Claim Ownership

Author:

Subscribed: 0Played: 0
Share

Description

 Episodes
Reverse
Gruppettoen er tilbage i Byriels penthouse og sammen kigger de tilbage på Norsgaards præstationer i det overraskende godt arrangerede Ungarn Rundt, hvor Johan Price-Pejtersen bød Norsgaard op til en klassementskamp i bjergene.   Byriel er tilbage i A-klassen og beretter om sin top 20, samt den turbulente GP Herning udtagelse. Netop til lørdagens GP Herning skal Gruppettoen køre mod hinanden på henholdvis landsholdet og Herning CK Elite. Det er noget Byriel er meget nervøs for efter at have hørt Norsgaards nyfundne kærlighed for massespurter.   Medvirkende: Rasmus Byriel Iversen og Mathias Norsgaard Jørgensen
Så er der præcis en uge til årets første UCI løb i Danmark - og hvilken en? Den danske klassiker GP Herning også kendt som en “En forårsdag på heden”. I samarbejde med arrangørerne bag den danske klassiker har Gruppettoen lavet en optakt til løbet, som også indeholder en lille breaking nyhed.  Medvirkende: Rasmus Byriel Iversen, Mathias Norsgaard Jørgensen, Frank Hyldgaard (Race Manager) og Frede Madsen (Route director and Safety manager)
Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark, hovedsponsor for Tour de France-starten i Danmark, bannerfører for sikkerheden på landevejene og podcastens hjælperytter på viften. På denne etape har Forhjulslir sat sig sammen med Gruppettoen og Casper Svanemose fra Continental Danmark til en snak om sikkerheden på landevejene og om Continentals kampagne Share The Road. Det er en sober snak og diskussion om den konflikt og grimme tone, som mange oplever mellem bilister og cyklister på landevejene.    Hvordan kan det egentlig være at Continental startede kampagnen Share The Road i 2018? Og hvor stort et problem er vejvreden på landevejene som professionel- og amatørcykelrytter i Danmark? Det og meget mere dykker vi ned i på denne etape af Forhjulslir.   OBS! Som du kan høre i afsnittet, kan en heldig lytter vinde billeter til en tur i karavanen under Tour de France starten i Danmark. Hvis du kunne tænke dig at være med i konkurrencen, skal du skrive under på Share The Roads manifest (det er ikke juridisk bindende). Det er en måde, hvorpå du og alle andre - bilister og cyklister - kan støtte op om budskabet om sikkerhed på landevejene.    Skriv under og deltag i konkurrencen her: https://sharetheroad.dk/   Medvirkende: Rasmus Byriel Iversen, Mathias Norsgaard Jørgensen, Casper Svanemose og Anders Mielke
Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark, hovedsponsor for Tour de France-starten i Danmark, bannerfører for sikkerheden på landevejene og podcastens hjælperytter på viften. Jørgen Leth. Personen og stemmen, som i mange år har været stemmen af dansk sommer. Han er et synonym for Tour de France i Danmark. Og så er han netop blevet slået til ridder af 'Ordre des Arts et Lettres' (Ordenen for Kunst og Bogstaver) af Frankrig og Tour de France-chefen Christian Prudhomme.    "Jørgen Leth har sat standarden for, hvordan man formidler cykelsport i hele verden." Sådan lød begrundelsen for Leths flotte hæder.   Jørgen Leth har været forelsket i cykelsporten siden hans onkel inviterede ham med på Aarhus Cyklebane i 1940'erne. Og på denne etape af Forhjulslir skal vi høre dele af Leths over 70-årige forelskelse til cykelsporten.    Hvilke interessante personligheder og cykelryttere har han mødt på sin vej? Hvordan husker han de gyldne år i 90'erne? Hvordan ser han frem til årets Grand Depart i København og Danmark? Hvem er den unikke cykelformidler Jørgen Leth? Og hvordan vil han gerne huskes?   Mevirkende: Jørgen Leth og Anders Mielke
Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark, hovedsponsor for Tour de France-starten i Danmark, bannerfører for sikkerheden på landevejene og podcastens hjælperytter på viften.  Denne etape er optaget lørdag den 30. april som en live podcast foram publikum på Nordsjælland Konferencecenter foran Starks Cykelnetværk på Sjælland. På denne etape af Forhjulslir kommer vi helt tæt på Michael Mørkøv: Vejen ind i cykelsporten, den lange og flotte karriere på cykelbanen, par nr. 7, OL-guldet i parløb, lead out, det bedste lead out i karrieren, sprintere, den prikkede bjergtrøje i Tour de France 2012, Quicksteps musketerånd og meget meget mere.  Og når ja, så fejrede vi Mørkøvs 37 års fødselsdag på scenen med Bausagers italienske druer Astoria spumante Giro D'Italia cuvée - som også passede perfekt til nyheden, om at Mørkøv skal køre Giroen som lead-out mand for Cavendish.  Medvirkende: Michael Mørkøv, Per Bausager og Anders Mielke.
Denne udgave af Gruppettoen på Forhjulslir er sponsoreret af Vejle Idrætsefterskole. I dette afsnit af Gruppettoen får Byriel og Norsgaard besøg af din tidligere professionelle cykelrytter Martin Mortensen - også kendt som "Musse". Det er et afsnit om at drømme om at blive professionel i en tid med dopingskandaler, om at skifte imellem tilværelsen som amatør på kontinentalscenen til professionel cykelrytter. Og så er det en fortælling, der har ført til ham til der hvor han er i dag, hvor han arbejder med unge, håbefulde cykelryttere på Vejle Idrætsefterskole. I den forbindelse vender Gruppettoen også, hvordan det er at være ung og at skulle balancere skole, dannelse og drømmen om at blive professionel cykelrytter. Medvirkende: Rasmus Byriel Iversen, Mathias Norsgaard Jørgensen og Martin Mortensen Produceret af Anders Mielke (Forhjulslir)
Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark, hovedsponsor for Tour de France-starten i Danmark, bannerfører for sikkerheden på landevejene og podcastens hjælperytter på viften.  Denne etape er optaget lørdag den 23. april som en live podcast foram publikum på Munkebjerg Hotel. Forhjulslir med venner var blevet inviteret på scenen foran Starks cykelnetværk. Det er en etape, som er spækket med højt humør og røverhistorier fra landevejen. Jesper Skibby, Per Bausager og Peter Meinert deler ud af deres mange oplevelser og minder som professionelle cykelryttere op gennem 1970-1990'erne. Hør blandt andet historien om den tyske cykelstjerne Dietrich Thurau, Meinerts Tour de France i 1999, hvor han var med på Armstrongs US-Postal-mandskab, om dengang Bausager angreb sin belgiske manager i 1979, om Skibbys etapesejr i Tour de France 1993, cowboyder holdet TVM og meget meget mere.  Medvirkende: Per Bausager, Peter Meinert og Jesper Skibby. Vært: Anders Mielke
Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark, hovedsponsor for Tour de France-starten i Danmark, bannerfører for sikkerheden på landevejene og podcastens hjælperytter på viften.  På dagens etape af Forhjulslir vender vi hver en brosten fra søndagens Paris-Roubaix. Vi gennemgår alle de vigtigste og afgørende momenter fra løbet: dansker-helvedet i nord, det stærke INEOS-kollektiv, Van Baarles klasse, tilskuerstyrtene, Wantys store forår og meget meget mere. Per Bausager har taget sin helt store malerpensel med til at analysere og diskutere søndagens Helvede i Nord. Til sidst på etapen får du også et 20 minutter langt interview med Emma Norsgaard Bjerg (Movistar), som blev nr. 11 i kvindernes Paris-Roubaix i lørdags. Emma tager os med tilbage til sin oplevelse med de nordfranske paveer samt evaluerer sin forårskampagne, som blandt andet bød på sejr i Le Samyn. Vi når også lige kort at snakke om dagens Fleche Wallone og se frem mod søndagens Liege-Bastogne-Liege. Medvirkende: Per Bausager og Anders Mielke Interview: Emma Norsgaard Bjerg
Så er der et dugfrisk afsnit fra Gruppettoen, hvor hovedemnet selvfølgelig er søndagens Helvede i Nord, Paris-Roubaix. Norsgaard tager os med tilbage til de nordfranske paveer, forberedelsen til løbet, dramaet, kaosset, krigen, helvedet og meget meget mere (også cykelskiftet).  Derudover vender Byriel og Norsgaard kvindernes Paris-Roubaix, det nye og meget omtalte Scope Atmoz-system, den danske A-klasse og deres succes i udlandet. Og sidst men ikke mindst, Byriels hjemmebanecomeback på søndag i Vejle. Medvirkende: Rasmus Byriel Iversen og Mathias Norsgaard Jørgensen Produceret af Anders Mielke (Forhulslir)
Optakt til Paris-Roubaix

Optakt til Paris-Roubaix

2022-04-1101:42:17

Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark, hovedsponsor for Tour de France-starten i Danmark, bannerfører for sikkerheden på landevejene og podcastens hjælperytter på viften.    På søndag køres det altid spændende og nådesløse Paris Roubaix. Rytterne bliver igen kastet ud i et nordfransk helvede, som byder på 257 km., hvoraf 30 pavestykker udgør 55 km. af ruten. De nordfranske brosten, som udstiller og tester rytternes koncentration, krop og teknik på et frygteligt, frygteligt underlag. Det er Paris Roubaix, når det er bedst. En forårsdag i helvede, hvor hjælperyttere, sprintere og stjerner er lige. Og en forårsdag i, hvor mestrer fødes og begraves.   På dagens etape får du en stor optakt til herrernes Paris Roubaix samt analyser og indtryk fra Amstel Gold Race og Baskerlandet Rundt. Derudover bliver der også stillet skarpt på Mads Pedersen, som er brandvarm inden årets største sæsonmål på søndag.   Medvirkende: Per Bausager og Anders Mielke   OBS. Et 12-min. langt interview med Emma Norsgaard Bjerg (Movistar) var optaget og klar til at blive flettet ind i optakten, men da lydfilen kom til redigering var der noget helt galt med lyden. Jeg beklager meget og ønsker Emma og de andre danske kvinder held og lykke ved kvindernes Paris Roubaix på lørdag.
Dette afsnit af Gruppettoen på Forhjulslir er sponsoreret af bioforce.dk - med Biorto linjen. Du kan få 20% rabat på Biorto produkter på biororce.dk med rabatkoden ‘forhjulslir’.  Så er Gruppettoen tilbage - og denne gang er de samlet fysisk efter en lang Flandern-kampagne for Mathias.  Gruppettoen vender naturligvis de flamske væddeløb, som Mathias har gode historier fra. Det lægger også op til snakken om afrikanske cykelrytttere i forbindelse med Girmays sejr i Gent Wevelgem. Endelig tager Gruppettoen hjem til Aarhus, hvor Byriel var til middag med Løven af Flandern, Johan Museeuw, og Johan Price-Pejtersen.  Medvirkende: Rasmus Byriel og Mathias Norsgaard Produceret af Anders Mielke (Forhjulslir)
Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark, hovedsponsor for Tour de France-starten i Danmark, bannerfører for sikkerheden på landevejene og podcastens hjælperytter på viften.  På søndag køres Belgiens kronjuvel. Den flamske storebror, De Ronde van Vlaanderen, Flandern Rundt. På søndag kommer hele Flandern til at koge, når de flamske brogere skal spise fritter, drikke øl og flage den flamske løve.   På dagens etape af Forhjulslir får du en stor optakt til søndagens De Ronde, men før det kigger vi på E3 Harelbeke og Gent Wevelgem - forpremiererne og forretterne til den store hovedmenu, som venter på søndag. Hvad lærte vi i E3 og Gent, hvem overraskede og hvem skuffede? Og kan Pogacar og Van der Poel komme ind fra højre og slå Van Aert, Jumbo Visma, Kasper Asgreen og Mads Pedersen i de flamske ardenner på søndag - alt det, vender og drejer vi på dagens etape, så du er klædt godt på til årets andet monument på søndag.    Medvirkende: Per Bausager og Anders Mielke
Dette afsnit af Gruppettoen på Forhjulslir er sponsoreret af Pulsure.dk. Besøg Pulsure.dk og køb en Garmin Varia Radar til 995,- med rabatkoden 'Forhjulslir Varia' eller Garmin Edge 1030 Plus 3199,- med rabatkoden 'Forhjulslir Edge'   Gruppettoen er igen samlet sammen hver for sig. Byriel sidder hjemme i Vejle, mens Norsgaard befinder sig i den flamske Nazareth inden starten på E3-Harelbeke. Det er en karmaramt Gruppetto, da både Byriel og Norsgard er blevet syge efter de seneste afsnits 'halsedissegate'. Apropos sygdom, så vender Gruppettoen også feltets epidemi af sygdom og virusser, hvilket har gjort det svært for flere hold at stille op med fuldt mandskab til Milano-Sanremo.   Derudover vender Gruppettoen også følgende emner: Milano Sanremo-morgenudbruddets ineffektive rulleskift, Mohoric, Dropper Post, Skjelmoses styrt i Catalonien Rundt, Byriels skade som udskyder hans sæsonstart og endelig Norsgaards forventninger til den store klassikerkampagne, som starter i dag med E3 Harelbeke.   Afsnittet er optaget torsdag eftermiddag, dagen inden E3 Saxo Bank Classic.   Medvirkende: Rasmus Byriel Iversen og Mathias Norsgaard Jørgensen   Produceret af Anders Mielke (Forhjulslir)
Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark, hovedsponsor for Tour de France-starten i Danmark, bannerfører for sikkerheden på landevejene og podcastens hjælperytter på viften. Team Novo Nordisk. Du kender helt sikkert holdet. Måske har du lagt mærke til dem ved PostNord Danmark Rundt, eller set dem i et indianerudbrud i UAE-Tour og Milano Sanremo. Men hvad er fortællingen bag mandskabet og de 17-ryttere, som alle er diagnosticeret med type 1-diebates? Og hvilke udfordringer står rytterne overfor i kampen om at nå resultater? Det fortæller den danske forfatter, digter og instruktør Peter Alsted på dagens etape af Forhjulslir. I 2021-sæsonen fulgte han holdet med sit filmhold. Det er blevet til dokumentaren "Ride for your L1fe", som netop har haft forpremiere i Imperial, og som vises ved CPH:DOX, Copenhagen International Documentary Festival, fra den 23. marts til den 3. april 2022.  Gæst: Peter Alsted Vært: Anders Mielke Læs mere om filmen og visninger i landets biografer her: https://cphdox.dk/da/film/ride-for-your-l1fe-da/
Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark, hovedsponsor for Tour de France-starten i Danmark, bannerfører for sikkerheden på landevejene og podcastens hjælperytter på viften. Forhjulslir er tilbage på den store klinge med en marathon etape. Først ser vi tilbage på Paris Nice og Tirreno Adriatico, hvor vi vender hver en sten fra de to etapeløb, som bød på store øjeblikke - også set med danske briller.  Dernæst ser vi frem mod årets første monument. Milano-Sanremo, La Classicissima, køres på lørdag og vi forsøger at klæde dig på til det 293 km. lange monument, hvor Van Aert og Pogacar stødder sammen for første gang i denne sæson - mod 15-20 andre verdensklasse ryttere, som også kan løbe med den store sejr.  Castellis marketingschef, Søren Jensen, har klædt Bausager og Mielke godt på til en stor etape. Tak til Søren og Castelli.  Medvirkende: Per Bausager og Anders Mielke
Dagens afsnit af Gruppettoen er sponsoreret af energidepotet.dk. Få 15% rabat ved din næste ordre ved brug af rabatkoden: "forhjulslir", som gælder på hele sortimentet.   Gruppettoen er tilbage, hvor Byriel og Norsgaard igen er sammen hver for sig. Der er nok at tage fat på i dagens Gruppetto, hvor de indleder med at snakke om vigtigheden af kulhydrater, hvorefter de vender tilbage til cykelløbene. Her deler Norsgaard ud af sine oplevelser fra Tirreno Adriatico, Gannas 10 reservecykler på enkeltstarten, Quinn Simmons udtalelser om amerikanernes succes og naturligvis Simon Yates halsedisse, som han vandt iført med på sidste etape af Paris Nice. Endelig hører vi også lidt om Norsgaards fremtidige løbsprogram, og mysteriet om hvorfor Byriel ikke er i Calpe lige nu.   Medvirkende: Rasmus Byriel Iversen og Mathias Norsgaard Jørgensen
Så skal der skrues op for frekvensen. Gruppettoen har taget fra sparegrisen og har investeret i nyt udstyr, så de kan levere flere afsnit fra løbene. Det vil sige, at Norsgaard befinder sig på Hotel Caesar ved Lido di Camaiore i Toscana, mens Byriel sidder i hjemmestudiet i Vejle-penthousen.   De vender naturligvis det netop overstået Strade Bianche, hvor Norsgaards holdkammerat, El Bala, Alejandro Valverde, blev flot nr. 2. De kigger også frem mod den næste hårde uge, hvor Norsgaard skal i ilden i Tirreno Adriatico - allerede i morgen - i kampen mod uret på 1. etape.   Men den står ikke kun på italiensk cykelsnak i Gruppettoen, fordi Pavel Sivakov har skiftet nationalitet, Norsgaards tyske holdkammerat Juri Hollman har hjulpet flygtede Ukrainere, CPA Women har kritiseret det hollandske kvindeløb EasyToys Bloeizone Fryslân Tour for at give dildoer som præmier til etapevinderne, ColoQuick har ansat en talentspejder, og så har Byriel også været en smut forbi podcastens gode ven, Johan Price-Pejtersen, som er blevet kørt ned.   Medvirkende: Rasmus Byriel Iversen og Mathias Norsgaard Jørgensen   Afsnittet er optaget søndag aften den 6. marts.    Produceret af Anders Mielke (Forhjulslir)
Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark, hovedsponsor for Tour de France-starten i Danmark, bannerfører for sikkerheden på landevejene og podcastens hjælperytter på viften.  Så er der serveret en ny omgang Forhjulslir, hvor Bausager og Mielke kigger tilbage på sidste uges mange store cykelresultater: Den belgiske åbningsweekend, Le Samyn, Ardeche Classic, Vingegaards sejr i Drome Classic, Pogacars ejerskab af UAE-Tour, bedstefar fra Murcias sejr i Galicien, etapesejr til Magnus Cort, og så vender vi naturligvis også Emma Norsgaard Bjergs fabelagtige sæsonstart med blandt andet sejr i Le Samyn i tirsdags. Til sidst kigger vi frem mod lørdagens nyklassiker, drama og slag på de hvide grusstykker i Toscana, nemlig Strade Bianche, som køres for 16. gang i historien. Hvorfor og hvordan har Strade Bianche fået  så historisk status på så kort tid? Det sætter Bausager nogle begrundene ord på.  Medvirkende: Per Bausager og Anders Mielke
Så er Mathias Norsgaard hjemvendt fra UAE-Tour, og duoen, Norsgaard og Byriel, er endelig samlet igen til en ny omgang Gruppettoen på Forhjulslir.  Udover at gennenmgå Norsgaards oplevelser i UAE-Tour, vender Gruppettoen også den dugfriske sejr i Le Samyn til familiemedlemmet af podcasten, Emma Norsgaard Bjerg. Derudover snakkes der også om den nye rute til PostNord-Danmark Rundt, VM i Zwift, Tour de Rwanda og det kontroversielle russiske cykelhold Gazprom - Rusvelo, som kørte rundt i UAE og tilmed hev en etapesejr med hjem.  (OBS. Efter optagelserne kom UCI med en pressemeddelsese som kunne fortælle at Gazprom-holdet samt alle andre russiske og hviderussiske cykelhold har mistet deres UCI-status, hvilket betyder, at de ikke kan deltage i UCI-løb) Medvirkende: Rasmus Byriel Iversen og Mathias Norsgaard Jørgensen
Årgang 0

Årgang 0

2022-02-1559:09

Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark, hovedsponsor for Tour de France-starten i Danmark, bannerfører for sikkerheden på landevejene og podcastens hjælperytter på viften.   Sidste uge stod nok en gang på danske sejre, dansk succes og dansk jubel på den professionelle cykelscene. 23-årige Anthon Charmig fra Uno-X-mandskabet indledte den danske jubeluge, da han i lørdags ondulerede de etablerede World Tour-ryttere på 3. etape i Tour of Oman, hvorefter han kunne iklæde sig førertrøjen i løbet. Lidt længere nordpå, godt og vel 2-timer efter Anthons sejr, kørte 21-årige Jacob Hindsgaul over stregen til sin første professionelle sejr på 3. etape af Tour of Antalya - det betød ligeledes, at han kom i førertrøjen - en samlet føring han - sammen med sine holdkammerater på Uno-X - forsvarede - og dermed havde Hindsgaul taget sin og Uno-X første sejr i et UCI 2.1 etapeløb. Endnu længere nordpå, og noget mere vestpå, var der også en 21-årig dansker som bed skeer med de allerbedste cykelryttere i feltet. Det var Mattias Skjelmose fra Trek Segafredo som i det franske etapeløb Tour de la Provence duellerede mod henholdsvis verdensmestrene Julian Alaphilippe og Filippo Ganna, den tidl. Verdensmester Philippe Gilbert, Elia Viviani, Pierre Latour og Nairo Quintana - og det var nemlig Quintana, som var den eneste, som kunne køre fra Skjelmose på løbets sidste bjergetape, hvor Skjel blev 2er, tog en samlet 3. plads og vandt ungdomskonkurrencen.   I dette afsnit af Forhjulslir får du dugfriske interviews med to af dansk cyklings største talenter. De er begge fra årgang 0, år 2000, de har kørt mod og med hinanden op gennem ungdoms og juniorrækerne, og i weekenden var deres navne to af de mest søgte og skrevne på Twitter og ProCyclingStats. Det er Jacob Hindsgaul fra Uno-X og Mattias Skjelmose fra Trek Segafredo. De har begge været med i podcasten før - Hindsgaul tilbage i 2019, da han som første års senior havde slået Jonas Vingegaards tid på det spanske bjerg i Calpe, Col de Rates - og Skjelmose, da han fortalte sin ærlige vej til World Touren før 2021-sæsonen. Nu er de begge to midt i en lykkerus og stadig nogle af Europas største cykeltalenter.   Præmier til støtter på 10er.dk er sponsoreret af ProOwnedCycling.dk   Interviews: Mattias Skjelmose & Jacob Hindsgaul   Vært: Anders Mielke
Comments (1)

Lars Schmidt

Vil gerne give en kæmpe ‘føring’ til Anders Mielke og hans total lirens Podcastserie. I modsætning til andre podcast (ingen nævnt) er det befriende, at det er gæsterne der kommer til -og ikke værten. AM forstår, at stille de helt rigtige spørgsmål og få gæsterne til at åbne op. Jeg er Fan 👍

Jul 5th
Reply
Download from Google Play
Download from App Store