Verden til forskel - DIIS podcast

I 2021 trak Vesten sig endegyldigt ud af Afghanistan, og allerede inden vi havde forladt landet var Taleban på vej mod Kabul. I dag er det igen det fundamentalistisk kvindeundertrykkende Taleban, der har magten over landet. Hvordan kunne det ske efter 20 års krig og en massiv international indsats, som skulle forhindre lige præcis det? Det har et hold forskere siden 2021 arbejdet på af finde svar på. Forskergruppen har været ledet af seniorforsker Mona Kanwal Sheikh. I denne podcast fremlægger hun deres resultater og forklarer, hvordan de gennem to års grundig kulegravning af forskningslitteratur, erfaringsopsamlinger og amerikanske arkiver, er kommet frem til et svar på det spørgsmål et bredt flertal i Folketinget stillede dem i november 2021: Hvorfor genvandt Taleban magten i Afghanistan? Medvirkende: seniorforsker og forskningsleder Mona Kanwal Sheikh Tilrettelæggelse og klip: Marie Barse & Anne Blaabjerg Nielsen Vært: Marie Barse

Trump har flere gange sagt, at han vil afslutte krigen på en dag. Hvordan vil han gøre det? Og hvad vil det i så fald koste Ukraine? Valget af amerikansk præsident vil få enorm betydning for krigen i Ukraine. Med en samlet våbenbistand på 50 milliarder dollars er USA det land, der har givet mest til Ukraine. Samtidig er det USA, der koordinerer bistanden og afgør, hvordan våbnene må bruges af Ukraine. Dermed vil USA’s tilgang til krigen også være afgørende for udfaldet. Kamala Harris vil med stor sandsynlighed videreføre Joe Bidens Ukraine-politik, men vil også skulle forholde sig til dalende opbakning i befolkningen til USA’s fortsatte støtte. Omvendt kan vi med Trump forvente en ganske anden tilgang. I denne podcast tegner seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fire scenarier for, hvordan USA’s tilgang til Ukraine kan se du efter valget 5. november. Vi har lånt klip fra Channel 4 News og Reuters Medvirkende: Seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse

Uanset hvem der vinder valget i USA, vil den intense konkurrence med Kina fortsætte. Kina er den eneste supermagt, der er stærk nok til at udfordre USA og den verdensorden, amerikanerne har forsøgt at bygge op siden 2. Verdenskrig. Og det vil de amerikanske ledere gøre næsten alt for at undgå. Alligevel vil der være kæmpe forskel på, hvordan forholdet til Kina kan udvikle sig, alt efter om Kamala Harris eller Donald Trump sætter sig for bordenden i Det Hvide Hus efter den 5. november. I denne podcast tegner vi tre scenarier – fra stærk rivalisering til decideret kold krigslignende tilstande. Vi har lånt klip fra Reuter og Bloomberg Originals. Medvirkende: seniorforsker Andreas Bøje Forsby Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

I juni 2023 holder FNs Sikkerhedsråd et møde med ét punkt på dagsordenen. Situationen i Mali. Det er ti år siden FN sendte en mission til landet. Den nuværende leder af missionen kommer med sin redegørelse. Bagefter giver forskellige medlemslande deres besyv med. Til sidst får den maliske udenrigsminister Abdoulaye Diop ordet og lader bomben falde: MINUSMA, som missionen hedder, har slået fejl. Og ikke nok med det; den er blevet en del af problemet ved at give næring til spændinger i de maliske lokalsamfund. Siger han. To uger senere beslutter Sikkerhedsrådet at lukke missionen i Mali, og FN’s fredsmissioner står endnu engang ved en skillevej. Det her er andet afsnit i serien om FN’s fredsmissioner. Sidst forlod vi de blå hjelme i tiden lige efter 11. september, hvor troen på at fred, demokrati og menneskerettigheder kunne udbredes med fredelige midler, havde lidt et alvorligt knæk. Denne gang undersøger vi sammen med seniorforsker Peter Albrecht, hvad der skete de næste 20 år, og hvor det efterlader os i dag. Medvirkende: Seniorforsker Peter Albrecht Vært, tilrettelæggelse, klip og lyd: Anne Blaabjerg Vi har brugt klip fra FN, France 24 English, Al Jazeera English, Channel 4 News og Pixabay

I 1948 sendte FN sin første militære fredsstyrke afsted til Palæstina i den første arabisk-israelske krig.   76 år og mere end 70 missioner senere er appetitten på FNs fredsmissioner på et lavpunkt, og flere kalder på en gentænkning af FNs fredsmissioner i det hele taget. Det gælder blandt andet Danmark, når vi får en plads i FNs Sikkerhedsråd.   Men hvad skete der med de FN-missioner, der blev sat i verden for at bevare freden, men som siden har slået sig gevaldigt i mødet med den moderne tids konflikter? Og hvad skal der ske med fredsmissionerne i fremtiden? Hvis de da overhovedet har en fremtid.   Det undersøger vi i selskab med seniorforsker Peter Albrecht i de næste to afsnit af ”Verden til forskel.”   Vi har lånt klip fra DR og Youtube til denne episode.   Medvirkende: Peter Albrecht Vært, tilrettelæggelse, klip og lyd: Anne Blaabjerg

Krig og konflikt optager mere og mere plads både i vores bevidsthed og i Danmarks finanslov. Oprustningen i fuld gang i vores del af verden. Vi åbner nedlagte våbenfabrikker, planlægger udvidelse af værnepligten og forsøger at indkøbe våbensystemer, som kan leveres så hurtigt som muligt. Alt sammen for at beskytte os selv og vores allierede mod krig. Hvordan kan oprustning bidrage til fred? Hvad siger forskningen om, hvad der skal til for at vinde freden? Og hvilke ofre kræver fred, hvis den skal vindes med andre midler end våben? Det spørger vi om i denne udgave af Verden til Forskel. Medvirkende: seniorforsker Ulrik Pram Gad & seniorforsker Mona Kanwal Sheikh Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

2. april overdrog Senegals siddende præsident magten til oppositionskandidaten Bassirou Diomaye Faye, som blev valgt ved en folkeafstemning. Mange havde frygtet, at valget ville ende med kup eller med at blive helt aflyst, fordi den siddende franskstøttede præsident ikke ville overdrage magten. Men Senegal fastholdt sit demokrati og har for første gang, siden Frankrig forlod landet i 1960 valgt en præsident, som ønsker et endegyldigt opgør med fransk indflydelse. Dermed er Senegals nye demokratisk valgte præsident på linje med kuplederne i nabolandene, der på samme måde vil gøre op med fransk koloniarv. Hvad handler den store modstand mod Frankrig om? Hvilket Afrika drømmer de vestafrikanske ledere om? Og hvad vil det betyde for Europas samarbejde med landene i Afrika? Det taler vi om i denne udgave af Verden til forskel. Medvirkende: ph.d.-studerende Gerd Kieffer-Døssing Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse Vi har lånt klip fra: Reuters, BBC News & FRANCE 24

Tech for good is a relatively new movement where companies develop technological solutions to take on big societal or environmental problems. They do this to improve their image in the eyes of their consumers but also under the notion that making a profit and doing social good is not necessarily mutually exclusive. But is that last part true? What happens when private companies become the drivers of social change? That is the question we are asking in this DIIS podcast, when we travel to Brazil and Paraguay to learn how so-called fintech companies have given poor people access to credit cards and life insurances that were once unobtainable to them. All they must do is give up extensive amounts of very private data about spending patterns and family relations. Guests: Caroline Schuster, Associate Professor in economic anthropology at the National University of Australia, Marie Kolling, Senior Researcher at DIIS. Manuschript, host and editing: Anne Blaabjerg Nielsen We have used clips from: Nubank and CGTN America

Pirateri i Guinea-bugten er faldet betragteligt siden det var på sit højeste i 2020. Det er imidlertid ikke udtryk for, at den lokale befolkning har fået bedre levevilkår. De mange fiskere i området kan se ind i en fremtid, hvor klimaforandringerne alene vil reducere de ghanesiske fiskeres fangster med 25 procent frem mod 2050. Dertil kommer udenlandske trawleres enorme ulovlige fiskeri, der suger havet for fisk. Resultatet er stigende fattigdom, nye former for kriminalitet til søs og et generelt boost til den uofficielle del af økonomien. Alt sammen noget, der er med til at underminere indsatserne mod pirateri, som blandt andre Danmark har været stærkt engageret i på grund af vores omfattende involvering i shipping. Seniorforsker Hans Lucht har igennem en årrække lavet omfattende feltarbejde i området omkring Guinea-bugten. I denne podcast beskriver han, hvordan den lokale befolkning prøver at imødegå udviklingen og hvad det har af konsekvenser for både deres eget liv og miljøet omkring dem.

Tallene om Tyskland taler deres klare sprog. Tyskland er med godt 80 millioner indbyggere Europas mest befolkningsrige land. Det er verdens tredjestørste eksportør, fjerdestørste økonomi og syvendestørste forbruger af energi. Tyskland er også på en europæisk andenplads i forhold til at have flest ambassader rundt omkring i verden. Og endelig er Tyskland også hjemsted for en af verdens mest avancerede forsvarsindustrier. Tyskland har med andre ord alle forudsætninger for at være lidt af en udenrigspolitisk superspiller. Men… Tyskland er kun netop i top-25 af verdens militært mest slagkraftige lande. Det tyske forbundsværn mønstrer kun verdens 36. største militær målt i antal væbnede styrker. Tyskland er ikke permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd og har ingen atomvåben eller sågar hangarskibe. Tyskland har i årtier spillet en både defensiv og ofte nølende rolle på den udenrigspolitiske scene. Men det skal være fortid, hvis det står til den nuværende tyske regering under ledelse af Olaf Scholz. Derfor er Tyskland i gang med en større udenrigspolitisk transition, der både handler om sikkerhed, militær formåen og økonomiske partnerskaber. Denne zeitenwende har analytiker Kim B. Olsen netop beskrevet i en ny rapport, som vi dykker ned i i denne udgave af Verden til Forskel. For hvor stor en udenrigspolitisk revolution er det egentlig, Tyskland er i gang med, og hvad får den af konsekvenser for blandt andre Danmark?

Med Paris-aftalen i 2015 blev verdens lande enige om, at de rige lande skal betale 100 milliarder dollars om året til klimatilpasning og grøn omstilling i verdens fattigste lande. I 2020 var vi oppe på at betale 83 mia. Men pengene bliver taget fra eksisterende bistand eller givet som lån. Vi låner simpelthen verdens fattigste lande penge til at håndtere de klimaforandringer, som er skabt af de rige lande. Af de penge som faktisk når frem, er det forsvindende lidt, der bliver brugt ude i lokalsamfundene, hvor tørken og oversvømmelserne rammer. Det viser ny forskning. Medvirkende: Esbern Friis-Hansen Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

After the Second World War Sine Plambech’s grandfather was unemployed mason. He saw an ad in the newspaper that a big American company was looking for labor in their cobber mine in Northern Rhodesia. So he and his family decided to try their luck in Africa. He brought his wife and two 2- and 13-year-old sons with him to Africa and lived and worked there for nine years. His hard work in the cobber mine made it possible for the family to save up enough money to buy a small, terraced house near Copenhagen. In 2013 Vivian Lyenemwgumena kissed her two 2- and 3-year-old boys goodbye and started her trip from Nigeria towards Europe. She crossed the Sahara Desert in a truck, she worked in a brothel in Libya for two years and then nine months pregnant she crossed the Mediterranean in an overfilled boat. The trip from Nigeria to Europe took almost three years and could easily have costed her her life. Vivian is one of the many Nigerian women that feel forced to leave their children to be able to secure them a better future. In this podcast we talk about how Vivian’s and Sine’s stories though very different are rooted in the same global inequalities and colonial legacies. Experts: Senior researcher Sine Plambech & Vivian Lyenemwgumena Host, editing and manuscript: Marie Barse

Den 29. oktober fylder Tyrkiet 100 år, og det er en begivenhed som blandt andre Tyrkiets præsident Erdogan ser frem til at fejre. De sidste tyve år har han siddet tungt på magten i Tyrkiet og undervejs har han med politisk snilde og/eller opportunisme, alt efter hvordan man ser på det, skiftevis placeret Tyrkiet mellem Vesten og Østen, islamisme og nationalisme, reformer og konservatisme. Tyrkiets nu snart 100-årige historie spiller en stor men ofte misforstået rolle for, hvordan vi skal forstå Erdogans Tyrkiet i dag. Tyrkiets syn på Vesten er dybt påvirket af landets historie. Men det gælder også landets forhold til for eksempel Rusland og også til resten af Tyrkiets nærområde. Ifølge senioranalytiker Jakob Lindgaard er vores forestilling om Tyrkiet præget af tre myter eller måske ligefrem misforståelser. I denne podcast prøver vi at rede trådene ud i disse myter om Tyrkiet af i dag og så giver vi et bud på, hvor Tyrkiet er på vej hen de næste fem, ti eller måske endda 100 år.

Free Association is a UN recognized way of decolonizing and a model of independence that Greenland has been investigating since the early 1990ies. In Greenland’s draft constitution presented in April Free Association is discussed as one way of organizing a future sovereignty. Today just five former colonies have a Free Association agreement. Cook Islands and the Marshall Islands are two of those five. In this podcast we talk about their experience with Free Association, which pros, and cons such an association can entail, and what Greenland and Denmark can learn from that. Researchers: Miriam Cullen associate professor University of Copenhagen and guest researcher Ilisimatusarfik & Rens van Munster senior researcher at DIIS. Manuscript, host, editing: Marie Barse

Forholdet mellem Grønland og Danmark er kompliceret. Et flertal i Grønland ønsker selvstændighed, men endnu flere er enige om, at selvstændighed ikke må gå ud over velfærden. Derfor har Grønland siden 1990’erne afsøgt mulighederne for at indgå en såkaldt free association-aftale for eksempel med Danmark. Sådan en aftale er blevet set som en vej til at gøre Grønland selvstændigt og samtidig sikre økonomien og velfærden. Hvorfor er ønsket om selvstændighed så stærkt i Grønland? Hvorfor diskuterer man free association i dag og ikke i 1953, da Grønland officielt blev afkoloniseret? Og hvad kan selvstændighed gennem free association betyde for Grønland og forholdet til Danmark? Det taler vi om i denne podcast. Medvirkende: Ulrik Pram Gad seniorforsker på DIIS & Qivioq Løvstrøm studieadjunkt på Grønlands Universitet Ilisimatusarfik. Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

In the last two decades China has undergone major development. From being a poor country producing low value factory products to a leading power when it comes to some of the most advanced technologies in the world. This development gradually made China feel like a threat to the United States, and in 2018 the Trump-administration initiated the first sanctions against Chinese technology by prohibiting US agencies from using any services from the Chinese tele giant Huawei. And since 2020 export of so-called semi-conductor chips to China from the US has been increasingly subject to restrictions. The aim is to slow China’s technological development especially in defense technology and artificial intelligence. This has been know as the tech-war. We often hear about this tech-war from a Western perspective but how is it understood and dealt with from China’s side? That’s the subject of this podcast. Researcher: Yang Jiang, senior researcher and specialised in China's political economy. Host, editing and manuscript: Marie Barse

Afbrændinger af koranen foran ambassader i Danmark og Sverige har skabt vrede i flere muslimske lande. Vi står igen midt i en strid om krænkelse af religiøse følelser, som danske politikere skal forsøge at håndtere. Mange har spurgt, om det vil udvikle sig til en ny muhammedkrise her 18 år efter, Jyllands-Posten trykte 12 satiriske tegninger af muslimernes profet Muhammed, som udløste voldsomme demonstrationer i muslimske lande og decideret diplomatisk strid mellem Danmark og en række lande i Mellemøsten. Samtidig er det i denne måned et år siden, forfatteren Salman Rushdie blev stukket ned af en ung muslimsk mand, mere end 33 år efter Irans leder udstedte en Fatwa mod ham. Men handler de her konflikter kun om religiøse følelser på den ene side og vestlige demokratiske landes forsvar for ytringsfrihed på den anden? Eller handler konflikterne og forskellige landes reaktioner på dem i lige så høj grad om magt og politik? Det mener seniorforsker Lars Erslev Andersen. Medvirkende: Seniorforsker Lars Erslev Andersen Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse Vi har lånt lydklip fra DR

Oil was discovered in Nigeria in the Niger delta in 1956 and it’s now Nigeria’s main source of export. Nigeria is world’s 15th largest oil producer just a little behind a country like Norway which is number 13. At the same time Nigeria is one of the poorest countries in the world. In this episode we talk about oil and oil theft in the Niger delta. We discuss why this extremely valuable resource has not made Nigeria a wealthy country. We hear more about how oil theft constitutes a local economy in some of the impoverished communities in the Niger delta. And how some of those communities feel that by steeling and refining oil they finally get a share in a resource that was theirs all along. Researcher: Ester Egele-Godswill, PhD-student University of Edinburg Host, editing, manuscript: Marie Barse

Since the end of colonialism Africa has struggled with conflicts and wars over land and natural resources. The countries in Africa share a common history of brutal colonialism and extraction of natural resources to benefit other countries and populations than the African ones. And this history might still play an important part in the conflicts today. In this podcast we’ll draw some historical lines to get a better understanding why Africa is one of the richest continent in natural resources but at the same time the poorest continent in the world. Researchers: Dzodzit Tsikata, distinguished research professor at the Department of Development Studies at the University of London Kwesi Aning, director of academic affairs at the Kofi Annan Peace Research Center in Ghana. Host, editing and manuscript: Marie Barse

Vores idé om demokratiske, sekulariserede samfund som topmålet af udvikling slår revner i disse år. I dag er en række filosoffer og forskere inden for politisk teori nemlig begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om sekularisering nødvendigvis er en forudsætning for modernitet. Om vi i virkeligheden er så sekulariserede, som vi tror her i Vesten. Og om fundamentalisme og religiøs fanatisme i Mellemøsten virkelig er et udslag af manglende sekularisering eller det præcis modsatte: Et resultat af en påtvungen sekularisering som blev brugt under kolonitiden til politisk kontrol for at undertrykke og undergrave traditionelle og religiøse institutioner. Medvirkende: Seniorforsker Saer El-Jaichi og seniorforsker Lars Erslev Andersen. Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse