Claim OwnershipVidenskabens Verden
Subscribed: 3,667Played: 7,842
Subscribe
© DR
Description
Et naturvidenskabeligt program med nyheder, reportager og gæster i studiet. Forskning fra ind- og udland sættes i perspektiv og krydres med besøg i de miljøer, hvor forskerne har deres dagligdag.
56 Episodes
Reverse
Amazonas jungle er verdens medicinskab. Både det nuværende og fremtidens. For eksempel stammer 70 % af den kræftmedicin vi bruger fra medicinske planter, der vokser i Amazonas jungle. Men hvert år forsvinder ca. 50.000 arter, så vi er godt i gang med at udrydde de planter, der skal helbrede os. Men det er danske og brasilianske forskere ved at gøre noget ved. De vil kortlægge den genetiske kode for de vigtige planter, og få fx alger til at producere de medicinske stoffer, vi er afhængige af.
Det gør man ved, at man tager en plante, kortlægger genomet, finder den del af den genetiske kode, der koder for et interessant stof, man bruger i medicin. Med den genetiske kode i hånden kan man så rent syntetisk fremstille det stof, man er interesseret i. Helt uden om planten.
Derved kan man skåne både planten og Amazonas regnskov.
Medvirkende: Bent Pedersen, lektor, DTU Bioinformatik; Michael Linden-Vørnle, astrofysiker DTU; Peter Hjuler Jensen, viceinstitutdirektør på DTU.
Vært: Charlotte Koldbye.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
De videnskabelige tidsskrifter, hvor forskerne offentliggør deres resultater er big business - for forlagene. Forskerne og fagfællebedømmerne får nemlig kun anseelsen ud af deres arbejde. Videnskabens Verden er gået i videnskabens maskinrum i denne uge og afdækker vejen fra forskningsresultat til tidsskrift.
Medvirkende: Kristian Hvidtfelt Nielsen, Lektor ved Center for Videnskabsstudier, Århus Universitet, Shellie Boudreau, Lektor Ålborg Universitet.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
Hvorfor får nogle sange alle mennesker ud på dansegulvet, mens andre sange ikke rykker i dansemusklen på samme måde. Den undren satte gang i en undersøgelse af, hvordan synkoper giver os lyst til at danse. Forskere fra Center for Music in the Brain fra Aarhus Universitet satte forsøgspersoner til at danse til forskellige rytmer, for at se hvilke giver os størst danselyst.
Medvirkende: Maria Witek, dr.phil, lektor Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet; Niels Andersen, Ph.D studerende i neurobiologi, Aarhus Universitet.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
Flint finder flint - det lyder som et fjollet ordspil, men det hele startede egentlig, da Ole Grøn sad som arkæolog i firserne og hyggede sig med at slå flint, men undrede sig over, hvorfor han fik så ondt i ørerne af det. Det blev startskuddet til en helt ny akustisk metode til at søge stenalderbopladser under vand. Ved at sende særlige lydfrekvenser ned mod havbunden kan arkæologer finde stenalderbopladser, der ligger på havets bund. Metoden er lige blevet testet med overvældende gode resultater, og det betyder måske startskuddet til jagten på stenalderbopladser under havet - helt ned på 140 meters dybde.
Medvirkende: Lars Ole Boldreel, geolog og geofysiker fra Københavns Universitet, Ole Grøn, marin-arkæolog, Sebastian Bao Dinh Bui, forsker og specialestuderende Aalborg universitet.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
2Hvert år får 4500 danske mænd konstateret kræft i prostata. I øjeblikket diagnosticeres prostatakræft med en nål, som stikkes gennem endetarmen. Undersøgelsen giver stort ubehag og risiko for infektion, og for mange mænd viser prøven heldigvis, at der ikke er behov for kræftbehandling.
Det skal være slut. Karina Sørensen, professor på Molekylær Medinsk Afdeling på Aarhus Universitet er en af hjernerne bag en ny simpel metode, som kun kræver en urintest. Den nye urintest - alene ved at måle på særlige molekyler i urinen - kan konstatere om mænd har prostatakræft eller ej.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye, Hisar Sindi og Sofie Strøbeck.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
Den hænger lige oppe over vores hoveder, og det er næsten 50 år siden, at vi første gang sendte mennesker til Månen, men hvordan blev Månen egentlig dannet? Det har der været forskellige teorier om. Den nyeste forklaring involverer enorme kræfter - himmellegemer, der bragede ind i Jorden og flåede materiale væk fra den unge Jord, godt og vel 50 mio. år efter den blev skabt.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye, Sofie Strøbeck.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 16. maj).
Det er svært at forstå smerter til bunds, men stoffer som chili kan hjælpe os med at finde ud af, hvad der sker ved smerte.
Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær-Jensen og Marie Hougaard.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 1. februar).
Videnskab er kompliceret, detaljeorienteret og ofte meget langsomt, så hvordan får man formidlet videnskabshistorier i en medieverden, der kører i et noget hurtigere tempo?
Det gør man bl.a. ved at lære forskere at formidle, så enhver kan forstå det. Det er lige netop, hvad Ph.D. cup går ud på. Det er et slags X-factor for forskere. Men i stedet for Blachman, Remee og Mette Lindberg i dommerpanelet sidder forskere, og en enkelt journalist, der ikke er bleg for at tage livtag med videnskaben.
Her dyster fem forskere om - ikke hvilket Ph.D. projekt, som fandt frem til de bedste resultater - nej, men om hvilken forsker der bedst formidler den viden, de har opnået.
Arrangementet blev vist på DR2 for nylig, og forinden var de fem forskere blevet trænet i netop vidensformidlingen.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye, Hisar Sindi, Sofie Strøbeck.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
Vi mennesker har en slags politisk hjerne. Den har ikke udviklet sig så frygteligt meget siden urtiden. Og det er en af grundene til, at der er en sammenhæng mellem vores frygt for smitte og vores holdning til indvandrere.
Indvandring er et hedt politisk emne, og mange partier scorer både høje stemmetal og masser af likes på Facebook på deres stramme integrationspolitik.
På sociale medier og på de mere klassiske medieflader debatteres der på livet løs.... for og imod indvandring.
Men tænk, hvis vores forhold til indvandrere og flygtninge handler mere om, hvem der har en større tolerance overfor fremmede bakterier end om hvem, der er mest åben over for fremmede kulturer?
Charlotte Koldbye; Anne Niluka Iversen.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 2. maj).
FNs klimapanel blev oprettet i 1988 - IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change. Men faktisk var der forskere, der for mere end 100 år siden spekulerede på, om den menneskeskabte ophobning af CO2 i atmosfæren kunne føre til en stigning af den globale temperatur, fortæller Kristian Hvidtfeldt Nielsen, der er videnskabshistoriker på Århus Universitet.
Medvirkende: Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor og leder af Center for Videnskabsstudier, Århus Universitet, Torben Schmith, seniorforsker ved DMI.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 25. april).
Den 8. marts forsøgte fem sydamerikanske kvinder at bestige en næsten 6.000 m. høj vulkan i Ecuador. Fire af dem havde aldrig dyrket bjergbestigning før. I denne udgave af Videnskabens Verden undersøger vi, hvad der sker med kroppen, når man udsætter den for bjergbestigningens strabadser - den tynde luft og den fysiske udmattelse. Og så bliver vi klogere på, hvordan et ustabilt blodsukker stresser kroppen.
Tilrettelæggelse: Hisar Sindi, Sofie Strøbeck, Charlotte Koldbye.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
Langt de fleste ulykker, hvad enten de sker til vands, til lands eller i luften, skyldes menneskelige fejl. Vi er uopmærksomme, vi fejlbedømmer, og vi overholder ikke hastighedsbegrænsningerne eller sikkerhedsprocedurer.
Derfor arbejder man på at udvikle transportmidler, der kan bevæge sig uden menneskelig indblanding.
I 2015 gennemførte Google den første fuldstændigt førerløse tur i almindelig trafik.
Ikke så snart havde man sagt førerløse biler, før ingeniører sagde: førerløse skibe.
Videnskabens Verden i denne uge handler om førerløse skibe og skakcomputere.
Tilrettelæggelse: Sofie Tarp, Hisar Sindi, Charlotte Koldbye.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
Vi elsker vores kæledyr, vi elsker dem faktisk så meget, at de bliver syge af det. Vi overfodrer dem, men motionerer dem ikke nok. Og vi går efter et særligt udseende, der kan være en fysiologisk udfordring for dyrene. Udvalget af hunderacer er enormt. Fra de store ludende, irske ulvehunde til de helt små, fyrige chihuahuaer og den kække, franske bulldog. Men hvorfor køber folk hunderacer, der har et så ekstremt udseende, at det er skadeligt for hunden, og det vil koste mange dyrlægebesøg? Det har Peter Sandø, professor i bioetik, undersøgt.
Tilrettelæggelse: Marie Hougaard, Hisar Sindi, Charlotte Koldbye.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
Det ser ud til, at regnormenes liv bliver påvirket af biogødning, der er slam fra rensningsanlæggene. Slammet indeholder nemlig mikroplastik. Lektor i miljøbiologi Annemette Palmqvist fortæller, hvordan hun undersøger slammet og forsker i påvirkningen af miljøet.
Vært og tilrettelægger: Dorthe Chakravarty.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
I tidernes morgen, var der ikke meget liv her på Jorden. I lang tid, var det mest alger. Men pludselig opstod der en eksplosion af liv. Nogenlunde samtidig blev Jorden ramt af en voldsom meteorstorm. Og man mente, at det var meteorstormen, der satte gang i denne udvikling. Men nej, det var det ikke, viser nye resultater fra danske og svenske forskere.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye, Maja Hald og Morten Remar.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
Der er meget, vi ikke ved om mikroplastik, 2om siden 1950 er blevet et stort problem ikke mindst i havmiljøet. Forskerne arbejder derfor intents på at finde ud af, hvad de små partikler gør ved vores omgivelser. Lektor fra Roskilde Universitet Kristian Syberg fortæller om sit arbejde med at blive klogere på den store forureningskilde.
Tilrettelæggelse: Dorthe Chakravarty.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
Lige siden et enigt folketing i 2003 besluttede at lukke Risøs har debatten bølget frem og tilbage om, hvor vi skal gøre af alt det radioaktive affald? Det står nu på 14. år i to store lagerhaller lige ned til Roskilde fjord. I denne uges udgave af Videnskabens Verden undersøger vi det danske atomaffald.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
Et naturvidenskabeligt program med nyheder, reportager og gæster i studiet. Forskning fra ind- og udland sættes i perspektiv og krydres med besøg i de miljøer, hvor forskerne har deres hverdag.
Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær-Jensen og Marie Hougaard.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
Vi kender dem som krager, skader, alliker og ravne. De seneste par år har hjerneforskere kastet deres kærlighed på kragefuglene.
Fugle af kragefamilien er yderst intelligente væsner. De lever i store flokke, hvor det er vigtigt at alle kender alle, og denne sociale struktur kræver efter alt at dømme en veludviklet intelligens. Blandt andet kan krager lynhurtigt lære at bruge redskaber og så har de det man kalder theory of mind - altså en idé om at andre væsner kan tænke, lige som de selv kan tænke.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 14. marts).
Danske forskere foreslår at genmodificere vilde planter for at gøre dem spiselige. Den folkelige modstand mod genmodificering spøger stadig, og derfor vil forskerne ikke flytte gener fra en organisme til en anden. Ved hjælp af en helt ny teknik vil de i stedet knock-oute udvalgte gener, så vi får lyst til at sætte tænderne i planterne.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye; Hisar Sindi.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 8. marts).
Comments
Download from Google Play
Download from App Store
United States