DiscoverVerden ifølge Gram
Verden ifølge Gram
Claim Ownership

Verden ifølge Gram

Author: DR

Subscribed: 3,420Played: 79,571
Share

Description

- udsyn med personlighed og perspektiv.
Vært: Steffen Gram.
23 Episodes
Reverse
Ruslands præsident Vladimir Putin får ikke nogen invitation til et møde med Donald Trump foreløbig. I stedet lægger USA for første gang, siden Trump trådte til, sanktioner på Rusland. Det kommer oven i en række tidligere sanktioner som straf for Ruslands invasion af Ukraine og samtidig med nye europæiske sanktioner. I Rusland stiger inflationen, lønningerne til soldater falder, og nogle steder er der mangel på benzin. Men er der noget, der tyder på, at presset får Rusland til at ville stoppe krigen mod Ukraine foreløbig? Og kan Rusland bedre tåle, at tiden går, end Vesten og Ukraine kan? Deltagere: DR's Rusland- og Ukrainekorrespondent, Matilde Kimer, Lektor i statskundskab ved AU, Rasmus Brun Pedersen og Rusland- og Ukrainekorrespondent for Weekendavisen, Andrey Kazankov. Vært Brita Kvist.
Vil de, eller vil de ikke? Omverdenen ser bekymret på, at USA og Kina er ved at gøre klar til en ny barsk runde i de to landes handelskrig. USA vil bremse Kinas adgang til teknologi som computerchips. Kina har begrænset eksporten af sjældne jordarter, som bruges i alt fra elbiler til våben. Så ender det med strid og skyhøje toldsatser? Og hvad betyder det for parterne - og os andre. Eller er et kompromis stadig muligt? Deltagere: Philip Roin, DR's korrespondent i Kina, seniorforsker i økonomi ved Peterson Institute og Bruegel, Jacob Funk Kirkegaard, og chefstrateg hos Nykredit, Frederik Engholm. Vært: Jakob Vinde Larsen.
Verdensmanden Macron lovede fransk hjælp til Gaza på Trump-topmødet i Ægypten. Den arrogante præsident Macron gav oppositionen i Frankrig skyld for det politiske kaos hjemme. Og kaos er der. fem regeringer på halvandet år. En statsgæld på 114% af BNP. Pensionsordninger ude af trit med virkeligheden. En fransk befolkning, der føler sig svigtet af den politiske klasse. Og en Macron, der frygter for Frankrigs fremtid, hvis Marine le Pen kommer til magten. Så hvor går Frankrig og Macron hen i de kommende dage, uger og måneder? Det endevender vi i Verden ifølge Gram. Deltagere: Kirsten Biering, fhv. ambassadør i Frankrig, nu seniorrådgiver i Tænketanken Europa, Jørn Boisen, Lektor og Ph.D i Fransk på Københavns Universitet og Stephanie Surrugue, international korrespondent for DR. Vært: Steffen Gram.
De kan ikke sidde i samme rum - israelerne og palæstinenserne! To år efter krigen eksploderede i Gaza forhandler de to parter indirekte. Mæglere går fra den ene part til den anden, leverer et budskab, filer måske lidt på det under samtaler og vender så tilbage igen med et svar. Lidt efter lidt krabber de sig nærmere hinanden - måske. Trump har presset begge parter til forhandlingsbordet. Først taler de betingelser for våbenhvile, udlevering af gidsler og stop for bombninger. Så kommer afvikling af Hamas, hvis det står til israelerne og Trump - og så Gazas fremtid. Processen bliver lang og svær - og den endevender vi i Verden ifølge Gram. Deltagere: Hanne Foighel, journalist og forfatter, Anders Jerichow, Mellemøstkorrespondent for Politiken, og Sune Haugbølle, Ph.d. i mellemøststudier. Vært: Steffen Gram.
"Putin slår sig på lårene af grin," siger nogle efter droneaktionerne over Danmark! Næppe! Putins hybrid-krigere ved, hvad Danmark kan og ikke kan, og at hybrid-krigen skal ses i en meget større sammenhæng. Den kiksede i Moldova. Polakkerne vil skyde de næste russiske fly eller droner ned. Statsministeren taler om hybridkrig. Danmark, Tyskland og Frankrig har sendt jagerfly til Baltikum. Men den russiske hybridkrig vil fortsætte. Den skaber frygt og uvished. Sætter sig i folks sind, skaber mistillid til autoriteter og regeringer, satser på ekstreme politiske grupperinger. Så hvad handler hybridkrig om? Hvem og hvordan rammer den? Det analyserer tre af vores førende eksperter i Verden ifølge Gram. Deltagere: Jeanette Serritzlev, Flemming Splidsboel og Yevgeniy Golovchenko. Vært: Steffen Gram.
Sidste chance til FN?

Sidste chance til FN?

2025-09-2455:54

"FN på kunstigt åndedræt", sagde vi i Verden ifølge Gram i 2024. Putins krig rasede i Ukraine. Gaza og Libanon blev bombet, krigen hærgede Sudan, Biden holdt sin sidste tale i FN - og krige og konflikter fortsætter. Så blev Trump præsident. Han kan ikke fordrage FN. Han skærer dybt i USA's bidrag - og trækker USA ud af de FN-organisationer, der ikke er til fordel for USA. Nu har FN's øverste leder Guterres leveret en redningsplan - "Bedre Sammen" - for verdensorganisationen. Han giver medlemmer, små som større, en række redskaber til at redde FN - hvis de kan og vil. Men er det nok? Og hvad vil der ske? Det er Verden ifølge Gram - med Ole Wæver, Bo Lidegaard og Karin Elisabeth Lind. Vært: Steffen Gram.
Mordet på Charlie Kirk for en uge siden var endnu et politisk mord i et amerikansk samfund, hvor frygt, frustrationer og vrede vokser. Endnu et mord i et samfund, hvor politisk vold har hærget i mange årtier. Men der er forskelle på fortiden og nutiden! Der er de sociale mediers magt i samfundet. Der er amerikanernes mistillid til medier, politikere, til institutioner som domstole og Højesteret. Og så er der politiske ledere, der taler had og konflikter op i stedet for at hele sårene. Det er kampen om værdier og identitet, der raser! Hvem er amerikaner? Hvad er en ægte amerikaner? Og hvem skal have lov til at blive amerikaner? Det graver vi ned i, i Verden ifølge Gram! Deltagere: Anne Alling, Suthan Krishnarajan og Kim Bildsøe Lassen. Vært: Steffen Gram.
Trump er forbitret på Putin. Ingen af deres aftaler bliver til noget! Til gengæld bomber Putin Ukraine efter hvert eneste diplomatiske tiltag. Og nu nærmer Trump og EU sig hinanden. De forhandler nye sanktioner mod Rusland - og lande, der hjælper Putin, som Kina og Indien. Europæernes "Koalition af Villige" vil stille sikkerhedsgarantier for Ukraine - med USA som bagstopper. Men virkeligheden er, at forhandlinger om fred stadig ligger ude i fremtiden. Så hvad sker der i Ukraine? Det er Verden ifølge Gram! Deltagere: Matilde Kimer, Christine Nissen og Lone Dencker Wisborg. Vært: Steffen Gram.
DR's historie om tre unavngivne amerikanere på undergravende arbejde i Grønland, sendte dønninger langt ud over Grønland og Rigsfællesskabet. Officielle reaktioner kom prompte i Nuuk og København - og viste, at myndighederne vidste, hvad der foregik, og at man ikke vil finde sig i, at Trump undergraver Rigsfællesskabet. Men bag historien ligger det faktum, at USA for alvor er vågnet op til den russiske trussel i Arktis, at den russiske oprustning er foran USA's og Natos og at klimaforandringer skaber nye strategiske forhold i en region, der hidtil har været skånet for det store militære kapløb. Så hvad sker der i Grønland - og i Arktis? Deltagere: Sara Olsvig, Jon Rahbek-Clemmensen og Martin Breum. Vært: Steffen Gram.
Bag tidens krige og konflikter lurer den store fundamentale konflikt - konkurrencen mellem USA og Kina - mellem Xi og Trump. Trump ser Kina som USA's største sikkerhedspolitiske og økonomiske trussel. Xi vil rejse sit Kina til en supermagt på linje som USA og gøre op med, hvad han ser, som fortidens ydmygelser af Kina. De kæmper om handel og toldsatser, om teknologisk overlegenhed, kontrol med sjældne jordarter og ikke mindst om innovation. Og så lurer risikoen for krig - med afsæt i Taiwan. Og oprustningen galopperer i Asien. Det taler Danmarks to ambassadører - Jesper Møller Sørensen i USA og Michael Starbæk Christensen i Kina - om i studiet i Verden ifølge Gram. Vært: Steffen Gram.
Ukraines Zelinskyj og syv europæiske ledere holdt forhandlingerne om Ukraines fremtid på sporet på topmødet hos Trump. Stemningen var god. Trump blev rost - og han var tilfreds med Zelinskyjs påklædning denne gang. Efter det specielle Trump-Putin-topmøde i Alaska havde frygten bredt sig for, at Trump solgte Ukraine til Putin. Nu er Trump parat til - sammen med europæerne - at yde sikkerhedsgarantier til Ukraine. Men ordlyden er vag - og hvem ved, om Trump står ved sit ord. Hvad kan europæerne levere? Og hvad siger Putin? Deltagere: Lykke Friis, Michael Zilmer-Johns og Vibe Termansen. Vært: Steffen Gram.
Er Ukraine igen underlagt Trumps humørsvingninger? Stoler Trump stadig på Putin? Skal ukrainerne igen betale prisen? Vil Europa igen opleve Trump ignorere sine allierede og skubbe dem ud på sidelinjen? Mens Putin har været strategisk tavs før mødet med Trump i Alaska, har Trump talt om land, der skal udveksles. Men han er tavs om knasterne: sikkerhedsgarantier, krigsskade-erstatninger, krigsforbrydelser og stjålne børn. Trump kalder det "respektfuldt" at invitere Putin til Alaska. Om respekten er gengældt, kan vi kun gisne om. Det endevender vi i Verden ifølge Gram. Deltagere: Valentyna Shapovalova , Flemming Splidsboel og Rasmus Brun Pedersen. Vært: Steffen Gram.
Billeder af udsultede og døende børn viser dagligt krigens umenneskelighed i Gaza. Hjemme og ude vokser protester mod Netanyahu og krigen. Beskyldninger om folkedrab og krigsforbrydelser tager til. Internationalt står Israel mere isoleret end nogensinde! Krav om sanktioner og en to-statsløsning vokser. Men små to år efter Hamas' terrorangreb på Israel ser mange israelere krigen som en overlevelseskamp! Så hvad sker der i Israel? Hvad handler den indre kamp i Israel om? Deltagere: Hanne Foighel, korrespondent, Tel Aviv, Puk Damsgaard, mellemøst-korrespondent, DR, og Sune Haugbølle, professor i mellemøststudier, RUC. Vært: Steffen Gram.
NATO-topmødet i dag bliver kort, præcist og uden falbelader - for ikke at genere Trump. Men de 31 europæiske NATO-medlemmer vil gerne vide: Trækker Trump amerikanske styrker ud af Europa? Og Merz og Macron varsler massiv oprustning. NATO's Rutte varsler 3,5 % af BNP til militær og 1,5 % af BNP til militær infrastruktur. Så alle krydser fingre og håber det bedste, netop hvor Trump, trods valgløfter, har kastet USA ind i endnu en krig i Mellemøsten - for så at forhandle en våbenhvile på plads. Hvordan påvirker det alliance og topmøde? Det er Verden ifølge Gram! Deltagere: Lone Dencker Wisborg - Fhv. Nato-ambassadør, Sten Rynning - Professor i War Studies ved SDU og direktør DIAS, Ole Wæver - Professor og centerleder ved forskningscenter for løsning af internationale konflikter, KU. Vært: Steffen Gram.
Israels angreb på Iran var overvældende. Toppen af Irans militær blev dræbt. Betydelige dele af Irans atomprogram ødelagt. Flere og flere civile bliver dræbt - i både Iran og Israel. Netanyahu angreb lige før nye forhandlinger mellem Trump og Iran - om en atomaftale, der skulle forhindre Iran i at udvikle et potentielt kernevåben! Trump ville forhandle. Men Netanyahu skabte tvivl hos Trump - og angreb. Nu fortsætter krigen - og spørgsmålene står ubesvarede: Overlever det iranske præstestyre? Melder Trump USA ind i krigen? Og når Netanyahu sine mål? Deltagere: Puk Damsgaard, Rasmus Elling og Anders Jerichow. Vært: Steffen Gram.
Præsident Trump har siden indsættelsen skærpet sin konflikt med et Europa, han anser for svagt, for at undertrykke demokratiet og svigte fælles værdier. En konflikt, der kan føre til en transatlantisk separation. Det sker samtidig med, at han sætter nationalgarde og marineinfanteri ind mod demonstranter i Los Angeles, der protesterer mod deportation af illegale indvandrere - mens guvernør Newsom kalder Trumps indsættelse af militæret illegal og en provokation. Så handler det om værdier eller magt for Trump? Deltagere: Steffen Kretz - DRs internationale korrespondent, Sidsel Nyholm - Udlandsredaktør Kristeligt Dagblad, Torsten Jansen - Partner og rådgiver Lead Agency. Vært: Steffen Gram.
Karol Nawrocki er Polens nye præsident - og husk hans navn, for han bliver central politiker i de kommende år i Polen, i EU, og når det handler om Ukraine. Han er konservativ, uden politisk erfaring, mod abort, mod uafhængige domstole, mod Ukraine i NATO og EU-kritisk. Så hvorfor vandt han? Fordi liberale premierminister Tusk ikke har opfyldt sine løfter til vælgerne! Fordi polakkerne fortsat bærer på en tung historie og stærke værdier! Så hvad sker der nu i Polen? Vil Nawrocki blokere demokratisering og gøre samarbejdet med og i EU sværere? Det endevender vi i Verden ifølge Gram! Deltagere: Vibe Termansen - Historiker og journalist med speciale i Polen, Anna Werenberg - Polen-specialist og historiker, Marlene Wind - Professor og leder, center for europæisk politik på Københavns Universitet. Vært: Steffen Gram.
Storbritannien og EU nærmer sig igen hinanden. Fem år efter, at briterne forlod Den Europæiske Union, er de "tilbage i Verden" og i Europa, erklærede premierminister Starmer i sidste uge efter det første britisk-europæiske topmøde siden Brexit. Selv om et flertal af briterne i dag begræder deres lands udtræden af EU, er det ikke fordi, det nu skal være medlem igen, men hvad rummer den første nye aftale om et tættere samarbejde så? Hvordan vil den forme det vigtige forhold mellem briterne og EU i de kommende år, og hvor vil det historiske farvel til Europa i 2020 sætte sine grænser for samarbejdet? Deltagere: Jacob Funk Kirkegaard - Seniorforsker i økonomi ved Peterson Institute i Washington og ved tænketanken Bruegel i Bruxelles, Michael Zilmer-Johns - Danmarks tidl. NATO-ambassadør, Tinne Hjersing Knudsen - Vært på TV Avisen og DR's tidligere korrespondent i Storbritannien. Vært: Steen Nørskov.
Donald Trump overlod mandag Ukraine og Rusland til selv at udarbejde en aftale efter to timers samtale - "for de kender detaljer i forhandlinger, som ingen andre kender til", sagde han! Putins talsmænd sagde, at Trump talte bevæget om de økonomiske muligheder i fremtidens samhandel mellem USA og Rusland. Det bedste man kan sige om udfaldet er, at Trump ikke indgik en aftale, der solgte Ukraine. Men de indtryk Trump efterlader - også efter sin rundrejse i Mellemøsten, sit tilbagetog i toldkrigen med Kina - er mangel på strategi, mangel på politisk substans. Så hvor fører Trumps udenrigspolitik USA - og det globale samfund hen? Det er Verden ifølge Gram! Deltagere: Anders Jerichow, Ulrik Bie og Lone Dencker. Vært: Steffen Gram.
Putin og Zelinskyj ansigt til ansigt i Istanbul! Det ville være historisk! Det sker næppe! For Putin anerkender hverken Zelinskyj eller den ukrainske stat. Og hvem ved, om Putin vil fred? Putin ønsker at gøre Trump tilpas, få EU ud på et sidespor - og fortsætte elimineringen af Ukraine som selvstændig nation. Så det var vigtigt at demonstrere magt med paraden på Den røde Plads og vise sine venner frem for omverdenen - men lykkedes det? Hvor stærk er manden i Kreml? Hvad vil han med Ukraine? Og hvad er prisen? Deltagere: Charlotte Flindt Pedersen, Claus Mathiesen og Flemming Splidsboel. Vært: Steffen Gram.
loading
Comments