Weekendavisens Hjemmeskole

Navnet Mary Shelley får nok de fleste til at tænke på Frankenstein og hans monster. Det er dog ikke den eneste af hendes bøger, der er værd at læse. Og særligt en er meget aktuel netop nu. The Last Man er en fremtidsroman fra 1826, der foregår i en nu forholdsvis nær fremtid fra 2070 til 2100. En pestpandemi har ramt jorden og lader kun et eneste menneske overleve. The Last Man har aldrig for alvor fået succes, og forfatter Carsten Jensen har da heller aldrig mødt nogen, der har læst den. Men nu, hvor vi faktisk står midt i en pandemi, er den igen blevet højaktuel. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Carsten Jensen kan ikke forklare, hvorfor han så sent er gået i gang med svenske Sara Stridsbergs forfatterskab. For hun er en helt fantastisk forfatter, der tilmed er levet tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. I dagens Hjemmeskole dykker han ned i Kærligheden Antarktis fra 2019. Det er en usædvanlig roman, hvor fortælleren er en myrdet kvinde, der fortæller sin historie fra den anden side. Siden hendes bror døde som barn, mens hun havde ansvaret for ham, har hun befundet sig på kærlighedens Antarktis, et isfjeld, hvor kærligheden er frosset inde.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aracoeli fra 1982 blev Elsa Morantes sidste roman. Selvom det er en skræmmende bog om ensomhed, mener ugens gæstelærer, Carsten Jensen, at den kan gøre læseren bedre til at forstå andre. Kort efter udgivelsen af Aracoeli forsøgte Morante at begå selvmord. Hun havde nok altid følt sig uelsket, og derfor kan bogen læses som en uelskets testamente. Sådan en bog har vi brug for at læse, mener Carsten Jensen, som ville anbefale netop Aracoeli, hvis han skulle skrive en håndbog til uelskede mennesker.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Carsten Jensen var bare 13 år, da han besluttede sig for at kæmpe sig igennem Leo Tolstojs 1500-siders Krig og fred. Han havde i sin mors Søndags-B.T. læst om et amerikansk geni, der havde læst romanværket allerede som 12-årig. »Jeg kan næsten nå det,« tænkte 13-årige Carsten og besluttede sig for at bevise over for sig selv, at han var et lille geni. Da forfatteren 40 år senere læste bogen igen, gik det op for ham, at det ved begge læsninger havde været dødsscener, der havde gjort indtryk på ham. Som voksen blev han skræmt af den uhyggelige skildring af fyrst Andrejs møde med døden, og det gik op for ham, at unge mennesker har nemmere ved at forholde sig til døden end ældre. Ved begge læsninger følte han sig dog set af Tolstoj. Han har nemlig en helt særlig evne til at få sine læsere til at føle sig kloge uden at være belærende.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Forfatter Carsten Jensen stiftede bekendtskab med Henrik Pontoppidans Lykke-Per, da han var 14 år. Allerede dengang var der noget genkendeligt i Lykke-Pers udlængsel og idéen om, at man skal blive til noget i livet. Romanen gav ham ikke en opskrift på, hvordan han selv burde leve sit liv, men han kunne spejle sig i Lykke-Pers respektløse distance til alt det vedtagne. I dag har han samme syn på udnævnte autoriteter, som Lykke-Per havde på etatsrådet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Med Paris-aftalen nåede det internationale samfund langt i klimakampen, og når verdens ledere mødes igen i november i Glasgow til COP 26, når de forhåbentligt et skridt videre. Groft sagt er alle verdens lande enige om, at verden skal være CO2-neutral i 2030, og at de globale temperaturer ikke må stige mere end 2 oC fortæller ugens gæstelærer, historiker og tidligere diplomat Bo Lidegaard. Problemet er bare, at den ellers ambitiøse Paris-aftale ikke er ambitiøs nok, hvis de mål skal nås. Spørgsmålet er så, om verdens lande tilsammen byder ind med målsætninger, der er store nok, i Glasgow. Bo Lidegaard er i tvivl.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der foregår i disse år et slags grønt kapløb mellem USA, Kina og EU. Alle vil gerne være førende på den grønne omstilling, men alligevel er det ikke lige til at forhandle internationale klimaaftaler på plads. Både USA og Kina er sandsynligvis klar til at forhandle om ambitiøse klimamål, når verdens ledere i efteråret mødes i Glasgow til COP 26. Spørgsmålet er bare, om vi europæere er klar til at se igennem fingre med Kinas brud på menneskerettighederne og deres forhold til Hong Kong, når vi sætter os ved forhandlingsbordet. For hvis EU insisterer på at løse de værdimæssige uenigheder, før der kan tales klimapolitik, strander forhandlingerne nok der, vurderer gæstelærer Bo Lidegaard. Programmet er tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Det her er vores 'mand på månen'-øjeblik.« Med de ord blev European Green Deal, EU's grønne handlingsplan, præsenteret. Efter parlamentsvalget i 2019, hvor de grønne partier fik markant opbakning, stod det klart, at europæerne forventede, at EU stod sammen i klimakampen. Løsningen blev European Green Deal, hvori medlemslandene har forpligtet sig på i gennemsnit at reducere CO2-udledningen med 55 procent inden 2030. Og netop sådanne delmål er vigtige, hvis vi vil redde klimaet, fortæller gæstelærer Bo Lidegaard i dagens lektion.See omnystudio.com/listener for privacy information.

USA nåede at være ude af Parisaftalen et par måneder, inden Biden som nytiltrådt præsident brugte sin første arbejdsdag på at melde landet til igen. Trump var stor modstander af den internationale klimaaftale, som ellers i den grad blev lavet på USA's principper, da den blev indgået i 2015. Til COP 15 i København i 2009 kom man frem til en model for en klimaaftale, hvor hvert land selv skulle komme med et bud på, hvordan de kunne være med til at nedbringe den globale opvarmning. Inden topmødet i Paris besøgte daværende præsident Obama den kinesiske præsident, og sammen blev de enige om, hvad de ville byde ind med. Dermed lagde de barren for resten af verdens lande. Programmet er tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Klimakonferencen COP 15, der blev afholdt i december 2009 i Bella Center i København, huskes primært for kaotiske scener. Og nok var det kaotisk, men det var også et afgørende vendepunkt i international politik, fortæller historiker og daværende embedsmand Bo Lidegaard, der er ugens gæstelærer. Da forhandlingerne var gået allermest i hårdknude, tog Barack Obama sagen i egen hånd og satte sig sammen med Kinas premierminister og skrev aftalen færdig. Aftalen blev først underskrevet året efter i Cancun, men i det rum blev en ny verdensorden til. En verdensorden, hvor USA ikke længere kunne diktere slagets gang, og hvor Kina ikke kunne gå op mod USA alene. Programmet er tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Som pianist kan du ikke undgå at elske hans musik.« Sådan siger pianist Katrine Gislinge om Frédéric Chopins sarte klaverstykker. Han var en melankoliens mester, men hans værker fungerer næsten kun for klaver. Selvom han prøvede kræfter med orkesterkoncerter og andre instrumenter, fandt han aldrig rigtigt sin måde at gøre det på. Ved klaveret var han dog uden tvivl særegen, og hans evner har skabt en diskussion i Frankrig og Polen om, hvilken nationalitet han egentlig havde. Programmet er tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Robert Schumann var en ægte romantisk komponist. Han skrev ikke musik for at behage og please, men derimod for at udtrykke menneskets sande nuancer og karakterer. Lige netop sådan et stykke musik er 'Kreisleriana', hvis otte satser han skrev på bare fire dage. Værket har karakter af at være blevet skrevet i en nærmest manisk rus, hvor han i den grad har været i sine følelsers vold. Undervejs er der mange pludselige og spontane indfald, hvilket gør 'Kreisleriana' meget spektakulært. For ugens gæstelærer, pianist Katrine Gislinge, har dagens værk også en personlig betydning. De højere magter gav hende ro fra hendes ellers kaotiske liv, da hun satte sig for at indspille lige netop dette værk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Beethovens Måneskinssonate er nok et af verdens mest kendte musikstykker. Det var dog ikke Beethoven selv, der gav den det tilnavn, men derimod en tysk musikkritiker, der forbandt den spinkle sørgmodige 1. sats med Månens blege lys. Måneskinssonaten er blevet spillet så meget, at den næsten er blevet en kliché, og derfor kræver det noget særligt af pianisten, når den skal fremføres i dag. Hvis den skal fungere, skal man lade, som om man aldrig har hørt den før, og turde at investere sig selv og spille uden sikkerhedsnet, fortæller ugens gæstelærer, pianist Katrine Gislinge. Og den tilgang er lige efter Beethovens hoved. Han udtalte engang, at det ikke er en katastrofe at spille forkert, men at det er en katastrofe at spille uden lidenskab. Programmet er tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Beethoven var kontrasternes mester. Han forstod at skabe så voldsom, dramatisk og desperat musik, at lytterne får følelsen af at stå og kigge ud over afgrunden. Alligevel bliver man altid opløftet af hans musik, for midt i det vanvittige og sorgfulde formår han at skabe fornyet håb. I dagens hjemmeskole fortæller pianist Katrine Gislinge om en af sine yndlingsklaverkoncerter: Beethovens 4. Programmet er tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ugens gæstelærer er pianist Katrine Gislinge, og i dag fortæller hun om en af historiens største komponister: Mozart. Ved at dykke ned i hans 20. klaverkoncert i D-mol fortæller hun historien om Mozart, der komponerede, som om inspirationen kom uhindret til ham. Mozarts musik har altid tiltalt Katrine Gislinge, og hun mener, at verden ville miste 30 procent af sin skønhed, hvis hans klaverkoncerter forsvandt. Så lysende, himmelsk, klare og smukke finder hun hans værker. Weekendavisens Hjemmeskole er tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kopper har fandtes i tusindvis af år, og der er blandt andet fundet koppear på mumier fra det gamle Ægypten. I Danmark har man registreret sygdomme siden 1700-tallet, og dengang ramte en voldsom koppeepidemi Danmark ret præcist hvert fjerde år. Hver gang døde en betragtelig del af landets børn under 15 år. I 1800-tallet fik man dog epidemierne under kontrol med et omfattende vaccinationsprogram – og datidens form for vaccinepas. Var man ikke vaccineret eller kunne vise koppear som bevis på, at man havde haft sygdommen, kunne man hverken blive konfirmeret eller gift. Den verdensomspændende vaccineindsats betød, at WHO i 1980 kunne erklære verden for koppefri, og derfor stoppede man med at vaccinere alle småbørn. I fremtiden kan det dog vise sig at blive en akilleshæl, da en stor del af befolkningen derfor ikke længere er modstandsdygtige, hvis nogen skulle finde på at bruge koppevirus som bioterrorisme.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Selv en erfaren pandemiforsker som ugens gæstelærer, Lone Simonsen fra RUC, spærrede øjnene op, da hun første gang hørte om COVID-19, og ikke mindst at kineske Wuhan var gået i lockdown. »Det er ikke et redskab, vi har set siden pesttiden i Danmark,« fortæller hun. Ikke desto mindre blev det virkeligheden over store del af verden. I dag har vi flere vacciner klar, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, når det gælder coronavirus. Én ting er dog sikkert: »Den vil få en ende, for det gør pandemier altid,« siger pandemiforskeren. Måske kan det endda blive den første pandemi nogensinde, der bliver stoppet af en vaccine.See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Det er det mest skræmmende, jeg nogensinde har oplevet. Vi troede alle sammen, vi skulle dø.« Sådan fortæller Lone Simonsen, der er professor og pandemiforsker på RUC, om det epidemiske udbrud af atypisk lungebetændelse, der opstod i Kina i 2003, og som vi senere kom til at kende som SARS. SARS blev samtidig også den første kendte dødelige epidemi af coronavirus. Den slog 10 procent af de inficerede personer ihjel og ville have fået uoverskuelige konsekvenser, hvis forskerne ikke havde fundet dens akilleshæle i tide. Det gjorde de heldigvis, men det overraskede dem alligevel, hvor hurtigt epidemien gik i sig selv igen. Først da COVID-19 ramte verden, gik det op for Lone Simonsen, hvad de havde gjort rigtigt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dagens hjemmeskole for voksne fortæller Frederik Cilius om Dmitrij Sjostakovitj, der formåede at blive hyldet af det sovjetiske styre, selvom han i virkeligheden var en af stalinismens største dissidenter. Sjostakovitj skrev sarkastisk musik, som for det uindviede øre lød som enorme hyldester til Sovjetunionen. I virkeligheden var der dog tale om tyk ironi, som gjorde det stik modsatte og kritiserede den stalinistiske idé. En enkelt gang var han ved at komme i problemer, da Stalin opdagede en af hans meget åbenlyse metaforer. Ved at smøre endnu tykkere på, lykkedes det ham dog at vriste sig fri af det kritiske blik, så han kunne fortsætte med sin musikalske systemkritik.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Når man taler russisk musik, kan man ikke lade være med at sige Tjajkovskij. Derfor handler dagens hjemmeskole for voksne om lige netop Pjotr Ilítj Tjajkovskij og hans femte symfoni. Den femte symfoni er absolut og handler derfor ikke om noget konkret, men er nærmere en rejse gennem den menneskelige tilstand. Tjajkovskij påstod selv, at det var en fatalistisk symfoni, der viste en fuldstændig resignation overfor skæbnen, men ifølge Frederik Cilius er det både melodramatisk og løgn. Den femte symfoni er nemlig i lige så høj grad et festfyrværkeri af glæde. Tjajkovskijs eget liv var dog tragisk, og – på trods af hvad Putin i dag påstår – var han i hemmelighed homoseksuel. Man gætter på, at det lige netop var en uforløst kærlighed, der førte til, at han valgte at drikke kolerainficeret vand, hvilket kostede ham livet i en ung alder.See omnystudio.com/listener for privacy information.