DiscoverVarbergs Danmarkshistorier
Varbergs Danmarkshistorier
Claim Ownership

Varbergs Danmarkshistorier

Author: Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

Subscribed: 851Played: 11,300
Share

Description

I Varbergs Danmarkshistorier fortæller vi nogle af de mest fascinerende historier fra danmarkshistorien, som du skal høre for at forstå det samfund, du lever i i dag. Spoler vi tiden tilbage, er der nemlig mennesker, dramaer, konflikter og katastrofer, der ligner os og nu. Sammen med nogle af landets dygtigste historikere og arkæologer dykker museumsinspektør Jeanette Varberg ned i historier, som giver dig ny forståelse og nye perspektiver – og ikke mindst en gribende historie om vores forfædres liv. Så sæt dig godt til rette, lad Netflix gå i dvaletilstand og lad historien gøre resten.

Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør, Nationalmuseet. Tilrettelægger: Nikolai Sørensen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus.
39 Episodes
Reverse
Med sin far, Valdemar Atterdag, ved armen bevæger Margrete sig ned ad kirkegulvet. Hun er nervøs og spændt. Hvert skridt fører hende tættere på hendes skæbne. Hun når frem til alteret og ser forsigtigt op på sin brudgom kong Håkon, og han ser ned på hende. Håkon er 22 år gammel, og Margrete er 10. Og om lidt siger de ja til hinanden for altid. I dag skal vi til senmiddelalderen og høre om Margrete; et ungt menneske, der giftes væk som en brik i de voksnes magtspil. Men barnebruden Margrete ser ikke passivt til - få år senere er det hende, der sætter dagsordenen i Norden.Vært: Jeanette Varberg, Museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Poul Grinder-Hansen, Seniorforsker på Nationalmuseet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  
Det 37 meter lange krigsskib skærer sig gennem bølgerne. Ved forstavnen står en ung mand og skuer ud over bølgerne. Hans navn er Knud, og han er 20 år gammel. Skibet er pilespidsen af Knuds enorme flåde, som har kurs lige mod den engelske kyst. Det er sensommer i år 1015. Knud ved hvad der kræves af ham. Han kan mærke ansvaret på sine skuldre. Han ved, hvad han bliver nødt til at gøre, så snart hans fødder rammer den engelske jord. I dag skal vi til den sene vikingetid og høre om Knud; et ungt menneske, der fra barnsben opdrages til en dag at træde i sin fars sted og overtage kongetronen. Kan Knud leve op til forventningerne, når dagen kommer?Vært: Jeanette Varberg, Museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Anne Pedersen, Seniorforsker på Nationalmuseet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  
Et spinkelt solglimt sniger sig ind mellem tremmerne til en dunkel og fugtig fængselscelle i arresten på Nytorv i det indre København. Derinde i mørket sidder en ung kvinde. Hun er 18 år gammel, og hendes navn er Flora. Tvangsarbejdet er hårdt, maden er dårlig; men værst af alt er savnet af hendes kæreste Agnes, som hun intet har hørt fra. Hvordan kunne det gå så galt? Hvad har hun at leve for? Og vil hun nogensinde se sin elskede Agnes igen?   I dag skal vi til 1890’erne og møde Flora og hendes kæreste Agnes. Det er en hård tid at være en ung pige i: Fattigdommen er enorm, det er svært at finde arbejde, og bryder du en smule med samfundets normer, kommer du hurtigt i politiets søgelys. Flora har intet ud over sin stærke kærlighed til Agnes. Lykkes det hende at skabe et liv sammen med Agnes i det barske København, selvom de gang på gang udfordrer samfundets forventninger?Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Rikke Andreassen, Professor på Roskilde Universitet, forfatter til bogen ’De nye kvinder: Kærlighed og queers 1870-1920’. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
En lille robåd sejler gennem Diamond Harbor i det vestlige Bengalen i Indien. Året er 1819 og i båden sidder en lille ranglet dreng ved navn Theodor. Han er 14 år gammel, og han har aldrig før været uden for Danmark. Han er ellevild over hvad hans øjne ser, og han suger det til sig.   Nu skal vi til starten af 1800-tallet. Her vokser Theodor op med fortællinger om livet til søs. Han drømmer om at tage på eventyr og om at finde sin plads i voksenlivet. Her er søfarten en oplagt mulighed, men mange unge løber skrigende væk efter deres første togt. Hvordan vil det gå Theodor, når hans skib letter anker og togtet begynder?Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Benjamin Asmussen, Seniorforsker på Nationalmuseet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  
Den unge pige er fuld af forventning og nervøsitet, som hun går ned ad Strandgade i Frederiksværk med sin kuffert under armen. Hendes navn er Marie Christensen, og hun har fået arbejde som tjenestepige hos en lægefamilie i byen, og her skal hun bo i et år og sørge for husets pligter. Hun drømmer om sit eget værelse, hvor hun kan læse bøger og sy i sin fritid. Men hvad den unge pige ikke ved er, at hendes drømme vil dø i mødet med den barske virkelighed.I 1800-tallet bliver tjenestepigerne betragtet som samfundets stedbørn, de har færre rettigheder end almindelige borgere, og de lever med frygt for fysiske og psykiske overgreb inde bagerst i hjemmet, i mørke, små fugtige kamre.Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Linda Nørgaard Andersen, Vicedirektør på Arbejdermuseet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Et skrig af smerte overdøver alt i et lille mørkt afhøringslokale. Vi er i marts 1945. En mand sidder bundet fast til en stol. Han vrider sig i smerte. Han ryster og er skrækslagen. Foran ham står en lille spinkel mand ved navn Jørgen Sørensen - her er han bare kendt som Lille Jørgen.   I tiden mellem første og anden verdenskrig bevæger nogle politiske grupper sig i en meget voldsom og militant retning. Sådan et miljø træder Lille Jørgen ind i i 1933 som cirka 15-årig. Hvordan udvikler Lille Jørgen sig fra en - på overfladen i hvert fald - almindelig dreng til en radikaliseret nazistisk seriemorder?Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Claus Bundgård Christensen, Historiker og Lektor på Roskilde Universitet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Spotlysene glider hen over dansegulvet og oplyser den unge kvindes ansigt. Hendes blik er stålfast. Hun er fokuseret. I sit hoved gennemgår hun de aftalte trin og kast. Vi er i 1957. Inge-Birthe er sekunder fra at kaste sig ud i VM-finalen i Rock ‘n’ Roll dans med sin faste dansepartner “Gummi Jørn”. I efterkrigstidens Danmark frygter de ældre generationer, at den nye Rock ‘n’ Roll-kultur vil forpurre ungdommen og gøre danske unge til voldsparate dagdrivere. Men i Børge Kisbys dansestudie i Kødbyen kan de unge dyrke Rock ‘n’ Roll i deres fritid. Inge Birthe drømmer om at gøre karriere inden for dansen. Men kan man det som ung kvinde i efterkrigstidens Danmark?Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Rasmus Rosenørn, Museumsinspektør på Danmarks Rockmuseum, Ragnarock. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  
Hun gisper efter vejret, suger luften ind og skriger af smerte. Lyden blander sig med vinden, der rusker i skindhyttens vægge. Omkring hende sidder stammens ældste kvinder og ser ned på hende. Bålets flammer oplyser hendes nøgne krop med den store mave. Barnet er på vej. I dag tager vi tilbage til den sidste del af jægerstenalderen, også kaldet Ertebølletiden, som strækker sig fra 5400 - 4000 år før vores tidsregning. Her vokser en ung pige op i en hård og barsk tilværelse. Hun er 14 år og har et barn i maven. Hvordan vil det gå hende, når barnet kommer?Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Lasse Vilien Sørensen, seniorforsker på Nationalmuseet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
I dag lever vi en stor del af vores liv online på sociale medier. For mange handler livet på sociale medier om at fremstille et helt bestemt billede af sig selv. Måske et billede som ikke altid passer med virkeligheden. I 1700-tallets Danmark levede en konge, som i offentligheden også omgav sig med pomp og pragt og byggede enorme bygningsværker for at fremstille sin status som enevældig hersker. Men indadtil levede han et helt andet liv, som ikke altid passede med det, som han viste sine undersåtter. I dag skal det handle om Christian 6., som var mester i at iscenesætte sig selv, men som samtidigt har fået titlen “Danmarkshistoriens kedeligste konge”. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Emilie Raaholt Christensen, museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet og tidligere historiker på Christiansborg. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.
Året er 1820. På Fyn på Årslev Kirkebakke åbnes en ældgammel grav. Det er ikke hvilken som helst grav. I graven ligger to skeletter. Det ene skelet er begravet med overdådige og eksotiske gaver fra jordens fjerneste egne. Hun er en kvinde. I graven ved siden af kvinden ligger en lille bjergkrystalkugle med indridsningen ABLANAQANALBA. Hvem er denne mystiske kvinde, og hvad bruger hun denne mystiske krystalkugle til? Denne episode handler om magi igennem historien og om mysteriet om den magiske Årslevkvinde.Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Religionssociolog og Lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Morten Warmind.Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis ClaverPodcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.
Omkring år 1800 ankommer en velklædt mand fra Århus til Horsens. Her får hans sig et gevaldigt chok. Under sit ophold besøger han en lokal skole, og blandt de små skolebørn er der flere elever, der har et sort hul midt i ansigtet. Børnene har simpelthen mistet deres næser. Denne episode handler om de epidemier, som vi har glemt, men som alligevel har spillet en afgørende rolle for det sundhedsvæsen, vi har i dag. Du vil høre, om dengang man frygtede koleraen på Sydsjælland, og om dengang borgerne i Horsens tabte deres næser.Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Professor i historie ved Aalborg Universitet Poul Duedahl. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.
Vi danskere har længe gjort os bemærket internationalt på baggrund af vores alkoholkultur, og herhjemme er vores alkoholvaner ofte under heftig debat. Men engang stod det faktisk endnu værre til. Blandt bondestanden i 16- og 1700-tallets Danmark var det ikke ualmindeligt at se både voksne, børn, og selv dyr vælte rundt i en rus af hjemmebrændt spiritus. Denne episode handler den hundrede år lange drukperiode, der senere er blevet kendt som ‘Den Store Nordiske Rus’.Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Museumsinspektør på Odense Bys Museer, Karsten Kjer Michaelsen. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis ClaverPodcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.
Vi har altid kigget op mod stjernerne. Du har nok selv ligget på ryggen på en græsplæne og kigget op på stjernehimlen. Og måske du kender et stjernebillede eller to? Mennesket har altid undret sig over, hvad de lysende prikker har haft af betydning. Vi har søgt svar i himmelen - både spirituelle svar men også praktiske og videnskabelige. Denne episode handler om menneskets helt specielle forhold til stjernerne. Du vil høre historier om alt fra tonstunge sten rejst til ære for himlen, til hvordan mennesket selv er begyndt at rejse mod himlen.Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Astrofysiker Ole Eggers Bjælde. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.
Værten Jeanette får målt sit hoved for at finde ud af, om hun er klog eller kriminel. Der findes nemlig en pseudovidenskab, som blev brugt helt frem til 1940’erne, som gik ud på at måle menneskers personligheder og tilbøjeligheder ud fra formen på deres kranie. En videnskab, der “retfærdiggjorde” racisme og kolonisering. Og hvor absurd det end lyder, vandt denne her “videnskab” stor international anerkendelse i løbet af 1800 og 1900-tallet.Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Professor i historie ved Aalborg universitet Poul Duedahl. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.
I dag er lidt over en tredjedel af Folketingets medlemmer kvinder. Dette er til trods for, at Danmark faktisk var et af de første lande i verden til at give kvinder stemmeret og dermed også mulighed for at blive valgt ind i politik. Denne episode handler om en kvinde, som var ganske vigtig for dansk politik og for kvinders rettigheder. Nina Bang var hovedpersonen bag kvindernes internationale kampdag, og så var hun Danmarks første, kvindelige minister. Nina Bang er i dag blevet et feministisk forbillede på trods af, at hendes vigtigste sag var den socialistiske klassekamp. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Historiker og forfatter Gry Jexen. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.
Virginia Woolf skrev engang at, "kvinden er universets mest omdiskuterede dyr." Og det er slet ikke altid, at kvinder selv har fået lov at være en del af diskussionen. Vi skal ikke langt tilbage før, at det primært var mænd, der havde lov til bare at diskutere offentligt. Faktisk var det en mand, der for små 200 år siden besluttede, at vi skulle begynde at kalde kvinder for “kvinder”. Denne episode handler om forfatterinden af det første, danske, feministiske manifest: Mathilde Fibiger. Og så skal vi høre historien om, hvordan ordet ‘kvinde’ blev et almindeligt ord. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Seniorforsker ved Aarhus Universitet Lone Kølle Martinsen. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver. Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.
Forældreskab, omsorg og opdragelse er, hvis der er mere end én forældre, et samarbejde og et fælles projekt. Sådan er det i ligestillingens navn blevet i dag. Tilbage i historien har forældrerollen aldeles ikke været lige. Gennem tiden har mænd afskyet deres børn, fornægtet dem, tillagt forældrerollen til moderen. Men de er også blevet nægtet forældrerollen og har været udelukket fra fødegangene. Denne episode handler om faren, og hvorfor han historisk set er mindre knyttet til sine børn end moderen. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Psykolog og forfatter Svend Aage Madsen. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.
Denne episode handler om de glemte kvinder i kristendommen, for den tidligste kristendom var i høj grad drevet af kvinder. Og specielt én kvinde trodsede tidens traditioner og blev en vigtig figur for kristendommen. På trods af tidens modstand mod hende og mange forsøg på at slå hende ihjel, var hun en uovervindelig kvinde og apostel. Lyt med og find ud af, hvordan kristendommen i virkeligheden bredte sig i Europa. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Sognepræst, ph.d. og forfatter Marianne Aagaard Skovmand. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.
Der er rekordmange kvinder, der vælger at blive solomødre i dag. Hver gang, der fødes 41 børn i Region Hovedstaden, er et af dem barn af en enlig mor og en såkaldt “uoplyst far”. Det viser tallene fra Danmarks Statistik. Denne episode handler om en skoleinspektør, der var fast besluttet på at blive mor - alene. Hun levede i en tid, hvor det blev anset som decideret umoralsk overhovedet at få den tanke. “Uden ægteskab, ingen børn”, lyder det. Men om det lykkedes dem at kue hende til barnløshed, det kan du høre om i dagens episode om Inger Merete Nordentoft. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Museumsinspektør på Nationalmuseet Mette Byriel-Thygesen. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.
Engang var høje hæle kun for magtfulde mænd. I dag er det kun lige ved at blive socialt accepteret for mænd at gå med høje hæle. Denne episode handler om en tid, hvor kvinder måtte gå i bukser, men mænd ikke måtte gå i kjole. Hvor kvinder måtte dele seng, men mænd ikke måtte danse offentligt sammen. Vi skal tilbage til 1970’erne og til danseaktionen.Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Lektor i historie ved Københavns Universitet Peter Edelberg. Kristian Tofte Petersen og Ole Kongsdal Jensen. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.
loading
Comments