DiscoverHjernecast - en podcast om livet med en hjerneskade
Hjernecast - en podcast om livet med en hjerneskade
Claim Ownership

Hjernecast - en podcast om livet med en hjerneskade

Author: Hjernecast

Subscribed: 32Played: 148
Share

Description

Hjernecast er Hjerneskadeforeningens podcast om de liv der leves med en hjerneskade. Vi taler med mennesker som selv lever med en hjerneskade, med pårørende og med fagpersoner som hver dag gør deres bedste for at hjælpe hjerneskaderamte videre i livet.

På vores YouTube-kanal https://www.youtube.com/hjerneskadetdk kan du finde tekstede versioner af Hjernecast.

Vært: Susan Søgaard
Alt det tekniske: Kenneth Kinastowski
24 Episodes
Reverse
Mille Møller Nielsen er i denne episode gæst hos sin søster Silke. Mille er den ældste i søsterflokken. Efter farens ulykke blev hun værge for sin far og stod pludselig med ansvaret for sine mindre søskende. Mille fortæller om hvordan det er at få det ansvar når man selv er ulykkelig og selv har brug for omsorg og tid og plads til at være ked af det. I dette tredje og sidste afsnit af Medvinds “tre søstre, tre oplevelser" fortæller Mille om hvordan hendes overlevelsesmekanisme tog over, men også hvordan det resulterede i at hun gik ned med stress mens hun var i gang med sin kandidatuddannelse.Vært: Silke Møller NielsenTilrettelægger: Silke Møller NielsenKomponist og klipper: Jens Michael Østergaard
Lærke Møller  Nielsen gæster sin søster Silke i denne episode af Medvind og fortæller sin version af farens ulykke. Det var Lærke som forsøgte at vække faren til bevidsthed i de lange minutter hvor de ventede på ambulancen, den morgen han blev fundet i familiens opgang. Silke og Lærke sætter sammen med en tredje søster et særligt fokus på den vigtige pointe at mennesker håndterer og reagerer på vidt forskellige måder selvom situationen er den sammen.  Silke fortalte i sidste uge om hvordan hun isolerede sig og ikke veg fra sin fars side. Lærke gjorde det modsatte.  Hun tog afstand alt der skete derhjemme, og distraherede sig selv fra virkeligheden med arbejde, venner og festligheder. Har Lærke mon i dag affundet sig med at have en senhjerneskadet far?Vært: Silke Møller NielsenTilrettelægger: Silke Møller NielsenKomponist og klipper: Jens Michael Østergaard
Silke Møller NIelsen gæster selv denne episode og fortæller sin egen historie.  Sammen med sine to storesøstre sætter Silke et særligt fokus på den vigtig pointe: mennesker håndterer og reagerer på vidt forskellige måder selvom situationen er den sammen. Da pigernes far blev udskrevet fra Hammel Neurocenter, blev han Silkes førsteprioritet. Hun jeg tøvede ikke med at aflyse gymnasiefester eller fødselsdage, for blot at kunne sidde på sit værelse og registrere at far var okay. Til sidst blev det usundt. Silke gav ikke sig selv plads til at oplade og samle den energi som hun havde brug for. Sådan er det heldigvis ikke mere. Hør i afsnittet hvordan Silke tacklede det at få sin far hjem igen efter 5 måneders genoptræning, og hvilke udfordringer det gav os som familie.Vært: Silke Møller NielsenTilrettelægger: Silke Møller NielsenKomponist og klipper: Jens Michael Østergaard
Louise Gade er forløbsansvarlig neuropsykolog på Ringstedhave. Med sin ekspertise inden for feltet, forklarer Louise hvor kompleks vores hjerne er, og reflekterer over påstanden om at ikke to hjerneskader er ens. Louise har i sit arbejde næsten mere kontakt med de pårørende, end med den hjerneskadede. Hun oplever ofte at pårørende har svært ved at sætte ord hvordan de har det, fordi de har dårlig samvittighed over de følelser de har, i kontrast til den hjerneskadede.Vært: Silke Møller NielsenTilrettelægger: Silke Møller NielsenKomponist og klipper: Jens Michael Østergaard
Susan Rises far kommer ud for en trafikulykke den 20. juni 2017. Bilen rammer så kraftigt at han ryger ud af sin invalidescooter. Det første der rammer asfalten, er hans hoved. Herfra går det meget stærkt. Susan, der er enebarn, sidder pludselig med sin fars skæbne i hænderne og skal tage stilling til om det liv der muligvis venter faren, vil være værdigt.Dette er anden del ud af to med Susans historie. I denne anden del fortæller hun om den følelse af uretfærdighed som hun har oplevet i forbindelse med sin fars ulykke. Susan har fået professionel hjælp og har fundet nogen at snakke med der også er pårørende til en senhjerneskadet. Hør i dette afsnit hvad de to ting har givet hende i forhold til at skulle håndtere den omvæltning hendes fars død har bragt med sig.Vært: Silke Møller NielsenTilrettelægger: Silke Møller NielsenKomponist og klipper: Jens Michael Østergaard
Susan Rises far kommer ud for en trafikulykke den 20. juni 2017. Bilen rammer så kraftigt at han ryger ud af sin invalidescooter. Det første der rammer asfalten, er hans hoved. Herfra går det meget stærkt. Susan, der er enebarn, sidder pludselig med sin fars skæbne i hænderne og skal tage stilling til om det liv der muligvis venter faren, vil være værdigt. Dette er første del ud af to med Susans historie. I denne første del fortæller hun om hvordan hun håndterede sin fars ulykke, og hvilke valg hun måtte tage undervejs.Vært: Silke Møller NielsenTilrettelægger: Silke Møller NielsenKomponist og klipper: Jens Michael Østergaard
Pia Lydholms mand får i 2008 komplikationer efter en operation af en aneurismeblødning. Det resulterer i at han bliver senhjerneskadet. Sammen har de tre børn som på skadestidspunktet er mellem 6 og 8 år. Da Pias eksmand kommer hjem for at bo igen, er det tydeligt for hende at ingenting er som før. I to år prøver hun at få hverdagen til at fungere, men ender med at tage det svære valg: de må skilles. Cirka 7 år er gået siden skilsmissen. Pia står i dag et rigtig godt sted, og både hun og børnene har stadig tæt kontakt med børnenes far."Hjernecast: Medvind" er en podcast om at være pårørende til et menneske med en erhvervet hjerneskade.Vært: Silke Møller NielsenTilrettelægger: Silke Møller NielsenKomponist og klipper: Jens Michael Østergaard
Mød Line Christensen i dette introducerende afsnit af "Hjernecast: Medvind". Lines papfar blev i januar 2018 ramt af en blodprop og er i dag beboer på et bosted for yngre hjerneskadede i en alder af 54 år. Line fortæller om de konsekvenser hjerneskaden har haft i forhold til hendes relation til ham, og hvordan hun i dag arbejder på at kunne acceptere at hendes papfar aldrig bliver den samme som den mand hun voksede op med. "Hjernecast: Medvind" er en podcast om at være pårørende til et menneske med en erhvervet hjerneskade.Vært: Silke Møller NielsenTilrettelægger: Silke Møller NielsenKomponist og klipper: Jens Michael Østergaard
Angst oplever mange efter at være ramt af en hjerneskade. I del 2 uddyber vi hvad der forstås ved angst og ptsd. Vi taler også om hvordan man opdager og diagnosticerer angst og ptsd, og om hvordan man på Vejlefjord screener de patienter som kommer på et ophold for angst. Med i studiet er neuropsykolog Mia Svendsen og forsknings- og udviklingschef Mette Underbjerg fra Vejlefjord Rehabilitering.
Angst oplever mange efter at være ramt af en hjerneskade. PTSD kan følge med det alvorlige trauma som udløste skaden. Men hvad er angst og ptsd for noget? Hvad er symptomerne? Hvordan kan angsten stå i vejen Og hvordan får man hjælp – eller kan hjælpe sig selv – til at håndtere livet? Få svar i denne podcast hvor vi taler med henholdsvis fysioterapeut Marta Jarmoluk og neuropsykolog Mia Svendsen fra Vejlefjord Rehabilitering.
loading
Comments 
loading
Download from Google Play
Download from App Store