Efter 15 år som chefredaktør for ELLE får Cecilie Ingdal at vide, at det er slut. Aller vil stoppe udgivelsen af det danske magasin.I to måneder forbereder Cecilie sig derfor på at vinke farvel til både sit team og hjertebarn. Men sådan endte det som bekendt ikke, og ELLE er stadig at finde på sin vante hyldeplads.For midt i det hele beslutter Cecilie og to kollegaer sig for, at danske ELLE må og skal reddes.Som 50-årige bliver Cecilie derfor pludselig selvstændig udgiver af et magasin i en tid, hvor trykte medier ellers har trange kår.Hør Cecilie fortælle om omstilling fra en stor koncern, med alle de muligheder for sparring og hjælp, som det indebærer, til et lille tremandsteam.Om ansvaret, friheden og samarbejdet. Men også om det, hun giver slip på, og hvorfor hun smiler mere i dag. Lyt med, og bliv klogere på:· Hvordan du skifter fra en stor koncern til at blive selvstændig· Hvordan du indgår i et mindre team og det delte lederskab· Hvordan man kan holde printmediet relevant i 2024.
Sofie Plenge havde aldrig siddet i direktørstolen før. Faktisk havde hun kun begrænset ledelseserfaring at trække på, da hun sad der i familiens lejede autocamper i den amerikanske ødemark, og forberedte sig på sit hidtil største karrierespring. Sofie var nemlig sprunget ind i ferien som konsulent i Kommunernes Landsforening, men skulle nu lande på begge ben i rollen som kulturdirektør i Vejle Kommune på den anden side.En akrobatisk øvelse, som nok ville give de fleste koldsved. Men med sig i springet havde Sofie en vision om en moderne kommune og et fundament i religionspsykologien. Og det var nok. For knap 1½ år og en nedlukning af landet senere, blev hun også Sundhedsdirektør i kommunen med ansvar for en faggruppe, der nu talte alt fra arkæologer til tandplejere. Hvad der fik Vejle Kommune til at satse på Sofie, og hvordan hun er lykkedes på trods af hendes i starten begrænsede ledelseserfaring, corona-nedlukninger og et enormt bredt fagfelt, kan du høre om i dagens podcast. Lyt med og hør:hvordan du kan forberede dig på direktørrollenhvordan du kan skabe trivsel for både medarbejdere og lederehvordan religion og det spirituelle kan hjælpe dig i retning af en mere menneskelig ledelsesform.
Det amerikanske valg er over os og foran hele verden står to præsidentkandidater, der på overfladen sjældent har fremstået så polariseret – og polariserende. Intet føles sikkert og alt virker muligt. Det mærker vi også i Danmark, hvor vi følger valget med facination og bekymring. For som en forholdsvis lille, åben økonomi er der potentielt rigtig meget på spil, når magten genforhandles hos en af vores største samarbejdspartnere. Men hvor bekymrede behøver vi egentlig at være, og i hvilken kandidats hænder er vi sikrest? For at komme det spørgsmål nærmere har vi inviteret USA-ekspert og økonomisk redaktør på Berlingske, Ulrik Bie, med i studiet. Sammen snakker Ulrik og Helle om, hvad der er på spil i valget, både for kandidaterne og amerikanerne, men også for os hjemme i lille Danmark.Lyt med, og få en forståelse for:hvorfor især danskerne er særligt investerede i valget i USAhvordan de to kandidaters ledelsesstile adskiller sighvilke udfordringer kandidaterne står over forhvorfor køn stadig spiller en væsentlig rollehvad udfaldet at valget kan betyde for danskerne.
Roccamore har imponerende hurtigt slået igennem som landskendt støvle- og stiletmærke. Særtligt har de gjort sig bemærket ved at bevise at lækkert design og høj komfort sagtens kan gå hånd-i-hånd - men også ved deres dristige kommunikationsstrategi, hvor de ikke er blu for at tage stilling, udfordre eller ligefrem provokere.Bag succesen står designeren og entreprenøren Frederikke Antonie Schmidt, som jeg har haft glæden af at have med i bro fm-studiet.Skal vi forstå Frederikke og Roccamore, skal vi, ifølge Frederikke selv, tilbage til hendes barndom, hvor hun som enebarn til en hippiemor blev opfordret til selv at udforske sine grænser og meninger – og kæmpe for dem. Også når det er svært.En tilgang der har ledt hende både sydpå til Italien for at forfølge designerdrømmen og tilbage til Danmark igen som entreprenør.Lyt med, og hør Frederikke fortælle:hvordan tilgangen i Roccamore trækker tråde til hendes egen barndomom at finde sig selv og egen ledelsesstilhvilket råd hun i dag ville ønske, hun kunne give til sig selv som nyudlækket iværksætter.
De fleste husker nok bedst Alex Pedersen fra dengang han fræsede over billedrør og landeveje som ungt, storvindende cykeltalent i 80’erne og 90’erne.I dag er cyklen parkeret i stativet foran Samn Forsyning i Horsens, mens Alex løser dagens opgaver fra direktørstolen.Det er her jeg fanger ham på telefonen til en snak om hans utraditionelle vej ind i det danske erhvervsliv og direktørrollen.For hvordan ender en professionel cykelrytter som direktør for et forsyningsselskab? Hvad har han, som ufaglært, lært om ledelse og hvad kan ledere lære af elitesporten?Lyt med og find ud af:hvordan Alex var med til at ændre måden, man i dag leder et cykelhold påhvad der overraskede Alex mest i overgangen fra cykelverdenen til det almindelige erhvervslivhvilke principper fra cykelverdenen han hhv. har holdt fast ved og givet afkald på.
Godt halvdelen af alle ledelsesansættelser mislykkes.Hvorfor står det så galt til?Jeg har, nysgerrig på problematikken, inviteret Henriette von Essen-Leise, direktør i Mercuri Urval, med i bro fm-studiet. I Mercuri Urval arbejder Henriette og hendes kollegaer med at matche ledere og virksomheder. Altså headhunting i folkemunde (eller executive search, som Henriette selv kalder det).Henriette er om nogen helt tæt på rekrutteringsprocesserne og den føromtalte problemstilling. Hvor tænker hun, at roden til problemet ligger? Og er der noget, vi kan stille op?Lyt med og blive klogere på:hvorfor vi skal sætte tempoet ned, når vi rekruttererhvorfor både virksomheder og kandidater skal være mere modigehvad en i Henriettes stol ser på, når hun kigger på CV’er.
De fleste har nok efterhånden hørt om de utallige muligheder, AI'en tilbyder. AI kan forbedre effektiviteten og produktiviteten. Den kan overtage rugbrødsarbejdet, så medarbejderen bedre kan bruge tiden på de værdiskabende opgaver. Og så kan AI sikre et godt fundament for beslutninger, fordi den kan analysere store datamængder hurtigere, end vi mennesker kan nå at overveje, hvad vi skal søge på.Og meget, meget mere.Det lyder jo alt sammen meget lovende og tillokkende. Specielt i en verden, der kører i så højt et gear, at vi selv har svært ved at følge med. Men er det for godt til at være sandt?Episodens gæst, Henrik Stenmann, som er selverklæret AI-evangelist og tidligere direktør i IHH Nordic, er ikke i tvivl. Glem snakken om utopier, AI er fremtiden:”Man kan gøre det, man plejer at gøre – bare endnu nemmere. Man kan i virkeligheden tale om, at man bliver udstyret med superkræfter”, fortæller han.Lyt med og bliv klogere på:hvorfor det kan være en god ide at være bevidst uambitiøse, når vi arbejder med AIhvorfor det er en dårlig ide, at ledere er dem, der ved mest om AIhvorfor vi skal tage et skridt tilbage fra AI-redskaberne, når vi kaster os over arbejdet med dem.
Tiden er løbet fra de kortsigtede strategier og heltelederen.Skal vi gribe fremtiden og samtidig lande på benene, må vi gøre det i fællesskab - på tværs af fagligheder og sektorer. I hvert fald, hvis du spørger Anders Folmer Buhelt.Anders er akademidirektør for Akademiet for Social Innovation, hvor udvalgte ledere mødes for at søge løsningerne på samfundets helt store udfordringer. Som Anders forklarer, så handler det for akademiets medlemmer ikke om at bryde kompleksiteten ned, men derimod at blive i den. Dét som en anerkendelse af, at udfordringerne sjældent er simple, og at løsningerne, tilsvarende, heller ikke kan være det. Løsningerne kræver enorm båndbredde, og derfor har vi både brug for hinanden og en helt ny tilgang til ledelse.I sin grundessens handler det om at gøre den kollektive intelligens til kollektiv visdom, som Anders så fint udtrykker det.Lyt med i podcasten, og hør mere om:tilgangen i Akademiet for Social Innovation hvorfor det er strengt nødvendigt, at vi træner de dybe samtalerhvordan vi må gentænke lederrollen og derigennem selve magtstrukturen.
Generation Z, som generationen født mellem 1997 og 2010 bliver kaldt, får ofte en turi mediemøllen. De er blevet kaldt curlingbørn, forkælede og dovne. Det er voldsommepåstande om den generation, der i år 2025 vil udgøre 27 % af den globalearbejdsstyrke.Hvor tidligere generationer ofte blev i samme stilling i mange år, vil hver tredje medarbejder frageneration Z skifte job i løbet af et år. Som leder er man derfor nødt til atforholde sig åbent og nysgerrigt til den nye generation, hvis man vil fastholdedem på arbejdspladsen.I det hele taget nytter detikke at nedgøre andre generationer. Vi skal væk fra generationsKLØFT og i stedet skabe et generationsLØFT, som Emilia Van Hauen så fint formulerer det i sin nye bog om generation Z, ’Generationen, der skal redde verden’.Jeg har inviteret hende en tur forbi bro fm til en snak om, hvorfor vi insisterer på, at vores egengeneration har alle svarene. Og om, hvordan vi bedst leder generationen, derskal redde verden.
”Net zero”, ”Carbon neutral” og ”bæredygtig”. Virksomhederne hopper ivrigt, og ofte ukritisk, med på klimakommunikationsbølgen – og lige ned i greenwashing-fælden.Sådan konkluderer forfatter og rådgiver, Astrid Haug, i sin nye bog "Klimakommunikation", der netop har ramt hylderne i de danske boghandler. Astrid opfordring er derfor klar: Skal vi løse klima- og kommunikationsproblemerne, skal vi først erkende, at den grønne omstilling er kompliceret, og at quickfixes både er umulige og utroværdige. Virksomhederne bliver derfor også nødt til at stille sig selv det afgørende spørgsmål: kan vi stå inde for det, vi prædiker?Lyt med, når Astrid og jeg snakker om:Hvordan Astrid holder sig opdateret på nye trends og fænomenerVigtigheden af bygge bro mellem virksomheder og klimaaktivisterHvordan vi undgår personlig udskamning og pege fingre i klimadebatten.
Som leder har du pligt til at kende dig selv. Det var refleksionen Lars Matjekta tog med sig, da han i 2020 måtte forlade stillingen som administrerende direktør i Aller Media. Når han tænker tilbage, står det i dag klart for ham, at hans ledelsesværdier var kommet i ubalance: Målbarheden var kommet til at fylde mere end mærkbarheden. Og det var slet ikke sådan, han forstod sig selv eller lederrollen. Lars brugte derfor tiden efter på at finde sig selv og en ledelsesfilosofi i balance. En filosofi der giver plads til mennesket og som udforsker potentialet i egne værdier. Han kalder det ”væredygtig ledelse”. Lyt med, og hør Lars fortælle om: at skabe ”væredygtige” arbejdspladser, som ikke driver rovdrift på de menneskelige ressourcer.hvorfor han etablerede en netværksgruppe med buddhistisk forbilledeselv at skabe et væredygtigt arbejdsliv - først som freelancer, nu i Molt Wengel.
Hvordan føles det at være ansvarlig for 10.000 medarbejdere?Det ved Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital, som netop er blevet udnævnt som ledelsesambassadør for staten. Hendes vej til topledelse lå bestemt ikke i kortene fra start. Og opgaven, hun har taget på sine skuldre, ligger heller ej i letvægterklassen.Sundhedssektoren står overfor flere komplekse udfordringer i de kommende år. Den aldrende befolkning vokser, og der er færre yngre mennesker til at sørge for deres ve og vel. Hvordan sikrer man lige fællesskab og sammenhængskraft, med så benhård en udfordring forude?Hør Susanne Lauth fortælle om:At skabe tid til at være proaktiv og undgå permanente brandslukningerVigtigheden af at se ledelse som en holdsport og modtage input fra kollegaerHendes rejse fra sygeplejerske til topleder.
Begavet og modig. Sådan opsummerer jeg Astrid Joos, Group CEO i Glamox, i denne episode af bro fm.Astrid er nemlig ikke bange for at flå teltpløkkerne op for at forfølge sine drømme, uanset om det leder hende tværs over Grønlandsisen eller til en lederstilling på den anden side af Skagerrak. Den slags drive kan være svær at greje. Jeg er derfor spændt på at høre, om Astrid kan sætte sit mod og energi på formular. Hvilke værdier driver hende? Hvordan lykkes hun med at balancere både fritids- og karrieredrømme? Og som nordmand, hvad er så hendes perspektiv på Danmark og vores ledelsesstil - har vi noget at lære af vores norske nabo?Lyt med, og bliv klogere på: · hvilke fem personlige værdier, der driver Astrid· udfordringerne ved at bosætte sig i et nyt land· hvordan Astrids ”ja til kvoter”-artikel i Berlingske skabte røre i ligestillingsdebatten · forskellene på dansk og norsk ledelsesstil· hvordan en vandretur i det kolde nord kan inspirere ledelse.
Kvinder og mænd er ikke ens, og det er heller ikke ligestilling at behandle dem som sådan. I sin seneste bog ’Lige er ikke det samme som ens’ sætter Birgitte Baadegaard spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet bevæger os i retning af mere ligestilling på arbejdsmarkedet, eller om der i virkeligheden blot er tale om, at kvinder er ved at tilpasse sig et samfund, der i vid udstrækning er udviklet af og til mænd.Lyt til episoden med Birgitte, hvis du vil høre mere om:· hvorfor vi skal være mere skarpe på forskellen mellem equality og equity· hvad arbejdspladser går glip af, når kvinder tilpasser sig strukturer skabt af mænd· hvorfor vi skal dykke dybere ind i emner, inden vi lægger os fast på et narrativ.
Hvad sker der, når man ryster posen og siger farvel til traditionel ledelse i en virksomhed? Det ved Casper Kirketerp-Møller. Han er direktør for Clever, hvor de for tre år siden besluttede sig for at kaste sig ud i en ledelsesfri kultur. Det taler Helle med ham om i seneste episode af bro fm. Ansvar og hierarki er ikke blevet fremmede begreber i Clever. De har bare fået en ny betydning. For en ledelsesfri struktur betyder mere frihed, men det betyder også mere ansvar til den enkelte, og som Casper siger, er det ikke for alle – endnu i hvert fald.I Clever har det været en gave at sætte virksomheden og medarbejderne fri. Det afspejler sig også tydeligt, når de søger nye medarbejdere, og indbakken bugner af ansøgninger. Men hvad er det, der gør en ledelsesfri struktur så spændende? Det finder du ud af i det nyeste afsnit af podcasten, hvor du også bliver klogere på:hvordan et opgavehierarki fungererhvorfor ydmyghed er et nøgleord i Cleverhvordan man hjælper en medarbejder, der pludselig skal tage en leders beslutninger.
Hvordan sikrer man, at alle er integreret i en organisation, hvor medarbejderne kommer fra 29 forskellige lande?Det er noget af det, du kan høre mere om i den seneste episode af bro fm. Her taler Helle med Thomas Mejlgård, som er HR-chef for Semco Maritime. Her arbejder de benhårdt for diversiteten. Og det er ikke altid let i en industri, der er præget af store paradokser på diversitetsområdet. For på den ene side er offshore industrien præget af mange normer og af medarbejdere, der har været det samme sted i mange år. På den anden side er den også præget af globalisering. Hos Semco Maritime løser de blandt det ved at ansætte relationsskabere og ved at tale om fællesskab og life-balance frem for work-life-balance. Lyt med, hvis du vil være klogere på:Hvordan de har fået diversitet og mangfoldighed på dagsordenen i den traditionelle, mandsdominerede offshore-virksomhedhvorfor du bør tale om life-balance frem for work-life-balancehvordan medarbejderne kan blive en af organisationens vigtigste hjælpemidler til at sikre diversiteten.
Alle, der har mødt Helle, ved, at hun ikke er en kvinde af få ord. Hvad de fleste nok ikke ved er, at Helle har gennemført 4 dage i stilhed. Et stilhedsretreat, der, med Helles egne ord, var overraskende udfordrende. I denne episode af bro fm får Helle besøg af Marie Kronquist, som har gjort stilhed til en fast del af sin livsstil og levevej.Marie Kronquist er buddhist og coacher folk i, hvordan buddhismen hjælper os til at finde vores vej i en kompleks verden. Både når livet byder på store udfordringer, på stress eller på tankemylder. Men også, når vi bare føler, at livet hele tiden løber lidt hurtigere end os. Verden er nemlig, som den er – som Marie siger. Vi kan ikke ændre på, at tempoet er højt i 2023. Men i stedet for at løbe stakåndet efter et liv, som vi aldrig indhenter, kan vi stoppe op, tage en pause og reflektere over, hvordan vi bedst agerer i verden, som den er.Lyt med, hvis du vil blive klogere på:· hvorfor vi skal fokusere mere på vores eget udgangspunkt· hvorfor vi skal stoppe med at sige, at verden bevæger sig i for højt et tempo· hvorfor Marie kalder sine coachingforløb for følgeskab.
Der er holdninger til, hvordan de fleste ledere passer deres arbejde, men når man hedder Kasper Holten, er der ekstra mange.Kasper er direktør på Det Kongelige Teater, og så er han første gæst i denne sæson af bro fm.Hverken ledelses- eller teaterverdenen er ny for ham. Han blev nemlig allerede operachef på Det Kongelige Teater som 26-årig. Selvom Kasper nærmest har statsborgerskab på Det Kongelige Teater, er der ikke tid til at hvile på laurbærbladene, når man er direktør for et teater med høje ambitioner, der skal være noget for alle danskere.I første episode af bro fm fortæller Kasper om, hvordan det er at være direktør for en organisation, der har skulle genopfinde sig selv mange gange i dens over 250 år lange levetid. En organisation, som mange danskere har holdninger til – både til det, der foregår på og bagved scenen. Og han fortæller om, at hans lederjob måske alligevel ikke adskiller sig så meget fra andres.Selvom ballet og opera ikke er noget, de fleste møder i deres hverdag, er grænsen mellem kunsten og det administrative ikke så skarp for Kasper. For uanset om det handler om en operaopsætning eller en ny vækststrategi, er Kaspers opgave som leder at motivere folk og sikre, at hans visioner giver mening for medarbejderne.Alt det kan du høre meget mere om i sæsonens første episode. Du finder den på Spotify, Apple Podcast og lige her på siden.
Det er svært at forestille sig fremtiden, men hvis nogen har et bud, så må det være fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.Når hun taler om, hvad der venter os forude, er hun fuld af håb og tillid - og det er rart at høre i en verden fuld af kriser.“Jo ældre vi bliver, jo mere imødekommende skal vi være for crazy, radikale idéer, fordi fremtiden bliver radikalt anderledes”. Der er lagt op til en interessant samtale om fremtidens arbejdsliv, for Anne Skare Nielsen er visionær og insisterer på, at alle løsninger ligger på den anden side af katastrofetanker og bekymringer. Lyt med for at høre: Hvordan en fremtidsforsker forestiller sig den nye pensionsalder, og hvorfor hun synes, du burde arbejde indtil du dørHvordan vores arbejdsrelationer kommer til at ændre sig markant i fremtidenHvorfor Anne mener, at produktivitet ikke kommer til at skabe en ny verden
“Det kræver meget at blive entreprenør. Hvis jeg vidste, hvor hårdt det var, havde jeg måske aldrig kastet mig ud i det. Men jeg er satme glad for, at jeg gjorde det nu.” Sådan fortæller min gæst Anders Meinert om overgangen fra det flotte kontor med loft til gulv vinduer til, at han nu balancerer momsregnskaber, investormøder og strategiudvikling, imens han tømmer opvasken. De mange bolde jonglerer han samtidig med at realisere iværksætterdrømmen i den nye tech virksomhed Avallone. Jeg får også muligheden for at drømme tilbage til entreprenør-dagene, imens jeg taler med Anders om modet til at gå efter det, man brænder for og også, hvad der giver Anders ejerskab over sit arbejde på en fornyet måde. Vi diskuterer også mange andre emner fx: Hvordan entreprenørskab gør, at vi måler succes på en anderledes mådeTransitionen fra positiv ledelse i en stor virksomhed til at blive en mere transparent og realistisk leder i en start-upHvorfor du som leder bliver tvunget til at planlægge kortsigtet og slipper kontrol med de lange planer