Claim OwnershipSTOF - Rusmidler, mennesker og samfund
Subscribed: 35Played: 530
Subscribe
© Center for Rusmiddelforskning
Description
Hør om nyeste rusmiddelforskning. Forbrug af alkohol og stoffer, behandling af alkoholmisbrug og stofmisbrug, forebyggelse af problematisk forbrug af rusmidler, markedet for illegale rusmidler og lovgivning om rusmidler. Forskere fra Center for Rusmiddelforskning læser deres artikler op eller fortæller til journalist Marianne Pilegaard.
86 Episodes
Reverse
Den offentlig debat om seksuelt samtykke og seksuelle overgreb handler mest om heteroseksuelle kvinder og mænd. og kvinder. Dermed glemmer vi de une LGBT+-personer og deres oplevelser, som er nok så vigtige idet de ifølge undersøgelser er i større risiko for at opleve seksuelle krænkelser end andre unge.
I denne artikel fortæller psykolog og ph.d.-studerende Evangelia Kousounadi Knountsen om oplevelser, som unge personer af forskellige køn og seksualitet har haft haft med sex, når de drak alkohol og festede.
“LSD kan føre til drab og selvmord” “Psykedeliske stoffer kan være en vej til et sundt sind” Sådan lyder to avisoverskrifter fra henholdsvis Ekstra Bladet 20. juli 1996 og Kristeligt Dagblad 5. november 2021. Udviklingen fra den første overskrift til den i 2021 illustrerer meget godt, hvordan mediernes beskrivelser af brug af fx LSD og psilocybisvampe har udviklet sig de seneste årtier. Samtidig skriver medierne mere og mere om psykedeliske stoffer og i dag i højere grad om, hvordan de kan bruges til behandling af angst, depression og PTSD.
I denne artikel gennemgår vi dækningen og opfattelsen af psykedeliske stoffer gennem et par årtier i Danmark.
Ord som pusher, narkohaj eller dødens købmænd er nogle af de ord, vi bruger om personer, der sælger ulovlige stoffer som hash, heroin, kokain og ecstasy. Men verden er ikke så simpel, at mennesker enten bare er gode eller onde. Og det gælder også for mennesker, som sælger stoffer. Fx er der en del stofbrugere, som sælger stoffer, for at finansiere deres eget forbrug. En del lovlydige 'almindelige' danskere dyrker cannabis i haven og sælger lidt til naboerne.
Så vi bør arbejde på at få et mere nuanceret syn på og sprogbrug om mennesker, som sælger stoffer. Antropolog og lektor Thomas Friis Søgaard forklarer hvorfor.
Socialarbejdere er bekymrede for unge udsatte grønlænderes forbrug af stoffer. Socialarbejderne oplever nemlig, at hvor den tidligere generation af udsatte grønlændere i Danmark mest drak øl og spiritus og røg hash, så tager de unge grønlændere hårde stoffer som heroin og kokain. Det kan bl.a. betyde, at unge kvinder må prostituere sig for at betale narkogæld og at mænd får bank, hvis ikke de kan betale for de stoffer, de bruger.
Det viser en interviewundersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning blandt medarbejdere på varmestuer, i Det Grønlanske Hus. opsøgende socialarbejdere og ansatte, der skal hjælpe udsatte mennesker på særligt udsatte tidspunkter i deres liv fx når de bliver udskrevet fra misbrugsbehandling eller skal flytte fra herberg til egen bolig.
Artiklen er skrevet af antropolog og lektor Bagga Bjerge og antropolog og lektor Maj Nygaard-Christensen
Blandt myndigheder og politikere har der de senere år været stigende bekymring for unges brug af lattergas som rusmiddel. En undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning viser, at unge bruger lattergas på mange forskellige måder med forskellige grader af risiko for skader.
Artiklen er skrevet af Vibeke Asmussen Frank, Else-Marie Elmjholdt og Maria Herold.
Cannabisbrug er mest udbredt blandt unge, og de er særligt sårbare overfor potentielle skadelige virkninger, fordi deres hjerner stadig er under
udvikling. Derfor bør vi sikre, at flere unge, der har et skadeligt brug af cannabis, får hjælp i tide. Indholdsstoffer fra cannabisplanten kan muligvis bruges til at behandle de unge. Artiklen er skrevet af Kristine Rømer Thomsen og Birgitte Thylstrup, der begge er psykologer og lektorer.
Udsatte stofbrugere i København lever i risikofyldte miljøer. Det er vigtigt at kende de sociale, politiske og materielle faktorer i miljøer, der belaster stofbrugere, for at kunne hjælpe dem. Mindst lige så afgørende for hjælpen er det dog at forstå, hvilke ressourcer, menneskene har, og hvilke muligheder det giver for at skabe mere tryghed og sundere liv. Artiklen er skrevet af lektor og sociolog Esben Houborg.
Tre medarbejdere fra Center for Rusmiddelforskning har undersøgt udbredelsen af skadesreducerende tilbud til mennesker, der bruger stoffer, uden for
de største byer i Danmark. Deres kortlægning viser, at der er mange tilbud om hjælp rundt omkring, som fx udlevering af rene sprøjter og uddannelse i at bruge Naloxon (mod overdoser). Dog varierer det meget, hvilken hjælp folk bliver tilbudt i de forskellige kommuner.
Artiklen er skrevet af emil Borgselius, Esben Houborg og Vibeke Asmussen Frank
I sit ph.d.-projekt har sociolog Kirsten Søndergaard Frederiksen undersøgt, hvordan forældres rusmiddelproblemerpåvirker børnene. Hun har både kigget på børnenes afgangseksamen fra folkeskolen og starten af deres voksenliv, bl.a. om de ender uden for uddannelses- og arbejdssystemet, får fysiske og psykiske problemer eller ender i kriminalitet.
Februar 2022 udkom albummet ’På Varmestuen’. Sangene er dels er inspireret af sangskriver og musiker Rasmus Johansens besøg på varmestuen og dels er lavet sammen med brugere på varmestuen. Et tema går igen i livshistorier og sange: Ensomhed.
“Målet er at åbne døren op ind til varmestuen for den ’almindelige’ dansker, som måske aldrig har sat sine fødder på en varmestue før,” fortæller Rasmus Johanse i artiklen i STOF, som antropolog og adjunkt Jonas Strandholt Bach har skrevet.
”Ja altså, hvis jeg mangler penge nu her, og der kommer én med 2500 om lidt, og han måske ikke er lige så sød, som han kunne være, så bider jeg lige i det sure æble og tager et glas vin mere og får det overstået," siger Rosa på 26.
Rosa er ligesom 59 andre unge blevet interviewet til en undersøgelse om unge, der sugardater i Danmark.
Undersøgelsen viser, at unge bruger alkohol og stoffer til at kunne gennemføre sugardates, og nogle oparbejder et problematisk forbrug af stoffer og alkohol som konsekvens af at have sex med mænd for penge, gaver eller rusmidler. Sammenhængen mellem rusmidler og sugardating er tydelig og kan føre til uoverskuelige problemer for de unge, og de efterspørger hjælp fra voksne mennesker, gerne fagpersoner, som vil lytte og spørge fordomsfrit til de unges erfaringer og problemer.
”Jeg føler, at piger altid kommer med sådan et ja-nej svar. De kan ikke rigtigt beslutte sig, fordi hun sagde til mig: ”Ja, det ved man jo aldrig”.” Sådan fortæller en 18-årig ung mand om, da han spurgte en ung kvinde, om de skulle have sex. I det hele taget er det kompliceret og ofte uklart at kommunikere og forstå samtykke til sex for unge mænd, når de er fulde og ude for at score. I denne artikel gennemgår forskere resultater fra interview med 22 heteroseksuelle 18-27-årige mænd om sex, samtykke og alkoholberuselse.
Unge er vant til at tale om seksuelt samtykke og har nogle klare idéer om, hvad samtykke betyder, og hvordan de skal give og opfatte det. Alligevel er et ja eller nej til sex ikke altid nemt eller føles som et frit valg for unge, når de er fulde. Bestemte opfattelser af, hvordan mænd og kvinder bør opføre sig spiller også ind. Hør ph.d.-studerende Evangelia Knountsens artikel med viden fra interview med 30 unge om seksuelt samtykke., alkohol og køn.
Interessen for at bruge psykedeliske stoffer blandt unge stiger. Og en del unge finder viden og råd om LSD og psylocybinsvampe på online fora, hvor alle mulige mennesker diskuterer og udveksler viden om rusmidler. I denne artikel gennemgår forskere kommunikationen om psykedeliske stoffer på et af de største online-fællesskaber om rusmidler i Danmark kaldet 'Brugernes svar på Sundhedsstyrelsen'. Anbefalingerne om brugen af psykedeliske stoffer er meget forskellige - dog overvejende positive - og det kan være svært for især sårbare unge at sortere i informationerne.
I Vejle Kommune har lokalpolitikere fået etableret stofindtagelsesrum og udbredt kurser i at bruge Naloxon - medicin mod overdoser af heroin, morfin og fentanyl m.m. både blandt de mennesker, som tager stoffer, kommunalt ansatte og interesserede borgere. Formålet er både at passe på mennesker, som bruger stoffer, og gøre gaden mere tryg for alle. Stofindtagelsesrummet er et kombineret værested, sted, hvor man kan indtage stoffer og sundhedsrum, hvor man kan få lægehjælp og behandling af en sygeplejerske.
I denne artikel gennem forskerne Vibeke Asmussen Frank, Thomas Friis Søgaard og praktikant Camilla Feltendahl udvikling og implementering af skadesreduktion i Vejle Kommune.
Den amerikanske musiker Craig Finn har igennem 25 år skrevet sangtekster om karakterer, der tager stoffer, drikker, slås, går ned med flaget og prøver at komme op igen. I efteråret 2021 spillede han koncert i Danmark, og antropolog og forsker Jonas Strandholt Bach mødte ham til en snak om hans tekstunivers om de mennesker i USA, som kæmper på bunden af samfundet.
Erfarne kriminelle udnytter udsatte unge til salg, opbevaring og transport af stoffer. Ofte bliver de unge ’groomet’ til at arbejde for de mere erfarne kriminelle bl.a. med udsigt til billige stoffer til eget brug, blive del af et fællesskab, opnå status etc. Andre faktorer i de unges liv som gæld til stofsælgere, kaotiske familieforhold, trusler om vold m.m. kan også skubbe dem ud i narkokriminalitet. Det er nogle af de informationer, forskere fra Center for Rusmiddelforskning fik ind i en undersøgelse blandt fagpersoner, der arbejder med udsatte unge.
Udsatte mennesker med stofmisbrug og hjemløshed trak på erfaringer med at leve med akutte kriser og være isoleret fra resten af samfundet for at komme igennem COVID 19-pandemien og nedlukningen af fx væresteder og herberger. Udsatte mennesker blev af bl.a. politikere beskrevet som mennesker, der var i særlig risiko for at blive ramt af COVID-19 og nedlukningen. En undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning viser dog, at udsatte mennesker på flere måder ser sig selv som særligt i stand til at klare akutte kriser og sygdom.
En del mennesker, som har et misbrug af alkohol og stoffer, har også haft traumatiske oplevelser som omsorgssvigt, voldelige overfald, seksuelle overgreb, dødstrusler eller lign. Nogle har endda PTSD - posttraumatisk stress syndrom. Når disse mennesker kommer i behandling for rusmiddelproblemer, er det dog ikke sikkert, at behandleren nogensinde taler med dem om deres traumatiske oplevelser, og hvordan det påvirker deres liv og adfærd. Dette vil psykolog og rusmiddelforsker Sidsel Karsberg gerne lave om på. Vi ved nemlig allerede fra forskning, hvordan vi skal gribe samtaler om traumer an hos mennesker, vi møder i rusmiddelbehandlingen, på væresteder etc.
Sidsel Karsberg har efter podcasten modtaget en bevilling på 1 mio. kr. fra Trygfonden til at afprøve to måder at behandle traumer på i den kommunale rusmiddelbehandling.
Tre forskere gennemgår udviklingen i politikken overfor cannabis og cannabisbrugere i Danmark gennem 60 år. Blandt andet indførte man med narkotikastrategien ' Kampen mod narko' fra 2003 en nul-tolerance overfor besiddelse af cannabis til eget forbrug. Cannabisbrug gik fra at blive set som et socialt problem til et 'afvigende valg'. Således har Danmark i dag en mere repressiv tilgang til cannabis og cannabisbrugere end vores nabolande, hvoraf flere har indført en mere liberal cannabispolitik.
Comments
Download from Google Play
Download from App Store
United States