DiscoverVærkstedet på DMJX
Værkstedet på DMJX
Claim Ownership

Værkstedet på DMJX

Author: DMJX

Subscribed: 8Played: 10
Share

Description

Kom med i værkstedet på DMJX! Podcasten, hvor du får fyldt toolboxen op med viden, metoder, tendenser og redskaber. Her får du ny viden, brugbare metoder og indsigter, der styrker dine faglige valg og gør dig klar til morgendagens medier og kommunikation.

På DMJX arbejder undervisere, docenter og forskere med alt fra forskning- og udviklingsprojekter til bøger og undersøgelser. Målet? At ruste både studerende og professionelle i medie- og kommunikationsbranchen til at klare sig – og lykkes – i en branche i forandring. Og den viden kan du få indblik i!

I hver episode inviterer vi nemlig en DMJX-medarbejder i studiet til en snak om et projekt, de brænder for – inden for journalistik, kommunikation, medieteknologi, AI og meget mere. Undervejs ringer vi til folk ude i virkeligheden, som arbejder praktisk og kan sætte vores viden i perspektiv, så du på en god halv time får både nye indsigter og brugbare pointer.

Vært og tilrettelæggelse: Dan Hansen 
Tilrettelæggelse og produktion: Rebekka Nørum
Lyddesign: Nina Liv Bendstrup
Grafik: Mette Stentoft
5 Episodes
Reverse
Både forbrugere og virksomhederne selv har i dag et stort fokus på virksomhedernes samfundsansvar. Og for de virksomheder, der både tager samfundsansvar og kommunikerer om det kan både flyve højt og falde dybt. For det nemme samfundsansvar er at undgå at gøre skade, eksempelvis på miljøet eller dem, der producerer. Men mange går skridtet videre og gør aktivt noget positivt for samfundet. Gæsten i dette afsnit af Værkstedet på DMJX er lektor Anna Karina Kjeldsen, som forsker i samfundsansvar og fortæller om gevinsterne, men også faldgruberne, for virksomheder, som handler aktivt. Ifølge forskeren er der masser af mulige gevinster for virksomheder, som går forrest i at tage ansvaret for værdier, som de ikke behøver at kæmpe for. Både i forhold til branding, salg, medarbejderrekruttering og meget andet. Omvendt er der også meget at tabe både i forhold til økonomi, tillid og troværdighed for virksomheder, som eksempelvis kun lufter LGBTQ+-flaget under Priden eller som kun står ved sine værdier, så længe det giver medvind på den økonomiske cykelsti.I dette afsbit får du konkrete råd til, hvordan du som leder eller kommunikatør kommer i gang med at tage socialt ansvar - og også kommunikere aktivt om det. Og du hører om do’s and don’ts – gevinster og risici.Vi ringer i afsnittet også til Niels Rahbek fra Give Steel, hvor 90 ud af de 600 medarbejdere er ’sociale ansættelser’ med fx diagnoser eller kriminel baggrund. Virksomheden gør det af et godt hjerte, fortæller Niels Rahbek, men høster samtidig masser af gevinster for indsatsen.Vært og tilrettelæggelse: Dan Hansen Tilrettelæggelse og produktion: Rebekka NørumLyddesign: Nina Liv BendstrupGrafik: Mette Stentoft
Kan kunstig intelligens gøre os mere kreative – og måske endda give idéer, der føles umenneskeligt gode? Hvordan kan AI fungere som sparringspartner og coach i kreative processer med fx idegenerering og konceptudvikling? Og kan robotten give seriøs efterkritik og kaste lys over dine blinde vinkler?I dette afsnit af Værkstedet på DMJX, møder du projektdeltager Judy Wium Bruun, der i et igangværende DMJX-udviklingsprojekt arbejder sammen med tre andre undervisere og forskere fra Institut for Kultur, Medier og Design om at undersøge, hvordan medarbejdere kan bruge AI-værktøjer i kreative processer i både tv-produktion, design og visuel kommunikation. I projektet interviewer de blandt andet en masse fagfolk, som allerede arbejder med generativ kunstig intelligens for at kortlægge, hvornår vi med fordel kan bruge værktøjerne og hvornår det faktisk spænder ben. Håbet er nemlig at samle erfaringer fra fagfolk, der allerede bruger AI – og dele deres strategier med medarbejdere, som oplever stigende tidspres og oftere arbejder alene.Undervejs i udsendelsen ringer vi til Jes Brandhøj fra Nordisk Film Distribution. Han er stor fan og superbruger af AI i kreative processer – både professionelt og privat. Hør, hvordan han vender værktøjerne på hovedet, så det er maskinen der prompter mennesket, og lyt med og få svar på det store, men også enkle spørgsmål: Hvordan kan man arbejde sammen, mens man er alene.Efter optagelserne er Judy Wium Bruun ikke længere ansat som lektor på DMJX, men projektet fortsætter med Kristian Ahm som projektleder.Vært og tilrettelæggelse: Dan HansenTilrettelæggelse og produktion: Rebekka NørumLyddesign: Nina Liv BendstrupGrafik: Mette Stentoft
Journalister tilbringer mere tid bag skrivebordet end bogholdere og jurister. Men hvad sker der med indholdet, vinklerne, ideerne, når journalisten kommer ud i marken og ser kilderne i øjnene? Hvordan giver vi os selv mulighed for at komme ud i virkeligheden – og hvad betyder det for den journalistiske identitet?I dette afsnit tager vi dig med ind i Værkstedet på DMJX, hvor du kan høre om begrebet ’Awayness’ og den undersøgelse, som lektorerne Troels Østergaard og Friederike Felbo har lavet af Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske, hvor de har analyseret 1206 artikler og talt med de journalister, som skriver dem.Vi ringer undervejs til journalist Jakob Sorgenfri Kjær, som selv er skrivende journalist på Politiken. Han er samtidig forfatter til bogen ’Kig op’, som handler om at genvinde balancen mellem det digitale og det virkelige liv i en tid med storforbrug af skærme og teknologi.  I løbet af podcasten får du svar på, hvad der sker, når journalister kommer ud og væk fra skrivebordet - og inspirerer dig samtidig til at arbejde for, at det kan lade sig gøre i en travl hverdag.Vært og tilrettelæggelse: Dan HansenTilrettelæggelse og produktion: Rebekka NørumLyddesign: Nina Liv BendstrupGrafik: Mette Stentoft
Kilderne i danske nyhedsmedier repræsenterer ikke befolkningen. Især når det kommer til ekspertkilder er det et problem, mener lektor Kresten Roland Johansen fra DMJX. Eksperterne hjælper nemlig befolkningen med at forstå verden og handle i den, og derfor er det vigtigt med mangfoldige fortolkninger.  I dette afsnit af Værkstedet på DMJX fortæller Kresten om sit Ph.D.-projekt, hvor han skal undersøge, hvad medierne forstår ved kildediversitet og hvilke initiativer de har igangsat for at leve op til egne mål og public service-krav.  Undervejs i programmet ringer vi til Troels Kølln, som er chefredaktør på DM Akademikerbladet. Mediet laver ikke alene en årlig liste over landets 50 mest citerede kilder, men har også eksperimenteret med kun at benytte kvindelige kilder i en hel måned.  Få gode input til benspænd, overvejelser, refleksioner m.m. i forhold til at udfordre dig selv og dit medie på rutinerne.Vært og tilrettelæggelse: Dan HansenTilrettelæggelse og produktion: Rebekka NørumLyddesign: Nina Liv BendstrupGrafik: Mette Stentoft
Kom med i værkstedet på DMJX! Podcasten, hvor du får fyldt toolboxen op med viden, metoder, tendenser og redskaber. Her får du ny viden, brugbare metoder og indsigter, der styrker dine faglige valg og gør dig klar til morgendagens medier og kommunikation.På DMJX arbejder undervisere, docenter og forskere med alt fra forskning- og udviklingsprojekter til bøger og undersøgelser. Målet? At ruste både studerende og professionelle i medie- og kommunikationsbranchen til at klare sig – og lykkes – i en branche i forandring. Og den viden kan du få indblik i!I hver episode inviterer vi nemlig en DMJX-medarbejder i studiet til en snak om et projekt, de brænder for – inden for journalistik, kommunikation, medieteknologi, AI og meget mere. Undervejs ringer vi til folk ude i virkeligheden, som arbejder praktisk og kan sætte vores viden i perspektiv, så du på en god halv time får både nye indsigter og brugbare pointer.Vært og tilrettelæggelse: Dan Hansen Tilrettelæggelse og produktion: Rebekka NørumLyddesign: Nina Liv Bendstrup
Comments