Vingesus - gammel musik i nutid

Mærk musikkens vingesus og lyt med, når Rie Koch spiller musik med århundreder i bagagen, dykker ned i skatkisten af nye udgivelser, og taler med dem, der dyrker de gamle instrumenter og deres musik.

Pyntesyge og blærerøve - zinken som virtuos

I 1600-tallet fik paven nok. Nu skulle zinkenisterne lære at styre deres vildt virtuose spil. Den internationalt anerkendte danske zinkenist, Lene Langballe, fortæller om, hvilke virtuose veje, både datidens og nutidens zinkenister kan gå, så de overstråler alt og alle. Vært: Rie Koch.

11-19
55:00

Willkommen, bienvenues, welcome! - om stilarter i barokken

Det gælder om at mestre alt fra fransk, engelsk til italiensk og tysk, når man spiller barokmusik. Bach var en mester i de forskellige stilarter. Den norske cembalist, Yngvild Ruud, har måske nok en svaghed for fransk barokmusik, men holder særligt af, når barokkomponisterne laver deres eget musikalske fusions-køkken! Dem var der en del af - hør om barokkens sprog. Vært: Rie Koch.

11-12
55:00

Englesang uden sjippetov - om at synge uden vibrato

Sopranen Anna Maria Antonius Wierød er én af den slags sangere, der netop mestrer kunsten at synge uden vibrato, sådan som man skal kunne, når man synger den gamle musik. Hør, hvilke fordele og ulemper der er ved at lade vibratoet blive hjemme og i stedet kaste sig ud i den rene englesang. Vært: Rie Koch.

11-05
55:00

Ærkefjende, ærkerival - eller ærkelut?

Den fremmeste blandt lut-instrumenterne er måske ærkelutten. Den er i hvert fald forbeholdt dem med ærke-fingre og ærke-ører. Mød Fredrik Bock, der dyrker mange slags lut-instrumenter, men tager sig ærke-inderligt af ærkelutten. Vært: Rie Koch.

10-29
55:00

Med pibe og tromme - Middelalderens én-mands-band

Poul Høxbro har i årtier specialiseret sig i to-i-ét-instrumentet pibe og tromme. Det lyder som en enkel kobling, men ud over at have forskellige instrumenter i hver hånd, så har det f.eks. taget årevis at finde fremme til den helt rigtige tromme-sound. Vært: Rie Koch.

10-22
55:00

Musikkens legeplads - triller og det der ligner

Indimellem bliver der malet mange hurtige noder ud over det hele. Musikeren lyder som en kvidrende fugl på speed, og den oprindelige melodi genkender du knap nok. Trillerne i barokmusikken giver mulighed for at vise en palet af følelser, og en kilde til diskussioner blandt musikere. Mød blokfløjtenisten Pernille Petersen og hør nogle af hendes veje til trillernes kunst. Vært: Rie Koch.

10-15
55:00

Søsyg - stemmer det ikke?

Hvis du synes, at gammel musik indimellem gør dig søsyg, at det ikke stemmer, så er det muligvis fordi, stemningen i instrumentet er anderledes, end du er vant til. Vingesus tager temperaturen på et gammelt, italiensk barokorgel, som organisten Søren Christian Vestergaard fortæller om. Vært: Rie Koch.

10-08
55:00

Skattejagt - om at finde nyt gammelt

Cembalisten Yngvild Ruud elsker at finde den musik, som klinger helt nyt, også selvom den er over 300 år gammel. Yngvild Ruud har særligt fundet frem til noder af barokkens kvindelige komponister, som hun undrer sig over har fået lov til at ligge ubrugte hen i årevis. Vært: Rie Koch.

10-01
55:00

Honky-tonk-piano - det tidlige klaver

Mød den danske fortepiano-specialist, Charlotte Møller, der føler sig musikalsk hjemme på det sprøde, historiske klaver. Vingesus spiller musik med århundreder i bagagen, dykker ned i skatkisten af nye udgivelser, og taler med dem, der dyrker de gamle instrumenter og deres musik. Vært: Rie Koch.

09-24
55:00

Musikkens supernova - zinken

Den er næsten glemt, men engang var den toppen af poppen: Blæseinstrumentet zinken. Mød den danske zinkenist, Lene Langballe, der 19 år gammel blev vildt forelsket i klangen fra renæssancens stjerneblæser. Vingesus spiller musik med århundreder i bagagen, dykker ned i skatkisten af nye udgivelser, og taler med dem, der dyrker de gamle instrumenter og deres musik. Vært: Rie Koch.

09-17
55:00

Ren fantasy? - når noderne mangler

Hvordan genskaber man musikken fra dengang, hvor der ingen noder fandtes? Mød den danske pibe-tromme-spiller, Poul Høxbro, der trakterer alt fra vikingernes horn til seljefløjter på sæteren, og hør hvordan han går til opgaven med at genskabe den gamle musik. Vingesus spiller musik med århundreder i bagagen, dykker ned i skatkisten af nye udgivelser, og taler med dem, der dyrker de gamle instrumenter og deres musik. Vært: Rie Koch.

09-10
55:03

Recommend Channels