Under gulvtæppet

Vi løfter gulvtæppet i dansk politik og ser, hvad der er fejet ind under det. Få ugens analyse og overblik hver torsdag.

Nedsmeltning! Blålys! Kidnapning! Tabloidskolen med gæstemedværter Joachim B. Olsen og Brian Weichardt

Politisk analytiker Niels Th. Dahl har denne uge besøg af sine to tabloide kolleger og konkurrenter, kommentatorerne Joachim B. Olsen fra BT og Brian Weichardt fra Radio IIII i en særlig efterårsudgave af Under Gulvtæppet. De lærer fra sig om, hvordan man skærer overskriften på en analyse KNIVSKARPT. Vi ser bl.a. på, hvor de seneste tre skrækkelige uger har efterladt Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Hvor bekymrede er man internt i partiet, og hvorfor spinner S-folkene mon så aggressivt? Mona Juul fra De Konservative går enegang med finanslovsforhandlingerne med regeringen og vil ikke længere stå skulder ved skulder med de andre blå partier. Hvorfor? Og hvad kan hun mon få ud af det? Endelig hævder Victoria Velasquez fra Enhedslisten, at hun har været kidnappet af Israel, da hun forsøgte at sejle nødhjælp til Gaza. Hvorfor bruger hun netop det ord, og hvorfor glæder Enhedslisten sig ikke mere over våbenhvilen? Ugens tæppe går til en utrolig glemsom partileder. Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

10-16
57:08

Mette Frederiksen fik en skidt folketingsåbning i år

Statsminister Mette Frederiksen forsøgte tirsdag at sætte dagsordenen for et nyt folketingsår, da hun i sin åbningstale talte om demokratiets skrøbelige tilstand og et nyt forbud mod sociale medier for børn og unge under 15. Men det hele er blevet overskygget af efterdønningerne fra dronerne over Danmark i de sidste to uger, hvor der hele tiden kommer flere og flere ubesvarede spørgsmål. Også minksagen har stukket sit hoved frem igen i form af en afsløring af, at der alligevel ikke blev gjort alt, hvad der var muligt, for at genskabe Mette Frederiksens slettede sms’er. Selv om regeringen længe har påstået det. Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl vender også Venstres landsmøde i weekenden, hvor Troels Lund Poulsen tog et skridt i den nationalkonservative retning, men stadig ikke vil sige, om han helst vil forloves med Mette Frederiksen eller Morten Messerschmidt. Ugens tæppe går til et modigt ægtepar i en utraditionel politisk artikel. Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

10-09
37:35

Regeringen har ikke længere bukser på

De mystiske og indtil videre uidentificerede droner har ikke kun afsløret sprækker i det danske forsvar, men også i regeringens sikkerhedspolitiske troværdighed. Det har indtil videre været Mette Frederiksens stærkeste trumfkort, men den seneste uge har regeringen set decideret inkompetent ud, og nu lugter oppositionen blod. Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl gennemgår de politiske konsekvenser af dronedramaet og ser også på, hvor det stiller regeringspartiet Venstre. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har ikke brillieret, og beredskabsminister Torsten Schack Pedersen har været pist borte. Ugens tæppe går til en politiker, der har endog meget svært ved at huske navne. Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

10-02
45:40

Det skete der, da Støjbergs bil blev angrebet på motorvejen - med Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg

Danmarksdemokraterne holder landsmøde på lørdag, og nu lancerer partiformand Inger Støjberg et katalog på 45 udlændingepolitiske stramninger. Men hvorfor kommer det lige nu – og hvordan kan Støjberg påstå, at Mette Frederiksens udlændingepolitik er ”sandet til”? Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl har Støjberg i studiet og taler også med hende om det konservative landsråd i sidste weekend, hvor Mona Juul havde inviteret Støjbergs gamle partifælle, Troels Lund Poulsen, på scenen til øm tale og hjerteformede gaver. Hvad mener Støjberg om de konservatives flirt med Troels Lund? Endelig fortæller Inger Støjberg i detaljer om hændelsen på motorvejen, hvor en bil igen forsøgte at presse hende og hendes assistent ind i autoværnet. Hvordan påvirker chikane og tilråb Støjbergs dagligdag – og gør det hende mere forsigtig end tidligere? Til sidst runder vi ugens overraskende ministerrokade. Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

09-25
54:36

Sådan føltes det, da Vanopslagh mansplainede Mona Juul – med formand for Det Konservative Folkeparti Mona Juul

Socialdemokraterne holdt årsmøde i weekenden, og her fik Mette Frederiksen behandling som en hel præsident. Det var også det budskab, Socialdemokratiet gerne ville sende til danskerne. Men hvad var der egentlig af konkret i den tale? Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl har i dag også den konservative partileder, Mona Juul, i studiet. Hun holder sit andet konservative landsråd som formand i weekenden, og her vil hun løfte sløret for, hvad hendes konservative projekt egentlig er. Og hvordan har hun det egentlig med det borgerlige konvent – og med at blive mansplainet af Alex Vanopslagh? Vi skal også igennem endnu en runde om, hvilken regering Mona Juul egentlig ønsker sig. Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

09-18
46:22

Regeringen har fået svært ved at håndtere blå blok

Det store borgerlige konvent er overstået, og de fire blå partier kan være yderst tilfredse med resultatet. Først og fremmest fordi de ikke lavede nogen (store) fejl undervejs. Men hvordan har regeringen egentlig håndteret det? Både Socialdemokratiet og Venstre ved tydeligvis endnu ikke helt, hvad de skal gøre. Indtil videre blev det til en lidt forkølet lastbil og et uforståeligt tweet fra Venstres politiske ordfører. Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser også nærmere på Lars Løkke Rasmussens mystiske nye position over for en selvstændig palæstinensisk stat, som Danmark på samme tid vil både anerkende og ikke anerkende. Dansk politiks grand old lady Pia Kjærsgaard har skrevet en ny bog, og den er, skal vi sige det sådan … meget Pia Kjærsgaard-agtig! Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

09-11
44:03

Der sker noget vildt i meningsmålingerne lige nu!

Multikunstneren Lars Løkke Rasmussen har endnu engang kapret den politiske dagsorden i Danmark. Denne gang med et nyt forslag om pensionen, som groft sagt går ud på at rive alt det bestående ned og bygge noget helt nyt op. Men hvad ligger der i virkeligheden bag Løkkes melding? Ikke det, det umiddelbart lyder som om. Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser også på meningsmålingerne. Socialdemokraterne er begyndt at gå tilbage, og Dansk Folkeparti går frem. Og nu nærmer blå blok sig et flertal. Til sidst ser vi nærmere på Folkebevægelsen mod EU, der netop er gået i betalingsstandsning. Det var også punktum for en æra i dansk politik. Ugens tæppe går til en minister, for hvem alting er gået i fisk. Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

09-04
42:52

Borgerligt konvent vil trykteste blåt sammenhold - med Alex Vanopslagh (LA)

Om kun halvanden uge samles de fire blå partier til det længe ventede borgerlige konvent. Rygter på Christiansborg siger, at de vil lancere en 100-dages-plan med konkret politik, der vil blive gennemført med en blå regering. Men hvad er egentlig pointen med et sådant ”konvent”? Og kan man overhovedet regne med løfterne, når det vil kræve, at Venstre bakker op – og de jo stadig sidder i regering med Mette Frederiksen? Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl har inviteret Liberal Alliances partileder Alex Vanopslagh i podcaststudiet for at svare på spørgsmålene. Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

08-28
44:16

Det er endelig gået op for Christiansborg, hvor dyrt alting er blevet

Priserne på fødevarer skyder højere og højere i vejret. Det koster efterhånden en bondegård at købe kaffe, chokolade eller oksekød. Det er nu også blevet et politisk problem for regeringen. Men vil og kan statsminister Mette Frederiksen overhovedet gøre noget ved det? Et interview i den seneste uge tyder ikke rigtig på det. Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser også på Mette Frederiksens hårde udmeldinger om Netanyahu. Er der overhovedet nogen ny Israel-politik, eller er det bare retorik? Det var også i denne uge, statsministeren tog hul på sine vandreture med vælgerne. Cathrine Bloch var med på den første dag, og hun fik en interessant betragtning om dansk politik ud af ingen ringere end Mette Frederiksens far. Ugens tæppe går til et genialt forslag fra en udskældt politiker. Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

08-21
39:01

Pia Olsen Dyhr går i kødet på Mette Frederiksen

Et nyt lovforslag vil give regeringen helt ekstraordinære beføjelser til at få gennemført oprustningen af Forsvaret. Det møder kritik fra tænketanke og advokater. Hvordan skal man afveje hensyn til miljø og ejendomsret, hvis Putin banker hårdere og hårdere på døren? Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser også på presset på regeringen i spørgsmålet om anerkendelse af Palæstina som stat. Hvorfor flytter regeringen sig kun langsomt, og hvorfor har Løkke afvist at tage sårede palæstinensiske børn til Danmark? SF har indledt sommergruppemøde-sæsonen med et politisk forslag, der er skræddersyet til at være maksimalt irriterende for statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Ugens tæppe går til en gruppe danskere, der skal på en helt særlig tur i næste uge. Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

08-14
41:24

Pornoen er endelig kommet på den politiske dagsorden!

Regeringen vil gøre det sværere for unge mennesker at se porno – og derfor er der en ny app på vej, man skal bruge til aldersverifikation, hvis man vil klikke sig ind på pornosider på internettet. Men det er alle bestemt ikke begejstrede for – det lugter af overvågning og kontrolsamfund. Og hvorfor skulle det egentlig være så farligt at se porno? Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl har også fået besøg af Nikolaj Rytgaard fra JP’s politiske redaktion. Han fortæller om sin artikelserie om en ny ændring af valgloven, der måske er på vej. Hvorfor? Fordi der ligger et stort demokratisk problem og lurer. Socialdemokratiet og Venstre har et fælles problem, som ingen rigtig ved, hvad de skal gøre ved. De unge flygter nemlig fra de to gamle partier – og de løber i hver deres retning. De unge kvinder bliver mere røde, og de unge mænd bliver mere blå. Hvad skal S og V gøre, og hvad betyder de politiske uenigheder for, om man kan finde ud af at stifte familie sammen? Ugens tæppe går til en lille forening, der pludselig har fået stukket en kæp i hjulet på Mette Frederiksens planer! Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

08-07
52:00

Sommerserie: Det borgerlige Danmarks krise – med historiker Christian Egander Skov (5:5)

Det borgerlige Danmark ser ud til at være længere fra magten end nogensinde. Hele 7 borgerlige partier slås om vælgerne, og to af partierne sidder i regering med Socialdemokratiet.  I Under Gulvtæppets sommerserie sætter politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl fokus på den borgerlige krise og spørger, hvad der egentlig er gået galt for de borgerlige partier, og hvad der skal gøres, hvis der skal dannes en borgerlig regering igen. I denne udgave spørger vi historiker og forfatter Christian Egander Skov, der bl.a. har skrevet bogen ”Borgerlig krise”. Limen, der kan forene de borgerlige partier, siger han, er begrebet ”folkelighed”. Men hvad pokker betyder det? Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

07-31
31:46

Sommerserie: Det borgerlige Danmarks krise – med tidl. minister Merete Riisager (4:5)

Det borgerlige Danmark ser ud til at være længere fra magten end nogensinde. Hele 7 borgerlige partier slås om vælgerne, og to af partierne sidder i regering med Socialdemokratiet. I Under Gulvtæppets sommerserie sætter politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl fokus på den borgerlige krise og spørger, hvad der egentlig er gået galt for de borgerlige partier, og hvad der skal gøres, hvis der skal dannes en borgerlig regering igen. I denne udgave spørger vi tidligere undervisningsminister for Liberal Alliance Merete Riisager. Hun var vidne til VLAK-regeringens strabadser indefra og stod i centrum for et af de områder, der var allermest strid om blandt de borgerlige partier dengang. Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

07-24
38:11

Sommerserie: Det borgerlige Danmarks krise – med tidl. minister Søren Pind (3:5)

Det borgerlige Danmark ser ud til at være længere fra magten end nogensinde. Hele 7 borgerlige partier slås om vælgerne, og to af partierne sidder i regering med Socialdemokratiet. I Under Gulvtæppets sommerserie sætter politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl fokus på den borgerlige krise og spørger, hvad der egentlig er gået galt for de borgerlige partier, og hvad der skal gøres, hvis der skal dannes en borgerlig regering igen. I denne udgave spørger vi tidligere minister for Venstre Søren Pind, der frivilligt forlod dansk politik tilbage i 2018. Han har hårde ord med til oppositionen til højre for Venstre. Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

07-17
40:10

Sommerserie: Det borgerlige Danmarks krise – med journalist Leny Malacinsky (2:5)

Det borgerlige Danmark ser ud til at være længere fra magten end nogensinde. Hele 7 borgerlige partier slås om vælgerne, og to af partierne sidder i regering med Socialdemokratiet. I Under Gulvtæppets sommerserie sætter politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl fokus på den borgerlige krise og spørger, hvad der egentlig er gået galt for de borgerlige partier, og hvad der skal gøres, hvis der skal dannes en borgerlig regering igen. I denne udgave spørger vi journalist på Weekendavisen Leny Malacinsky. Hendes svar kommer både omkring zombieapokalypsen og Bruce Willis i Die Hard! Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

07-10
30:40

Sommerserie: Det borgerlige Danmarks krise – med tidl. statsminister Anders Fogh Rasmussen (1:5)

Det borgerlige Danmark ser ud til at være længere fra magten end nogensinde. Hele 7 borgerlige partier slås om vælgerne, og to af partierne sidder i regering med Socialdemokratiet. I Under Gulvtæppets sommerserie sætter politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl fokus på den borgerlige krise og spørger, hvad der egentlig er gået galt for de borgerlige partier, og hvad der skal gøres, hvis der skal dannes en borgerlig regering igen. I denne udgave spørger vi tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, der stod i spidsen for den største borgerlige valgsejr i nyere tid – i 2001. Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

07-03
32:28

Åh nej! Pengene vælter ind!

Regeringen vandt i lotto, da det økonomiske råderum forleden blev opskrevet med ikke mindre end 58 milliarder kroner. Hvad skal alle de penge bruges til, og hvorfor er det ikke alle, der er lige glade for den gevinst? Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser også nærmere på udviklingen i sagen om Moderaterne, der tilbød penge til et folketingsmedlem for at nedlægge sit mandat. Mette Frederiksen har været formand for Socialdemokratiet i 10 år, og hun står i dag som en stærkere figur end nogensinde. Hvad er det, der har bragt hende dertil – og hvor længe kan det holde? Ugens tæppe går til ministeren for et vigtigt emne, som desværre for hende er sygt kedeligt. Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

06-26
42:10

De mest Løkke-agtige hemmelige optagelser nogensinde

Endnu en spektakulær skandale-sag har ramt Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen. Denne gang er det blevet afsløret, at han for to år siden tilbød folketingsmedlem Mike Fonseca penge for at træde helt ud af Folketinget. Hvad er det, der foregår – og hvad kan det betyde for Moderaterne? Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl dykker ned i Moderaternes indre liv, og gør også boet op efter Folkemødet på Bornholm. Det hele blev lidt tamt – bortset fra ét politisk område, hvor Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen faktisk indirekte gik i krig mod hinanden. Ugens tæppe går til en lille ny dansker, der endnu ikke har ændret dansk politik. Men hvem ved? Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

06-19
47:31

Mette Frederiksen sendte et nyt brev, og så blev alle sure!

Enhedslisten har holdt årsmøde, og det endte med endnu en sejr for Pelle Dragsted og hans politiske linje. Nu kan partiet også støtte den historiske oprustning af Danmark. Men der er stadig lommer af modstand mod Dragsted venstrefløjspartiet. Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser igen på statsminister Mette Frederiksens brevskriverier. Hun har nemlig netop sendt et nyt brev, denne gang til Folketinget, som hun gerne vil have til at forholde sig i maksimal ro, mens hun har travlt med EU-formandskabet i efteråret. Det har dog gjort oppositionspartierne rasende, for forventer hun virkelig, at de ikke skal holde regeringen i ørerne i et helt halvår? Endelig er der dystre udsigter for befolkningstallet i Danmark. Danskerne får alt for få børn, og en ny fremskrivning viser, at den lave fertilitet sammenholdt med en stor indvandring af udenlandsk arbejdskraft kan få store konsekvenser. Allerede i 2096 kan personer med dansk oprindelse være i mindretal. Fremskrivningen er som at sætte ild til tørt krudt i den danske udlændingedebat. Samtidig har regeringen lovet at forsøge at gøre noget ved den lave fødselsrate – men indtil videre er det mest blevet ved tanken. Ugens tæppe går til de fire blå oppositionspartier, der har fundet på et helt nyt koncept i dansk politik. Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

06-12
44:59

Løkkes umulige grundlovsforslag

Grundloven fylder 176 år i dag, og det skal naturligvis fejres! Jp.dk har spurgt alle partilederne, hvad de allerhelst ville ændre i grundloven, hvis de kunne. Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen har som altid et kompliceret forslag i ærmet. Han vil gerne give stemmeret til danskere, der bor i udlandet. Det forbyder den nuværende grundlov egentlig, men kan man måske strække og bøje paragrafferne? Løkke vil gøre et forsøg, selv om det ser umuligt ud. Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser også på statsminister Mette Frederiksen, der nu støtter et forslag om, at der skal bruges 3,5 pct. af bruttonationalproduktet på forsvaret – og derudover 1,5 pct. på andre forsvarsrelaterede udgifter. Men regeringen er slet ikke nærmere en afklaring af, hvor de mange penge skal komme fra. Samtidig har Mette Frederiksen givet et interview til det tyske magasin Die Spiegel, hvor stemningen undervejs blev mildt sagt … ubehagelig. Til sidst ser vi på to hundedrab i Jylland. Springerspanielen Sille og trøffelhunden Ludvig er blevet slået ihjel, og gerningsdyret er efter al sandsynlighed en ulv. Men ifølge myndighederne er det slet ikke nogen problemulv, der har gjort det. Problemet ligger snarere hos hundeejerne, der har ladet deres hunde være ude om natten. Er det nu virkelig en rimelig betragtning? Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Lea Katrine DamSee omnystudio.com/listener for privacy information.

06-05
36:21

Recommend Channels