Vi hører stemmer

Stemmen hænger uløseligt sammen med kroppen fordi kropsholdning og spændinger påvirker vejrtrækningen. Og vejrtrækningen er stemmens motor. Derfor har vi fået besøg af Petra-Sofie Kempf som arbejder med bl.a. kropslig læring. Vi taler om åndedræt, følelser, unge med angst og den “vanekrop” vi alle går rundt med. Vi får også introduceret begreber som “den tredimensionelle sans”, “indre og ydre sansning” og “embodied leadership”. Petra-Sofie fortæller hvordan vi ved at arbejde med kroppen kan forstå vores følelser, give plads til andre og bearbejde traumer. På den måde får vi også en friere adgang til åndedrættet og stemmen.

Hvordan foregår stemmetræning egentlig? Det har flere af vores lyttere spurgt om. Derfor inviterer vi jer i dette og et kommende afsnit til at følge os sammen med to af vores klienter. Forløbet er på fire undervisningsgange i alt, og vi følger klienterne Kirstine og Thomas i deres første og anden session her.Både Thomas, som Thea arbejder med, og Kirstine, som Hanne arbejder med, er i gang med at skrive en bog som de også gerne vil indlæse og udgive som lydbog. Hvilke teknikker kan hjælpe dem til at kunne læse op i lang tid? Hvad skal der til for at stemmen støtter teksten og ikke støjer? Og hvordan får de vist deres eget engagement?Vi arbejder bl.a. med åndedræt, holdning og afspænding for at finde frem til en stærk og afspændt stemme der er behagelig for både lytterne og dem selv.

“Indhold, oplæsning, ord, rytme og stemning skal hænge sammen” ud fra den devise skriver den bogaktuelle digter og beatpoet Claus Høxbroe med stemmen som skriveredskab. Når Claus skriver, skal ordene lyde og smage godt for at komme med, og derfor er hans stemme og vejrtrækning helt afgørende for hans digtning. Den personlige stil og lyd gør ham i stand til at skrive om politik, ligestilling og arkitektur med intensitet og ærlighed, humor og skarphed. Han former sit liv efter sine digte og investerer både sin krop, sind og stemme i dem. Vi taler med ham om at være nærværende med stemmen, om at satse stort ved at improvisere på scenen og om hvordan musik og ord kan bidrage til hinanden og oplevelsen. Claus tror så meget på sin improteknik at Hanne udfordrer ham til at lave et digt om stemmen i studiet. Hør hvordan det går lige her, og nyd et digt fra den nye digtsamling om døden, Sørgeflor.

Programmet Gift ved første blik har i 10 sæsoner fået alle os seere til at krumme tæer, tænke “godt det ikke er mig” og heppe på deltagerne. Årsagen til succesen er netop at vi kan spejle os i deltagerne og blive klogere på os selv. Men de fleste overser fuldstændig stemmens rolle; den afslører både følelser, personlighed og attitude. Vi reagerer på stemningen og relationerne, men ved vi at det bl.a. er stemmen der skaber dem? I dag taler vi med GVFB-fan, podcaster og cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling Mathilde Anhøj om hvilke stemmer og karakterer vi møder i Gift ved første blik. Vi udsætter også Hanne, som er førstegangsseer, for en “blindlytning” af tidligere deltagere, nemlig Sebastian fra sæson 8 og Lene fra sæson 3 og spørger om hun kan gætte typen.

Det kan være både følsomt, nervepirrende og personligt at få feedback på stemmen. Men somme tider er det nødvendigt, og så er det vigtigt at det bliver gjort rigtigt. Derfor har vi inviteret Nikolaj Falkenberg-Klok, ekstern lektor i retorik og specialeskriver om feedback, i studiet til en snak om den gode feedback. Han deler sit bedste alternativ til de gængse feedbackmodeller "KKK" og "sandwichen" og gør os klogere på, hvilken rolle formuleringen og stemmen spiller for modtagelsen af feedbacken. Og så afviser han at kritik, gode råd og kommentarer overhovedet er feedback. Stemmen er ikke bare det der gives feedback på, men også det der gives feedback med, og vi har derfor også en snak om spejling og ros i stemmebrugsundervisningen.

Der er lydbøger man har lyst til at høre mere af, og så er der lydbøger man slukker for. Dan Schlosser har indtalt lydbøger i årtier, han underviser andre i lydbogsindtaling og så har han nogle klare meninger om hvilken rolle stemmen spiller - eller rettere ikke spiller. For det handler nemlig slet ikke om at have en god stemme. Dan er skuespiller, indtaler, speaker, underviser og, ifølge ham selv, medieoversætter. Vi taler om hvad en god indtaling kræver, hvad der generer lytterne og hvordan fremtiden ser ud for lydbogsmarkedet når AI for alvor gør sit indtog.

Han er Pumba, Grisling og Sorteper. Han er dubbinginstruktør og caster. Og så er han gæst i vores sæsonafslutning: Lars Thiesgaard. Lars fortæller her hvordan han arbejder med sin egen stemme, instruerer andres og hvad hans bedste råd til at blive dubber er. Tegnefilmsstemmer er både overdrevne, sjove og karakterskabende, og dubbing er meget mere end at kopiere de amerikanske forlæg. Det handler om sjæl, nærvær, oprigtige følelser og sans for det danske sprog. Lyt med i denne sæsonfinale.

Det kilder i maven, summer i fingrene og dirrer i stemmen. Nervøsitet er en modstander eller medspiller, som langt de fleste af os kender. I det her afsnit taler vi om, hvad nervøsitet er, hvad det betyder for stemmen og giver en række gode råd. Vi taler om, hvordan man kan arbejde med nervøsiteten på både det kropslige og mentale plan med hop, vejrtrækning, visualisering og guiding af tankerne. Vi afslutter med et helt nyt element, nemlig en omgang mythbuster af skrøner om nervøsitet.

Kan man høre på stemmen om folk er introverte eller ekstroverte? Kan introverte overhovedet lide at tale og blive hørt? Og kan det kureres ved at stå og råbe på en strand? Camilla Lærke Lærkesen er ifølge hende selv MAX introvert og holder foredrag og laver podcast om at være introvert. Vi taler med hende om andres pres for at hun skal tale kraftigt, om samfundets forkærlighed for meget, hurtig og høj snak og om hvad man kan eller bør gøre ved sin stemme som introvert. Camilla fortæller desuden om hvordan introverthed påvirker sproget, tankerne og troværdigheden. Lyt med, og afgør selv om du har en introvert stemme, en ekstrovert eller en der ligger lige midt i mellem.

Du er blevet valgt til at give et pitch. Du har en fantastisk idé, de helt rigtige argumenter og en sigende historie. Men har du øvet, hvordan du vil levere det med stemme og krop? Nok ikke, for det er “den magiske ingrediens”, som langt de fleste glemmer. I dette afsnit dykker vi ned i, hvad der gør et pitch interessant, nærværende og værd at investere i - også selvom du kun har ét minut til at overbevise. Vi kigger på DR’s Forskerfesten 2024, Løvens Hule og problemet med powerpoints. Og så giver vi dig konkrete råd til at løfte elevatortalen.

Hvordan oversætter vi fra én sans til en anden? Vores gæst Laura Kamis Wrang er synstolker og bruger sin stemme til at fortælle blinde og svagtseende, hvad der sker på scenen, skærmen eller museet. Laura er også skuespiller, stemmecoach og speaker, og hun sørger for at blinde og svagtseende bliver en del af vores fælles kultur. Fx ved at sige at en fængselsbetjent i DR-dramaserien Huset kigger undersøgende på en indsat eller ved at beskrive kunstværker på Holmegaard. Men er det gjort med dét? Kunne AI ikke overtage den funktion? Kom med i denne usynlige verden, hvor stemmen gør hele forskellen.

At høre stemmer har ikke altid ligget lige for, for nogen af os, og i dette afsnit deler vi vores veje og omveje til at blive stemmetrænere. Vi har nogle forudsætninger fra musik og sport, men vi er også blevet enormt inspireret af en række mennesker undervejs - en slags stemmebrugens helte, om man vil. Hvem det er og hvor du kan finde dem, deler vi her ved at anbefale bøger og undervisere som du kan finde mere viden hos. For det er i bund og grund det vi gerne vil: dele vores viden og passion.

Når vi tager til livearrangementer, forventer vi at høre, føle og mærke kunstneren på scenen. Særligt i spoken word hvor oplevelsen primært består af ordene og stemmen. Vores gæst Dennis Buchleitner er udøvende poetry slammer, vært og dommer ved spoken word-arrangementer. Derfor er han også den perfekte gæst i dette afsnit om spoken word, poetry slam og kultur. Vi gør op med den lade hånden-i-lommen-vært, digtanalyser og ensomheden i den digitale verden. Og til slut besøger vi Ukraine.

”Hejza – hva’ zgu det være?”, siger servicestemmen sødt. Servicestemmer er overalt omkring os; i butikker, på perronen, i telefonen og i bilen - og vi lægger sjældent mærke til dem, før de generer os. Hvad siger det om vores forventninger til servicestemmen? Og kan der være flere vellykkede måder at at ekspedere og informere? I dette afsnit behandler vi servicestemmen, informationsstemmen og AI-stemmen. Vi diskuterer hvorfor gps'en og Siri oftest er kvindestemmer og om det er et problem.

Hvem bliver hørt i klimadebatten, og hvorfor når deres stemmer længere ud end andres? I sæsonens sidste afsnit analyserer vi fire fremtrædende stemmer i kampen for klimaet og biodiversiteten. Både for at støtte kampen med vores faglighed og for at vise kommende debattører hvad der skal til for at blive hørt og husket. Sebastian Klein siger det meget fint i afsnittets indledning: det er nødvendigt at skille sig ud, og man skal kunne lade sig begejstre. Uanset hvilket felt man arbejder indenfor.

Hvad er forskellen på at arbejde med børnestemmer og voksenstemmer? Det spørger vi børnelogopæd Sara Gryholdt Rasmussen om. Hun fortæller om sit arbejde med hæse børn, børn der stammer og børn med helt almindelige velfungerende stemmer. Det er nemlig vigtigt for både børn og voksne at arbejde med stemmen - og det gør vi bl.a. ved at øve os i at lytte. Vi puster også bobler, lyder som hekse og besøger stemmeplaneter. Så kom med!

Hvem synes du har en god stemme? Der er stor sandsynlighed for at dit svar er en mand. I dette afsnit undersøger vi hvorfor vi (ubevidst) har en forkærlighed for dybe mandestemmer, om kvinder skal ændre deres toneleje og hvorfor der egentlig er forskel på mande- og kvindestemmer. Vi taler om identitet, forventninger og mismatch mellem udseende og stemmelyd. Vi dykker ned i litteraturen og kigger på forskningsresultater, analyser af Margaret Thatcher og læser lidt fra Helle Thorning-Schmidts bog “Blondinens betragtninger”.

Tegnsprogstolke er mestre i at høre stemmens mange lag. De skal nemlig formidle det i tegnene, så Dronning Margrethe og Brian fra torvet ikke “lyder” ens. Men de skal også selv tilpasse deres stemmer til de tegn de ser, så den døve bliver tolket så loyalt som muligt. Men er det altid tydeligt hvornår noget er sarkastisk? Og hvad gør tolken, hvis hun er hæs? Det taler vi med tegnsprogstolk og retoriker Emilie Ingeborg Lykfeldt om i dag.

Vi støder på oplæsning mange forskellige steder i vores hverdag, og hver gang er stemmen helt afgørende for, om vi forstår hvad der bliver sagt. Ikke bare om vi kan høre ordene, men også om vi afkoder intentionen og deler en oplevelse. Det her afsnit er en sand darling for os begge og giver dig indblik i hvordan oplæsning er meget mere end at sige ordene på papiret. Vi lytter til fire oplæsninger, bl.a. en computerstemme, og diskuterer, hvad der fungerer i forhold til udtale, genre og stemning.

Når vi hører stemmer, spiller vores normer og forventninger en stor rolle i forhold til hvad vi synes er rigtigt og passende. Ph.d.-stipendiat Thore Keitum Fisker fortæller i dette afsnit om moderne retorikforskning og om hvordan han forsker i stemmens og kroppens betydning for ideologier. Hvordan skal man fx tale i politik for at blive taget seriøst? Og hvad sker der med Mette Frederiksen under coronapressemøderne? Endelig taler vi om, hvad det gør ved ukrainerne at det er Luke Skywalker der advarer dem om luftangreb.