DiscoverUgens gæst
Ugens gæst
Claim Ownership

Ugens gæst

Author: DR

Subscribed: 418Played: 6,226
Share

Description

Skarpe spørgsmål og god stemning. Ugens hovedperson gæster Pia Røn hver fredag. Argumenterne foldes ud, og der er plads til både dril og dybde.
223 Episodes
Reverse
Pia Kjærsgaard

Pia Kjærsgaard

2025-09-1257:00

"Pia er en stjerne - giftes vil hun gerne" stod der i poesibogen, og brudekisten var pakket med spisestel og sengetøj. Som 13-årig havde Pia Kjærsgaard én altoverskyggende ambition, hun ville giftes! Men efter nogle år som husmor meldte rastløsheden sig, og pludselig sprang den pæne Pia ud som politiker. "Vær stille og se sød ud", lød ordren fra hendes partiformand, men Pia Kjærsgaard lærte hurtigt at tage magten. Ugens Gæst om Pia Kjærsgaards rejse fra foragtet til formand for Folketinget, om den pris hendes børn har betalt, og om den leveregel hun bærer med fra barndommen: "Du skal aldrig bøje nakken." Vært Pia Røn Producer Siw Søby Rasmussen Tilrettelægger Nina Lorenz Grimstrup
Vincent Hendricks

Vincent Hendricks

2025-09-0556:31

Vincent Hendricks brugte de sidste to år af sin gymnasietid på at undgå at tale med sine medstuderende og søge helt ind i sig selv. I dag bruger han sin stemme i den offentlige debat til bl.a. at tale om det meningsfulde liv. Hans seneste bog handler netop om det og om at balancere mellem det nødvendige, det mulige og dine forventninger til livet. Vincent Hendricks, professor i formel filosofi, er ugens gæst - om følelsen af ikke at kunne finde ud af de sociale koder, om vejen til at blive en anerkendt professor og om at definere, hvad der egentlig er nødvendigt i menneskers liv. Vært: Mathias Pedersen. Tilrettelægger & producer: Frederikke Ernst.
Brian Holm

Brian Holm

2025-08-2956:37

Der var Købmand Lillefinger, Skralde-Gert og Blomsterfar. Der var borede knallerter, slagsmål med smadrede flasker og ingen kære mor, når han kom hjem med blodet fossende. "Brian fra Amager" er fortællingen om drengen, der lærte at bide smerten i sig og blev en af Danmarks bedste cykelryttere. Vært Pia Røn Tilrettelægger Nina Lorenz Grimstrup Producer Siw Søby Rasmussen
Pelle Dragsted

Pelle Dragsted

2025-08-2257:03

Make Socialism Great Again - kan Pelle Dragsted sælge socialisme til amerikanerne? Han er netop vendt hjem efter tre ugers bogturné i USA, fuld af indtryk og klogere på Trumps popularitet. Ugens Gæst med Pelle Dragsted om håb i et splittet Amerika. Vært Pia Røn Producer Nina Lorenz Grimstrup
Caspar Eric

Caspar Eric

2025-08-1556:52

Han var skindød ved fødslen og helt stille. I dag kaldes han en af sin generations vigtigste poetiske stemmer. Hans brændstof er lige dele vrede og kærlighed, for Caspar Eric er også handicap-aktivist. På onsdag udkommer digtsamlingen "Crip", og det bliver hans sidste. Hvorfor og hvad Caspar Eric så skal - det kan du høre i Ugens Gæst. Vært Pia Røn Tilrettelægger Nina Lorenz Grimstrup Producer Siw Søby Rasmussen
Bjarne Corydon

Bjarne Corydon

2025-08-0856:37

Han købte en Ford Capri som 17-årig og drømte om at blive automekaniker. Og selv om Corydon er ret ferm med en motor, ja så førte vejen ham til politik og siden medier. Nu er han netop tiltrådt som generaldirektør for hele Danmarks Radio, hvad vil han give brugerne? Bjarne Corydon er Ugens Gæst - om et (måske) nyt DR og om Capri, cowboystøvler og klæbehjerne. Vært Pia Røn. Producer Nina Lorenz Grimstrup.
Farshad Kholghi

Farshad Kholghi

2025-06-2757:04

Da han som 13-årig sad alene i en bus, flygtende ud af Teheran, forestillede han sig, at han var Tintin på vej mod nye eventyr. I 1984 landede Farshad Kholghi i Danmark. Siden har han brugt sin stemme til at kritisere den islamiske republik i Iran. Da Donald Trump bombede tre iranske atomanlæg, tændte det på ny et håb om præstestyrets fald. Men hvad får Farshad til at tro, at regimet falder netop nu? Skuespiller og komiker, Farshad Kholghi er ugens gæst - om håbet om et regimeskifte i Iran, om flugten fra præstestyret i Iran til de bonede gulve i Danmark. Og hvorfor det er vigtigt, at kunne grine af selv de mest alvorlige emner. Vært: Mathias Pedersen. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Producer: Siw Søby Rasmussen.
Marie Bjerre

Marie Bjerre

2025-06-2056:33

Det var den nationalistiske højredrejning i Europa, der fik Marie Bjerre til at forlade advokatkontoret og træde ind på Christiansborg. Nu skal hun stå i spidsen for det danske EU-formandskab, som begynder den 1. juli 2025. Øverst på regeringens ønskeliste står oprustning, udvidelse og øget konkurrenceevne. Marie Bjerre siger, at verdenssituationen kalder på at opbygge EU's magt. Men hvor stor en forskel kan hun reelt gøre de næste seks måneder, når Danmark har EU-formandskabet? Europaminister Marie Bjerre er ugens gæst - om kærligheden til EU, juraen og Venstre. Og om at blive hyret, fyret, hyret og forfremmet som minister. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Producer: Siw Søby Rasmussen. Vært: Mathias Pedersen.
Caroline Stage Olsen

Caroline Stage Olsen

2025-06-1356:33

"Kæmpe Caroline Classic!" tænkte hun, da hun ved sit første hofbal spildte rødvin ud over den lange hvide gallakjole. Først gik hun i panik. Så lånte hun en sikkerhedsnål, fik lynhurtigt rokeret rundt på slæbet, og snart var hun klar til at møde Dronningen. Caroline Stage er stadig ny i ministerfaget, men hun er klar til at tage kampen op. Med en ny digital strategi vil hun udfordre afhængigheden af amerikanske tech-giganter, og hendes eget ministerium kommer til at gå forrest. Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen er Ugens Gæst - om digital suverænitet, om kunstig intelligens og om ikke at tage sig selv for alvorligt. I redaktionen: Siw Søby Rasmussen og Nina Lorenz Grimstrup. Vært Pia Røn.
Nina Palesa Bonde

Nina Palesa Bonde

2025-06-0656:59

Som flittig debattør er hun efterhånden vant til at blive kaldt lidt af hvert. Men da en opfordring om at klage til hendes arbejdsgiver begyndte at florere på sociale medier, fik hun nok. Nu efterlyser hun en offentlig samtale om hvilket samfund, vi ønsker. Et, som kan rumme forskellighed eller et, hvor vi taler ikke med dem, der mener noget andet end os selv? Jurist og debattør Nina Palesa Bonde er Ugens Gæst - om demokratiets tilstand og om at trives i uenigheden. Tilrettelægger Nina Lorenz Grimstrup. Producer Siw Søby Rasmussen. Vært Pia Røn.
Lars Sandahl Sørensen

Lars Sandahl Sørensen

2025-05-3056:33

Der blev helt stille, og folk så bekymrede på ham. For første gang nogensinde var han gået i stå midt i en tale. Emnet var Europas fremtid og pludselig blev han overvældet af følelser, af alvoren i den europæiske krise. Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri er Ugens Gæst - om EU's faldende konkurrencekraft og innovationen, der skal have en ordentlig spand kul. Tilrettelægger og producer Nina Lorenz Grimstrup Vært Pia Røn
Peter Hummelgaard

Peter Hummelgaard

2025-05-2356:33

Han kan stadig genkalde sig følelsen af at håbe på hjælp. At nogen ville banke på døren, stoppe faren og fjerne den lille dreng fra volden. I dag er Peter Hummelgaard justitsminister, og kampen mod vold er hans hjertesag. Med en ny strafreform vil han hæve straffen for vold markant, for "den der mærker andre for livet, skal også mærke konsekvensen" lyder det fra Hummelgaard. Justitsminister Peter Hummelgaard er Ugens Gæst - om forbrydelse og straf, og om den opvækst, som blev hans politiske drivkraft. Vært: Pia Røn. Tilrettelægger og producer: Nina Lorenz Grimstrup.
Anders Samuelsen

Anders Samuelsen

2025-05-0956:26

Som politiker kravlede han op i træet og kæmpede med stålsat blik for at afskaffe topskatten. Nu har Anders Samuelsen skrevet en kærlighedserklæring til det danske velfærdssamfund. Til folkeskole og fjumreår, til SU og sociale sikkerhedsnet og til de kulturradikale, der tog opgøret med bagstræberiske borgerlige. Den selverklærede hippie-liberalist Anders Samuelsen er Ugens Gæst, fredag kl. 10 på P1. Tilrettelægger: Nina Lorenz. Producer: Siw Søby. Vært: Pia Røn.
Anders Fogh Rasmussen

Anders Fogh Rasmussen

2025-05-0256:33

På et øde sted i Texas sprang præsident Bush af cyklen, han havde hørt et interessant rygte: At Fogh skulle være ny generalsekretær i NATO. Anders Fogh blev overrumplet, han var netop genvalgt som statsminister og havde en håndfuld andre indvendinger. "You would be damned good at it!" lød svaret fra Bush, og sådan blev det. Anders Fogh Rasmussen er opvokset på en gård i landsbyen Hvidding, men udenrigspolitikken har været omdrejningspunktet i hans voksne liv. Som statsminister sendte han Danmark i krig, og da Muhammedkrisen rasede, stod han fast. Nu reflekterer Anders Fogh Rasmussen over de valg, han traf og de fejl, som eftertiden kan lære af. Lyt til Ugens Gæst på P1 fredag kl. 10 Tilrettelægger: Nina Lorenz Producer: Siw Søby Vært: Pia Røn
Henning Overgaard

Henning Overgaard

2025-04-2557:02

Som 18-årig fik han job i frysehusene på Esbjerg Havn og flyttede døde grise dagen lang. I dag er Henning Overgaard formand for landets største fagforening. Han kalder det uanstændigt, at hans eget parti, Socialdemokratiet, nu vil sætte pensionsalderen op til 70 år. Hvordan endte lagerarbejderen som fagforeningsboss? Hvem skal betale velfærden, hvis alle går hjem, når vi bliver 70? Og hvad gør fagbevægelsen, når medlemmerne fosser ud? 3Fs formand Henning Overgaard er ugens gæst. Vært: Bille Sterll. Tilrettelægger og producer: Siw Søby Rasmussen.
Jarl Cordua

Jarl Cordua

2025-04-1156:40

En skarp pen har været hans våben i årevis, nu træner Jarl Cordua med skydevåben og i fuld uniform. Troen på vores nærmeste allierede vakler, og han vil være klar til at forsvare fædrelandet, hvis verden ramler. Politisk kommentator og frivillig i Hjemmeværnet Jarl Cordua er Ugens Gæst - om truslen fra Øst og Vest, og om at vokse op i den kolde krigs skygge på Bornholm. Producer Nina Lorenz Grimstrup. Vært Pia Røn.
Christina Boutrup

Christina Boutrup

2025-04-0456:33

Flyvende biler, menneskelignende robotter og stille storbyer, hvor al trafik er elektrificeret. Kina er med turbofart på vej ind i fremtiden. Der bygges solcelleanlæg og vindmøller overalt, for verdens største CO2-udleder vil være verdens grønneste. Da Christina Boutrup flyttede fra Kina hjem til Danmark, følte hun, hun rejste tilbage i tiden. "Europa ender som et museum, hvis vi ikke handler nu" lyder det fra Boutrup, som er aktuel med bogen "Den grønne supermagt."Journalist og forfatter Christina Boutrup er Ugens Gæst. Producer Nina Lorenz Grimstrup. Vært Pia Røn.
Torsten Jansen

Torsten Jansen

2025-03-2857:03

Det begyndte med en amerikansk andendames udflugt til hundeslædeløb. Nu lander Usha og J. D. Vance i stedet på militærbasen Pituffik fredag. Donald Trump vil have Grønland - hvad kan Kongeriget stille op mod verdens mægtigste mand? Torsten Jansen har været optaget af amerikansk politik, siden han som 15-årig landede i New York. Han har været USA-korrespondent for DR, diplomat ved den danske ambassade i Washington og boet en årrække i Guds eget land. Torsten Jansen er Ugens Gæst på P1 - om usikre alliancer og et uønsket visit. Tilrettelægger og producer Nina Lorenz Grimstrup. Vært Pia Røn.
Anders Matthesen

Anders Matthesen

2025-03-2156:33

Som dreng var han altid klar med hjemmelavede stemmesedler, når Melodi Grand Prix løb over skærmen. Nu sidder Anders Matthesen selv ved flygelet og synger Disco Tango i en ny film om Tommy Seebach. Han har set smalfilm, fået sangtræning og ladet håret gro i halvandet år, for Danmarks - måske - sjoveste mand er gået til rollen med største alvor. Anders Matthesen er Ugens Gæst - om hans hidtil største seriøse rolle, om tre årtier på toppen af comedy og om det flotte mikrofonhår, der blev raget af første dag på settet. Tilrettelægger og producer Nina Lorenz Grimstrup. Vært: Pia Røn.
Poul Madsen

Poul Madsen

2025-02-2856:32

Han har en lille sort bog, hvor han sirligt har noteret skandaler, hændelser og sjove anekdoter fra dansk politik. Nu får det hele liv i spændingsromanen Kongen fra Esbjerg. Det handler om viljen til magt. Om hvor brutal, beregnende og beskidt politik kan være, og om krydsfeltet mellem politik og medier, hvor alle bruger alle. Med 30 år i mediebranchen har Poul Madsen været tæt på - og ind i mellem en del af det magtspil, han nu har skrevet en bog om. Tilrettelægger Nina Lorenz Grimstrup. Producer Siw Søby Rasmussen. Vært Pia Røn.
loading
Comments