Claim Ownership

Author:

Subscribed: 0Played: 0
Share

Description

 Episodes
Reverse
283 INTERVIEW:

283 INTERVIEW:

2022-08-0423:57

Ric Gazarian (aka Global Gaz) er medstifter af en helt ny festival for globetrottere. Extraordinary Travel Festival bliver afholdt i Yerevan, Armenia, 14.-16. oktober, 2022. I denne episode taler jeg med Ric om, hvad vi kan forvente. Hvis du har lyst til at tage med mig til Armenien, kan du spare 50 dollars (omkring 364 kr.) på din billet ved at bruge koden ”palle”. Se mere på ExtraordinaryTravelFestival.com, og så kan jeg også varmt anbefale, at du også lytter til Rics egen podcast, Counting Countries, hvor han interviewer personer, der arbejder på at besøge alle verdens 193 FN Nationer.
As I was working on the next episodes from Saudi Arabia, I came across a recording from the car when I was driving across the country with Cynthia Rignanese – who calls herself “Cynthia Globe” because she travels so much. In fact, Saudi Arabia is her country number 124. She’s a lawyer from Florida and has her own law firm, which allows her to take a lot of time off to travel the globe. And this episode comes out just a few days before we meet again for another epic journey in four African countries. Ghana, Togo, Benin, and São Tomé & Príncipe. But that’s another story. PLAY THE GAME & TRY NOT TO HIT A CAMEL In this one, we play a game as we’re driving across the Saudi desert, trying to avoid hitting one of the many camels walking across the road from time to time. And the speedbumps. Oh my god, the speedbumps... They just come out of nowhere without any warning. The game basically goes like this: We take turns asking simply, “would you rather A or B questions”. And here they are so you can start thinking about what you would answer yourself. Would you rather go to the Arctics or Antarctica? The north- or the south pole? Would you rather go scuba diving in the Great Barrier Reef in Australia or do the Rickshaw Challenge, driving a tuk-tuk yourself for ten days in India? Would you rather spend a weekend in the seven-star luxury hotel, Burj Al Arab in Dubai, or in a glamping tent in the Serengeti National Park in Tanzania? Would you rather ride a camel or an ostrich? Would you rather do the Trans-Siberian Railroad or go dog sledging in Eastern Greenland? MEET CYNTHIA - AGAIN I met Cynthia in Florida when I was there in 2021, and you might remember the episode where we talked about how she got into collecting passport stamps. If not, go back and listen to that one too. RIDING AN OSTRICH IS WRONG We’re having fun talking about the thrill of riding an ostrich in our conversation. But according to PETA UK, it is cruel to ride an ostrich. PETA stands for The People for the Ethical Treatment of Animals. An article says that the ostrich skeleton is not designed to support a human's weight, and this practice is likely to harm the physiology of the animals. We all live and learn (as we should), like when I went swimming with dolphins in the Bahamas and later learned that you should not support places where they keep and train dolphins in captivity. Listen to the episode about that if you want to hear more. In another article from PETA called “Holiday Attractions You Need to Avoid”, they also say: ”Please, never ride an elephant, a horse, a donkey, a camel, or any other animal at a tourist attraction.”  Specifically, when it comes to camel riding, they say that “Camels are intelligent, sensitive animals who suffer when forced to give rides to tourists. In some parts of the world, these regal animals being beaten bloody with sticks before being sold to the tourism industry. They are used for rides in the blistering heat, they are denied access to food, water, and shade.”  I’m not saying it happens everywhere ... but maybe, so make your own choices. When I rode camels in Morocco and the Dubai desert, I had no idea. Now, I don’t need to do that again. MALAYSIAN VISITING GREENLAND We talked about visiting eastern Greenland, and I mentioned an interview we did when I was producing the LEGO Art podcast about the World Map. Here Malaysian-born, Wani Baumgartner talks about her trip there. We also speak to other amazing world travellers, like Thor Petersen, Dane and Stacey, and Earnest White III. If you want to hear the whole thing, go to LEGO.com/Art and click on the World Map. LET’S DO IT AGAIN, CYNTHIA This was fun. I’ll see if I can persuade Cynthia to do another when we’re soon travelling through Africa. The luxury train in southern Africa I was talking about is called Rovos. Go to Rovos.com to see more about that. My name is Palle Bo, and I gotta keep moving. See you.
We’re back in Uruguay, and if you haven’t heard the first part of my visit to this little South American country, you should go back and listen to that one first. In that one, I arrived in Uruguay with a small group of nomad friends. We went on a tour of Montevideo, we went to prison, I shared a lot of facts about the country, I opened the history book, I talked about the weather, and then at the end of the episode, I went half an hour north of the capital and found a beautiful winery with the Italian sounding name, Pizzorno. VISITING A WINERY I’d just met Lucio Alonso when I left you at Pizzorno Family Estate. He was in the middle of telling us how he ended up working here as a winemaker at the age of just 22. When attending a wine conference in Brazil, he got a call from his old classmate, Francisco – the fourth generation at this winery. The vineyard is 21 hectares = 52 acres = 30 football fields (soccer fields) = 210.000 square meters. That’s enough – figure out how much that is in square feet. The Pizzorno family’s fourth-generation continues a family legacy, and the wines produced today by Pizzorno Family Estates represent a rich and prosperous land. The third generation Carlos Pizzorno is still in charge and has evolved production using modern vine cultivation and winemaking techniques. IS URUGUAYAN WINE ANY GOOD? If you’re like me, Uruguay might not be in your top ten countries when you think of good wine-producing countries. But it seems like that’s changing… that more and more people remember this little South American country. Lucio will talk about that in a minute… but first… LAW AND ORDER let’s look into some statistics to see if it’s a safe country. Crime rate The crime rate is relatively low, and one can visit the country without worrying about the crime other South American countries are known for. Taxis and means of transportation in Uruguay are reliable and safe. You don't even need to negotiate the price of the ride because all taxis use taximeters. Corruption With a score of 73/100, Uruguay once again leads the Corruption Perceptions Index (CPI) and ranks first in Latin America and in 18th place worldwide. For reference… less corruption than France at no. 22, the USA at no. 27 and South Korea at no. 32… and about the same as Australia, Belgium, and Japan also at no. 18. Denmark is no. 1 the least corrupt country in the world according to the Corruption Perceptions Index from Transparency International. Safety In general, Uruguay is safe, and it is the safest country to visit in entire Latin America. It is economically and politically stable. Even though it is so safe, you should watch out for petty crime in tourist landmarks and crowded areas. The crime rate is low, but pickpocketing and bag snatching does happen, even though it is not very common. Here at Pizzorno Winery they have 11 different kinds of grapes and produce five different lines of wine – some for the domestic market and some only for export. The classic Merlot line is called Don Próspero, named after the person who started the winery over a century ago in 1910. I’ve you’ve ever been to a vineyard, you might have seen that the grapes are smaller and more compact than what you will eat as a snack. But the grapes I’m looking at here are big and look like something I would find at the supermarket.  - - - - - -  NOMAD CHECK I’ve been sharing many interesting things about Uruguay, and I feel it’s very livable. And I’ve thought that this might an upcoming hotspot for digital nomads sometime in the future. So, let’s look into that a bit more – with a little help from data from our friends over at NomadList.com. COST OF LIVING Montevideo is affordable. According to Nomadlist.com, you can get dinner for less than $8, a beer at a restaurant is around $4, a Coke is $1.27, and they say that cost of living for a nomad is $2,319 a month. But that of course, depends on the kind of life you want to live. INTERNET SPEED With an average of 9 Mbps, the internet is good. Not fantastic, but decent. QUALITY OF LIFE Again, according to NomadList, the quality of life is pretty good. On a scale from one to five, it gets a four. ENGLISH SPEAKING LEVEL It’s not very good, so it helps if you can speak a bit of Spanish to get by. OVERALL SCORE This is based on all the different data points, with the highest weight given to cost, current temperatures, internet speed, and safety. Other indicators are also important, like air quality, if it's fun to live and, if there's good nightlife and low racism, and if it’s LGBTQ+ friendly. The total score for Montevideo is 3.25 on a 1-5 scale. That ranks them far from the top of the list as number 387. And I must say that this surprises me quite a bit. But then… NomadList.com has the data.  - - - - - -  Then we came to the best part of the tour: Where we tasted the different kinds of wine. And I’m going to leave you with that. Thanks to Lucio and the team at Pizzorno Family Estate for taking the time to give us this private tour. I’m Palle Bo, and I gotta keep moving. See you.
In this episode we’re going to visit a small country in South America. I’m on my way from Buenos Aires in Argentina with a small group of nomad friends that I’ve gotten to know from the Nomad Cruise. We’re going to be spending a few days in Montevideo and then the others are going back to Buenos Aires, but I’m staying a few days longer because I have an interesting appointment in the countryside. Something I’m also going to share with you here on the podcast.   FACTS ABOUT URUGUAY HOW BIG AND HOW MANY PEOPLE? Around 3.5 million people live in Uruguay. With 181,000 km2 (69,000 square miles) Uruguay is the second-smallest country, and the smallest Spanish speaking country in South America. Montevideo is the capital andwith 1.7 million people, the country's largest city.  WHERE IS IT? It shares borders with Argentina to the west and southwest and Brazil to the north and northeast. And then it’s bordering the Atlantic Ocean to the southeast and the river we’re crossing, Río de la Plata to the south. A MAINLY FLAT COUNTRY Much of the country consists of gently rolling land only a few hundred feet above sea level. Uruguay's highest point is Mount Cathedral at 514 meters (1,685 feet). RELIGION The majority of the population 58% of Uruguayans define themselves as Christian (47% Roman Catholic, 11% Protestant), and approximately 40% of the population says they have no religion. In the capital of Montevideo there’s also a small community of Jews. Church and state are officially separated more than a hundred years, since 1916. Religious discrimination is punishable by law, and the government generally respects people's religious freedom. DEMOCRATIC AND TOLERANT Uruguay is a democracy and ranks high on global measures of personal rights, tolerance, and inclusion issues, including its acceptance of the LGBTQ community. Actually, being gay was legalized all the way backin 1934. The country has legalized cannabis, same-sex marriage, and abortion. EAT MORE BEEF THAN ANYONE We know that Argentineans love their beef, but Uruguay consume the most beef per person in the whole world. URUGUAY HAS THE LONGEST NATIONAL ANTHEM IN THE WORLD When Uruguay achieved their independence in 1828, they needed a national anthem. The poet Francisco Esteban Acuña de Figueroa offered to write one. The anthem originally had 11 verses but since many of them were rather rude about their previous colonizers Spain, Portugal and Brazil, only the chorus and first verse are now sung. But even so, it’s almost five minutes long, making it the longest national anthem music in the world.  URUGUAY HOSTED THE 1ST WORLD CUP EVER Like many South American countries, football (what you call soccer in the USA) is the most popular sport in Uruguay. The first-ever World Cup tournament was hosted in Uruguay in 1930. This actually came about after football was dropped from the Olympics program – after Uruguay had won gold medals back-to-back in Paris in 1924 and Amsterdam in 1928. And they also won the first World Cup and won again in 1950 – which was especially a big deal as that time they beat the favorites Brazil in Brazil. URUGUAY’S ELECTRICITY COMES FROM RENEWABLE SOURCES One of the most amazing things about Uruguay is how eco-friendly it is, particularly when it comes to energy production. In 2020 it was estimated that between 98-100% of Uruguay's electricity was generated through renewable sources – wind and water (hydropower) and a bit of solar and biomass energy. What's even more impressive is that it took less than 10 years for Uruguay to get to this point, and costs are lower. I hope more countries in the world can take pointers from Uruguay. THE FLAG Their national flag consisting of five white and four blue horizontal stripes and in the upper left corner on white background there is a sun with a face – “The Sun of May.” The Sun is a national emblem for Uruguay – andalso the national emblem of Argentina, and they also have it in their flag. This sun symbolizes a god that was worshipped by the Inca Empire – the Incan sun god Inti.     FREE WALKING TOUR OF THE OLD MONTEVIDEO We joined a ”Free Walking Tour” through “Ciudad Vieja”. On our 2.30 hours walk through the Old City of the capital Montevideo, our tour guide Rodrigo shared a lot about Montevideo´s culture, society, and history. The original fortifications are gone here in Ciudad Vieja, but there are churches and mansions dating back to the 18th century surrounded by narrow cobbled streets. After having been neglected for decades, dozens of buildings have been restored and now they house smart cafes, hotels, hostels, restaurants, and boutiques. Other buildings are still crying out for some tender loving care. We start the tour at Plaza Independencia, where there’s also a big palace: Palacio Salvo. Rising 105 metres, it’s the most eye-catching sight on Montevideo's largest square, and when it was unveiled in 1928, this “skyscraper” was the tallest building in South America. And you can actually rent an apartment. Wouldn’t that be cool? At the plaza's core, there is a statue of Uruguayan independence hero, Jose Artigas. He is considered a national hero in Uruguay, sometimes referred to as "the father of Uruguayan nationhood". His mausoleum below street level. A LOOK IN THE HISTORY BOOK As Rodrigo is talking about history here at the Independence Square, let’s have a look in the history book… Uruguay had long been inhabited by indigenous people who would hunt, gather, and fish. Europeans discovered the country in 1516, and it was settled by the Portuguese in 1680. But in 1726, the Spanish took control and founded Montevideo and only a few indigenous people remained. The Uruguayans fought to resist complete takeover from Argentina and Brazil – and in 1828, a treaty proclaimed Uruguay as a separate state and buffer between the two countries. Two years later in 1830 they got their first constitution. They had a civil war from the mid-1800s to until stability was finally achieved in 1905 when one of the sides (the Colorado’s) were elected to power. Uruguay suffered the effects of the Great Depression but had an economic boom during World War II and the Korean War. They were able to sell wool, meat, and other animal products to European countries and the U.S. But the end of the wars brought a slump for the Uruguayan economy and political instability that lasted into the late 1900s. New leadership would eventually bring about economic growth and more job opportunities that continue through present day. URUGUAY: THE NEXT BIG THING? East of Plaza Independencia, you'll find the busy Avenida 18 de Julio shopping strip. And that’s where we’re going for lunch and a cool beer after the tour with Rodrigo. Montevideo is not something that is high on many people’s bucket list. But things are changing – and I can see why. The city is emerging as one of the continent's coolest capitals, famous for its architecture, old quarters and thriving cultural scene. It’s only a short 45-minute flight from Buenos Aires, the capital of Argentina. But you should consider doing like we did – riding the ferry across the Rio de la Plata. Most of Montevideo's residents are descendants of Spanish and Italian immigrants, giving the city a strong European feel.  If you get there and have time for it, you should also take a walk on La Rambla, Montevideo's 22-kilometre waterfront esplanade. We were only there for a few minutes because we went to prison. THE WEATHER In Uruguay, the climate is subtropical, with mild winters (from June to August) and hot summers (from December to March). It’s also quite rainy throughout the year. In most of the country, the average temperatures are similar to those of the coasts of the Mediterranean Sea in Europe. But here, even the summer is rainy, but don’t worry, this doesn’t reduce the sunshine hours much as it mostly happens because of thunderstorms. The best time of year to visit Montevideo (if you like warm weather) is from early November to early April. MODERN ART IN AN OLD PRISON The Museum is called “Espacio De Arte Contemporaneo” – in English “Contemporary Art Space”. It’s in a part of what was the Miguelete prison building from 1889 to 1986. There's a ton of history in this building. It was modeled after an English prison in Pentonville, England built in 1840. The building itself is absolutely also worth the visit. It’s an easy walk from the old town of Montevideo – Ciudad Vieja. You find exhibition of all expressions of modern art – some of it so modern, I had a hard time to understand. I enjoy abstract art – I don’t have to see what it is. But some it was on another level and in my opinion just plain weird. And it might seem like I’m contradicting myself but the weird one of the reasons why I like going to see exhibitions like this. To push myself to see something new even though I don’t really understand what I see. It makes me think. I HEARD IT THROUGH THE GRAPE WINE Argentina has Malbec. Uruguay has Tannat. It’s dry, bold red wine, made from grapes brought to Uruguay by a Basque in the late 19th century and the Tannat wine accounts for a third of the country's wine exports. You find it in many wineries in Uruguay and also here at Pizzorno where I’m meeting Lucio – a young winemaker in his mid-20’s. Three years before my visit to the winery Lucio got a call from Francisco – the fourth generation in the family-owned winery. My name is Palle Bo, and I gotta keep moving. See you.     CORRECTION Before we wrap up this episode, I’d like to say something about the episode I did from the Maasai Village in Kenya. Because I might have said something wrong in that episode. I received an email from, Esther Ngunjiri: “Hi, I've read your story on the maasai and I can say you got most of it right but not all maasai are as primitive as you put it. Most maasai bury their dead in graves and have permanent residences, though the young men move their cattle from place to place for pasture. Another thing you got all wrong is the 40-something lifespan. That’s a pure lie. I live in Kenya and I can assure you they live up to old age, rarely do you find maasai's in hospitals cos they make their own medicine from herbs, honey and sometimes raw animal blood. They live up to old age of 80 or even more. So, what the young guy told you was very true, the kind of concoctions they make boosts their immunity so much that they rarely fall sick. There were times, not sure if they still do, they used to pierce a bull neck drain a bit of blood mix it with milk and drink it raw. Esther.” Thank you, Esther to set me straight. I always try to do my research as good as I can, but sometimes I’m wrong. In my research, I googled “Life expectancy Maasai” and found several different blogs and websites saying more or less the same. That the average male lives to the age of 42, whilst the women live until the age of just 44. After I got your email, I looked more into it, and I still haven’t been able to find anywhere where it says, “80 or even more”. I’d like to know where you have those numbers, but you seem like you know something I don’t know. Anyway, I apologize if I said something wrong. And for all of you listening… please remember that I’m not a journalist or a “truth witness” on anything. I do my best but I’m not always right.
Velkommen til en specialudgave af Radiovagabond – optaget i maj 2022. Ved en konference for digitale nomader, der hedder NomadBase Live i Kroatien, mødte jeg Orest Zub fra Ukraine. Han er også digital nomade og en stor del af netværket Nomad Mania, der er grundlagt af vores fælles ven Harry Mitsidis. Orest har været i 129 lande indtil by og har været digital nomade i 10 år. Da Rusland invaderede Ukraine i februar, tog han hjem til sit hjemland for at hjælpe til. Og de mente, at han ville gøre mere gavn ved at lave videoer end med et gevær på frontlinjen. Nu tager han rundt i landet og fortæller historier på sin YouTube kanal, om hvad der sker i landet. NOMAD BASE LIVE Vi er som nævnt begge en del af konferencen NomadBase Live – som er en rimelig ny event, arrangeret af de samme som gav verden Nomad Cruise (som du har hørt mig tale om tit her i podcasten). Da Corona-pandemien ændrede alt, og det ikke var muligt at arrangere en Nomad Cruise fik de ideen om at lave lignende arrangementer på landjorden. Dette er deres tredje NomadBase Live, men min første. Og jeg elsker at deltage i denne type arrangementer, hvor jeg møder gamle venner og møder ligesindede, som forstår min lidt anderledes livsstil. På denne NomadBase, der bliver holdt i smukke Primošten ved kysten i Ukraine lidt vest for Split, er vi 274 digitale nomader fra hele verden. Vi hører foredrag, deltager i workshops og networker. OREST ZUB PÅ YOUTUBE I en af videoerne på hans YouTube kanal, kører han til Kiev sammen med en erfaren krigs-korrespondent, Rauli Virtanen. Han er en 73-årig finsk forfatter, journalist, foredragsholder og Tv-producer. Han var faktisk den første person i verdenshistorien, der havde besøgt alle lande i verden – og dermed en stor inspiration for både Orest og mig selv. SAMLER PENGE IND TIL ET BØRNEHJEM Det er en tradition på NomadBase Live (og tidligere på Nomad Cruise), at vi har en ”charity dinner”, hvor vi alle giver et mindre bidrag til et godt formål. Og Orest var blevet bedt om at finde et godt formål med fokus på børn i Ukraine. Han fandt et børnehjem i byen Velykyi Lubin i nærheden af Lviv i den vestlige del af landet. Dette børnehjem hjælper børn fra området og fra den krigsramte østlige del af landet. På konferencen holder han foredrag og afspiller en video, som han har optaget på børnehjemmet. Her ser vi en lille 7-8-årig pige, som siger (med et alvorligt ansigtsudtryk), at hun er fra Mariupol, som er en af de mest ramte byer i landet. Efter den russiske invasion, blev byen et strategisk mål for russerne. Den 19. marts lavede en russisk politimand en video, hvor han sagde: ”Børn og ældre dør her. Byen er ødelagt og er stort set jævnet med jorden.” Og det er altså denne by, denne lille pige havde en tryg barndom indtil den meningsløse krig startede. Da Orest spiller denne video, sidder vi alle i salen med tårer i øjnene. EN MINIBUS TIL BØRNEHJEMMET I et Facebook opslag efter NomadBase, skrive Orest, at vores første bidrag til børnehjemmet vil være en minibus. Indtil videre har indsamlingen indbragt omkring 45.000 kr., hvilket vil være nok til en almindelig brugt 8-personers minibus. Hvis du også har lyst til at give et bidrag, kan du gøre det via PayPal orest@openmind.com.ua eller se andre muligheder på OpenMind.com.ua/support.
Velkommen til den fjerde og sidste episode i min miniserie om Kenya og Masai Mara. Klik her for at se og lytte til del 1, del 2 og del 3. Efter vores spændende luftballontur tog jeg til Masai-landsbyen i Mara. Dette var min sidste dag i Mara. Jeg havde tilbragt to nætter i Lenchada Tourist Camp i Masai Mara vildtreservatet i Kenya. Og da vi blev spurgt, om vi ville på besøg i en rigtig Masai-landsby, var jeg faktisk den eneste i gruppen, der sagde ja tak. Så jeg fik en privat rundvisning i et par timer. VELKOMMEN TIL MASAI Jeg blev budt velkommen af ​​en ung dreng fra landsbyen, og efter en kort gåtur lige uden for hegnet, der omgiver deres lille landsby, møder jeg Sammy, som ville være min guide til turen. En gruppe på otte høje slanke unge Masai-mænd står i en halvcirkel foran mig og synger, danser og hopper. De bærer alle den smukke farverige Masai shuka – et afrikansk tæppe, de traditionelt bærer som sarong. Det er tykt nok til at blive brugt som et let tæppe på kølige morgener og eftermiddage. Hver Masai bærer ikke altid præcis de samme farver, men de fleste af dem er røde, fordi den symboliserer deres kultur, og fordi de mener, at den skræmmer vilde dyr væk. HOP ALT HVA’ DU KA’ De hopper lodret højt op i luften. Senere finder jeg ud af, at jo højere de kan hoppe, jo mindre medgift skal de betale de til en kvindes familie før et ægteskab. De unge Masai-mænd inviterede mig så til at deltage i dansen. Først draperede de også mig i en rød shuka – og fik sig et godt et grin, da de kunne observere denne blege midaldrende let overvægtige skandinaviske fyr forsøge at hoppe højt. Mens jeg var i situationen, følte jeg faktisk, at jeg gjorde det ganske godt, men når jeg ser på billederne, kan jeg godt se, at jeg knap nok lettede fra jorden. Så med andre ord: det ville være dyrt for mig at blive gift i denne kultur. ÉN STOR FAMILIE I denne landsby bor 20 familier med i alt 200 mennesker fra samme bedstefar. De gifter sig derfor ikke med folk fra deres landsby. Som nævnt er de en stamme, der delvist lever som nomader. De bliver på det samme sted i omkring ni år, og flytter videre når der går termitter i husene. De er polygame – hvilket betyder, at mændene kan gifte sig med lige så mange kvinder, som han har lyst til (eller har råd til). Mere om det senere. SEKS FAKTA OM MAASAI-FOLKET Her er nogle hårde fakta om Masai-folket. Den mest berømte afrikanske stamme Masaierne er en etnisk gruppe, der bor i det nordlige, centrale og sydlige Kenya og i det nordlige Tanzania. De er blandt de bedst kendte lokale befolkninger i verden, fordi de bor i eller i nærheden af ​​de mange safariparker ved de store afrikanske søer. Og så er de kendt for deres karakteristiske udeende, påklædning og smukke smykker. Mændene er desuden letgenkendelige for at være høje og slanke. Befolkning Der er omkring 2 millioner Masai-folk. 1,2 millioner er i Kenya og omkring 800.000 i Tanzania. Sprog Masaierne taler Masai-sproget Maa – men bortset fra nogle ældre i landdistrikterne, taler de fleste Masai-folk også de officielle sprog i Kenya og Tanzania, som er swahili og engelsk. Kropsudsmykning Piercing og strækning af øreflipper er almindeligt blandt masaierne som hos andre stammer, og både mænd og kvinder bærer metalbøjler på deres strakte øreflipper. Høje mennesker De betragtes som et af ​​de højeste folk i verden. Ifølge nogle rapporter er deres gennemsnitshøjde 190 cm. Når en Masai dør De begraver typisk ikke folk i jorden, når de dør – da de mener, at det ødelægger jorden. I stedet dækker de den døde slægtning med okseblod eller kvægfedt, og efterlader dem i en busk, så de vilde dyr kan finde dem … og spise dem. Den afdøde betragtes som et godt menneske, hvis de bliver spist allerede den første nat. ET KIG I HISTORIEBOGEN Masaifolket har ikke haft et let liv. Ifølge den selv opstod stammen i det nordvestlige Kenya, lige nord for Turkana-søen. Som semi-nomader lever de af ​​jorden og efter et par år på ét sted flytter de til det næste område for at overleve. Før de europæiske bosættere ankom, ejede masaifolket næsten alle de mest frugtbare områder i Kenya. Men deres spyd som våben kunne ikke måle sig med de bevæbnede britiske tropper, så Masai-stammen tabte kampen om deres bedste jord i 1904 og underskrev deres første aftale med europæerne. Selvom denne jord var noget af den bedste i Kenya, var europæerne ikke tilfredse og ville have mere. Så i 1911 underskrev narrede de en lille gruppe masaier en anden aftale, hvor de afgav endnu mere jord. Selvom de ikke helt forstod hvad det handlede om, blev disse masai narret til at fraskrive sig endnu mere værdifuld jord. I alt gik omkring to tredjedele af deres jord tabt, hvilket havde store konsekvenser for masai-folket. POLYGAMIE OG LØVEDRAB Tilbage i Masai-landsbyen fortalte Sammy mig mere om det med at være polygame. Sammy har fire børn, og kun én kone, men hans far har otte koner. Og dermed også otte svigermødre! Det er her, vi møder en gruppe andre unge mænd fra landsbyen, hvor de dansede for mig. Deres traditionelle dans er noget, de for det meste bruger ved festligheder – som f.eks. når en gruppe unge går fra barn til voksne. Det er her, de fejrer, at drengene er gamle nok til omskæring og derefter går i skoven i et par år – og ifølge Sammy slutter de med at dræbe en løve. Jeg har ellers læst på Wikipedia, at det er en almindelig misforståelse, at alle unge masai-mænd skal dræbe en løve, før de kan kalde sig voksne. Her står der, at løvejagt er en aktivitet fra fortiden, og at det ikke sker mere, efter det er blevet forbudt i Østafrika, og at løver kun jages, når de truer masaiernes køer. Men ifølge Sammy sker det stadig. Så med andre ord, når drengene er omkring 15, bliver de omskåret og går sammen med en gruppe på 30-50 drenge og to ældre fra landsbyen ud i skoven hvor de bliver et par år. Her lærer de, hvordan man er en masai-kriger, hvordan man jager, hopper, synger, laver ild, om urtemedicin, og ifølge Sammy slutter de deres ophold med at dræbe en løve. En anden ung mand, den 24-årige Augustus, fremhæver, at det ikke er noget, de gør bare for sjov. At det er en tradition. Sammy påstår, at han rent faktisk selv har dræbt en løve, og at nogle gange er det løben der vinder. Løven kan dræbe dig, eller du kan dræbe den. Efter de har dræbt en løve, kan de vende tilbage til landsbyen og blive fejret. OMSKÆRING Både Sammy og Augustus nævnte omskæring. Dette er noget, der sker for både piger og drenge for at indvie dem i voksenlivet. Dette ritual udføres typisk af de ældste, som bruger en slebet kniv og nødtørftige bandager lavet af kvægskind. I den mandlige ceremoni forventes drengen at gå igennem operationen i absolut stilhed. Selv ansigtsudtryk der afslører, at han mærker smerte vil "bringe vanære over ham". Desuden kan den mindste uventede bevægelse få den gamle masai med den skarpe kniv til at begå en fejl i den delikate proces. Dette kan resultere i alvorlig livslang ar, dysfunktion og naturligvis stor smerte. Så med andre ord: Lad være med at lave en lyd, bevæg dig ikke, og skær ikke engang ansigt, når en gammel fyr fra din stamme hugger spidsen af din diller af uden nogen form for bedøvelse. Av! Hvis det ikke beviser, at du er en mand, så ved jeg ikke hvad der gør. Men for masaierne er omskæring en vigtig del af den offentlige fejring af manddommen. DE MISTEDE 400 KØER Sangen og dansen foregik lige uden for det hegn, de har opført for at beskytte deres kvæg om natten mod vilde dyr. Mens vi går indenfor i landsbyen, fortæller Sammy mig noget, der knuste mit hjerte. I landsbyen havde de indtil fornylig 500 køer, men på grund af tørken har de mistet 400 køer. Lad mig lige sætte lidt flere ord på, så du er med på, hvor tragisk dette er. Masai-folket tror, ​​at kvæg er gudernes gave til dem. De er semi-nomadiske og bevæger sig med deres dyr hen over Kenyas sletter og det nordlige Tanzania og slår sig ned, hvor de finder de bedste græsningssteder. Deres kvæg er landsbyens rigdom, valutaenheder, de giver dem mælk til at leve og ved særlige lejligheder, kød og blod. Hele deres livsstil koncentrerer sig om deres kvæg, som udgør den primære fødekilde. Blandt masaierne kan man desuden måle en mands rigdom ud fra hvor mange børn og kvæg, han har. Så jo flere, jo bedre. Under tørken var der ikke nok græs til køerne og dermed ingen mad til masaierne, da de ikke dyrker afgrøder de kan spise. Mens vi fortsatte ind i landsbyen, pegede Sammy på en mark ved siden af, hvor jeg kunne se, at der lå en død ko. Det var et trist syn. Masaierne lader kvæget græsse i parken om natten, hvilket kan være en risikabel affære. Under vores aften game drives kunne vi se dem drive deres flokke af køer til nationalparken. Krigerne ville føre køerne til grønnere græsgange. Men som du måske husker, så fik vi en del regn den første dag vi var her, hvilket kan være et godt tegn på, at der snart kan komme lidt græs igen. LAVER ILD Masaierne lærer mig herefter, hvordan man laver ild på den gode gamle traditionelle måde. De har et stykke fladt træ (som han kaldte sandpapirtræ) og en træpind. De placerer træet på en machete på jorden og begynder at snurre pinden med deres hænder og spidsen af ​​pinden i et af hullerne. Tre fyre sidder på knæ og skiftes til at dreje stokken. Overraskende hurtigt begynder vi at se røg fra friktionspunktet mellem det hårde og det bløde stykke træ. Sammy står klar med en håndfuld tørret græs og komøg – og på et tidspunkt vipper de en glød over først på machetens metaldel og derefter ned i det tørrede græs og kolort. Sammy blæser ind i det, og røgen breder sig. Da vi ser ild, lægger han det på jorden og siger, "så ka’ vi grille". De laver kun ild ca. hvert andet år og holder det brændende rundt omkring i landsbyen. De "låner" også ild fra et hus til et andet, hvis den går ud. Og så spørger de (naturligvis) også mig, om jeg har lyst til at prøve... Lavede jeg ild? Naturligvis. Jeg havde en lighter i lommen. DET LILLE HUS PÅ SAVANNEN Jeg bliver inviteret ind i Sammys families lille hytte lavet af træ og kolort. Masaierne er mennesker, der bliver nødt til at bruge let tilgængelige materialer og traditionel teknologi til at bygge deres usædvanlige og interessante huse (Manyatta), som er bygget af kvinderne og tager to måneder. Vi går ind i det lille hus og tager plads i det største af de to lokaler. Det er kun omkring 3 x 4 meter, og fungerer som både soveværelse, stue og pejs for hele familien. Midt i rummet er der et bålsted, som fungerer som deres køkkenet, hvor de laver mad. LEVER DE LANGE LIV? Mens jeg sidder på jordgulvet i denne lille hytte og lugter røgen fra pejsen foran mig, virker det meget primitivt. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan de klarer fødsler, hvor de er så langt væk fra hospitaler og læger. Det er som om Sammy kan læse mine tanker og fortæller mig, at de har en medicinmand og en jordemoder i landsbyen. Sammy fortæller mig også om naturmedicinen og siger endda, at der er meget få dødsfald i forbindelse med fødsler. Og så fortæller han mig at hans bedstefar blev 122 år gammel, og hans bedstemor 118 år. Ifølge Sammy er det almindeligt at masaierne lever mere end hundrede år. Jeg var overrasket, men han blev endnu mere overrasket, da jeg fortalte ham, at levealderen i Danmark er 83 for kvinder og 80 for mænd. Efter mit besøg forskede jeg lidt i mere i det med gennemsnits-levealderen for masai-folket. Var det virkeligt rigtigt, at de lever lige så længe, ​​som Sammys bedsteforældre gjorde? Og nej. Ifølge et par forskellige hjemmesider, jeg har kigget på, er den gennemsnitlige forventede levetid for masai-folket faktisk den laveste i hele verden. Den gennemsnitlige mand lever til en alder af 42, og kvinderne til en alder af kun 44. Sammy havde altså ikke ret, da han sagde, at de fleste mennesker lever op til 100 år. Eller måske var hans familie bare heldig med, at hans bedsteforældre blev meget gamle. SKÅL I DEN LOKALE BRYG De tilbyder mig at prøve deres lokale bryg, som indeholder noget af deres urtemedicin og honning. Jeg tager en slurk. Det smagte overraskende godt, og så siger Sammy og hans bror (der sidder ved siden af ​​mig), at jeg skal tømme koppen. En lille del af mig tænker: "Hvad er det her?" og "hvordan er den lavet?" Men jeg vil gerne være høflig, og hvad er det værste, der kan ske? Så, lige ned i løgneren, Palle! Jeg sluger hver en dråbe, og de virker både overraskede og imponerede. De har også et lille gæsteværelse i hytten og Sammy lovede at jeg kunne bo, hvis jeg manglede et sted at overnatte. Jeg må hellere komme tilbage inden de flytter videre, så jeg kan finde dem. KONTRASTFYLDT Mens vi går rundt i landsbyen, er det som at rejse tilbage i tiden. De er et folk, der holder fast i de gamle traditioner og nægter at tilpasse sig den vestlige modernisering. Men samtidig går mange af dem rundt med smartphones. Det er en sjov kontrast at se. De laver ild på den gammeldags måde med pinde, sidder på jorden omkring et ildsted inde i en lille hytte lavet af træ og komøg, og så har de samtidig smartphones, hvor de tager selfies og er på sociale medier. Den unge mand ringede til Augustus, beder om mit WhatsApp-nummer. RADIOVAGABOND SPROGSKOLE: MAA Det er tid til at lære at tale et par ord på deres lokale Masai-sprog, Maa. Hej (supa) Tak (ashe-oleng) Farvel (olesere) Hvor højt kan du hoppe? (E ging mabaa) Er du på WhatsApp? (Iitiyi WhatsApp?) Du kan høre udtalen på podcasten – sendt til mig via WhatsApp fra Augustus i landsbyen. VENLIGE KRIGERE Masai-stammen beskrives ofte som en af ​​verdens største (og sidste) krigerkulturer, men Sammy fortæller mig, at de ikke har nogen former for konflikter med de andre Masai-landsbyer. Faktisk hjælper de hinanden rigtig meget. Jeg betalte et lille gebyr for at besøge dem, og til sidst spørger Sammy mig, om jeg har lyst til at give en lille donation til landsbyen. De eneste penge, jeg havde tilbage i min pung, bar beregnet til at være drikkepenge til Dennis, vores chauffør. Men efter at have tilbragt tid med de vidunderlige mennesker og hørt om de vanskeligheder, de er i lige nu efter at have miste 400 køer, giver jeg Sammy alt, hvad jeg havde. Og da vi er på vej tilbage til Nairobi senere på dagen, beder jeg Dennis, om at stoppe ved en hæveautomat, så jeg kan få kontanter til hans drikkepenge. SIG JA TIL ET MASAI BESØG Hvis du nogensinde tager til Masai Mara og bliver spurgt, om du har lyst til at besøge en Masai-landsby, så sig ja…! Det var interessant, og de er sådan et venligt, åbent, varmt folkefærd. Mens mange afrikanske stammer har mistet deres traditioner over tid, har Masai-stammen holdt fast i deres stærke traditioner, unikke kultur og traditionelle røde stammedragt. På den måde er Masai-stammen virkelig en inspiration. De står fast i deres traditionelle livsstil – men alligevel går de ikke i vejen for at have en smartphone i lommen. OG DET VAR ALT, FOLKENS Det er næsten slutningen på denne firedelte miniserie om, hvad man kan se i Kenya og især Masai Mara. Igen, tak til Scenery Adventures for at gøre turen mulig og til alle de mennesker, jeg mødte her. Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.   EMAIL FRA EN LYTTER Jeg har modtaget en e-mail fra en lytter... David fra Storbritannien. Hej Palle, Jeg har rejst med arbejde og ferie til måske 40 lande på 40 år, men med familiesygdomme, BREXIT, et karriereskifte og så Covid, blev vi (som så mange andre) temmelig fastlåst i løbet af de sidste par år. Jeg er gift med en dansker, og vi flytter til Danmark senere på året. Som en del af vores planer om at ruske lidt op i vores liv, vil vi også snart tilbage på landevejen. Ja, jeg nyder din serie som sofa-rejsende, og den sætter gang i tanker og ideer om, hvad vi skal opleve, og giver mig motivation til at vi skal bruge vores 4000 uger på denne planet fornuftigt. Som et eksempel på, hvordan du har påvirket os, vil vores ugelange rejse til Kroatien i påsken nu også indeholde en afstikker til Montenegro... for hvorfor ikke! Podcasten har en perfekt længde, og produktionen er førsteklasses. Jeg finder også din ærlighed forfriskende. Fortsæt det gode arbejde! Bedste ønsker David Mit svar: Tak David. Dejligt at vide, at jeg har inspireret dig til at tage en afstikker til Montenegro. Jeg lover dig, at du ikke bliver skuffet. Montenegro-episoden var nummer 217, og hvis du endnu ikke har hørt den, bør du lytte til den – efter ​​denne. Måske vil du også blive inspireret, ligesom David og hans danske kone.
Velkommen til del 3 I min miniserie om Kenya og Masai Mara. Klik her for at gå til del 1 og del 2. Jeg besluttede at flotte mig og tage på en varmluftballon-safari meget tidligt næste morgen – dagen efter nytårsaften. Jeg ville komme til at se den smukke solopgang i horisonten på savannen med eksotiske dyr under mig. Så efter vores game drive nytårsaften talte jeg med Francis, som henter mig bare fire timer efter, at vi går ind i 2022. Han fortæller mig, at ballonen vil lette kl. 06 om morgenen og tage omkring en time. Ved landing vil vi blive budt velkommen med en champagne-morgenmad i naturen. Han fortalte videre, at der er god plads til start og landing, og at ballonflyvning ikke er noget, der forstyrrer nogen dyr på savannen. Han mindede mig også om, at jeg skulle tage en god jakke på, fordi det ville blive køligt så tidligt på dagen. Sådan en tur er ikke noget, der er inkluderet i pakken. Det koster ekstra og er bestemt ikke billigt – godt 3000 kr. per person. Min måde, at retfærdiggøre denne udgift for mig selv var denne: Om ti år vil jeg huske oplevelsen, men ikke prisen. Til sidst nævnte Francis, at han ville hente mig kl. 4.20. Så for første gang siden jeg var tre år gammel måtte jeg gå i seng inden midnat en nytårsaften. RADIOVAGABOND SPROGSKOLE: SWAHILI Lad os i mellemtiden lære at sige et par ord, der vil imponere lokalbefolkningen, når du kommer hertil. Som du hørte i de tidligere afsnit i denne miniserie, har kenyanere engelsk som et af de to officielle sprog. Lad os få en hurtig lektion i det anden: Swahili. Du kan høre udtalen på podcasten. Hej: Jambo Tak: Asante sana Du er velkommen: Karibu Okay: Sawa Bare rolig: Hakuna matata Bemærk også, at ingen siger det i Kenya, medmindre du er turist. Det mere almindelige udtryk er "Usijali" Ven: Rafiki Farvel: Kwaheri   FARLIGE DYR PÅ SAVANNEN Shane, som du havde mødt de to tidligere episoder, havde også et par ord at sige om de farligste dyr på savannen. Det er ikke løver, som mange tror, men derimod elefanter og flodheste. En enlig hanelefant kan være meget farlig og utilregnelig. Flodheste er også dyr, man skal holde sig væk fra. Og så naturligvis (som du kunne høre i den seneste episode) er det heller ikke helt ufarligt at møde et vredt næsehorn. Derfor er det altid at have en erfaren chauffør med, da de kender faretegnene på rygraden. Shane siger derfor, at man ikke skal forsøge at køre selv – hvis du ikke vil bringe din sikkerhed på spil. DEN ULTIMATE OPLEVELSE Jeg blev hentet klokken 04.20 (som Francis havde lovet) på årets første dag. Vi kørte i cirka en time på de ujævne veje (hvad han kaldte en ”kenyansk massage”), og ankom til savannen midt i Masai Mara. Først skulle vi underskrive et par papirer, mens holdet gjorde tre luftballoner klar. Fuglene kvidrede, og luften var sprød og frisk. Det var stadig mørkt, og man kunne høre dyr, der græssede tæt på, og en lejlighedsvis løve brøle i det fjerne. Der var stor aktivitet, fra Ballon Safari-teamet. De gik rundt om ballonkurven, og ”konvolutten” (som de kaldte selve ballonen) var lagt ud fladt på jorden klar til oppustning. Mens vi tjekkede ind ved deres sikkerhedsskranke (køleren af en Jeep), kunne vi høre blæserne starte, og i lyset før daggry begyndte jeg at se konvolutten begynde at bølge og vokse, mens den pustes op, og flammerne fra luftballonbrænderen lyste op i mørket. Mens den første glød af sollys flakkede hen over himlen, fyldtes luftballonen og rejste sig blidt. Vores russiske pilot, Sergei Nosov, gav os en sikkerhedsbriefing før flyvningen, hvor han gennemgik alle sikkerhedsaspekter og start- og landingsprocedurer. Kurven var stor og kunne rumme tolv personer i fire rum og piloten i midten. Mens kurven stadig ligger fladt på jorden, bliver vi bedt om at kravle ind og lægge os ned – på hvad der ligner hylder, der ville blive vægge til vores hofter, når vi senere rejser os op. Ved siden af ​​mig var to nordmænd, Regine og Christian. Regine var også en ekstrem rejsende – som faktisk har været i flere lande end mig. Piloten pustede mere varm luft i ballonen og i kurven vippede vi langsomt op, og da den stod oprejst, bad han os om at stå op, og eventyret kunne begynde. Vi lettede langsomt og gled med vinden over Masai Maras sletter. Stilheden, skønheden og størrelsen kan tage pusten fra de fleste. At flyve højt oppe over Masai Mara er den ultimative safarioplevelse. Med en baggrund af en fantastisk solopgang er der virkelig ikke maget som dette. Udsigten fra en luftballonflyvning i Masai Mara er uden sidestykke og oplevelsen ganske uforglemmelig. Selvom tanken om at skulle vågne før fanden får sko på morgenen efter nytårsaften måske ikke lyder særlig tiltalende, så er belønningen ved at begive sig ud på dette flyvende eventyr meget større end det ubehagelige ved at stille vækkeuret til 3.45. OP OP OP På et tidspunkt spurgte en af ​​de andre passagerer Sergei, hvor højt vi kan gå, og han sagde bare "Jamen, lad os da finde ud af det". Han tændte op for brænderne og vi steg op … og op … og op. Vi var pludselig i skyerne, men blev ved med at gå op. Så over skyerne ind i sollys. Han fortalte os, at vi var 1.500 meter over jorden. På dette tidspunkt følte Regine, at det var nok for hende, så hun satte sig i kurven, så hun ikke kunne se ud. Jeg må indrømme, at jeg også følte, at vi var lige lovligt højt over jorden – som om der ikke ville være den store forskel på at falde 200 meter og 1500 meter. Så tog Sergei os langsomt ned igen og i den sidste del af flyveturen så vi en gruppe løver, der spiste morgenmad. Eller det vil sige, det gjorde Regine og Christian, men jeg kunne ikke få øje på dem. Så efter landingen kørte vi derover og så dem tæt på. På vejen tilbage så vi en anden hanløve, der bare gik rundt og lod os tage et billede af ham. Han har også lige fået sin morgenmad, og der var en stor luns kød, der bare ventede på, at hyænerne skulle komme og hente. Så var det vores tur til at spise morgenmad, og wow – Francis havde ikke oversolgt det, da han fortalte mig om den. Der var alt, hvad hjertet kunne begære: champagne, frugt, frisk brød, kaffe og endda en kok, der tilberedte min omelet, præcis som jeg kan lide den. ET DRØMMEJOB Med både sanser og mave fuld gik jeg over til vores russiske pilot Sergei Nosov fra Balloon Safaris Ltd for at få en snak. Han begyndte at arbejde her for fire år siden, og beskriver Kenya som et ”luftballon-paradis”, med de åbne sletter og smukke steder. Nogle gange kan det blæse en del, men de har altid færdighederne og ekspertisen til at styre ballonen og lande sikkert på jorden igen. Han fortalte mig også, at det er ret sjældent, at de flyver over skyerne, som vi gjorde i dag. Den bedste oplevelse er naturligvis under ”den store migration” i sensommeren, hvor man kan se tusindvis af dyr bevæge sig her fra Masai Mara til Serengeti i Tanzania. Prisen for luftballonflyvning er høj, men det var værd en øre værd. Jeg snakkede også med Regine og Christian, som sagde, at det var "bedre end de forventede". Det var sådan en unik oplevelse, selvom Regine ikke brød sig om at komme så højt op. Alt i alt var det en spændende ting at lave. De har været på en længere tur her i Kenya og var på vej til at besøge Giraffe Manor, som vi talte om i den seneste episode. DISCLAIMER Turen til Masai Mara er gjort mulig med støtte fra Scenery Adventures, men alt, hvad jeg har sagt i denne episode, er helt min egen mening. I den næste episode besøger jeg en masai-landsby og får et indblik i, hvordan det er at leve i en semi-nomadisk stamme. Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.
TING AT SE I NAIROBI I den seneste episode talte jeg med Shane og Monica i Nairobi om alt det fantastiske, der er at opleve rundt omkring i Kenya. Men der er også en masse at opleve i hovedstaden. KAREN BLIXEN MUSEUM Vores berømte danske forfatter, Karen Blixen havde sin afrikanske farm i den by, der i dag også hedder Karen i udkanten af Nairobi. I huset, hvor hun boede med sin mand, Baron ved foden af Ngong Hills, er der i dag et museum, som bestemt er værd et besøg. Under navnet Isak Dinesen udgav hun bogen, Den afrikanske farm om de sytten år hun boede på farmen i Kenya. Det er hendes poetiske hyldest til naturen, dyrelivet og ikke mindst de indfødte, for hvem hun blev leder, lærer, læge og dommer. Og så er det naturligvis historien om mødet med hendes store kærlighed, Denys Finch Hatton. Bogen blev en succes i det meste af verden og endnu mere kendt efter filmen ”Out of Africa”, som delvist er optaget her. DAVID SHELDRICK WILDLIFE TRUST David Sheldrick Wildlife Trust er et af de største og mest succesrige redningscentre for forældreløse elefanter i verden. De har med succes passet 282 elefanter, og her kan du også ”adoptere” en elefantunge. NAIROBI NATIONAL PARK Nairobi National Park ligger få minutter fra byens centrum. Du kan opleve næsehorn, zebraer, giraffer, bavianer, gnuer og mange andre dyr med byens skyline i baggrunden. BOMAS OF KENYA Bombas of Kenya er en kulturel landsby, der repræsenterer de 42 stammer i Kenya. Hvis du vil lære noget om landets etniske stammer og historie, er dette en tur, du ikke bør gå glip af. Du kommer også til at lære om hver stammes tøj, danse og økonomiske aktiviteter. Du kan også prøve forskellige kenyanske retter på Utamaduni Restaurant. THE GIRAFFE CENTRE The Giraffe Centre drives af en kenyansk non-profit-organisation, African Fund for Endangered Wildlife, hvis hovedformål er at uddanne kenyanske børn om deres miljø og vilde dyr. De giver også besøgende og mulighed for at komme i nærkontakt med verdens højeste dyr. Jeg tog dertil og talte med guiden Daniel Mutua, som kunne fortælle mig en masse om dette majestætiske dyr. Ved indgangen fik jeg nogle foderpiller lavet af tørt græs, melasse og majs i en halv kokosnødskal, og går på platformen, hvor jeg kunne fodre girafferne. Disse er blot snacks til girafferne, hvis hovedføde er græs, blade og vand. Kenya har tre underarter af giraffer: Masai, Rothchild og Reticulated, og i slutningen af ​​1970'erne var der kun omkring 130 Rothchild-giraffer tilbage på græsarealerne i Østafrika. African Fund for Endangered Wildlife blev grundlagt i 1979 af den afdøde Jock Leslie-Melville, en kenyansk statsborger af britisk afstamning, og hans amerikanskfødte kone, Betty Leslie-Melville. De startede girafcentret efter at have opdaget den triste situation. Men efter centrets indsats er der i dag over 300 Rothschild-giraffer, som er sikre og yngler godt i kenyanske parker. Tolv af dem er her i girafcentret. Forskellen på de tre arter er bemærkelsesværdig på kropspletter og dyrenes levesteder. Hver giraf har en anden personlighed ligesom mennesker lige fra blid, venlig, legende og meget mere. I centrum kender de dem ved navn og ved deres karakterer. Inde i The Giraffe Centre er der et luksushotel, der hedder Giraffe Manor. Centrets giraffer kigger ofte forbi og stikke deres lange halse ind i vinduet i håbet om at få en snack, før de trækker sig tilbage i naturen. BESØG BYENS HØJESTE BYGNING På en klar dag kan man se Mount Kenya og Kilimanjaro fra taget af den højeste bygning i byen. The KICC (Kenyatta International Convention Centre) Tower er et ikon og et vartegn for Kenya. Det er et af de førende konferencecentre i Østafrika. Jeg tog elevatoren til toppen, og jeg fik en fantastisk udsigt over byen. Det var lidt overskyet, så jeg kunne desværre ikke se de to højeste bjerge i Afrika, men jeg så stadig en masse. Jeg talte med to af de fire personer, som jeg mødte på tårnet, og vi fik en god snak om det gode og dårlige ved at bo i Kenya. GODE RÅD OM SAFARI-TURE Vælg en god bil: Den type køretøj, du vælger, er meget vigtig. Hvis du er i de normale 4-hjulstrukne køretøjer, vil din oplevelse være normal. Hvis du vil have en mere spektakulær oplevelse, bør du gå efter en højere akselafstand og mere vinduesplads. Med dette vil du have en 360 graders udsigt. Du kommer til at køre i mange timer om dagen, og et mere komfortabelt køretøj vil være en god investering. Vælg en god pakke: Gå efter en pakke, hvor du kan nyde en naturen så meget som muligt. Brug tid på research og vær omhyggelig med at vælge. Din guide og den virksomhed, du vælger, har stor indflydelse på din samlede oplevelse. Når det kommer til den store migration i sensommeren, så vær forberedt på at betale en smule mere. Det vil være en uforglemmelig oplevelse. GAME DRIVE I MASAI MARA Så er det tid til den første game drive i Masai Mara – et af de steder i Afrika og verden med den højeste mulighed for at opleve få gode billeder af de vilde dyr. Vi så løver, elefanter, giraffer, zebraer og en masse forskellige gazellearter. To katte, der kan være lidt svære at skelne fra hinanden, er geparder og leoparder. Desværre lykkedes det mig ikke at se leoparderne (som er en af The Big Five), men vi så mange geparder. Næsehornet er et andet dyr, der også er en del af ”de fem store”, som man også skal være lidt heldig for at få øje på. Masai Mara deler sin grænse mod syd med Serengeti i Tanzania og er et enormt område på 1.510 km2, så det er godt at have en erfaren chauffør, som vi har i Dennis. Han er i konstant radiokontakt med de andre chauffører, og de giver hinanden tips om, hvor dyrene er. VORES MØDE MED ET NÆSEHORN Jeg har været på safari før og aldrig stødt på et næsehorn. Men pludselig fik Dennis øje på en. Den står alene og græsser på savannen tæt på et vandhul uden nogen omkring sig. Vi var også den eneste bil der, og for at være ærlig tror jeg, at det var så sjældent, at Dennis ikke gik direkte på radioen for at fortælle det til de andre chauffører. I stedet kørte vi langsomt på en cirkel omkring ham. Ikke for tæt på – jeg tænker omkring 30-40 meter fra ham, og vi rejste os allesammen for at begynde at tage billeder. Jeg besluttede mig for at optage en video – og det er jeg glad for, at jeg gjorde, for det der skete herefter, var så utroligt, og jeg er glad for, at jeg fangede det på film. Næsehornet fik øje på os og var ikke tilfreds med at få sin stilletid afbrudt, så han kom buldrende imod os. Fuld fart direkte mod os. Her er videoen. Heldigvis så Dennis det, og han kørte videre, inden næsehornet smadrede ind i siden af ​​bilen. Og ifølge Dennis ville han have gjort det. Det ville have lavet et stort hul i siden af ​​bilen og ville have været livsfarligt for de personer, der sad på den side af bussen. Dennis fortalte mig også, at han aldrig havde oplevet noget lignende i sine mange år med game-drives her i The Mara. DISCLAIMER Turen til Masai Mara er gjort mulig med støtte fra Scenery Adventures. Du kan finde alle deres forskellige pakker og priser på deres hjemmeside. Hvis du vil have et eventyr med Monica og hendes team, kan du booke og betale online, og de tager sig af dig helt fra lufthavnen og tilbage. De kan endda hjælpe dig med at ordne dit visum til Kenya. I den næste skal vi flyve i luftballon højt over savannen, mens solen står op. Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.   Se billeder og video på Radiovagabond.dk/276-kenya
Velkommen til en miniserie om Kenya og Masai Mara. Dette er del 1. Nytårsaftens morgen 2021 står jeg på gaden i Nairobi og er på vej til en længere køretur til safariparken Masai Mara, fem timers køretue vestpå. Jeg kommer nok ikke til at feste så meget dette år, da turene ud på savannen starter tidligt om morgenen. Det er en tredages tur med to overnatninger inde i parken, som er gjort muligt med hjælp fra Scenery Adventures, som er ejet og bliver drevet af Monica Musungu. Ud over Kenya laver hun ture til lande som Congo, Tanzania, Seychellerne, Egypten og mange andre steder. Jeg lærte hende at kende, da vi begge var i Berlin i marts 2020 lige før Corona pandemien lukkede verden ned. Vi var begge taget dertil for at deltage i en stor rejsemesse, der hedder ITB. Den blev aflyst, men da vi begge havde booket billetterne, valgte vi at tage dertil. Monica fra Kenya og mig fra Danmark. Og så krydsede vores veje i den tyske hovedstad. MØDER EN REJSE KAMEL Jeg møder også min gamle ven, Shane Dallas, som jeg kender fra rejseindustrien og TBEX, der laver konferencer for rejsebloggere rundt omkring i verden. Shane er Conference Director for TBEX Europa, Asien og Afrika. Da jeg er medvært og producer på den officielle TBEX podcast, ”Travel Matters” kan man med lidt god vilje sige, at vi er kollegaer. Jeg har rejst kloden tynd i mange år med sin rejseblog, The Travel Camel, men da han kom her til Kenya, blev han forelsket i landet og i Maureen. De er nu gift, har en datter og har boet i Karen i udkanten af Nairobi i flere år. Han ved derfor en masse om landet. JEG MØDER MIN CHAUFFØR Tilbage på gaden i Nairobi møder jeg Dennis, der skal være min chauffør de næste par dage. Jeg stiger ombord i en minibus med et tag, der kan løftes og give os godt udsyn. Det bliver nyttigt når vi skal på ”game-drive” i parken. Med det løftede tag kan vi stå på og tage gode billeder. Vi er en gruppe på 7-8 personer – de fleste fra Kenya og en fyr fra San Francisco. Ikke alene skal jeg se en masse vilde dyr og natur, jeg har også besluttet mig for at bruge lidt ekstra på at besøge en Masai landsby og så starter jeg 2022 med at flyve varmluftsballon over savannen meget tidligt om morgenen den 1. januar. FAKTA OM KENYA Hvor stor og hvor mange mennesker Kenya er 580.367 km2 stor og er verdens 48. største land. Det er lidt mindre end Ukraine og lidt større end Spanien. Og med 47,6 millioner indbyggere er det den 29. mest befolkede land i verden. Kenya er verdens førende safari destination Kenya har fået World Travel Award for at være verdens førende safari destination hele syv år i træk. De har ikke mindre end 50 fantastiske nationalparker, hvor man finder en masse fantastisk natur og ”The Big Five” (løver, leoparder, elefanter, næsehorn og bøfler). Officielle sprog Der bliver talt hele 69 sprog her i Kenya, men de har kun to officielle sprog: Engelsk og Swahili. Engelsk er det normale at bruge i handel, skoler og regering – og du kan sagtens klare dig med engelsk. Langt de fleste taler engelsk, selvom deres dialekt kan være en smule svær at forstå når det går hurtigt. Flaget Deres flag er stribet med sort, rødt og grønt fra toppen, med tyndere hvide linjer imellem disse. De sorte står for befolkningen, det grønne for naturen, de hvide linjer for fred og den røde farve symboliserer krig. Og så det mest specielle ved flaget: Et masaiskjold og spyd i midten. Dette symboliserer forsvar af alle tingene nævnt i flaget. Alt i alt er det et ret sejt flag. Religion De fleste kenyanere er kristne (86%), hvoraf 54% er protestanter og 21% katolikker. Islam er den næststørste religion med 11% af befolkningen. Berømte ordsprog fra Kenya De har en del specielle ordsprog, men her er et par af mine favoritter. ”Bare fordi en mand har såret din ged, behøver du ikke at slå hans tyr ihjel”. ”Du bør ikke slagte en kalv mens dens mor ser på”. ”En hyæne kan ikke lugte sin egen stank”. Den sidste er en variant af noget, jeg har hørt hele mit liv, nemlig at en kaptajn bør gå ned med sit skib. Kenyanerne siger noget lidt andet: ”Et synkende skib har ikke brug for en kaptajn”. TING AT OPLEVE I TO PERFEKTE UGER I KENYA Jeg beder Monica og Shane om at komme med gode råd om, hvad der er værd at se, hvis man kommer hertil og skal planlægge to perfekte uger. TURKANA Turkana er Kenyas største region i den nordvestlige del af landet. Den grænser op til Uganda mod vest, Sydsudan mod nord og en lille 27 km grænse mod Etiopien lidt nord for den smukke Lake Turkana. Jeg får at vide, at en tur til Turkane kræver lidt hård på brystet og mod på en længere køretur. Husk også at medbringe masser af vand, hvis du begiver dig igennem dette store, tørre område. Men Turkana er et idyllisk sted og ifølge Monica er det helt klart værd at besøge. SAMBURU Både Monica og Shane er enige om at Samburu også skal på listen. Samburu National Reserve er en safaripark, der er berømt for at have masser af dyr som f.eks zebraer, strudser, giraffer mere end 900 elefanter. Parken er 165 km² stor og ligger 350 km fra Nairobi lige på den anden side af det majestætiske bjerg, Mount Kenya. Det er mere end 5 km højt og er det næsthøjeste bjerg i Afrika efter Kilimanjaro. AMBOSELI Og apropos Kilimanjaro lige på den anden side af grænsen til Tanzania, så kan det ses fra Amboseli National Park – en anden af Kenyas mest populære parker. TSAVO Du finder også Tsavo West National Park i den sydøstlige del af Kenya og dækker et område på godt 9.000 km². Dens ”søsterpark”, Tsavo East National Park der ligger lidt nord herfor, er den ældste og største nationalpark i Kenya med næsten 14.000 km². Begge parker er mellem Nairobi og østkysten, hvor der også er ting, der er værd at besøge. ØST KYSTEN Mombasa, der også er kendt som den hvide og blå by i Kenya. Det er landets ældste by og med 1,2 millioner indbyggere er det også den næststørste by efter hovedstaden. Monica nævner desuden Diani Beach, Malindi og Watamu, som steder, der er værd at besøge. LAMU Shane er enig med Monica i at østkysten er skøn (faktisk flyttede han dertil med familien et par dage efter jeg mødte ham i Karen, hvor de har boet i mange år. Men han fremhæver Lamu, en lille ø lidt længere nordpå. Den gamle by på Lamu giver dig en følelse af at træde tilbage i tiden. Det er et UNESCO World Heritage sted, og der er meget at tage sig til på øen – så som snorkling, sejlture, ruiner, strande, rideture på æsler og meget andet. KISUMU Kisumu er en havneby ved Lake Victoria. Der er en smuk udsigt til søen ved Hippo Pint og Dunga Hill Camp. Du kan også besøge Kisumu Impala Sanctuary for at se impalaer, zebraer, geparder og andet dyreliv. Du kan besøge Kakamega Forest National Reserve for vandreture med endnu mere dyreliv. En anden interessant ting at gøre er at besøge den 44. amerikanske præsident Barack Obamas landsby i Nyangoma, Kogelo. Nej, han er ikke født her, men meget af hans familie er. DEN VESTLIGE REGION Det vestlige Kenya har teplantager og skove og er hjemsted for den største sø i Afrika. Du kan besøge Mr. Elgon National Park, Saiwa Swamp National Park, Kakamega Forest Reserve og Lake Victoria. Du kan også se den berømte grædende sten ved Ilesi (”Crying Stone of Ilesi”), som er en sten, der ligner en grædende person. NAIVASHA Naivasha er en by i Nakuru regionen, som er kendt for sine smukke flamingoer, mange flodheste og for at være hjem for mere end 400 fuglearter. Lake Crescent, Hells Gate National Park og Lake Naivasha er også et must-besøg for rejsende. NANYUKI Nanyuki er en by i det centrale Kenya og er en fantastisk indgang til Mt. Kenya med mange naturskønne stier. Du kan besøge Mt. Kenya National Park, Ol Pejeta Conservancy og vandre på bjerget. Som du sikkert kan fornemme, er der utrolig meget at se og opleve i Kenya. Du kan også bare kontakte Monica og teamet hos Scenery Adventures. Hils fra mig. VEJRET Kenya har et behageligt, tropisk klima. Dagtemperaturerne er i gennemsnit mellem 20° og 28°, og lidt varmere ved kysten. Kenya er for tæt på ækvator til at de oplever en egentlig vinter og sommer. Men der er både en tør og våd sæson. De varmeste måneder er december til marts, og juli til september er perfekte til en solrig ferie. ANKOMMER TIL MASAI MARA Kl. 14 kommer vi til byen Narok og kl. 16 til Masai Mara og Lenchada Tourist Camp, som var vores hjem de næste to nætter. Det regnede kraftigt, da vi ankom, og spiste frokost. På Masai Mara oplever du ”The Big Five” og mange andre dyr. Maraen drives af Massai-samfundet, som er meget synlige i landskabet fra indgangen til lejrene. Faktisk blev vores lejr bevogtet af omkring 7 Masai-krigere om natten. Masaierne frygter ikke vilde dyr, og de ser ud til blot at leve sammen med dem som naboer. Du vil ofte se dem med deres store flokke med køer på udkig efter gode steder med græs. Vi boede i et telt, og der var en seng og et betongulv og et badeværelse. Der var ingen strøm i teltet, og man opladede kun sin telefon om aftenen. Det bedste tidspunkt at besøge er i højsæsonen fra juli til november under The Great Migration, hvor der er omkring 2 millioner dyr. Men selvom dette var omkring nytår, var der stadig mange dyr at se og vores aften-game-drive var bestemt ikke en skuffelse. Følg med i del 2 af denne miniserie fra Kenya, hvor vi bliver "angrebet" af et vredt næsehorn. Du kan også tage med på besøg i The Giraffe Centre i Nairobi og op i den højeste bygning i byen. Mit navn er Palle Bo og jeg skal videre. Vi ses.
Det er en trist uge for verden, Europa og naturligvis mest for det ukrainske folk.  I lyset af Ruslands invation i går morges, deler jeg hermed en episode, jeg optog, da jeg var i Kyiv i starten af min rejse i 2016. 
कTठमTड#मT सTगत छ VELKOMMEN TIL KATHMANDU Før turen til Nepal, fik jeg at vide at dette land har rigtig flinke indbyggere – som viser en ægte interesse i hvem du er og hvor du kommer fra. Og det fik jeg at mærke allerede i taxien på vej fra lufthavnen og ind til byen. Da jeg sad i bilen med Basu Rimal, spurgte han meget til hvor jeg var fra og hvordan det var der. Han fortalte mig at han havde været i Skandinavien. “Jeg har været i Norge og Finland, men ikke i Danmark endnu. Skandinavien er et rigtigt dejligt sted og jeg kan godt li' det, selvom det er meget koldt.” Basu arbejder i turist branchen og har et tour firma, der hedder Nepalaya Treks And Expedition, hvor han arrangerer vandreture i Himalaya. DET VAR DIG, DER VALGTE NEPAL I sidste uges episode spurgte jeg jer, hvor vi skulle tage hen. Der var et stort flertal der sagde vi skulle tage til Nepal. Tak til jer alle for at være så aktive og for at give jeres mening til kende på Radio Vagabonden på Facebook. Jeg er her med en god ven fra Danmark, og vi opholder os i et guest house, der hedder Ambassador Garden Home, i et levende og livligt område, der hedder Thamel i hjertet af Kathmandu. Thamel har det største turist marked i Nepal og det største forretningskvarter med tonsvis af gæstehuse, restauranter, boghandler og andre forretninger. Jeg fandt naturligvis Ambassador Garden Home på Hotels25.dk for at være sikker på at få den bedste pris. SPROGET I NEPAL Nepal har 122 hovedsprog! Nepali er det mest almindelig der bliver talt af 78% af befolkningen, enten som første eller andet sprog og er det officielle sprog i Nepal. Men alle de andre 121 sprog er anerkendte nationale sprog. PATAN DURBAR SQUARE Patan Durbar Square, er en kongelig plads/område i centrum af byen Lalitpur, omkring 10 km fra centrum af Kathmandu i Nepal. Pladsen er én af tre Durbar Squares i Kathmandu dalen, som alle er på UNESCO's Verdensarvs liste. Durbar Square er et vidunder af Newar arkitektur. Pladsen er brolagt med røde sten. Der er rigtig mangetempler i området. Der er desuden en stor klokke ved siden af hovedtemplerne. Det er et både betagende og livligt område at besøge. I april 2015 blev pladsen voldsomt ødelagt af det store jordskælv i Nepal. Her er en YouTube video, der er optaget på pladsen i det øjeblik jordskælvet indtræffer. Jordskælvet ramte tæt på byen Kathmandu i det centrale Nepal. Omkring 9.000 mennesker døde, der var flere tusinde sårede, og mere end 600.000 bygninger i Kathmandu og andre   omkringliggende byer, blev enten ødelagt eller helt jævnet med jorden. Det første jordskælv blev registreret med 7.8 på Richterskalaen, med epicentret kun 77km nordvest for Kathmandu. To efterskælv på hhv. 6.6 og 6.7 ramte regionen indenfor et døgn efter hovedskælvet. 7 INTERESSANTE FAKTA OM KATHMANDU 1. Største by i dalen Kathmandu er både hovedstad og den største by i Nepal, med et indbyggertal på 1.5 million i selve byen og 3 millioner mennesker i resten af Kathmandu dalen. 2. Kathmandu er den 17. højest beliggende hovedstad i verden Sidste uge var vi i La Paz, Bolivia – den højest beliggende hovedstad i verden og Kathmandu er også pænt oppe i den tynde luft. Den ligger i ca. 1.400 meters højde og er altså nummer 17 på listen. 3. Herlighedernes by Kathmandu er også kendt som Kantipur, der egentlig betyder ”Herlighedernes By” på dansk. Den rige omfattende kultur og de mange religioner gør den til The City of Glory. 4. Et UNESCO-hotspot Kathmandu dalen er fuld af kultur og verdensnaturarv. Den har syv UNESCO World Heritage sites. Selve Kathmandu Dalen blev tildelt status i 1979 som World Heritage Site. 5. Verdens største bjerg er i nabolaget Mount Everest er kun 240 km fra Kathmandu og kan ses fra mange steder i dalen. 6. Aldrig en koloni Selvom dette land ligger mellem de to store lande Indien og Kina, der begge blev regeret af England, var Nepal aldrig en koloni og har på intet tidspunkt været regeret af nogen udlændinge eller andre lande. 7. Kongedømme Nepal var et kongedømme regeret af Shah familien fra 1768 til 2008. Begyndelsen til enden for kongedømmet, var da Kronprinsen dræbte sin far Kongen, sin mor, bror, søster og mange andre medlemmer af sin egen familie i 2001. KONGELIG MASSAKRE Jeg besøger paladset, hvor det hele fandt sted. Narayanhiti Palace er nu et museum, og plejede at være det kongelige palads. Dette er stedet, hvor det meste af den kongelige familie blev dræbt af Kronprinsen den 1. juni 2001. Her er den officielle historie: Den kongelige familie var samlet til en ”fredag-aften-familiemiddag”, som de ofte gjorde på fredage. Kongen, dronningen, deres børn samt nogle få fætre/kusiner og nære venner – i alt 24 mennesker var inviteret. Efter middagen befandt Kronprinsen Dipendra sig i billiard værelset og spillede billiard alene, mens han drak whisky og røg en cigar, der muligvis indeholdt lidt hash... som han ofte gjorde.   Da hans bror Prins Niranjan og nogle af de andre familiemedlemmer opdagede, at han stod og svajede frem og tilbage, samt havde besvær med at holde balancen, opfordrede de ham til at gå i seng. Mens han var i sit soveværelse, ringede han flere gange og snakkede med sin kæreste, Devyani Rana. Hun fortalte senere, at hun bemærkede, at hans stemme var svag og meget utydelig, så hun ringede til Kronprinsens assistent og bad ham om at gå ind og se, om han var okay. Han og en anden assistent gik ind i Dipendra’s soveværelse og fandt ham liggende på gulvet. De hjalp ham med at blive klædt af, og han gik derefter ud på badeværelset og brækkede sig. Han henvendte sig herefter til sine assistenter og bad dem om at forlade rummet og ringede en sidste gang til sin kæreste og sagde til hende: “Jeg går i seng. Godnat. Vi snakkes ved i morgen.” Men han gik ikke i seng. Efter samtalen tog han en militæruniform på og bevæbnede sig til tænderne med en MP5 maskin pistol, en M16 Assault Rifle og en Glock pistol. Og gik han tilbage mod billiard værelset, hvor familie og venner sad og snakkede og nød deres drinks. På dette tidspunkt sad hans far, Kong Birenda i gang med at underholde gæsterne med en historie. Dipendra nåede frem til billiard værelset og blev stående i døren. De kiggede på ham og en af gæsterne sagde senere, at han så lidt latterlig ud. Hun skulle lige til at sige, at det da ikke var en kostumefest, da han affyrede et enkelt skud mod loftet. Samtalerne forstummede og alle kiggede vantro mod døren. HVAD LAVER DU, SØN? Dipendra vendte derefter våbnet mod sin far, Kongen. Han skød og sårede ham. Vidner fortalte senere at Kongen bare kiggede på ham og sagde: “Hvad laver du, søn” Før han faldt om på gulvet. Dipendra åbnede ild igen og dræbte her halvdelen af sin familie i det ene værelse. Det lykkedes hans mor og bror at flygte længere ind i paladset, men Dipendra fulgte efter og dræbte også dem. I massakren dræbte han sin far, sin mor, sin yngre bror, sin søster og andre tætte medlemmer af sin familie. I alt blev ni medlemmer af den kongelige familie dræbt og fem andre såret. Til sidst vendte Dipendra våbnet mod sig selv og skød. Han døde dog ikke med det samme, og da han lå i koma på hospitalet, blev han faktisk kronet til Konge ifølge traditionerne. Han døde tre dage efter massakren og kom aldrig til bevidsthed. HVORFOR GJORDE HAN DET? Ingen ved reelt hvorfor han gjorde det. Nogle siger at det var for at afsætte sin far og selv blive kronet til konge, for at bringe monarkiet tilbage til fordums storhed. Andre siger at han blev narret til det af sin onkel, Kongens yngre bror, som selv ønskede at blive konge. Nogle siger at han var rasende på sin familie, fordi de ikke ville lade ham gifte sig med den kvinde han elskede - Devyani Rani, der var fra et rivaliserende dynasti. Og så er der dem, der siger at det slet ikke var ham, der trykkede på aftrækkeren.   Han blev beskrevet som en gentleman der altid smilede. Han var modernist, og gik ind for demokrati iNepal. Massakren er stadig genstand for mange konspirationsteorier og kontroverser. Mange spørgsmål hober sig op og forbliver ubesvarede. Spørgsmål som fraværet af sikkerhedsfolk ved arrangementet. At Prins Gyanendra, Dipendra's onkel ikke var til stede – manden som selv endte med at blive konge. At Dipendra's hovedskud mod sig selv var i hans venstre tinding, på trods af at han var højrehåndet. Og det faktum, at den officielle undersøgelse kun varede to uger, og ikke var særlig grundig. Undersøgelsenindeholdt ingen retsmedicinske analyser – på trods af et tilbud fra Scotland Yard om at ville stå for undersøgelsen. Det officielle undersøgelses-team udpeget af regeringen, slog fast, at Kronprins Dipendra var gerningsmanden til massakren. Jeg har lagt et link til en video fra Journeyman Pictures hvor overlevende familie medlemmer, fortæller deres øjenvidne beretning af hvad der skete. NARAYANHITI PALADS MUSEUM Besøget i Narayanhiti Palads Museum var absolut fascinerende! Det føles som at gå en tur igennem hele historien om Shah dynastiet fra Nepal. Alting indenfor paladsets vægge får dig til at føle dig kongelig. Billeder og malerier af Nepalesiske kongefamilier i overstørrelse og masser og masser af spejle findes alle steder du kigger hen. Du får en masse skridt på kontoen hvis du vælger at gå igennem hver eneste del af museet. Det opfordrer jeg dig til at gøre hvis du vil have den bedste oplevelse. Entré prisen var 500 Nepalese Rupee (lidt mere end 4 USD, lidt mindre end 4 Euro, godt 25 kr.) Du skal aflevere dit kamera og din telefon, da alt fotografering er strengt forbudt. Jeg fik også besked på, at jeg ikke kunne tage min mikrofon med ind, selvom det tydeligvis ikke ligner et kamera. Derfor har jeg ikke nogen billeder fra besøget, så du er nødt til at tage derhen selv når du kommer til Kathmandu. Husk at kigge efter skudhullerne! VEJRET I NEPAL Hvad med vejret i Kathmandu? Den våde sæson er varm, fugtig og delvis skyet – og den tørre sæson er for det meste komfortabel og skyfri. Jeg er her i december – i hvad, der bliver kaldt “den kølige sæson”. Den varer normalt et par måneder fra tidligt i december. Jeg kunne godt mærke, at det var lidt køligt, da jeg ankom. I Nepal er der flere forskellige klimaer, alt afhængig af højden: Subtropisk klima med en regnsæson i den sydlige lave del, tempereret klima i de lave bjergområder og endeligt et rigtig koldt bjergklima i Himalayabjergene. I sommer-regntiden (der varer fra juni til tidlig oktober) får de rigtig meget regn her.   SWAYAMBHUNATH STUPA – ABE TEMPLET Swayambhunath Stupa (også kaldet Abe Templet) er et af de mest interessante steder i Kathmandu dalen, når det kommer til arkitektur. Når de kalder det Abe Templet, så er der virkelig en grund til det. Hundreder (hvis ikke tusinder) af aber render rundt her. Og de er ikke sky. Som du kan se på hovedbilledet til denne episode, er der en abe, der går omme bag mig og skubber lidt til mig, mens jeg læner mig op af en mur, og er ved at lave nogle optagelser. Stupa'en selv er et monument i midten af templet med perfekte proportioner. Det rejser sig fra en hvidkalket kuppel til et forgyldt spir, hvorfra fire ikoniske ansigter af Buddha kigger ud over dalen i forskellige retninger. Over Stupa'en er der tusindvis af bedeflag med påskrevne mantraer, der siges at blive båret op i himlen af ”Vind Hesten”. Dette tempel blev også grundigt rystet af jordskælvet I 2015, men selve Stupa'en fik kun overfladiske skrammer. I’LL BE BACK Min tre dages tur til Kathmandu var ved at være slut. Da jeg sidder i lufthavnen, ved jeg ihvertfald en ting: Jeg laver en “Arnold”, når jeg siger, at jeg vil vende tilbage. Dette er ikke, noget jeg siger, hver gang jeg forlader et sted (men det sker). I dette tilfælde er det noget,jeg ved med sikkerhed. Når jeg kommer tilbage vil jeg gerne finde et dejligt lille, stille sted i bjergene og blive lidt længere. Min drøm er at finde et sted, hvor jeg kan sidde og drikke morgenkaffe med en fantastisk udsigt. Og tilbringe mere tid med at komme tættere på de vidunderlige mennesker i dette land. Jeg vil også gerne have noget kvalitetstid med nogle af de mennesker, jeg allerede har mødt. Som f.eks. Basu og en person, du ikke har hørt sige noget i denne episode: Ajay. Han optræder meget kort i denne interview episode, som jeg lavede med Robin, en anden rejsende jeg har mødt. Robin er denne unge rygsækrejsende, der mødte Ajay på en tidligere rejse til Nepal. Ajay var hans tuk-tuk chauffør, og inviterede Robin med hjem for at møde sin familie. Denne gang var Robin tilbage. Ajay bor et stykke væk fra Kathmandu og tog fri fra arbejde, for at vise os rundt i sin hovedstad. Siden da,har jeg ofte været i kontakt med Ajay og han er en af grundene til, at jeg virkelig gerne vil komme tilbage hertil. Mit navn er Palle Bo og jeg ska' videre. Vi ses.
¡HOLA BOLIVIA! I denne episode skal vi til La Paz i Bolivia. Først skal vi lidt rundt i byen, eller over byen, i hvad der bliver kaldt: “Det mest spektakulære transportsystem i verden”. Så skal vi til det der bliver kaldt: “Den farligste vej i verden”. Og så slutter vi på den mest fantastiske måde, ved at flyve på en 1,5 km lang svævebane, mere end 400 meter over en dal. UDFORSKER AF BOLIVIA Så er jeg ankommet til La Paz, hovedstaden i Bolivia. Klokken er 22, men desværre er alt lukket. Heldigvis fandt jeg en gadehandler hvor jeg købte vand og snacks. Jeg var udmattet og så frem til at sove. Jeg ankom til en af de mindste og dårligste lejligheder, jeg nogensinde har været i. Jeg skulle dog kun tilbringe tre nætter her i den 8. højest beliggende by i verden – 3.600 m over havet. En ting jeg specielt lagde mærke til, var at luften var tynd. På grund af højden var det også koldt og man fik hurtigt åndenød. Hvis du lytter til denne Podcast og er lidt af en nørd, vil du måske indvende: “Et øjeblik Hr. Bo... La Paz er ikke hovedstaden i Bolivia. Det er Sucre” Altså, - ja og nej. Lad os lige få nogle facts på plads. INTERESSANTE FAKTA OM LA PAZ La Paz er de facto hovedstaden i Bolivia Det er i La Paz, regeringen og den lovgivende og udøvende forsamling har sit sæde. I den konstitutionelle hovedstad Sucre findes den retslige instans. En bemærkelsesværdig placering La Paz ligger i den vest/centrale del af Bolivia 68 km sydøst for Titicaca søen.   Den 3 største by i Bolivia, målt på indbyggertal Med en estimeret befolkning på 816,044 indbyggere er La Paz den 3 mest befolkede by i Bolivia. Med byens opland på 2.3 millioner mennesker er det, det mest folkerige by-område i Bolivia. Illimani Bjerget er et fantastisk bagtæppe til byen Det store 3-takkede bjerg Illimani knejser over byen. Dets tinder er altid dækket af sne og kan ses fra det meste af byen. Verdens højest beliggende hovedstad Med en højde på 3.600 m. over havet er La Paz, som sagt, verdens højest beliggende hovedstad. La Paz er en af de Nye Syv Vidunderes Byer I maj 2015, blev La Paz officielt anerkendt som en af de De nye 7 Vidunderes Byer Dette var et projekt der skulle fremhæve de 7 mest fantastiske byer i verden. Min svævebane La Paz er også hjemsted for verdens største kabelbane/svævebane – og den er virkelig meget speciel. Den hedder “Mi Teleférico” på spansk, der kan oversættes til ”My Cable Car” eller “Min svævebane”. Det er byens officielle transportsystem og den første linje blev åbnet i 2014. Systemet består nu af 26 stationer fordelt på 10 linjer. En linje mere med dens udvidelser er allerede ved at blive bygget. Systemet er bygget af det østrigske firma Doppelmayr og baseret på Masterplanen vil systemet, når det er færdigbygget, nå en længde på 33.8 km med 11 linjer og 30 stationer. Mens andre byer med kabelbaner mest har det som en lille ekstra tilføjelse til et eksisterende transportsystem, er La Paz den første storby der bruger svævebaner som primær bymæssig transport. Før “Min Svævebane” var det både dyrt og meget langsommeligt at transportere sig rundt i byen i den kaotiske trafik, der gav masser af miljø- og lydmæssig forurening.   Hver linje har en maksimum-kapacitet på 6.000 passagerer i timen. Hver kabine kan have 10 siddende passagerer, kabinerne kører hvert 12. sekund og det hele er åbent 17 timer i døgnet. Der transporteres ca. 1/4 million mennesker om dagen. Og det er vanvittigt billigt! En billet koster kun tre Bolivianske Boliviano eller ca. 3,25kr. De lokale kan endda få det endnu billigere ved at bruge “smart tickets” Systemet forbinder også La Paz til nabobyen El Alto, hvor jeg er på vej hen nu sammen med min ven Alex. De to byer er delt fra hinanden af en 400 m høj skråning og kunne tidligere kun nås ad støvede, snoede og svært tilgængelige veje. “Min Svævebane” er noget man SKAL se som besøgende. Ikke alene er det godt for de lokale og miljøet, men det er også blevet en kæmpe turistattraktion. Da vi kom til El Alto, fandt vi et marked, hvor vi kunne få noget stegt kylling. Siddende på små plastikstole og spise med fingrene DØDENS VEJ Kl. 07.30 den næste morgen, var jeg på vej til Death Road. Jeg kunne se rigtig mange mountainbikes blive lastet op på taget af en gammel bus, da vi ventede på de andre på det aftalte mødested. Yungas Road, også kendt som Death Road (på spansk: Ruta de la Muerte). Den fik sit navn, da den var kendt som verdens farligste vej indtil 1994. Dengang var der mere end 300 dødsfald årligt på denne vej. Nogle hævder dog at den fik sit navn efter de krigsfanger fra Paraguay, der døde under byggeriet af vejen i 1930'erne Nu tiltrækker Death Road omkring 25.000 turister om året og er en af hovedattraktioner i La Paz. Vi blev noget forpustet af at gå rundt ved det første stop, fordi luften var meget tynd. Men det var det hele værd: udsigten er fantastisk. Fra det øverste punkt fortsatte vi ned til 1.100 m, delvist i bussen og delvist til fods. Vi kom igennem mange forskellige typer klima, da det er regnskovsområde. Den første halvdel af turen var på asfaltvej og den anden halvdel var på grus. Modsat resten af landet, kører trafikken her i venstre side af vejen, for at chaufføren har frit udsyn til det yderste hjulpar, tæt på kanten af vejen.   Vores bus var en lille Nissan bus og selvom den var gammel og slidt, følte jeg mig relativt sikker. I starten kunne vi ingenting se, da vi var inde i en sky. Det var ret interessant at bevæge sig igennem de forskellige mikroklimaer på vejen. Vejen er 64 km lang og med dens stejlhed, fantastiske omgivelser og dens berygtede historie er det et oplagt mål for en dagstur ned af bjerget på Mountainbike. Især hvis du søger et spektakulært eventyr på dit besøg til La Paz. Guiden Noel, sagde i sin sikkerheds briefing: “Vi kører 63 km nedad på cykel – 32 km på asfalt og 31 km på grusvej. For år tilbage døde mellem 200-300 mennesker her på vejen om året. Nu foretrækker de fleste der skal til den nordlige del af landet at tage den nye vej” Jeg har en ven, der tog turen ikke ret lang tid før mit besøg, og han havde et uheld på vejen. Han røg over styret og ud over kanten. Havde han ikke grebet fat i en gren på et træ, kunne det have endt meget værre. Han var lidt af en vovehals den dag og var kørt i forvejen, foran gruppen. Så han var nødt til at holde godt fast i grenen nogle minutter, indtil resten af gruppen nåede frem og fik en stige hejst ned til ham. Han brækkede kravebenet og blev indlagt på hospitalet, men overlevede. Med det in mente, valgte jeg at trække mig fra turen på mountainbike og besluttede at tage turen med bus i stedet. Den anden undskyldning, jeg brugte overfor mig selv, var, at jeg ikke vidste, om jeg ville være i god nok form form. Plus naturligvis det med den tynde luft. Men altså... Det er en tur på 64 km, men det er næsten nedad bakke hele vejen, kun med et par små strækninger opad og et par stykker lige ud. Så det er faktisk ikke en svær tur. Når jeg kigger tilbage, fortryder jeg, at jeg tog bussen. Jeg skulle have taget den på cykel. Faktisk er jeg ikke helt sikker på, hvad der var mest farlig. At være på en cykel med gode bremser eller at være i en gammel bus jeg ikke havde nogen kontrol over. Tanken om at køre på en cykel med et 700 meter frit fald på venstre side, lyder mere farligt end det reelt er. Hvis man tager det stille og roligt, hvis ikke presser sig selv (ikke kører som en tosse), og hvis udstyret er i orden, skal det nok gå. Vi var på turen med et firma, der hedder Gravity Bolivia, og de virker meget professionelle. De har gode Mountain bike cykler med meget gode bremser. Og deres guide Noel giver rytterne en ordentlig sikkerheds gennemgang. Her er en video fra grundlæggeren af Gravity Bolivia, Alister Matthew om turen på Dødens vej.   ZZIP THE FLYING FOX For enden af Death Road, ventede et andet adrenalinsus på os: Bolivias bedste Zipline oplevelse. Den består af tre sektioner, der tilsammen rækker 1.550 m. En tur med benene først og to gange i det man kalder “Superman-position”, hvilket er på maven og med hovedet først. Mens vi svævede afsted mere end 400 meter over den betagende Yungas dal, kom vi op på hastigheder omkring 85 km/t. Den del af turen står “Zzip the flying fox” for, og her er linket til deres Facebook side: ziplinebolivia. Bolivia har indtil videre været en fantastisk oplevelse. Der vil komme mere fra dette Sydamerikanske land i en fremtidig episode Mit navn er Palle Bo og jeg ska' videre. Vi ses.     BREVE FRA FROM EL SALVADOR Et af mine seneste podcasts er blevet den mest downloadede episode nogensinde. Det var første episode i denne sæson og var fra El Salvador. Efter den fik jeg tre e-mails fra lyttere, fra det lille Central amerikanske land som du ikke må gå glip af. Den første er fra Juan Cortez: Hejsa, jeg er en ny lytter og og vældig glad for din podcast. Jeg er lidt misundelig på din globetrotting og dine historier. Tak for at lægge et godt ord ind for mit land, El Salvador. God og sikker rejse til dig. Jeg bliver ved med at lytte, Juan. Mange tak, Juan. Jeg er glad for at du både kunne lide episoden og for at have dig omboard som en ny lytter på Radio Vagabond. Der er meget du skal have indhentet, så start lytningen.   En anden kort e-mail fra Maria Rodriguez: Jeg er glad for at du har besøgt El Salvador. Mit land er så smukt. Jeg håber at du får mulighed for at komme igen og besøge Surf City ved stranden. Maria Åh, det gjorde jeg faktisk. Jeg var i El Tunco lige præcis da verdensmesterskabet i Surfing gik af stablen. Jeg har mere at dele i en fremtidig episode. Og en tredje besked fra en lytter i El Salvador lyder således: Hola, mit navn er Tom Cornelius. Min kone og jeg har boet i El Salvador siden maj 2017. Vi kom hertil som missionærer og besluttede at blive. Din historie er god og rammer mange af El Salvadors unikke punkter. Men selv efter 5 år, har vi endnu ikke udforsket de mange naturlige skønne steder så tæt på os. Jeg håber du havde held til at besøge søen: Lago de Coatepeque, et af de smukkeste steder jeg nogensinde har set i mit 69-årige liv. Du har helt ret med hensyn til kaffen. Jeg elsker at besøge forskellige kaffe farme, eller fincas som de hedder. Jeg køber altid min kaffe fra dem. Der er så mange ting at se og lave. Altid billigt og altid en fryd for alle sanser, på samme måde som de mange termiske kilder. Jeg håber du fortsætter dine rejser og fortsætter med at nyde al den naturlige skønhed du finder. Dios te bendiga, Tom Hej Tom. Ja, jeg besøgte søen, Lago de Coatepeque. Og jeg giver dig fuldstændig ret – den er helt fantastisk. For dem der ikke ved det, er det en næsten cirkulær rund sø, der ligger i hvad der tidligere var et vulkankrater. Jeg tog en dagstur fra San Salvador til Santa Ana, og dette var hvor vi stoppede for frokost. Det er også en ting jeg vil dele i en fremtidig episode. Juan, Maria, and Tom. Tak til jer alle tre for at række ud til mig.
Velkommen til en interview-episode af Radiovagabond. Vi skal tale med digital-nomade-eksperten, Marisa Meddin fra Atlanta, USA. Jeg gætter på, at du lytter til denne podcast, fordi du er interesseret i at rejse til fjerne steder på kloden, men jeg ved også, at mange lytter for at høre om livet som digital nomade. Og hvis du er en af dem, bør du klikke på play-knappen lige nu.   Hvordan er det muligt at sidde på en strand med den bærbare i skødet og en tropisk drik indenfor rækkevidde. Ja, det er det billede, der vises, hvis du prøver at Google “Digital Nomad”. Vores gæst, Marisa Meddin har et firma, Beach Commute, hvor de hjælper folk med at blive digitale nomader. Det kommer du til at høre mere om i denne episode. Hør også om hendes rejser, om hvorfor og hvordan hun selv blev nomade og noget om det bedste og det værste ved at være digital nomade. Vi taler også om communities, om hvordan det er at rejse alene som kvinde og om, hvordan man finder venner og kærlighed, når man altid snart skal videre til næste sted.   LINKS: Marisa er også vært på en podcast om at være nomade, som hedder Digital Nomad Experts. Jeg har haft fornøjelsen af at være gæst – og hvis du vil høre den episode, kan du klikke her. Se mere om, Marisas firma Beach Commute ved at klikke her. Du kan også finde dem på Facebook. Følg Marisa på Instagram, Facebook og LinkedIn.   Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.
VELKOMMEN TILBAGE TIL HELE VERDEN I DUBAI Velkommen til Radiovagabond Podcast episode 270. Mit navn er Palle Bo og vi er stadig til verdensudstillingen, Expo 2020 i Dubai. Og i denne, starter vi med en hotter – dansk hotdog! For, som stolt dansker, blev jeg naturligvis nødt til at tjekke den danske pavillon ud. Udenfor finder jeg en pølsevogn, der sælger typiske danske hotdogs. Med remoulade, som er noget af det, jeg savner mest når jeg er udenfor landets grænser. Jeg var der med Kim, en amerikansk ven, og jeg overtalte hende til at prøve en. Vi sidder ved et bord uden for dansker-pavillonen lige ved siden af ​​et vikingeskib lavet af LEGO. Der er også en Gjøltrold, verden har lært at kende fra DreamWorks-filmene, Trolls... Indenfor er der en lille butik med nogle typiske danske designprodukter og designmøbler. Vi får smagsprøver på Lakrids by Bülow, og så er en også en lille udstilling fra Mærsk. Ovenpå finder man en tagterrasse med bar og restaurant, der serverer lækkert dansk mad og Carlsberg-øl. Restauranten drives af ”Restaurant De 2 Have”. Om sommeren findes de helt i toppen af ​​Danmark i Skagen, og kalder sig selv for Danmarks Nordligste Restaurant. HVAD SKER DER EFTER MARTS? En af de mest interessante ting at besøge her på Expo, var faktisk ikke fra et land. Det er en stor bygning, kaldet Sustainability Pavillion. Det har mere end 1.000 solpaneler placeret på 18 såkaldte "energitræer". Dette genererer mere end 4 gigawatt-timer om året. Det er nok til at oplade mere end 900.000 mobiltelefoner. Andre interessante ting at opleve, er Mobility Pavilion, der har verdens største passagerlift, der kan løfte mere end 160 personer ad gangen. Og Dubai Exhibition Centre, en gigantisk konferencehal til udstillinger, middage og koncerter. Denne kan opdeles i ni haller, der kan rumme mellem 300 og 20.000 mennesker. Ja, alt er bare større i Dubai. Mens jeg oplever alle disse imponerende bygninger, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad der skal ske med hele dette område, efter at Expo lukker og slukker i slutningen af ​​marts i år. Og heldigvis kommer de ikke til at rive det hele ned. Nogle få af dem vil endda blive her som permanente udstillinger. Sustainability Pavilion, Mobility pavilions, Al Wasl Plaza og Dubai Exhibition Centre vil også være, at finde her efter Expo slutter. Hvad sker der med de andre bygninger? Nogle af dem vil blive omdannet til kontorbygninger, og andre bliver pillet ned. Men i oktober 2022 kommer der en helt ny bydel. En smart, fremtidsklar bydel, som vil blive kaldt ’District 2020’. Bæredygtighed og energibesparelse er nøgleord i denne udstillings. 90% af de materialer, der er brugt til at bygge Expo 2020, vil blive genbrugt til at bygge offentlige bygninger. Disse tiltag er naturligvis for at mindske CO2-aftrykket. På samme måde, er der også tænkt meget på at mindske både vand- og energiforbruget. JAPAN PAVILLON Jeg har gemt en af ​​de bedste pavilloner til sidst: Den japanske pavillon. Inden vi går indenfor, får jeg udleveret en speciel smartphone, der holder styr på, hvad jeg viser interesse for, når jeg bevæger mig rundt i bygningen. Med hovedtelefoner kan jeg høre forskellige lydeffekter afhængigt af, hvor jeg er i rummet. På forskellige tidspunkter får jeg også muligheden for at vælge, hvilken dør jeg vil gå igennem – som f.eks. da fire døre pludselig dukker op og spørgsmålet ”hvad er din yndlingsårstid?” Jeg vælger ”sommer”, og det valg tilpasser resten af mit besøg og dukkede senere op på en skærm. Vi slutter i et stort rundt lokale, der har videoskærme på alle sider – og foran mig er der noget bestemt på skærmen med info, som den smartphone, der hænger i en pose om halsen på mig, havde opsamlet. Vi bliver så bedt om at løbe rundt i lokalet for at aktivere skærmene sammen, og til sidst bliver rummet fyldt med en kølig, ultrafin tåge, der er med til at visualisere tredimensionel kunst. Dette var en helt ubegribelig oplevelse, der spillede på alle sanser. Da jeg kom ud – helt rundtosset, blev jeg mødt af Aiko Ikeno, der er generalsekretær fra den japanske pavillon. NÆSTE STOP: JAPAN Jeg tilbragte fire dage på Expo 2020 i Dubai – og selvom jeg så meget mere end jeg har kunne dele her, nåede jeg kun at kradse i overfladen. Jeg er faktisk glad for, at mit cruise blev aflyst. Hvis det ikke var sket, ville jeg have set endnu mindre. Så den næste verdensudstilling er i 2025 i Osaka, Japan, og fokuserer på at designe fremtidens samfund. Og den planlægger jeg allerede at besøge. Og tilbringe mindst en uge, så jeg får det hele med. Er du interesseret i mere, bør du også se denne YouTube-video fra en af ​​mine yndlings YouTubere, Lost Leblanc. Jeg håber, du kunne lide denne episode, og hvis du gjorde det, så del den med en, du kender. En som kunne være interesseret i at høre mere om Expo 2020 i Dubai. Denne Verdensudstilling lukker 31. marts 2022, så hvis du hører og læser dette her, hvor det udkommer i januar, kan du stadig nå det. Kom afsted! Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.
WORLD EXPO 2020 DUBAI Jeg har kaldt denne episode for "Besøger hele verden i Dubai", fordi det er det, vi gør. En af mine venner og tidligere Couchsurfing-vært, Jason fra Connecticut, havde fortalt mig, at han i de sidste 40 år har været til hver eneste verdensudstilling. Jeg har naturligvis hørt om dem før, og det har altid været noget, jeg har haft lyst til at opleve, men Jason fik mig for alvor til at sætte det på min liste – og specielt da jeg hørte, at det skulle være i Dubai. Jeg har altid set Dubai som et sted, der går efter at gøre alting større og bedre, så dette kunne kun være overdrevet fantastisk. Og nu er jeg her… jeg er på vej til at gå gennem portene og opleve denne kæmpe event. Velkommen til hele verden i Dubai. INTERESSANTE FAKTA OM WORLD EXPO Afholdes hvert femte år Verdensudstillinger (World Expos) er blevet afholdt hvert femte år rundt omkring på kloden siden den første World Fair i London i 1851. Denne hedder Expo 2020 Dubai – og finder sted fra oktober 2021 til ​​marts 2022. Ja, det blev udskudt et år på grund af … ja, du ved hvad, men de har beholdt navnet Expo 2020 Dubai. Det er enorm begivenhed og en Verdensudstilling tiltrækker typisk flere besøgende end FIFA World Cup og OL tilsammen. Arrangørerne her i Dubai forventer, at hele 25 millioner mennesker besøger begivenheden – på trods af bekymringer om pandemiens indvirkning på rejser og turisme. Forbinder hjerner Verdensudstillinger er et sted, hvor nationer mødes for at finde løsninger på de udfordringer der findes her og nu. Dubai vandt buddet om at blive vært i 2013, med temaet "Connecting Minds, Creating the Future", da de slog konkurrenterne fra Rusland, Tyrkiet og Brasilien af banen. Splinterny Metrostation Området, det finder sted i ligger i den sydvestlige del af Dubai, og de har endda lavet en metrostation specielt til formålet. Stationen er i stand til at flytte så mange som 44.000 passagerer i timen, i hver retning. Stationen hedder Expo 2020, men efter udstillingen lukker vil stationen blive omdøbt til ’District 2020’. Område på størrelse med 800 fodboldbaner Selve udstillingens areal er også enormt – det dækker i alt 4,4 m2, hvilket svarer til omkring 800 fodboldbaner. Så når du er her, kan du forvente at få dig en del motion. Alternativt kan du benytte det så kaldte Expo Explorer-tog, eller leje Expo Buggies. Eller også kan du benytte de gratis busser, som de kalder ’People Movers’. Verdens største skærm Områder er opdelt i tre hoveddistrikter: Sustainability, Mobility og Opportunity. Og i midten af det hele finder du Al Wasl Plaza. Al Wasl betyder "forbindelse" og var Dubais historiske navn. Her er en enorm 360-graders kuppel, der om aftenen bliver til verdens største 360 graders TV-skærm. Den er næsten lige så bred som to Airbus A380'ere placeret fra vingetip til vingetip, den er højere end det skæve tårn i Pisa, og det er lavet af 550 tons formstøbt stål – og det svarer til 25 gennemsnitlige blåhvaler. Under kuplen er der også liveoptrædener. Et par dage efter mit besøg optrådte Alicia Keys lige her – siddende ved et hvidt flygel. Find en video med et klip fra hendes optræden her. AUSTRALIEN PAVILLON Lad os gå på opdagelse. Og som det første stop på den store verdensudstilling, besluttede jeg at sige G'Day til Australien. Australiens pavillon fremhæver landets mangfoldighed, opfindsomhed og bidrag til 60.000 års innovation – og de indfødte forbindelser til land, hav og himmel. De kalder det 'Blue Sky Dreaming', og deres mål er at sammenfatte deres nations forhåbninger, resultater og den australske optimisme og kreative ideer. Det er virkelig spektakulært og hylder også Australiens åbenhed, og at de er et land hvor (som de selv siger) mangfoldighed, harmoni, kreativitet, problemløsning og samarbejde trives. Når man besøger deres pavillon, kan man opleve både fordybende og drømmelignende udstillingsoplevelser, inspireret af det australske landskab, kultur og kreativitet. MØD HELE VERDEN Der er hele 192 lande repræsenteret her på Expo 2020 Dubai, så det er næsten hele verden, du kan møde. Og i den forstand er det den største Expo nogensinde. Men min ven Jason har fortalt mig, at denne faktisk virker mindre besøgt sammenlignet med de andre verdensudstillinger, han har været til. På andre udstillinger har der næsten altid været 45 minutters kø for at komme ind i hver pavillon. Her skete det kun ganske få gange, når der var allerflest mennesker. EN FALK I FLUGT Jeg bevæger mig videre og passerer den største – og måske mest imponerende pavillon af dem alle: Ikke overraskende pavillonen for værtslandet, De Forenede Arabiske Emirater. Den er formet som en falk i flugt og er virkelig imponerende. CAMPUS TYSKLAND Den tyske pavillon er designet som et center for viden, forskning og personlig interaktion – som et universitetsområde og derfor blevet døbt "Campus Germany". Mens jeg går gennem bygningen, er der så mange interaktive ting at lege med. Lidt som Experimentarium i København Vi får os en underholdende, overraskende, lærerig og digital oplevelse, når vi engagerer os i spørgsmål om global opvarmning, bæredygtighed og innovation. Det er en meget varieret og interaktiv udstilling, hvilket gør besøget uforglemmeligt. Se eventuelt denne officielle video om den tyske pavillon. World Expo handler om at fremvise de nyeste idéer og opfindelser, og på det punkt gør Tyskland-pavillonen det rigtig godt. Da jeg kom ud, trak jeg Annika Belisle til side. Hun er kommunikationschef på Campus Tyskland, der fortæller mig tankerne bag deres pavillon: ”Ideen var at tage gæsterne på en uddannelsesbaseret rejse. Vi vil have folk til at føle, at de er i et universitetsområde. De bliver elever og bevæger sig gennem forskellige temabaserede områder, og de ender i en stor afgangshal, hvor de dimitterer. Gennem deres rejse har de mulighed for at lære en masse om bæredygtighed, innovation og ideer fra Tyskland” For mig var der tre virkelig store WOW-øjeblikke. For det første at se hele deres utrolige bygning af glas skifte fra mørk til lys for at spare energi, derefter at se en magnetisk elevator, der også kan bevæge sig sidelæns, og et computerdrevet elektrisk fly i fuld størrelse. Vi har ikke plads til mere i denne episode, og dette var jo kun et par enkelte nedslag. Så der kommer en episode mere her fra Expo 2020 Dubai. Her besøger jeg blandt andet den danske pavillon og får en snak med Mette og Sidsel. Både om Expo og om livet i Dubai. Du kommer også til at høre meget mere om denne enorme verdensudstilling og så ender vi i den pavillon, der efter min mening var den mest imponerende af dem alle: Japan, som også er vært for den næste World Expo i 2025. Så der kommer altså mere – og den episode får du allerede i morgen tidlig i din podcast app. Husk at se billeder og videoer på Radiovagabond.dk. Mit navn er Palle Bo og jeg skal videre. Vi ses. __________________ BREV FRA EN LYTTER Vi var i Australiens pavillon lige før ... og i denne uge har jeg tilfældigvis fået en besked fra "Down Under". Jeg fik denne via Instagram fra Nikki i Sydney: Hej Palle, jeg har lige lyttet til din podcast i denne uge og har fulgt din rejse det sidste års tid, hvor jeg det meste af tiden har jeg været i lockdown i Sydney. Så det har været et frisk pust at høre dine historier om rejser og eventyr. Og også meget inspirerende – giver mig selv troen på, at jeg kan lave en plan sammen med min mand. I slutningen af ​​dette år, hvor mit yngste barn skal på universitetet, arbejder jeg hen imod at alt mit arbejde skal kunne laves hvor som helst, så jeg og min mand også kan rejse. Jeg ville i virkeligheden bare sige mange tak for inspiration – fortsæt med at gøre, hvad du gør! Håber også på at møde dig en dag derude i verden! Nikki   Hej Nikki Tak – og det lyder som om du er ved at gøre det, jeg gjorde i 2016. Du er meget velkommen til at kontakte mig igen, hvis du har spørgsmål om det at blive mere eller mindre fuldtids-nomade... Held og lykke – og ja, måske mødes vi et sted i verden.
I denne episode får du en interessant samtale med en foredragsholder, standupkomiker, quizmaster, tryllekunstner, hjernelæser, DJ, danser og muligvis en af de mest underholdende personer, Wales har produceret siden Tom Jones. Hans navn er Eddy Jenkins men her på krydstogtskibet kender vi ham alle som "Cruise Director Eddy". Hør om hvordan han har rejst til næsten 100 lande, og om hvordan det er at arbejde på et krydstogtskib.
BONJOU FRA CARIBIEN I denne uge tager jeg dig med til tre forskellige øer i Caribien. Vi besøger en uafhængig FN-nation Saint Lucia og tager derefter over til to autonome øer, der er en del af det Nederlandske Kongerige. CRUISER I PANDEMIEN I august 2021 besøgte jeg Saint Lucia som en del af et 12-dages krydstogt med Celebrity Cruiselines. Jeg rejser altså stadig midt i den globale Corona pandemi – og jeg var da også fuldt ud klar over, at dette ville påvirke krydstogtet. Der er store forskelle mellem, hvordan vi rejste dengang og nu. For eksempel skulle vi alle være fuldt vaccineret og desuden fremvise en negativ COVID-testinden vi fik lov til at komme om bord. I stedet for den normale frokostbuffet, havde vi nogen, der serverede for os. Vi behøvede dog ikke at bære maske om bord på skibet, men der var begrænsninger for hvad vi måtte på ved visse destinationer, vi besøgte. Desuden det mest markante: rejseplanen havde ændret sig en hel del del. Den oprindelige plan var, at vi skulle besøge til seks FN-nationer, og da jeg er en globetrotter, der rejser med det mål at besøge alle lande i verden, var dette en af ​​hovedattraktionerne for mig. Denne tur ville ville gøre, at jeg kunne besøge mit land nummer 100, hvilket er en milepæl. Det skete dog ikke, og jeg var en hel del skuffet, da jeg fik nyheden. Men jeg tørrede øjnene, da jeg er klar over, at ting ikke altid går efter planen under en global pandemi. Hvis du er fast lytter til podcasten, kan du måske huske, at jeg har talt om dette i et tidligere afsnit. Nogle gange ændrer planerne sig, og det er noget, vi må acceptere og komme videre. Når du er på et krydstogt som dette, tilbyder krydstogtsrederiet et par forskellige ture eller udflugter på de dage vi er i land. Og ved nogle af stederne, var vi påkrævet, at vi bookede en tur med Celebrity Cruise. Det var den eneste måde, de ville slippe os ud fra skibet. Dette er naturligvis for at sikre, at vi kun er sammen med med andre fuldt vaccinerede og testede mennesker. Og det var tilfældet med Saint Lucia. DAGSTUR I SAINT LUCIA Jeg kom gennem de forskellige checkpoints på molen i Saint Lucia, og havde booket en togtur rundt i hovedstaden Castries. Det lille gule trolly-tog drives af Hibiscus Train – et lokalt firma her i Saint Lucia. Da vi kom i land, var der høj solskin, men så dukkede en regnsky kom pludselig op, og pludselig var den smeltende varme solskinsdag radikalt ændret, og vi stod næsten gennemblødt våde på molen. Heldigvis havde jeg grebet tilbuddet om en regn-poncho og søgte ly i en nærliggende bygning, mens vi ventede på, at regnen ville aftage. Denne form for lynregn er en regelmæssig begivenhed på disse kanter. Vi kørte en tur med et lille gult tog. Nej, vi var ikke på skinner, så det var mere bare en lille bil ”klædt ud” som et lokomotiv. Den havde åbne sider men heldigvis et tag, så vi havde læ for regnen. Efter en tur rundt i byen – med et par stop, som f.eks. katedralen, The Minor Basilica of the Immaculate Conception, endte vi ved den eksotiske Vigie Beach, lige på den anden side af deres lille lufthavn. Saint Lucia er en meget smuk caribisk destination, og folk er meget venlige. Her er nogle interessante ting, som jeg har lært: 7 INTERESSANTE FAKTA OM SAINT LUCIA Det er en lille hovedstad bygget på indvundet jord. Castries er hovedstaden og største by i ølstaten i Caribien, Saint Lucia. Det er en lille by i et lille land, og byområdet har kun omkring 20.000 indbyggere. Det er bygget på indvundet jord og har gennemgået flere genopbygninger efter brandødelæggelser. Det er et af de mindste lande i verden. Saint Lucia er lille land på 616 km2 (238 sq miles). Det er nummer 178 på listen over de 193 FN Nationer. Det er mindre end Mikronesien og Singapore og kun lidt større end Bornholm. Befolkningen i landet er kun 184.000. Det er det første land, der er opkaldt efter en kvinde. Det er det første land i verden, der er opkaldt efter en kvinde – Saint Lucy of Syracuse. Det er faktisk blot ét af to lande i verden, der er opkaldt efter en kvinde. Den anden er Irland. Saint Lucia opnåede sin uafhængighed i 1979 Landet opnåede sin uafhængighed fra Storbritannien i 1979, efter at øen havde skiftet ejer hele syv gange mellem Frankrig og Storbritannien i 1800-tallet. Efter 1979 blev det medlem af Commonwealth. Du kan stadig mærke lidt af Storbritannien her. For eksempel elsker de at spille cricket, køre i venstre side af vejen. Og engelsk er stadig det officielle sprog, selvom 85 % af befolkningen også taler Saint Lucian Creole. Det er svært at tage et billede uden deres berømte UNESCO vartegn. Saint Lucia er hjemsted for Pitons-bjergkæden, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Da øen er lille, er det næsten umuligt at tage et billede nogen steder i Saint Lucia uden at de to bjergtoppe er synlige. Der er 21 forskellige typer rom i kun én region. Som mange destinationer i Caribien er rom ”big business” i Saint Lucia. Og Roseau-regionen lige syd for hovedstaden er hjemsted for 21 forskellige typer rom. Mere end 70% af øen er dækket af regnskov Saint Lucia har det hele, fra fantastiske strande til bjergtoppe, og så er det meste af landet dækket af regnskove.   EN ANDEN GLOBETROTTER OM BORD PÅ KRYDSTOGET De fleste krydstogtsrederier i verden har ofte et team af mennesker, der planlægger udflugter, som den jeg er på her. På Celebrity Cruise mødte jeg den østrigskfødte Jennifer Weiner, som er Destinations Manager for dette krydstogt. På de dage vi var på havet, var hun på scenen i det store teater på skibet for at fortælle om de forskellige turmuligheder, der var på de kommende destinationer. Jeg lærte hende at kende, og da hun fortalte mig, at hun har været i næsten 100 lande(delvist på grund af sit job), blev jeg nødt til at sætte hende stævne med min mikrofon for at mere om hendes historie og hendes mange rejser. Hun startede med at fortælle mig, at hun blev smittet af rejsefeberen i en meget ung alder: ”Da jeg var lille, var jeg misundelig på børn og unge, der blev sendt langt væk hjemmefra på kostskole. Jeg så det som et eventyr, så jeg plagede min mor om ikke jeg også måtte komme afsted, men hun ville have mig tæt på. Jeg tror, ​​at dette var en tidlig indikation af mit ønske om at udforske verden. Men da jeg i en alder af 17 studerede i Rom i et par måneder, blev min vandrelyst for alvor kickstartet". Hun studerede business efter det, men hendes hjerte var fortsat efter flere rejser. “Efter at have gået på handelsskole i Østrig studerede jeg på et rejseinstitut og blev rejseagent. Jeg begyndte herefter at rejse lidt, men indså hurtigt, at dette job ikke tillod mig at rejse så meget, som jeg gerne ville. En ven fortalte mig om krydstogtskibe, og så lykkedes det mig, at overtale mine bedsteforældre til at tage med på en. Under et krydstogt tænkte jeg ved mig selv, at de medarbejdere, der arbejdede på skibene, så ud til at have det rigtig sjovt. Så jeg ansøgte… og resten er historie." Gennem hårdt arbejde og tilfældigheder endte hun som Senior Destinations Manager i Celebrity Cruiselines. Hun nævnte også, at at tage på krydstogt er en af ​​de bedste måder at lære en destination at kende. Du kommer også til at mødes med mange mennesker og lærer om forskellige steder i afslappede omgivelser. For mig er det at tage på et caribisk krydstogt som dette og besøge mange eksotiske destinationer utroligt spændende. Forestil dig så at have det som et job – som Jennifer har.Det er et drømmejob, men også hårdt arbejde, fortæller hun: "Ja, det er meget arbejde, især nu, hvor jeg er leder af afdelingen. Jeg kommer ikke så meget ud, som jeg gjorde tidligere, men jeg gør hvad jeg kan for at give mine medarbejdere chancen for at komme ud og se noget”. Hun nævner videre, at omkring 40 % af sin rejsetid er dedikeret til at besøge sit yndlingskontinent, Afrika.” MIT AFRIKA Det er pudsigt, at Jennifer fremhæver Afrika – og specielt Kenya og Uganda. For jeg redigerer denne episode i min Airbnb-lejlighed i Nairobi, Kenya. Og om kun 2 dage skal jeg nå mit 100. land, når jeg rejser til Uganda fredag ​​morgen. Jeg fortalte Jennifer om mine fremtidige planer om at besøge Kenya og Uganda, og hun fortæller om nogle sjove historier om sin tid i disse to lande. “Kenya er et af mine mest yndlingslande. Der er bare noget ved det, der har en særlig plads i mit hjerte. Måske fordi, det var mit første afrikanske land, men jeg blev bare forelsket i det med det samme. Jeg elsker f.eks. at sove i et telt og høre de vilde dyr så tæt på. I Uganda havde jeg et par for tætte (og lidt skræmmende) møder med gorillaer, men generelt elsker jeg disse lande". Hun fortæller mig flere gode historier om sit besøg i Uganda, især om dengang hun rørte ved en vild gepard. Jennifer har været på krydstogtskibe i 9 år nu – og har indtil nu besøgt 98 lande, og det var interessant at høre hendes historier. ARUBA, EN GLAD Ø Efter at have trillet rundt med et lille tog med bløde jul o Saint Lucia, har vi nu tilbragt natten på skibet og sejlet sydpå til en anden ø i Caribien. Om morgenen ankom vi til De Hollandske Antiller i den sydvestligste del af Det Caribiske Hav. Mere præcis til den første af ABC-øerne – og det er en ø, som du nok mest kender Beach Boys sangen Kokomo. Aruba der er kendt som ”One Happy Island”, og de to andre ABC-øer er Bonaire og Curaçao. Bonaire ikke et stop på denne cruise – så vi rejste kun fra A til C. Jeg møder Mario Arends, der er krydstogtchef hos Aruba Tourism Authority. Han var venlig nok til at tilbringe lidt tid med mig til en snak om sin hjem-ø. "Aruba er en del af de nederlandske caribiske øer, som oprindeligt omfattede de 6 øer (Aruba, Bonaire, Curaçao, Saba, Sint Eustatius og Sint Maarten) kendt som de hollandske Antiller. I 1986 adskilte Aruba sig fra Antillerne og blev en selvstændig nation indenfor Det Nederlandske Kongerig. Og i 2010 gjorde Curaçao og Sint Maarten det samme." Mario fortæller mig også om Arubas demokratiske regering, og hvordan de forbliver autonom i Det Nederlandske Kongerige. Og om hvordan pandemien har ramt turistindustrien på Aruba, som tegner sig for omkring 80% af øens BNP. Aruba er en forholdsvis lille ø, men der er meget andet at lave end at besøge de smukke strande. Du kan tage på vandreture i naturen, besøge naturparken og lave nogle kulturelle aktiviteter. Her er nogle forslag fra TripAdvisor. DEN SWINGENDE CURAÇAO Dagen efter ankom vi til den anden af de tre øer, Curaçao. Den er også en del af det Nederlandske Kongerige, og bruger stadig den hollandske gylden som valuta (der blev brugt i Holland før euroen). Jeg fandt vej til den ældste, stadig fungerende pontonbro i verden, der er bygget i 1888. Det spænder over 167 m (548 fod) fra Punda til Otrabanda på tværs af havnen i Willemstad på øen Curaçao. Denne permanente bro er hængslet, flyder på vandet og åbner flere gange om dagen, når bådene skal igennem. Det er omgivet af smukt farvede huse på hver side, der minder mig lidt om Nyhavn. Den hedder officielt Queen Emma Bridge, men de lokale kalder den den bare ”Swinging Old Lady”. Vi gik over den gamle dame til den anden side for at besøge en lyserød bygning med navnetBlue Experience, som jeg havde fået solgte den berømte Curaçao-spiritus. Desværre var det lukket på grund af pandemien, så i stedet gik jeg rundt i området og fandt en gruppe fyre på molen, der grinede og fortalte vittigheder på et sprog, jeg ikke forstod. De talte papiamento, og en af ​​fyrene lærte mig endda at sige tak – macha dankie. MØD EN REJSENDE WALISER I NÆSTE EPISODE Jeg har lidt mere fra krydstogtet i næste afsnit, når jeg har en interessant samtale med en anden ivrig globetrotter. Han har været i 96 lande og er også en del af Celebrity Cruise-teamet. Jeg ser ham konstant og næsten altid på en scene med en mikrofon. Sådan præsenterer jeg ham i næste afsnit: Han er en offentlig taler, stand-up komiker, quizmester, tryllekunstner, tankelæser, DJ, genial danser og uden tvivl en af ​​de mest underholdende ting, der er kommet ud af Wales siden Tom Jones. Han hedder Eddie Jenkins, men på krydstogtskibet kender vi ham alle som "Cruise Director Eddie". Du vil virkelig ikke gå glip af den samtale. Kommer om et par dage i dit podcast-feed. Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.     ET RØRENDE BREV FRA EN LYTTER Jeg elsker altid at få reviews, kommentarer og e-mails fra lyttere og følgere. Og i denne uge vil jeg gerne dele netop dette meget rørende brev fra Kenneth. Halløjsa Palle Bo Dejlig podcast du laver, og fik lige denne her fra Spotify der viser at jeg har lyttet en del til din rejse podcast. And then he attaches a picture from Spotify that says: "Min favorit podcast er Radiovagabond" and that he's streamed a whopping 5.482 minutes. Is you're having trouble doing the math, that's  more than 91 hours. But this is not what blew my mind. It's what comes next in his email. Here goes: Du har været med på en stor del af min rejse, som desværre ikke er slut. Og min rejse er at jeg i slutningen af maj blev ramt af noget stress-relateret angst. I en slem grad. Og for at prøve at komme igennem det på bedst mulig måde, lyttede jeg meget til podcast, og fandt din TelefonJokes podcast, og igennem den, fandt din rejse podcast. Den brugte jeg på mine daglige lange gåture, for at få styr på tanker og hovedet generelt, og det har hjulpet mig meget igennem denne proces jeg stadig er igennem. For at lytte til din spændende podcast, har jeg kunne fokusere på noget andet, og som tidligere skrevet, så din rejse været med på min rejse, og vil også fortsat være det i 2022. Jeg håber snart, at jeg er 100 % ovenpå igen, da det indtil nu har været en lang og sej kamp/proces, og hvor du er en af dem der har hjulpet mig hertil, hvor jeg er nået idag. Og tusind tak for det. Rigtig glædelig jul og godt nytår. Keep up the good work Dbh Kenneth Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal udtrykke det indtryk din e-mail gjorde på mig, Kenneth. Da jeg startede denne podcast i 2016, var mit mål at give tips, tricks og ideer til din næste rejse. Det var at lade dig følge med på min rejse og måske inspirere dig med mit noget anderledes livsvalg. Jeg håbede naturligvis også på at jeg kunne underholde dig lidt undervejs. Men hvis nogen havde fortalt mig, at denne podcast ville spille selv bare en lille del i at komme igennem ​​stressrelateret angst, ville jeg have sagt, "den er god med dig" Og din e-mail kom på et tidspunkt, hvor jeg tænkte, "Jeg bruger 3-4 hele dage på bare at redigere et afsnit på 30 minutter. Er det de mange timers arbejde værd?" Men efter at have læst din mail fik jeg motivationen tilbage, og det takker jeg dig for. Også tak fordi du deler så ærligt, Kenneth. God bedring. Hold mig opdateret.
Jeg mødte min gamle ven Dave Brett i november 2021, da vi begge var til World Travel Market i London. Dave er en solo adventure rejseblogger, og vi har mødt hinanden her til WTM og på rejseblogger-konferencer rundt omkring i verden. Vi har endda været på en pressetur sammen til Sri Lanka for et par år siden – du kan måske huske, at han tog mikrofonen og sang og kommenterede i en bus. Så det var på tide, at vi satte os ned og fik en snak om at rejse og om, hvordan han arbejder som rejseblogger på fuld tid. Han fortæller om en knap så god togtur til Pyrenæerne, og når du er færdig med at lytte, burde du læse hans blogpost og se hans YouTube-video fra turen. På Daves rejseblog, Travel Dave UK kan du se mere om, hvordan han rejser kloden rundt en oplevelse ad gangen. Her kan du læse spændende rejsehistorier og finde tips og gode råd, der kan inspirere din næste tur. Du kan se mere om Dave på hans ”About-side”. Følg Travel Dave UK på sociale medier: Facebook, Twitter og Instagram.
BIENVENIDO A SAN SALVADOR Den første del af min tur til El Salvador er i hovedstaden San Salvador. Jeg tager dig med på en gåtur gennem byen, hvor jeg møder de venlige salvadoranere og får smagt på både deres fantastiske kaffe og nationalret, pupusas. Jeg lander i El Salvadors internationale lufthavn omkring 40 minutter fra hovedstaden og den største by i dette utroligt interessante land. Jeg lander om eftermiddagen og havde besluttet mig for at overnatte den første nat på et lille lufthavnshotel. Dels for at jeg ikke skulle ankomme til en stor potentiel farlig storby efter mørkets frembrud. Det var nu lidt en fejl – jeg kunne sagtens have taget ind til byen samme dag, og hotellet og området var i sandhed ikke særlig interessant. Så tidligt den næste morgen hoppede jeg ombord på en ”chicken bus” ind til byen. Busser er en god og billig måde at fragte sig rundt i dette land. Denne 50 minutters køretur til byen kostede kun 4 kr. #DontSkipElSalvador El Salvador er fantastisk og du bør ikke springe over landet, hvis du rejser gennem Central Amerika. Der er færre turister end de andre lande i denne region, og det er lidt uforståeligt, da de har så meget at byde på. Jeg havde dog overvejet at springe over hovedstaden, da jeg primært var her for at opleve deres storslåede natur med vulkaner og eksotiske strande, men jeg er glad for at jeg alligevel besluttede mig for at tilbringe et par dage her. Da jeg kom ind med bussen prajede jeg en taxa til at fragte mig til Hotel Santa Elena, som jeg havde booket via Hotels25.dk – og fik mig endnu en snak på mit tvivlsomme spanske.   ER EL SALVADOR FARLIG? El Salvador har ry for at være et farligt land. Det er markeret som ”farlig” med en rød farve på  Travel Risk Map.com. Ifølge denne hjemmeside er landet det 51. mest farlige land i verden. Men ifølge en af de lokale, Edwin, handler det blot om at bruge sin sunde fornuft. Han fortæller mig, at der ikke er så mange lommetyve, som rygtet siger, men lad være med at gå ned ad en mørk gyde om natten. Sund fornuft. FREE WALKING TOUR I SAN SALVADOR Som du ved er jeg meget glad for at tage på en Free Walking Tour, når jeg kommer til en ny by. Sådan en 2-3 timers vandretur (baseret på drikkepenge) giver et godt overblik over en by, og man kan markere nogle steder, man har lyst til au udforske noget mere. Edwin E. Carrillo er ejer og operations manager of EC Tours El Salvador, som stod for turen. Han startede firmaet for seks år siden og tilbyder vandreture i San Salvador, ture til vulkaner, vandreture i bjergene og meget mere. De var faktisk det første firma, der tilbød Free Walking Tours i Central Amerika. Efter turen fik jeg en snak med Edwin og Estefany Hernandez fra EC Tours på tredje sal i et parkeringshus med udsigt over Plaza Morazan og en stor, smuk bygning, der huser landets nationalteater. Hvad der startede som et ekstra tilbud til hans Airbnb gæster blev hurtigt til en selvstændig forretning. Han bemærkede, at mange af sine gæster kun bookede en enkelt nat, så ved at tilbyde ture i byen som noget ekstra, kunne han konstatere, at mange besluttede at blive lidt længere. EL SALVADOR ER VULKANERNES LAND El Salvador ligger på “The Pacific Ring of Fire”, et hesteskoformede seismisk aktive bælte af jordskælv, vulkaner og tektoniske pladegrænser, der frynser Stillehavsbassinet. Der er omkring 170 vulkaner i dette lille land, hvoraf seks af dem er aktive. Den mest aktive vulkan er Chaparrastique vulkan, som har haft 26 udbrud de seneste 500 år. Der sprøjtede flydende lave ud fra den ved et udbrud i 1976. De mange vulkaner spiller en rolle for, hvordan San Salvador ser ud. Byen er bygget på 20 meters vulkanaske, så det er ikke det mest velegnede til skyskrabere. Der er små jordskælv hver dag her i området, så hvis du mærker jorden ryste lidt under dit besøg, skal du ikke blive nervøs. Deciderede jordskælv konstateres et par gange om måneden. Har du gode ben, er det klart anbefalelsesværdigt at tage på en hike til Santa Anna vulkanen, som er en af de ældste og højeste vulkaner i landet. Den var i udbrud i 2005 og på toppen kan du kigge ned i krateret, som er fyldt med grønligt svovlholdigt vand. Det er noget, jeg gør senere, så glæd dig til at tage med i en senere episode. 6 INTERESSANTE FAKTA OM EL SALVADOR:   El Salvador er det mindste land I Central Amerika. Det lille land har et areal på blot 21.000 km2, så det er på størrelse med Wales og halvt så stort som lille Danmark. Tættest befolkede land Med en befolkning på næsten 7 millioner er El Salvador det tættest befolkede land i hele ”The Americas”. Ingen caribisk kystlinje El Salvador er det eneste land i Central Amerika uden caribisk kystlinje. Tropisk paradis Klimaet i El Salvador er tropisk. Regntiden er fra maj til oktober og den tørre sæson er fra november til april. Nationalretten er de berømte ”Pupusas” En pupusa er en tyk majstortilla fyldt med et velsmagende fyld, som ost, bønner, forskelligt svinekød eller kylling... Eller en kombination af dem alle. Dollars og Bitcoins Den officielle valuta i El Salvador er den amerikanske dollar. Men mens jeg var der i juni og juli 2021 eksperimenterede den progressive unge præsident Nayib Bukele med at gøre Bitcoins en officiel national valuta på side med dollars. Men for en måned siden i december 2021 stod det klart at eksperiments var fejlet, da mere end 90% af salvadoranerne sagde at de foretrak Dollars frem for Bitcoins. Bukele, der mere ligner en rapper end en præsident (med en omvendt kasket), sagde i en tale ved the Latin America Bitcoin and Blockchain konference i november, at ”løsningen blot er flere Bitcoins”. Så måske har vi ikke hørt det sidste i den historie. EN GRUM HISTORIE MED MASSER AF BORGERKRIG Fra slutningen af det 19. århundrede til midten af det 20. har El Salvador været igennem stor økonomisk og politisk ustabilitet. Der har været masser af statskup, oprør og en række forskellige diktatorer. Det kulminerede med Den Salvadoranske Borgerkrig fra 1979 til 1992, hvor militæret (støttet af USA) kæmpede mod venstreorienterede guerillaer. Det er en mørk historie, hvor mange mistede livet. Under krigen var det meget farligt at opholde sig i El Salvador – især i den nordlige del. Efter mange års uro blev der fred og El Salvador fik demokrati.   MØD DE SKØNNE LOKALE I EL SALVADOR Jeg opdagede hurtigt, at salvadoranerne er utroligt venlige og imødekommende. Og da jeg spørger Estefany, hvad der er specielt ved El Salvador, siger hun også befolkningen. De er smilende, går ekstra langt for at hjælpe dig, og vil gerne tale – selvom deres engelske måske ikke er det bedste. ET HOSPITAL PÅ AFVEJE OG JESU HJERTE Vi kom også forbi et hospital – Rosales Hospital, der er en stor bygning, der blev bygget for mere end 100 år siden i Belgien af alle steder. Herefter blev det sendt (i stumper) her til San Salvador, men ikke direkte. Der var en på kontoret i Belgien, der lavede en fejl. Han sendte det i stedet til Salvador de Bahia i Brasilien. Da de opdagede fejlen, blev det lastet tilbage på et skib og sejlet hele vejen rundt om Sydamerika hertil. Husk på at dette var inden Panamá kanalen. Estefany fortæller, at El Salvador på det tidspunkt havde så mange penge fra kaffehandel, at de havde råd til den slags fejl. Men utvivlsom var der en belgier med røde ører, der stod til en kammeratlig samtale på chefens kontor. Vi besøgte også kirken, Basílica Sagrado Corazón de Jesús (Sacred Heart of Jesus), der som hospitalet også var bygget i Belgien og sejlet hertil. Dog uden et lille ophold I Brasilien. TAK FOR KAFFEN, EL SALVADOR El Salvador er verdensberømt for deres kaffe. Det bliver dyrket i den vestlige del af landet, og er speciel ved dens blanding af to forskellige arabica-bønner, Pacas og Maragogipe. Som mange andre hævder Estefani, at kaffen herfra er den bedste i verden og selv med sin lille størrelse, var El Salvador på et tidspunkt verdens fjerde største kaffeproducerende land. Der er flere grunde til at kaffen her er så god. Dels har de perfekt klima, dels god jord og gode bønner til at lave den perfekte kaffe. Jeg skal ikke stille mig til dommer – jeg har været i andre lande, hvor de lokale påstår, at deres kaffe er den bedste, men den var bestemt fantastisk. CORA-CORA-CORA Som nævnt er den officielle møntfod her, den amerikanske dollar. Og da den blev indført, kunne de lokale ikke helt finde ud af at sige ”quater” (25 cent), så det blev i stedet til ”cora”. På markedet kunne vi derfor høre en masse råbe “cora-cora-cora”. SÆT TÆNDERNE I EN PUPUSA Det er ikke en overdrivelse, at sige, at maden her i landet er fantastisk. Deres madlavning er bygget traditioner og opskrifter, der har hundredevis af år på bagen. Og deres nationalret er som nævnt pupusaer. Efter snakken med Estefany og Edwin gik jeg ind på en restaurant de anbefalede, og da jeg satte tænderne i den første. var det som om mit hoved eksploderede. Fuldstændig fantastisk – og så koster de kun ganske få ”cora”. DET DÅRLIGE VED EL SALVADOR Da jeg spørger Edwin, hvad der er det værste ved deres land, siger han med et grin, at pupusaerne gør dig tyk. Og man kan godt se, at han har fået en del af dem. På en mere seriøs note fortæller han om banderne i El Salvador. Det er der også i mange andre lande og også her handler det blot om, at holde sig væk fra visse områder. Og man hører aldrig om turister, der er kommet i skudlinjen. Alt i alt er El Salvador et fantastisk land, så #DontSkipElSalavador Mit navn er Palle Bo og jeg ska’ videre. Vi ses.
Tag med til Medellín, Colombia – en af de mest misforståede byer i verden. Efter en besværlig start med at komme til landet, var jeg på en meget spændende tur i den del af byen, der hedder Comuna 13. En gang var det det farligste område i den farligste by – og nu er den totalt forandret. 
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store