DiscoverUndersøger
Undersøger
Claim Ownership

Undersøger

Author: RADIO IIII

Subscribed: 193Played: 2,472
Share

Description

En ung kvinde er død. Under mystiske omstændigheder var hun blevet ætset med et kemikalie, der havde efterladt store sår på hendes krop, men ingen ved hvilket kemikalie, eller hvordan hun fik det ud over sig. Men alle er enige om, at det ikke burde kunne ske, for Nanna, som kvinden hed, var infantil autist og havde Downs Syndrom og intet sprog, så hun levede sit voksne liv på et botilbud med plejere omkring sig døgnet rundt. Og det var her, hun blev fundet med de skader, der endte med at koste hende livet. 


Hendes pårørende er enige om, at Nanna ikke selv kan være skyld i skaderne, de mener, at nogen har gjort det her mod Nanna. Og nogen skjuler noget.   

43 Episodes
Reverse
Teaser

Teaser

2021-11-2201:24

Radio4 Undersøger går i dybden og dokumenterer og belyser sager, der har relevans for dig. Hver uge tager vi dig gennem en historie, Radio4s journalister har gravet frem. Vi starter med en serie, der fortæller historien om forsvarets forurening med det giftige og kræftfremkaldende kemikalie PFOS.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det seneste år har nyhedshistorier om fluorstoffet PFOS fyldt danske medier. Drikkevand er truet, og forgiftede borgere lever i dag i bekymring efter at have spist kødkvæg fra PFOS-forurenede områder. Nogle steder er dyre oprensninger allerede igangsat af forurenet grundvand. Dog ikke hos Forsvaret, der ellers i årevis har ladet store mængder af PFOS fra brandskum sprede sig til grundvand, søer og vandløb. I første afsnit af ’Forsvarets skjulte forurening’ tager vi til den forgiftede Hessellund Bæk ved Flyvestation Karup. Herfra får du fortællingen om, hvordan fluorstoffet PFOS gik fra at være et internationalt vidundermiddel til et af verdens mest frygtede giftstoffer.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Forureningen med de giftige PFAS-stoffer fra Forsvarets områder har spredt sig hen over årene og ud til det omkringliggende miljø. Der er stadig ikke renset op – og det viser sig, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i flere tilfælde har undladt at dele viden om forureningen med tilsynsmyndighederne. I denne episode møder vi en af naboerne til en af flyvestationerne, hvor forureningen kommer fra. Han opfordrer Forsvaret til at få ryddet op.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Cecilie Roland, hendes børn og hendes kæreste er alle blevet forgiftet med fluorstoffer, efter de uden at vide det havde spist kød fra kvæg, der havde græsset på forurenet jord. De er ikke de eneste forgiftede. Forureninger med de giftige fluorstoffer, som går under navnet PFAS, har verden over spredt sig til drikkevand og er på den måde kommet ind i mennesker i store mængder. Mange steder er skaden på drikkevandet sket som følge af forureninger fra militære flyvestationer. Forureninger der på mange måder ligner dem, vi lige nu ser i Danmark.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Østre Vandværk i Hedehusene er lukket på ubestemt tid, fordi der er fundet for høje værdier af de giftige PFAS-stoffer i det vand, som kom ud af vandhanen. Alt tyder på, at forureningen kommer fra én af Forsvarsministeriets brandøvelsespladser en lille kilometer væk. På Beredskabsstyrelsens område i Hedehusene har flere års brandøvelser resulteret i en forurening af grundvandet, som strømmer direkte mod vandværket. På trods af det er der ikke gjort noget for at bremse forureningens spredning. Og det er ikke det eneste sted, hvor Forsvarsministeriets PFAS-forureninger truer drikkevandet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den 16. Maj 2000 modtager to medarbejdere i Miljøstyrelsen en advarsel fra det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur EPA. Emnefeltet lyder “Udfasning af PFOS”, og mailen beskriver, at flourstoffet er svært nedbrydeligt, giftigt og ophober sig i mennesker og dyr. Den beskriver også, at stoffet indgår i flere produkter – blandt andet brandskum. Advarslen bliver efterfulgt af mange undersøgelser og rapporter - både danske og internationale. Alligevel går der 12 år, før Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bliver klar over, at PFAS-stofferne kan have forurenet jorden, grundvandet og vandløb ved Forsvarsministeriets arealer. I dette afsnit af “Forsvarets Skjulte Forurening” undersøger Radio4, hvilke myndigheder der vidste hvad om PFAS-stofferne hvornår, og hvordan forureningerne er blevet håndteret.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Da Lærke Haveman lægger sig under en kirurgs kniv i 2018 på Bispebjerg Hospital, ved hun ikke, at grundlaget for at udføre den helt specielle type operation ikke er i orden. Forløbet ender med at invalidere den i dag 24-årige kvinde, der siden operationen har følt sig svigtet af sundhedssystemet. I denne serie afslører Radio4 Undersøger, hvordan en ortopædkirurgisk afdeling i næsten et årti udførte stærkt tvivlsomme eksperimenterende behandlinger på et større antal patienter - uden deres viden.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I 2018 modtager Bispebjerg Hospital en advarsel om at bruge et bestemt slags kirurgisk indgreb. Advarslen kommer fra bekymrede kirurger fra et andet hospital, der i stigende grad opsøges af skadede patienter, som har fået udført den problematiske operation på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Kirurgerne kan se, at flere af patienterne slet ikke skulle have været opereret til at begynde med, og frygten for en skandale begynder at brede sig. I denne serie afslører Radio4 Undersøger, hvordan en ortopædkirurgisk afdeling i næsten et årti udførte stærkt tvivlsomme eksperimenterende behandlinger på et større antal patienter.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er strømmet ind med henvendelser til Radio4 Undersøger fra danskere, der som patienter har fået den eksperimenterende og tvivlsomme behandling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Mange tidligere patienter har klaget over behandlingen, og der er udbetalt 9,1 millioner kroner i erstatning til patienter, der har fået invaliderende skader af operationen. I dette afsnit ser vi nærmere på skandalens omfang.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den kontroversielle kirurg, Kenth Esbensen, var ikke den eneste, der lavede de eksperimenterende ankel-operationer. I dette afsnit dokumenterer ‘Radio4 Undersøger’, at også en anden fremtrædende kirurg i stort omfang udførte det omdiskuterede indgreb. Det skete både på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Danmarks største privathospital, hvor flere patienter kom under kniven, uden at det efterfølgende kunne dokumenteres, at der var reel grund til at udføre indgrebet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Lærke Haveman har fået nok. Hun tager sagen i egen hånd, og melder kirurgen til politiet. Samtidig vokser antallet af patienter, der henvender sig til Patienterstatningen i et forsøg på at få erstatningen efter deres operationer af kirurgerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Og i Folketinget har en sundhedsordfører bedt ministeren om en redegørelse om de flere hundrede eksperimentelle operationer. Alt imens er de ansvarlige myndigheder tavse som graven.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Lærke Haveman vil have svar. Hun vil til bunds i, hvorfor hun og 500 andre patienter uvidende blev en del af et eksperiment. Nu har hun læst en redegørelse fra hospitalet, der fastslår, at de fleste patienter har været glade for den operation, der har ødelagt så meget for hende og mange andre. Og det har hun svært ved at forstå. For der er ikke nogen fra hospitalet, der har spurgt hende om operationen. Og 150 har, ligesom Lærke, søgt om erstatning for de skader, de mener, de har fået efter operationen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvem er kvinden, der udgiver sig for at være alle mulige andre end den, hun er, og får udskrevet medicin via godtroende vagtlæger over hele landet? Radio4 Undersøger sætter sig for at finde den mystiske kvinde og undersøge, hvordan og hvorfor hun opfinder den ene overbevisende løgnehistorie efter den anden. Et fald fra en stige, en brækket fod til et ridestævne, en kræftsygdom, der har spredt sig og et voldsomt cykelstyrt. Vi gennemgår nogle af lydoptagelserne fra hendes opkald til vagtlægen, og taler med to af de danskere, hvis cpr-numre kvinden har misbrugt. Og en stemmeanalytiker hjælper os et skridt nærmere på, hvem kvinden er.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den mystiske kvindes løgnehistorier får igen og igen overbevist vagtlæger om, at de skal udskrive medicin til hende over telefonen. Men kvinden tager nu også andre metoder i brug. I flere tilfælde lader hun sig indlægge på skadestuer med påståede skader og sygdomme. Og igen sker det ved at misbruge andres cpr-numre. I dette afsnit møder vi to kvinder, som opdager, at de har været indlagt, mens de i virkeligheden lavede helt andre ting. Men de absurde oplevelser stopper ikke der.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Over 100 gange er den mystiske kvinde lykkedes med at svindle sig til stærkt vanedannende morfinpræparater ved at misbruge andres CPR-numre og navne. Det har haft konsekvenser for hendes ofre, som ikke kan slette svindlerens løgne fra deres lægejournaler. De bliver pludselig mødt med skepsis fra læger, der mistænker dem for at være morfinmisbrugere, og for en af dem udvikler en indlæggelse sig til en potentielt farlig situation på grund af de falske oplysninger i journalen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I flere år har en mystisk kvinde gemt sig bag andres identitet og snydt sig til flere tusind morfinpiller. Hun har opdigtet syge løgne, der nu står skrevet i tilfældige danskeres journaler til evig tid. Men nu kan hun ikke gemme sig længere. For vi har fundet ud af, hvor vi kan finde hende – og der er mange ting, vi gerne vil have svar på.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det her er et opkald, hvor kvinden ringer til lægevagten og misbruger Frederikkes CPR-nummer.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det her er et opkald, hvor kvinden ringer til lægevagten og misbruger Carstens CPR-nummer.See omnystudio.com/listener for privacy information.
“En pige er død hos sin egen læge”, sådan lyder det i et tip til Radio4s undersøgende redaktion. Ifølge tippet, der kommer på en sms, er det sket i en mindre by i Haderslev Kommune, men der er intet at finde om dødsfaldet hverken på sociale medier eller i lokale aviser. Men det viser sig, at tippet holder; og spørgsmålet rejser sig: hvordan kan et barn dø hos sin egen læge? Det spørgsmål er medarbejderne i lægehuset, hvor dødsfaldet er sket, ikke interesseret i at svare på. Tilrettelæggelse: Søren Mejer Jensen, Allan Christiansen og Jais Nørgaard Alstrøm Redaktør: Jon Hasselbalch MikkelsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Det bliver mere og mere tydeligt, hvad der er sket, da den 8-årige pige Aryam dør hos sin egen læge. Med dokumenterne i sagen kan vi se, at familien på dødsdagen får besked om at vente tre og en halv time, før de kan komme ind og se en læge. Men kan det virkelig være rigtigt, at du skal vente mere end tre timer på at komme til lægen, hvis dit barn ikke kan trække vejret? Tilrettelæggelse: Søren Mejer Jensen, Allan Christiansen og Jais Nørgaard Alstrøm Redaktør: Jon Hasselbalch MikkelsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
loading