ikke den håbløshed og kolossale politiske forandring, de sociale medier har skabt, eller at nogle få techmilliardærer er blevet så rige, at de ejer mere end hele europæiske stater i privat formue. Nej, prisen er langt højere: Prisen er en næsten total magtesløshed, der omfatter alle områder af vores liv - både privat, socialt og politisk. Uden at vi lagde mærke til det, har vi underkastet os, som ingen før har underkastet sig i historien. Udsyn taler med Mikkel Flyverbom, professor ved CBS, om hvordan det egentlig er sket - og om der findes en vej ud af vores selvpåførte stavnsbånd. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Fredsforhandlingerne i Tyrkiet virker ikke lovende. Faktisk kan det se ud, som om Rusland og Ukraine aldrig har været længere fra hinanden. Det handler nemlig ikke kun om udviklingen på slagmarken, og hvilke landområder Ukraine eventuelt ville kunne acceptere at miste - det handler også om landenes fremtidige sikkerhed. En sikkerhed, der for Ukraines vedkommende er afhængig af vestlige alliancer og militærstøtte - hvilket er præcis dét, Rusland på ingen måde vil acceptere. Samtidig ser det ud til, at Trump er ved at miste tålmodigheden, og flere eksperter vurderer nu, at USA vil trække sig helt ud af konflikten. Imens fortsætter krigen, der i stigende grad ligner en udmattelseskrig, hvor fronterne ikke flytter sig væsentligt, men hvor økonomi, kampgejst og mobilisering får større og større betydning. Udsyn spørger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, hvordan man overhovedet kan forestille sig en varig fred. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Vi hører mere om efterretningstjenesterne, end vi plejer. FE-sagen har fyldt i medierne, og jævnligt kan man læse historier om mystiske likvideringer, påvirkningsagenter eller afslørede spioner - som de to russere, der vendte hjem til Rusland med deres to børn, der ikke anede, at de var russere. Senest har den nationale sikkerhedschef i USA bedt CIA om at intensivere deres aktiviteter i Grønland. Hver gang vi læser disse historier, får vi et lille indblik i en verden, hvor lande samarbejder og bekriger hinanden efter helt andre regler end dem, der gælder på samfundets overflade. Men hvordan driver man egentlig en efterretningstjeneste i en verden, der forandrer sig med lynets hast? Hvor vores venner og tætteste allierede pludselig viser sig at være vores fjender, og hvor selv de mest intime informationer er blevet til data? Hvordan udkæmpes den hemmelige kamp om informationer egentlig i dag? I dagens Udsyn vil vi - sammen med Kira Vrist Rønn, lektor på Institut for Statskundskab ved SDU - forsøge at undersøge, hvordan vores efterretningstjenester navigerer i en verden i hastig og grundlæggende forandring. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Mange drog et lettelsens suk, da Polen og Rumænien ved weekendens valg lige akkurat undgik at falde til deres nationalistiske højrefløjspartier. Sejrsglæden kan dog vise sig kortvarig, for overalt i Europa vokser den yderste højrefløj frem. I USA er skiftet allerede sket, og det er ikke usandsynligt, at flere europæiske lande med tiden vil følge trop, for der er en voksende tendens i tiden - en tendens, der næres af en afsky for det elitære og etablerede. På sin vis er det ikke noget nyt, for det har altid kostet dyrt at sidde i regering - og sådan bør det også være. Magthaverne skal kritiseres i et demokrati. Det er endda et demokratisk sundhedstegn, at det forholder sig sådan. Alligevel er det, som om tingene fundamentalt er ved at forandre sig. Protestpartierne - især på højrefløjen - vokser i hele Europa og udfordrer ikke blot de enkelte siddende regeringer, men det politiske centrum som sådan. I Udsyn i dag taler vi med lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, Frederik Hjorth, om hvor denne antielitære tendens stammer fra, og om det politiske centrum vil være i stand til at fastholde grebet om magten på længere sigt. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

At situationen i Gaza er en tragedie af historiske dimensioner, er der ingen uenighed om. Ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder er mere end 50.000 palæstinensere blevet dræbt siden krigens start for halvandet år siden - heraf 15.000 børn. Huse og infrastruktur er systematisk blevet smadret og FN anklager Israel for at bruge kontrollen og tilbageholdelsen af grundlæggende fornødenheder som våben i kampen mod Gazas beboere. Om Israel i løbet af det seneste halvandet år har begået krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller ligefrem folkemord, bliver for tiden undersøgt af uvildige eksperter, men sikkert er det at lidelserne i Gaza er enorme. Men hvad er det ved denne konflikt, der gør det så svært for danske og vestlige ledere generelt at forholde sig til situationen i Gaza som det, det helt åbenlyst er: En menneskelig tragedie af enorme dimensioner. Det spørger Udsyn i dag Lars Erslev Andersen, sektorleder og seniorforsker på DIIS, om. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Ulven er tilbage i den danske natur, og det er både godt og skidt. Godt, fordi de fleste af os er fascinerede af ulve, og skidt, fordi det ikke virker sikkert at have den slags store rovdyr gående tæt på børn på vej hjem fra skole. Naturstyrelsen har netop betalt en bøde på 800.000 for at have mishandlet kvæg, udsat i Mols Bjerge, hvor de skulle passe sig selv, men hvor flere af dem endte med at dø. Debatten om vild natur skriver sig ofte ind i en land/by-problematik, men under den ligger en anden og mere grundlæggende diskussion om vores forhold til dyr og til naturen som sådan. Udsyn ser, sammen med Peter Sandøe, professor i bioetik på Københavns Universitet, på, hvad den vilde natur, som vi skal have mere af i Danmark, egentlig betyder i et så lille og gennemkultiveret land som Danmark, hvor alle vilde dyr bliver en form for duer, der lever - om ikke af menneskelig aktivitet, så i det mindste tæt på vores byer, landbrug og infrastruktur. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Pave Frans døde for nyligt, og den katolske verden er i sorg. Faktisk var pavens sygdom og død den eneste internationale nyhed, som kunne trumfe de mange vilde historier fra USA. Selv i Danmark, der som bekendt er et protestantisk land, har pavens lidelser fyldt en hel del. I det hele taget synes trosspørgsmål og kristendom at spille en stadig større rolle. Mette Frederiksen, vores statsminister og formand for Socialdemokratiet, har netop udtalt, at hun altid har ment, at den danske folkekirke skal fylde mere i samfundet. En undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad viser, at 78 % af danskerne mener, at Danmark er et kristent land - en markant stigning. Også i England og USA viser store undersøgelser, at antallet af kristne stiger, efter at have været faldende i mange år. I Udsyn i dag spørger vi adjungeret professor i religionshistorie på SDU, Tim Jensen, hvad denne fornyede interesse for det kristne egentlig handler om. Vært: Kaspar Colling Nielsen.