Verden til forskel - DIIS podcast

Mediebilledet er under forandring: Algoritmer, nye platforme og syntetiske tekster ændrer vores måde at møde virkeligheden på – og gør det sværere at skelne mellem sandhed og manipulation. Flemming Splidsboel taler med Janni Møller Hartley, professor i journalistik ved Roskilde Universitet om, hvordan det danske og internationale mediebillede er forandret – og om de mange måder, medierne er blevet en slagmark i informationskrigen. Hør, hvordan digitale aktører udnytter mediernes svagheder, og om hvorfor journalistikkens rolle som demokratiets filter ikke længere kan tages for givet. Troværdighed og teknologi hænger uløseligt sammen, når kampen om sandheden raser. DE F*CKER MED VORES HJERNER er en serie i 6 afsnit om desinformation i en verden, hvor viden er blevet til våben. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, undersøger sammen med en række eksperter, hvordan manipulation rammer os – fra internationale konflikter til vores sociale mediefeed derhjemme. Hvem står bag? Hvad gør os sårbare? Og hvordan bliver vi bedre rustet til at håndtere det? Produceret med støtte fra Carlsbergfondet af Pretty Clear Science Communication. Musik og post-produktion af William Zinckernagel.

Hvordan kan vores hjerner være så avancerede – og samtidig så lette at manipulere? Hjernen belønner os, når vi bliver vrede, og søger konstant anerkendelse fra flokken – præcis de mekanismer, som kan udnyttes af dem, der vil splitte og manipulere. Flemming Splidsboel spørger videnskabsjournalist Charlotte Koldbye – som er forfatter til flere bøger om hjernen – hvorfor vi er biologisk sårbare over for manipulation, og hvordan hjernens fejl og belønningssystemer gør os til oplagte mål. Få forklaringen på, hvorfor vrede mobiliserer stærkere end positive følelser, og forstå, hvorfor algoritmer og den menneskelige hjerne er så farlig en cocktail. Og hør hvordan dagdrømme og kedsomhed kan beskytte mod manipulation – og hvorfor ingen af os kan sige os helt fri fra at være påvirkelige. DE F*CKER MED VORES HJERNER er en serie i 6 afsnit om desinformation i en verden, hvor viden er blevet til våben. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, undersøger sammen med en række eksperter, hvordan manipulation rammer os – fra internationale konflikter til vores sociale mediefeed derhjemme. Hvem står bag? Hvad gør os sårbare? Og hvordan bliver vi bedre rustet til at håndtere det? Produceret med støtte fra Carlsbergfondet af Pretty Clear Science Communication. Musik og post-produktion af William Zinckernagel.

I slutningen af juni mødes NATO’s stats- og regeringschefer i Haag til forsvarsalliancens årlige topmøde. I årtier har NATO udgjort en sikkerhedspolitisk søjle, men med fortsat krig i Ukraine, krig i Mellemøsten og et presset forhold mellem Trump og USA’s allierede i Europa, lader alt til at være oppe i luften. Én ting kan vi dog formentlig regne med: De kommende år vil USA trække mange af sine militære styrker ud af Europa for at fokusere på Kina og Stillehavet. Derfor forsøger DIIS i dette afsnit at svare på, hvad der ligger fast i Trumps og USA’s udenrigspolitik i forhold til NATO, og om NATO kan spille en rolle i styrkeprøven mellem Amerika og Kina. Links: - Policy Brief af Rasmus Sinding Søndergaard: 'Fire bud på Trumps opgør med NATO': https://www.diis.dk/node/27628 - Policy Brief af Andreas Bøje Forsby: 'Kan Kinas trusler mod Taiwan puste nyt liv i et hensygnende NATO?': https://www.diis.dk/node/27706 Gæster: Rasmus Sinding Søndergaard og Andreas Bøje Forsby. Vært og tilrettelægger: Anders Højer Rømeling

Danmarks regering lover historiske investeringer i forsvaret, og pengene skal ikke kun bruges på at reparere nedslidte soldaterbarakker og ammunitionslagre. Danmark skal også være et forsvarsteknologisk foregangsland med droner, kunstig intelligens, kvanteteknologi og cyber. Vi skal med andre ord både købe mere men også producere mere. Logikken synes klar: Med et stærk forsvar kan vi afskrække vores fjender, forhindre konflikter i at eskalere – og ikke mindst stille USA tilfreds. Men forskning viser også, at de store fremskridt inden for våbenteknologi kan skabe nye farer, som kan undergrave den sikkerhed, vi ellers alle sammen efterspørger.Så hvad sker der, når vi sætter turbo på en branche, der historisk set har været gennemreguleret? Hvad er prisen, når vores statsminister siger køb, køb, køb? Det spørgsmål skal vi prøve at svare på i dette afsnit af Verden til forskel – denne gang i selskab med Trine Rosengren Pejstrup, der er phd på DIIS, hvor hun forsker i forsvars- og sikkerhedspolitik. Gæst: Trine Rosengren Pejstrup Tilrettelæggelse og vært: Anne Blaabjerg Vi har lånt klip fra TV2 og Folketinget.

Vesten, som vi kender den er i opløsning. USA er i færd med at vende ryggen til sin gamle ven, Europa, med handelskrig og trusler om at gøre Grønland amerikansk. Og europæerne kan ikke længere regne med at ligge i ly af amerikanske militære vinger. Vi skal forberede os på en ny verdensorden, bliver der sagt, og konsekvenserne kan ikke underdrives, men hvad er det for en verdensorden, vi siger farvel til og hvor er vi på vej hen? Det kan vi ifølge Lars Erslev Andersen kun forstå ved at forstå USA og de myter, der har styret landets engagement i verden de sidste 80 år. Vært: Anne Blaabjerg Gæst: Lars Erslev Andersen Tilrettelæggelse og klip: Anne Blaabjerg Vi har lånt klip fra U.S. Department of State og Youtube.

”Giv mig dine trætte, sultende masser, der længes efter at trække vejret i frihed.” Sådan lyder de berømte ord, der er indgraveret på Frihedsgudinden i New York. Ordene stammer fra et digt af den amerikanske jødiske poet Emma Lazarus. Sætningen refererer til de immigranter, der kom til USA i løbet af 1800-tallet. Mange gennem New Yorks havn. Og ikke mindst jødiske flygtninge, på flugt fra russisk forfølgelse.USA var det forjættede hjemland for de forfulgte, der med Guds velsignelse skulle skabe det bedste samfund i verden. En af grundpillerne i den amerikanske mytologi. Men også en myte, der er fundamentet for et andet, meget mindre land, langt derfra, der erklærer sin uafhængighed mange år senere - nemlig Israel. Og det faktum, at de to lande på den måde kan spejle sig i hinandens allerinderste ideologi, kan faktisk være med til at forklare hvorfor USA og Israel er så sammenfiltrede i dag. I Verden til forskel undersøger vi denne gang USA’s historisk tætte forhold til Israel. For hvordan kan det være at et land, der ligger mere end 9000 kilometer væk fra Washington kan spille så vigtig en rolle for et USA, der sætter sig selv først? Vi har lånt klip fra: SABC News, Al Jazeera og Youtube Vært: Anne Blaabjerg Gæst: Lars Erslev Andersen Tilrettelæggelse og klip: Marie Barse og Anne Blaabjerg

”I holder øje med grænserne, vi holder øje med jer,” står der på bannere i et boligkvarter i Dakar i Senegal. De hænger side om side med bannere, der oplister migrantdødsfald, som kan forbindes med EU’s stadig mere restriktive grænsepolitik. EU arbejder på at bremse irregulær migration til Europa fra Afrika. Både ved at styrke kontrollen omkring Europas ydre grænser men også ved at lave aftaler med lande uden for EU om at stoppe migration. I denne udgave af Verden til forskel gør vi i selskab med seniorforskere Ida Marie Vammen og Hans Lucht status på, hvordan EU’s migrationspolitik så egentlig har virket, og hvordan EU’s tiltag påvirker de lande, som man godt vil forhindre migration fra. Vært og tilrettelæggelse: Marie Barse Klip: Marie Barse og Anne Blaabjerg Nielsen Gæster: Ida Marie Vammen og Hans Lucht Vi har brugt lydoptagelser fra Ida Marie Vammens feltarbejde i Senegal og klip fra informationskampagner på Youtube blandt andet den EU-finansierede ”Tekki fii” -kampagne.

Det skulle være en del af Ghanas uafhængighedskamp, og i dag, 64 år efter Ghana sendte sine første soldater på en FN-mission, trækker missionerne lange spor inden for landets grænser. På godt og ondt. I tredje afsnit af DIIS’ serie om FN’s fredsmissioner zoomer vi ind på det afrikanske kontinent og en af verdens allerstørste bidragsydere til missionerne – Ghana. Flere og flere afrikanske lande, taler nemlig for, at konflikter på det afrikanske kontinent skal løses af afrikanske lande. Men vi skal også tale om, hvordan det påvirker et land at sende så mange tropper ud for at løse andre landes problemer? For forskning har vist, at når man rejser ud for at bevare eller skabe fred i andre lande, så kan det faktisk ende med at øge usikkerheden hjemme. Vi har brugt historiske klip hentet fra YouTube og fra FN. Gæst: Seniorforsker på DIIS, Peter Albrecht Vært, tilrettelæggelse, klip og lyd: Anne Blaabjerg

Marie Kolling er seniorforsker og antropolog og forsker i gæld. I august måned var hun på feltarbejde i Brasilien de to millionbyer São Paulo og Salvador på Brasiliens østkyst. I Salvador er Marie Kolling kommet i et bestemt område i udkanten af byen med jævne mellemrum siden 2013. På de 11 år har en international dagsorden om finansiel inklusion af fattige mennesker vundet genklang i hele verden. Store internationale organisationer som Verdensbanken, IMF og FN bakker op om den dagsorden, og den har også vundet indpas i Brasilien. I samme periode er der sket en kæmpe udvikling i gælden blandt de kvinder, Marie Kolling har fulgt i alle årene. Medvirkende: Seniorforsker Marie Kolling Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse Klip og lyddesign: Peter Krogh Andersen

I 2021 trak Vesten sig endegyldigt ud af Afghanistan, og allerede inden vi havde forladt landet var Taleban på vej mod Kabul. I dag er det igen det fundamentalistisk kvindeundertrykkende Taleban, der har magten over landet. Hvordan kunne det ske efter 20 års krig og en massiv international indsats, som skulle forhindre lige præcis det? Det har et hold forskere siden 2021 arbejdet på af finde svar på. Forskergruppen har været ledet af seniorforsker Mona Kanwal Sheikh. I denne podcast fremlægger hun deres resultater og forklarer, hvordan de gennem to års grundig kulegravning af forskningslitteratur, erfaringsopsamlinger og amerikanske arkiver, er kommet frem til et svar på det spørgsmål et bredt flertal i Folketinget stillede dem i november 2021: Hvorfor genvandt Taleban magten i Afghanistan? Medvirkende: seniorforsker og forskningsleder Mona Kanwal Sheikh Tilrettelæggelse og klip: Marie Barse & Anne Blaabjerg Nielsen Vært: Marie Barse

Trump har flere gange sagt, at han vil afslutte krigen på en dag. Hvordan vil han gøre det? Og hvad vil det i så fald koste Ukraine? Valget af amerikansk præsident vil få enorm betydning for krigen i Ukraine. Med en samlet våbenbistand på 50 milliarder dollars er USA det land, der har givet mest til Ukraine. Samtidig er det USA, der koordinerer bistanden og afgør, hvordan våbnene må bruges af Ukraine. Dermed vil USA’s tilgang til krigen også være afgørende for udfaldet. Kamala Harris vil med stor sandsynlighed videreføre Joe Bidens Ukraine-politik, men vil også skulle forholde sig til dalende opbakning i befolkningen til USA’s fortsatte støtte. Omvendt kan vi med Trump forvente en ganske anden tilgang. I denne podcast tegner seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fire scenarier for, hvordan USA’s tilgang til Ukraine kan se du efter valget 5. november. Vi har lånt klip fra Channel 4 News og Reuters Medvirkende: Seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse

Uanset hvem der vinder valget i USA, vil den intense konkurrence med Kina fortsætte. Kina er den eneste supermagt, der er stærk nok til at udfordre USA og den verdensorden, amerikanerne har forsøgt at bygge op siden 2. Verdenskrig. Og det vil de amerikanske ledere gøre næsten alt for at undgå. Alligevel vil der være kæmpe forskel på, hvordan forholdet til Kina kan udvikle sig, alt efter om Kamala Harris eller Donald Trump sætter sig for bordenden i Det Hvide Hus efter den 5. november. I denne podcast tegner vi tre scenarier – fra stærk rivalisering til decideret kold krigslignende tilstande. Vi har lånt klip fra Reuter og Bloomberg Originals. Medvirkende: seniorforsker Andreas Bøje Forsby Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

I juni 2023 holder FNs Sikkerhedsråd et møde med ét punkt på dagsordenen. Situationen i Mali. Det er ti år siden FN sendte en mission til landet. Den nuværende leder af missionen kommer med sin redegørelse. Bagefter giver forskellige medlemslande deres besyv med. Til sidst får den maliske udenrigsminister Abdoulaye Diop ordet og lader bomben falde: MINUSMA, som missionen hedder, har slået fejl. Og ikke nok med det; den er blevet en del af problemet ved at give næring til spændinger i de maliske lokalsamfund. Siger han. To uger senere beslutter Sikkerhedsrådet at lukke missionen i Mali, og FN’s fredsmissioner står endnu engang ved en skillevej. Det her er andet afsnit i serien om FN’s fredsmissioner. Sidst forlod vi de blå hjelme i tiden lige efter 11. september, hvor troen på at fred, demokrati og menneskerettigheder kunne udbredes med fredelige midler, havde lidt et alvorligt knæk. Denne gang undersøger vi sammen med seniorforsker Peter Albrecht, hvad der skete de næste 20 år, og hvor det efterlader os i dag. Medvirkende: Seniorforsker Peter Albrecht Vært, tilrettelæggelse, klip og lyd: Anne Blaabjerg Vi har brugt klip fra FN, France 24 English, Al Jazeera English, Channel 4 News og Pixabay

I 1948 sendte FN sin første militære fredsstyrke afsted til Palæstina i den første arabisk-israelske krig.   76 år og mere end 70 missioner senere er appetitten på FNs fredsmissioner på et lavpunkt, og flere kalder på en gentænkning af FNs fredsmissioner i det hele taget. Det gælder blandt andet Danmark, når vi får en plads i FNs Sikkerhedsråd.   Men hvad skete der med de FN-missioner, der blev sat i verden for at bevare freden, men som siden har slået sig gevaldigt i mødet med den moderne tids konflikter? Og hvad skal der ske med fredsmissionerne i fremtiden? Hvis de da overhovedet har en fremtid.   Det undersøger vi i selskab med seniorforsker Peter Albrecht i de næste to afsnit af ”Verden til forskel.”   Vi har lånt klip fra DR og Youtube til denne episode.   Medvirkende: Peter Albrecht Vært, tilrettelæggelse, klip og lyd: Anne Blaabjerg

Krig og konflikt optager mere og mere plads både i vores bevidsthed og i Danmarks finanslov. Oprustningen i fuld gang i vores del af verden. Vi åbner nedlagte våbenfabrikker, planlægger udvidelse af værnepligten og forsøger at indkøbe våbensystemer, som kan leveres så hurtigt som muligt. Alt sammen for at beskytte os selv og vores allierede mod krig. Hvordan kan oprustning bidrage til fred? Hvad siger forskningen om, hvad der skal til for at vinde freden? Og hvilke ofre kræver fred, hvis den skal vindes med andre midler end våben? Det spørger vi om i denne udgave af Verden til Forskel. Medvirkende: seniorforsker Ulrik Pram Gad & seniorforsker Mona Kanwal Sheikh Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse