Under Turbanen

Mit navn er Yaqoub Ali. Det her er mit værksted. Det er her, jeg taler om kultursammenstød, ekstremisme og modborgerskab. Jeg levede i årevis som bandekriminel. Siden som militant islamist. Jeg var i krig med det samfund, som du lever i. Men det er forbi. I dag deler du og jeg et fællesskab. Derfor har jeg viet mit liv til at oplyse og advare om ekstremismen. Og eksponere den i alle dens former. At forebygge mod ekstremismen er vores fælles ansvar. Mit og dit.<br />Nye afsnit hver fredag - udover de lejlighedsvise særafsnit.

Nagieb Khaja: Hvad gør krigen i Gaza anderledes end de andre krigszoner, du har dækket?

Billederne og de begivenheder, vi har været vidne til i Gaza gennem de snart to år, har ikke blot påvirket mig som menneske, men også fået mig til at tvivle på, om vores medmenneskelighed i sidste ende er selektiv. Det synes ikke at være alle menneskers lidelser, vi er optaget af eller villige til at sætte en stopper for. Undskyldningerne er mange – og de bliver flere.En af de personer, der efter min opfattelse har dækket krigen i Gaza mest indgående og effektivt, er Nageb Khaja. Han har gennemlevet meget i denne periode, og særligt de seneste seks måneder har været hårde. Derfor ønskede jeg at tage en personlig samtale med ham. Jeg ville gerne forstå, hvad krigen – med dens mange drab på civile, journalister og den måde, vores regering har valgt at forholde sig til krigen – har gjort ved ham.Alt dette og meget mere taler vi om i denne episode.Nageb talte, og jeg lyttede. Og jeg forstod ham.Vært: Yaqoub AliGæst: Nageb Khaja, krigskorrespondent, dokumentarinstruktør og forfatter.

09-24
53:17

Åndelig nedrustning og hvordan skaber vi en helt Danmark

Jeg er ikke født i en borgerlig familie, eller levet med borgerligheden i mit liv. Det er en ny verden for mig, men på det korte tid har jeg dannet mig et overblik over, hvad det er de borgerlige mangler. For mig er borgerligheden gode ideer og stærke værdier, men repræsenteres ikke af de rette. Det er min personlig holdning. Når ideerne oftest kommer oppefra, fra politikerne, til borgerne, sker der en skred, hvor borgeren ikke kan relatere sig til politikeren. Speciel når politikeren er etnisk dansk, og borgeren er dansk-muslim. Hvordan skaber vi en borgerlighed, hvor det er civil samfundet der gøres som repræsentanter?Samtidigt taler jeg og Andreas Paulsen om hvordan vi kan skabe en åndelig oprustning og hvordan vi skaber en helt Danmark, hvor grundideerne er noget langt de fleste kan abonnere på og se sig selv i, uanset religiøs eller kulutrel baggrund. Det er en lang sej kamp, men både jeg og Andreas ser det som en borgerlig pligt at være med i snakken og samtalen om at give en alternativ til de andre eksisterende ideer i samfundet. Det og meget mere… det er en samtale du ikke vil gå glip af.Vært: Yaqoub AliGæst: Andreas Paulsen, Uddannelsesleder på CEPOS og medstifter af Rehbeks Højskole

09-02
01:13:11

Nina Palesa Bonde, har vi skyllet retsstaten ud med badevandet?

Vi er kommet til finaleafsnittet af Under Turbanen! Og vi slutter af med den altid oplagte Nina Palesa Bonde, som man ikke kan komme uden om i den danske debat om frihed, retsstat og individets ansvar. Hun er en af dem, der bærer fanen højest i forsvaret for at sætte liberale værdier over særhensyn. Men hun er bekymret. Har vi som samfund bragt os i en situation, hvor individets opfattelse af Guds ord står over fællesskabets ret til at tænke og tale frit? Kampen mod ekstremisme er ikke forbi. Tak for denne gang, kære lytter. Jeg håber, du vil med over til den nye podcast, som er på vej. Følg mine kanaler for updates om det nye program. Vi høres ved!Gæst:Nina Palesa Bonde, jurist, debattør, medstifter af Gruppen Paty.

03-31
01:04:01

Ayman Ahmad, hvorfor er et højskole-ophold det hårdeste, du har prøvet i dit liv?

Når man træder ud af en destruktiv løbebane og tager skridtet ud af et kriminelt miljø, så tager man samtidig også et helt enormt socialt skridt. Til et miljø, man ikke kender og mennesker, der lever efter andre normer, end man er vant til. Det er totalt underbelyst i exit-debatten: kulturmødet og den store sociale omvæltning. Det oplever Ayman hver dag som elev på en højskole. "Det er det hårdeste, jeg har prøvet i mit liv", siger han i denne her ærlige samtale om sit kulturmøde. Gæst: Ayman Ahmad, højskoleelev, tidligere kriminel. Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger

03-30
56:58

Kefa Abu Ras, hvorfor er fundamentalisterne bange for kvinderne?

Religiøse vielser af mindreårige, æresrelateret vold og social kontrol af kvinderne er en virkelighed i Danmark. Det kan Kefa Abu Ras bevidne. I Søstre mod vold og kontrol møder de hele tiden nye, mindreårige piger, der flygter fra et islamisk ægteskab. De her piger risikerer alt i kampen for deres frihed. De behøver al den støtte og opbakning, samfundet overhovedet kan mønstre. Og det er her, Kefa tit kommer ind i billedet. Hun er i dag et ansigt på det civilsamfund, der skal være modvægt til de konservative kræfter. Men hvad er det for menneskelige skæbner, hun møder i sit arbejde? Gæst:Kefa Abu Ras, frivilligchef hos Søstre mod vold og kontrol.Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger

03-29
56:06

Mohammed Rona, er Moderaterne bange for udlændingepolitikken?

Debatten om integration og udlændinge er ikke, hvad den har været herhjemme. Fra at fylde alt i dansk politik i over tyve år, er den blevet forvist til højrefløjen, hvor den startede i sin tid. For alle er jo mere eller mindre enige om den stramme kurs. Men særligt i midten af dansk politik er appetitten på at tale om indvandrere og udlændinge meget lille. Er det derfor, at Moderaternes ordfører på området er relativt usynligt i debatten? Jeg prøver alligevel at trykke Mohammed Rona på maven. For hvad mener den afghansk-fødte nordjyde fra regeringspartiet egentlig om parallelsamfund og hele tonen i debatten? Gæst: Mohammed Rona, MF, integrations- og udlændingeordfører, Moderaterne.Vært og tilrettelæger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

03-24
41:41

Halime Oğuz, hvorfor er der så meget pres på pigerne i parallelsamfund?

Med sin kurdiske baggrund blev Halime Folketingets første integrationsordfører med minoritetsbaggrund, da hun i 2019 blev valgt ind for SF.  Men vi kender hende i ligeså høj grad som en utrættelig og markant stemme imod minoritetsmiljøernes mest konservative og kvindefjendske holdninger. Hun har nemlig oplevet det på egen krop, da hun ufrivilligt blev giftet bort som 17-årig. I dag er de personlige erfaringer benzin på Halimes motor i kampen mod parallelsamfund. Også Halimes egen venstrefløj står for skud for sin berøringsangst overfor problemerne i minoritetsmiljøer. Gæst: Halime Oğuz, tidl. MF, debattør, forfatter.Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

03-22
53:59

Chelle Lilly, hvordan har kultursammenstødet påvirket dit liv?

Chelle oplevede sit barndomshjem blive forandret drastisk, efter at hendes mor faldt for en konservativ, tyrkisk mand med strikse krav om alt fra påklædning til socialt liv. Hun var i årevis personligt vidne til et omfattende kultursammenstød i sit eget hjem, og i dag dykker vi ned i Chelles beretning og tanker om, hvorvidt der findes en grænse for, hvor stor en kulturkløft, man overhovedet kan bygge bro over.Gæst: Chelle Lilly, iværksætter, radiovært.Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

03-20
55:43

Louise Dalsgaard, ender alle omsorgssvigtede børn som kriminelle?

Der går en lige linje fra myndighedernes svigt af udsatte børn til kriminelle bander. Det mener kriminolog Louise Dalsgaard, der har årelang erfaring fra det sociale system i kommunerne. Ifølge Louise er et barn, som har lært, at vold er højeste autoritet, i risiko for at ende som bandemedlem. Derfor skal myndighederne sætte langt mere ind over for omsorgssvigt i indvandrermiljøer, mener hun. Men hvor er det personlige ansvar i alt det her?Gæst: Louise Dalsgaard, kriminolog.Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

03-15
57:35

Kathrine Elmose, hvorfor er islamister vilde med online gaming?

Kun 1 procent af den viden, vi i offentligheden har om islamistiske miljøer kommer fra islamisternes egen mund. Det satte Kathrine Elmose sig for at lave om på. Men hvordan har den oplevelse været for en hvid, kvindelig forsker, der gennem flere år opsøgte miljøerne for at komme tæt på menneske bag? Og hvilken forbindelse er der mellem militant ekstremisme og online gaming?Gæst: Kathrine Elmose, Ph.D., digital medieekspert, Børns Vilkår.Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

03-13
43:46

Louise Elly Meyer, hvorfor tog du på café med en ekstremist?

Vi varmer op til bogudgivelse!Louise er min medforfatter på "Mit Had - Krigsbarn, bandebror, ekstremist, familiefar", som bliver udgivet på People's Press den 12. marts og som lydbog på Mofibo den 10. marts. Inden vi begyndte vores samarbejde var jeg lidt skeptisk om at skulle krænge min sjæl ud til en fremmed kvinde. Det er det mest personlige, mest intime projekt, jeg har været en del af. Men Louise gjorde det nemt under vores mange møder, der strakte sig over to år. Vi taler om processen fra kaffemøde til færdig bog; om det mærkværdige i at tale om sit inderste over for en fremmed person; om at sidde og lytte til hårrejsende historier fra en tidligere ekstremist og ex-kriminel; om at vinde et andet menneskes tillid. Gæst: Louise Elly Meyer, forfatter, journalist, Heartbeats. Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

03-08
55:00

Kaare Dybvad Bek, er liberale demokratier bange for hadprædikanter?

Kaare Dybvad Bek sidder på et af de mest omstridte resortområder i danske regeringer de seneste tyve år. Udlændinge og integration har længe været sprængfarligt debatstof. Og det har afgjort flere folketingsvalg. Selv om emnerne ikke fylder nær så meget længere, er der meget aktuelt at tage fat på: skal Danmark inden for få dage kunne straks-udvise hadprædikanter, ligesom den franske regering? Hvorfor er racisme blandt minoriteter ikke en del af regeringens kommende handlingsplan mod racisme? Hvordan dæmmer man op for den voksende Vesten-fjendtlige retorik herhjemme siden Hamas' terrorangreb mod Israel?Gæst: Kaare Dybvad Bek, MF, udlændinge- og integrationsminister, Socialdemokratiet.Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

03-06
46:13

Nagieb Khaja, hvad er den personlige pris for at dække krig og ødelæggelse?

Nagieb har været en af de mest markante, journalistiske stemmer omkring særligt krigene i Afghanistan, Syrien og Ukraine de seneste mange år. Og hans dækning har været med til bl.a. at indbringe ham en Cavling-pris. Senest har han også dækket krigen i Palæstina. Hans afghanske baggrund gør, at krig og konflikt påvirker ham mere end den gennemsnitlige borger. Men betaler han en personlig pris for at beskæftige sig med død og ødelæggelse? Vi kender også Nagiebs stemme fra den hjemlige integrationsdebat, hvor særligt etnisk ligestilling i mediebranchen optager ham. Men er det samfundets skyld, at der ikke er flere journalister i Danmark med en baggrund som hans egen?Gæst: Nagieb Khaja, journalist, dokumentarist.Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

03-01
55:38

Joachim B. Olsen, har civile palæstinensere et ansvar for Hamas' terrorangreb?

Vi kan alle huske Joachims fortid på Borgen som folkevalgt for Liberal Alliance og med ansvaret for partiets kurs på finanspolitik og arbejdsmarkedspolitik. Men i dag kender vi ham også som den borgerlige debattør, der langer ud efter forstokkede minoriteter og islamister. Senest kom han i vælten for sin opbakning til Israels krig i Gaza med ordene om "en velfortjent huskekage" til palæstinenserne. Men kan man tillægge civile palæstinensere et ansvar for for Hamas' blodsudgydelser den 7. oktober? Og på den mere hjemlige bane: hvorfor er det et problem, hvis herboende minoriteter ikke betegner sig som 'danskere', selv om de er velintegrerede? Gæst: Joachim B. Olsen, politisk kommentator, radiovært, B.T.Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

02-28
52:22

Jino Victoria Doabi, hvorfor er du skuffet over vestlige demokratier?

Jino Victoria Doabi er kurdisk kvindesagsforkæmper med rødder i Iran. Og hun er skuffet. Hun stillede op for Radikale Venstre i 2021 om en plads i Københavns Borgerrepræsentation, men hun fik hurtigt øjnene op for, at det i virkeligheden er det store billede om uretfærdigheden i Mellemøsten og kvindernes kamp for frihed i Iran, der optog hende mest. Hun er med sine egne ord kompromisløs. Og vestlige politikeres alt for bløde kurs overfor præstestyret er et svigt af civilbefolkningen, mener Jino. Jeg spurgte hende bl.a. om, hvorvidt politik og diplomati ikke netop kræver kompromisser.Gæst:Jino Victoria Doabi, kvindesagsforkæmper, tidl. byrådskandidat i København, Radikale Venstre. Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

02-23
46:09

Tore Hamming, hvorfor skal vi ikke forbyde Hizb ut-Tahrir?

Tore Hamming kender de islamistiske bevægelse bedre end de fleste. Han har gennem årene ikke kun læst og skrevet om dem, men også gjort et nummer ud af at tale med dem og forstå menneskene bag. Vi kommer vidt omkring i ekstremismens afkroge, men særligt ét principielt spørgsmål vender vi tilbage til: hvorfor er det ukonstruktivt at forbyde islamister, hvis de bare er islamister af ord, men ikke er militante? Hvad har det af konsekvenser for vores samfund, hvis vi forbyder for eksempel Hizb ut-Tahrir, som råber forbandelser over demokratiet og navngivne etniske grupper? Og så er Tore et af de mennesker, jeg skylder en personlig tak.Gæst: Tore Refslund Hamming, Ph.D., terrorforsker, rådgiver.Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

02-21
56:17

Jakob Sheikh, hvorfor har vi tabt i kampen mod jihadismen?

Jakob har gennem de seneste mange år bidraget til at nuancere det ofte ensidige billede i offentligheden af militante islamister og jihadister. For er de ikke også bare mennesker? Og er deres sager ikke politiske af natur? Kan man ikke forklare og forstå fænomener som terrorisme og ekstremisme uden nødvendigvis at forsvare dem? Og hvorfor mener han, at vestlige samfund har tabt i kampen mod de mørke ideologier? På den mere personlige side har Jakob også haft en finger med i spillet i forhold til min egen rejse ud af ekstremismen. Gæst: Jakob Sheikh, journalist, forfatter.Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

02-16
58:56

Morten Messerschmidt, har vi ret til at se bort fra, hvordan vores budskaber bliver modtaget?

Der er ingen som Morten Messerschmidt i dansk politik. Sin egen stemme og sin egen facon. Han og jeg har mere til fælles, end man lige skulle tro. Vi er begge Frederikssund-drenge, og min far elsker ham, fordi Morten hjalp ham dengang de var naboer. Men Morten og jeg udviklede os som bekendt i to meget forskellige retninger. Vi tager den dybe snak om, hvornår man er dansk; hvorvidt der er racisme i Danmark; hvorfor vi ikke kan smide kriminelle udlændinge ud; hvorvidt "envejsbilletter" til Mellemøsten er inden for skiven; hvorvidt muslimer skal smides ud og meget mere.Gæst: Morten Messerschmidt, MF, partiformand, Dansk Folkeparti.Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

02-14
54:51

Naser Khader, skal vi lægge fortiden bag os?

Naser behøver ingen større introduktion. Få har sat større aftryk på bl.a. den danske udlændinge- og integrationsdebat gennem de seneste to årtier. Vi befandt os i mange år på hver sin side af den debat. Men selv dengang vidste vi på den anden side godt, at hans kritik af den konservative del af minoritetsmiljøet var korrekt. Men vi var sure på ham over, at han sagde det højt. Hvordan så han selv på den tid? Vi har begge gennemgået en lang personlig rejse. Men hvad er vores ligheder og forskelle i dag? Og hvordan løser vi vores udfordringer med ekstremisme i en tid, hvor vi lader til at bevæge os længere væk fra hinanden?Gæst: Naser Khader, tidl. MF, forfatter, debattør, cand.polit og cand.theol.Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

02-09
55:17

Mustafa fra Frafalden, behøver jeg at vende islam ryggen for at blive integreret?

Mustafa - eller Musse, som han bliver kaldt - var muslim med rødder i Libanon. I dag er han eks-muslim med rødder i Kolding og formand for en hel forening for frafaldne muslimer. Han har sat sig fri fra islam og religionens kontrol over hans identitet, siger han. Men kan jeg ikke være liberal demokrat og iøvrigt integreret borger i Danmark uden at vende islam ryggen? Hvorfor er 'kultur-muslim' næsten et skældsord i Mustafas mund? Er problemet med nogle minoriteter ikke deres sociale adfærd fremfor islams tekster? Gæst:Mustafa Sayegh, forfatter, debattør, formand for Foreningen Frafalden.Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

02-07
34:52

Recommend Channels