DiscoverJeg er også pårørende
Jeg er også pårørende
Claim Ownership

Jeg er også pårørende

Author: Sophie Espe

Subscribed: 24Played: 264
Share

Description

En podcastserie om hvordan man tackler livet som pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Lyt med når Sophie Espe, som er pårørende til sin mor der har paranoid skizofreni, taler med andre pårørende og fagfolk, og deler ud af sine egne oplevelser. Kontakt: jegerogsaa@gmail.com
24 Episodes
Reverse
I denne episode taler jeg med pårørendekspert, foredragsholder & stifter af Pårørendeklubben, Rikke Struve. Vi taler om, hvornår Rikke første gang selv blev ramt som pårørende, og hvad identifikationen med pårørenderollen har betydet for Rikke i hendes liv og professionelle virke.  Rikke er en ildsjæl, som brænder for bedre inddragelse af de pårørende, og som taler om hvordan fremtidens pårørende ser ud. Fællesskab og netværk som nøgletemaer. Vi taler om, hvad Rikke mener der skal til for at vi som pårørende kan blive bedre inddraget, og så kommer vi også omkring motivationen for hendes digitale hjertebarn "Pårørendeklubben", som er en platform for pårørende på tværs af diagnoser, men hjælp, viden og netværk landet rundt.   Episoden er optaget hos hearHEAR i Lydens Hus. Musikken er komponeret af August Bager.  Find Rikke her:  Instagram: @rikkestruve Hjemmeside: Pårørendeklubben Find mig:  Instagram: @sophie.espe Hjemmeside: www.sophieespe.com
"Omkring hver tredje dansker bliver på et tidspunkt i livet ramt af en psykisk lidelse. Og de har pårørende, hvis tilværelse bliver kraftigt påvirket. Mange pårørende oplever, at de er tæt på lidelsen, men alligevel udenfor - de føler sig typisk forvirrede, magtesløse, vrede, angste og triste. Midt i kaosset, afmagten og sorgen er der en vej - også for de pårørende" (Udsnit fra bagsiden af bogen Tæt på, men udenfor, af J. E. Jansen og A. Bridgwater, Gyldendal, 2021") I denne podcastepisode er jeg i samtale med forfatter og journalist Anna Bridgwater, som er medforfatter af bogen "Tæt på, men udenfor". En bog der handler om at være pårørende til et menneske med en psykisk lidelse. Bogen indeholder nyeste viden, forskning og psykolog-faglige indsigter om pårørendes krisereaktioner, tanker og handlemønstre. Derudover præsenterer bogen forskellige pårørende-beretninger fra mennesker som på hver sin vis har været eller er i berøring med psykisk sygdom. Den er således en blanding mellem faglig viden og personlige beretninger.  I podcasten taler vi om, hvad bogen handler om og, hvad der var Annas motivation for overhovedet at ville være med til at skrive den. Anna fortæller om, hvordan det har været at komme tæt ind på livet af de 16 pårørende der præsenteres i bogen, hvoraf jeg er en af dem, og hvad der har været mest tankevækkende i mødet med dem allesammen. Hun fortæller også om sine egne erfaringer som pårørende, og om at savne et sprog for at forstå og tale om psykisk sygdom. Erfaringer som hun deler med mange af de pårørende der er med i bogen. Vi taler om det at være tæt på en psykisk lidelse, og så alligevel at føle sig udenfor.  "Tæt på, men udenfor" er skrevet af psykolog Jens Einar Jansen & Anna Bridgwater, og er udgivet på forlaget Gyldendal i tæt samarbejde med Psykiatrifonden. Den kan tilegnes landet over i diverse boghandlere og lånes på biblioteket. Bogen har mine bedste anbefalinger.  Episoden er optaget hos hearHEAR i Lydens Hus. Musikken er komponeret af August Bager.  Find Anna her:  Instagram: @annabridgwater Hjemmeside: www.bridgwater.dk Køb bogen hos Gyldendal Tæt på, men udenfor  Find mig:  Instagram: @sophie.espe Hjemmeside: www.sophieespe.com  
I denne episode taler jeg med Puk Hyllested, ildsjæl, pårørende, mor og stifter af virksomheden  Lær med Hjertet, hvor hun kombinerer al sin viden og erfaring om mindfulness, taknemmelighed, flow og kreativitet i workshops og forløb der støtter andre kvinder i personling udvikling.  "Jeg har undervist børn, unge og voksne i 19 år. Jeg elsker at undervise! Men at være lærer kan også være et krævende job, og i 2016 var jeg ved at gå ned med stress (igen). Heldigvis faldt jeg over en uddannelse i mindfulness, som lød som det rigtige for mig. Det blev en livsforvandlende beslutning, og jeg valgte at tage hele den tredelte uddannelse til Life and Mindfulness Educator hos Akademiet for Mindfulness & Livsbevidsthed." (uddrag fra Puks hjemmeside)  Der skete et vendepunkt i Puks liv. Alt for længe havde hun været den der sørgede for alle andre. Pludselig blev hun ramt af, at hun midt i de gode intentioner om at være den perfekte og omsorgsfulde mor, kone, datter, veninde, kollega, etc. - havde glemt sig selv. Meditation og mindfulness blev hendes livsredning.  Vi taler om det at praktisere taknemmelighed og, hvad det kan gøre for ens mentale sundhed.  Om Puks opvækst med sin mor, der hele livet igennem har haft det psykisk svært, og hvilke konsekvenser det har haft for Puk. Vi taler om bevidst forældreskab.  Om det at tage ansvar for sin historie, og det man ikke ønsker at give videre til sine egne børn. Vi taler om det at gå i pårørendegruppe, og om hvordan man passer bedst på sig selv.  Episoden er optaget i Lydens Hus i København. Musikken er komponeret af August Bager og produceret af vært Sophie Espe.  Find Puk her:  Hjemmeside: www.laermedhjertet.nu Instagram: @pukhyllested JEG ER OGSÅ PÅRØRENDE Hjemmeside: www.sophieespe.com Instagram: @sophie.espe      
“Min verden falder fuldstændig sammen” var ordene som kom ud af min gæsts mund, da han i 2019 måtte fortælle sin studievejleder, at han ikke kunne færdiggøre sin bachelor, fordi hans mor igen havde forsøgt at begå selvmord og lå i respirator. I denne episode er jeg i samtale med 27-årige Jimmi Elley Graversen, som er pårørende til sin mor og bosat i Vestjylland. Jimmy er en frivillig og politisk ildsjæl på socialområdet, og er blandt andet Landsbestyrelsesmedlem i SIND UNGDOM.  Min samtale med Jimmi tager udgangspunkt i en tale han holdt til høring i Folketinget under temaet 'Inddragelse af pårørende i psykiatrien'. En stærk og meget barsk beretning om at vokse op i en familie med psykisk sygdom, med meget sparsom hjælp udefra, og med en mor som han i flere perioder ikke så i op til et år af gangen. Vi taler mere om pårørendeinddragelse, om Jimmis brændende ønske for at gøre en forskel for socialt udsatte, om hvem der skal spotte børnene, og om at have svært ved at passe på sig selv.  Episoden er optaget I HéLT, yogastudie i København. Musikken er komponeret af August Bager og produceret af vært Sophie Espe.  Find Jimmy her:  Instagram: @jimmielley Video fra høring i Sundhedsudvalget 1. september 2021. Se Jimmys tale 1 time og 16 minutter inde i høringen HER  JEG ER OGSÅ PÅRØRENDE Hjemmeside: www.sophieespe.com Instagram: @jegerogsaapodcast
Episoden indeholder reklame for mit online kursus SELF LOVE JOURNEY - 10 VEJE TIL ET MERE SELVKÆRLIGT LIV Er du hård mod dig selv?  Har du mange negative og selvkritiske tanker?  Tænker du på alle andre før dig selv?  Længes du efter at føle dig mere glad, tryg og stærk i den du er? Selvomsorg er svært og det er krævende! Ja tak - det ved jeg alt om. Selvomsorg er også roden til et glædesfuldt, meningsfuldt og harmonisk liv. Et liv med os selv som kaptajn, med sunde grænser, et højt selvværd og et varmt hjerte. “Jeg sidder her som voksen, og synes jeg har et rigtig stort stykke arbejde at lave… I denne soloepisode deler jeg ud af min selvomsorgs-rejse, blandt andet om mit sitrende nervesystem og et sørgeligt afsavn af afslapning - heeelt ind i knoglerne. Det er et emne som har optaget mig utrolig meget, lige siden jeg for 6-7 år siden blev bevidst om hvor dybt ulykkelig jeg var, og hvor lidt omsorgsfuld jeg var over for mig selv. Selvomsorg er ligesom blevet min kæphest i livet. Noget jeg praktiserer hver eneste dag. Noget jeg har samlet en masse viden og erfaring om. Noget jeg er bevidst om at pakke min hverdag ind i.  Og nu kommer vi til det sjove (og kærlige)…  For jeg vil gerne dele med dig, hvordan man træner sin selvkærlighedsmuskel. Jeg har lavet et online kursus med 10 mini-moduler til dig som ønsker at blive mere bevidst om, hvad du selv kan gøre for at leve et mere selvkærligt liv. Kurset tager udgangspunkt i viden, øvelser og metoder fra blandt andet yoga, psykologi og livsfilosofi. Under kurset lærer du, hvordan du giver slip på uhensigtsmæssige tankemønstre, øger velvære i både krop, sind og sjæl, integrerer selvkærlige rutiner og ritualer i din hverdag, og øger kærligheden til dig selv. INVESTERING: 299 DKK RABATKODE: Jeg har lavet en rabatkode til alle jer som lytter til JEOP, hvor I får 15% rabat indtil  1. november 2021 Rabatkode: selflove Kurset finder du via min hjemmeside www.sophieespe.com Link til kurset: https://www.sophieespe.com/selflovejourneyonlinekursus Følg JEOP på instagram: https://www.instagram.com/jegerogsaapodcast/  
I denne episode har jeg besøg af ildsjæl, psykiatrisk sygeplejerske, neuro-og sundhedscoach, cand.pæd i pædagogisk psykologi, Cindie Schmidt. Vi taler om mental sundhed, om Cindies arbejde som psykiatrisk sygeplejerske, om at starte egen virksomhed op, og om Cindies egen personlige erfaring som pårørende.  Cindie bor sammen med sin familie i Vejle, og arbejder på nuværende tidspunkt på et behandlingstilbud for mennesker med spiseforstyrrelse. Derudover driver hun sin egen virksomhed Mental-Sundhed, hvor hun hjælper forældre, pårørende og familier når psykisk sygdom eller mental udmattelse bliver en del af dagligheden. I følge Cindie skal man inddrage hele familien på lige fod med den som har psykiatrisk lidelse, fordi det er de pårørende som er den syges vigtigste ressource, og fordi vi bevidst påvirker hinanden, gennem vores nervesystemer og spejlneuroner. Undersøgelser viser også, at der er betydelig større chance for, at den som er syg eller mentalt udmattet, bliver raks, hvis de pårørende inddrages.  Episoden er optaget i HéLT, yogastudie i Kbh og musikken komponeret af August Bager.  Find Cindie her:  Hjemmeside: www.mental-sundhed.dk Instagram: @den_psykologiske_sygeplejerske JEG ER OGSÅ PÅRØRENDE Hjemmeside: www.sophieespe.com Instagram: @jegerogsaapodcast      
Træning i compassion hjælper pårørende til mennesker med psykisk sygdom.  Mere end 500.000 danskere lider på et tidspunkt i deres liv af en psykisk lidelse. Til dem hører ca. 1,6 mio. nærmeste pårørende. I denne episode taler jeg med psykolog og forsker ved Dansk Center for Mindfulness, Nanja Holland Hansen, der er aktuel med et nyt stort forskningsstudie "Effect of a Compassion Cultivation Training Program for Caregivers of People With Mental Illness in Denmark", der konkluderer, at træning i compassion kan reducere angst, stress og depression hos pårørende til mennesker med psykisk sygdom. En reducering der varede ved selv 6 måneder efter, at de pårørende i studiet, havde trænet compassion på et 8-ugers Compassion Cultivation Training forløb.  I den her episode deler Nanja ud af forskningsresultaterne samt sin mangeårige erfaring på compassion-området. Bliv klogere på hvad compassion er. Hvordan træning i compassion hjælper pårørende til mennesker med psykisk sygdom, og hvordan denne praksis og 'livsdiciplin' kan hjælpe os alle med at aktivere et ønske om at møde andre mennesker og en selv med medfølelse og rummelighed, i stedet for frygt.  Hvordan ville verden ikke se ud, hvis vi alle praktiserede compassion!
Jeg taler i denne episode igen med Pårørendepsykologerne Forsling og Høst - Mia og Zarah. I forrige episode talte vi om "Den ufrivillige opdagelsesrejse" som pårørende kommer ud på, når de bliver pårørende til et menneske med psykisk sygdom. Rejsen indeholder temaerne; viden, forståelse, erkendelse og accept. I denne episode tager vi udgangspunkt i "rejsen", men taler mere specifikt om de tanker og følelser, som ikke er så socialt accepteret som andre. Vrede, frustration, magtesløshed og sorg, blandt andet. Alle de tanker og følelser som vi italesætter som grimme og skamfulde, men som vi måske ikke rigtig siger højt til andre.  Har du nogle sinde tænkt "Hvor ville det dog have været nemmere hvis han/hun bare var død" eller "Jeg har lyst til bare at skride fra det hele"? Bare rolig du er ikke alene.  Mia og Zarah kommer med gode råd til, hvordan man forholder sig til de her tanker og følelser, giver dem plads og få sat ord på dem. For som de også nævner forstærker tavsheden blot ensomhedsfølelsen - derfor er det så vigtigt at dele dem med nogen.  Episoden er optaget i Lydens Hus i Kbh i samarbejde med Anders Guldberg og hearHEAR - Podcast Production. Find Zarah og Mia her: Hjemmeside: http://forslinghost.dk Instagram: https://www.instagram.com/psykologerne_forsling_og_hoest/ hearHEAR - Podcast Production:  Hjemmeside: https://www.hearhear.nu Instagram: https://www.instagram.com/hearhear.nu/  
Jeg taler i denne episode med Zarah og Mia - Pårørendepsykologerne Forsling & Høst. Zarah er klinisk psykolog og Mia er neuropsykolog. Sammen har de deres egen praksis "deres hjertebarn" i København, hvor de altså har specialiseret sig i at hjælpe og tale med pårørende.  I episoden tager de mig med på en rejse. De beskriver og fortæller nemlig om den ufrivillige opdagelsesrejse som pårørende skal ud på, når et menneske de har nær bliver ramt af psykisk sygdom. Rejsen kan inddeles i fire forskellige stadier; Viden, Forståelse, Erkendelse & Accept.  Lyt med og bliv meget klogere på de følelsesmæssige processer og problemstillinger man oplever som pårørende. Der er masser af guldkorn at hente, som forhåbentlig kan være til støtte på din rejse, hvis du selv er pårørende. Vi taler også om de her lange antenner, som børn der er pårørende udvikler, hvis de ikke bliver præsenteret for de redskaber og indsigter som Mia og Zarah blandt fortæller om.  Episoden er optaget i Lydens Hus i Kbh i samarbejde med Anders Guldberg og hearHEAR - Podcast Production.   Find Zarah og Mia her: Hjemmeside: http://forslinghost.dk Instagram: https://www.instagram.com/psykologerne_forsling_og_hoest/ hearHEAR - Podcast Production:  Hjemmeside: https://www.hearhear.nu Instagram: https://www.instagram.com/hearhear.nu/    
Hvordan er dit forhold til selvomsorg? Synes du det er egoistisk og selvoptaget? Noget du ikke har tid til? Noget du gerne vil lære? Så lyt endelig til denne episode, hvor Sophie deler ud af konkrete redskaber og metoder til at du som pårørende kan drage mere omsorg for dig selv, og implementere små selvkærlige vaner direkte til din travle hverdag.  Vi som mennesker har brug for at tage vores egen livskvalitet, sundhed og trivsel meget mere alvorligt. I episoden taler Sophie om, hvordan stress er en udtalt global folkesygdom og hvorfor man som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er væsentligt udfordret når det kommer til at passe på sig selv.  Episoden er en del af JEOP's Self Care September, der hele måneden har sat fokus på selvomsorg og selvhjælp på instagram og i podcasten.    Følg JEOP på Instagram:  https://www.instagram.com/jegerogsaapodcast/   Kan du lide det du hører, så send gerne nogle stjerner og en anmeldelse med på vejen, så endnu flere kan finde podcasten og opdage at de ikke er alene:  https://podcasts.apple.com/dk/podcast/jeg-er-ogs%C3%A5-p%C3%A5r%C3%B8rende/id1465899209?l=da
Velkommen til denne lidt specielle podcastepisode, hvor Sophie kigger tilbage på året der er gået, siden JEOP blev sendt i luften i maj måned 2018. Hun fortæller blandt andet om, hvordan det har påvirket hende personligt at fortælle sin historie højt i podcasten, og hvad det har givet at tale med andre pårørende. Derudover bliver temaet selvomsorg også luftet, for hvordan passer man på sig selv som pårørende? Det er der mange der har en mening om, ikke desto mindre er det vigtigt når man er pårørende til et menneske med en psykisk sygdom.  I hele september måned har JEOP fokus på selvomsorg på Instagram.  Sophie deler gåde råd, tips og forskellige øvelser man kan lave for at drage omsorg for sig selv, mærke sig selv og genfinde en indre ro og balance. Så følg endelig med der. Hver tirsdag går hun live kl. 12.00 og guider forskellige mindfulle og selvkærlige øvelser. Varmt velkommen!    Følg JEOP her: https://www.instagram.com/jegerogsaapodcast/      
Hvordan tackler man livet som kvinde og som mor, og får en hverdag til at hænge sammen med to teenagepiger, en karriere og en mand der gradvis svækkes mere og mere af sin sygdom, uden at miste sig selv i det også? I denne her episode taler jeg med Anja Aalund Holst som er pårørende til sin mand Frank, der har diagnosen Lewy Body Demens. Det er kun få år siden Anja tog med Frank til lægen. En dag de begge mindes. En dag som Anja beskriver, "som den dag mit før det sluttede", og som skulle vise sig at vende op og ned på alt i Anja og Franks ægteskab.  Anja er i øvrigt kvinden bag Livsflimmer, hvor hun anvender sin egen erfaring som pårørende og pædagogiske faglighed til at hjælpe andre mennesker, som står i tilsvarende situation som hende selv. Find mere info om Anja og Livsflimmer her:  Hjemmeside: https://livsflimmer.dk Facebook: https://www.facebook.com/livsflimmer/ Instagram: https://www.instagram.com/livsflimmer/  
Jeg taler i denne episode med min kære søster, Mathilde Espe om, hvordan det er at være pårørende til vores mor lige nu, under corona. Vi har været udfordret af skærpede restriktioner, i forhold til besøg og, som er et gennemgående tema altid, at kommunikationen og informationen fra bostedet har været minimal. Jeg har ikke set min mor fysisk i tre måneder, men Mathilde og vores bror Christian har besøgt hende nogle gange. Mathilde fortæller om hvordan det har været at komme på besøg, når man ikke må komme indenfor, og så fortæller hun også lidt om, hvordan corona-situationen har hjulpet hende med at være mere nærværende i det hun foretager sig. Afslutningsvis taler vi om en idé vi har fået, som vi håber at kunne føre ud i livet snart, og som forhåbentlig vil skabe glæde for beboerne på Østergården (vores mors bosted).  
I Episode 9 taler jeg med Birgitte Janischefska, som arbejder som pårørendementor. Hun  oprettede selv i sin egen stilling tilbage i 2017, som startede med 8 timer ugentligt, og som nu er en fuldtidsstilling, hvor hun støtter og vejleder mennesker, som er pårørende til en ellers flere, som er indlagt på Psykiatrisk Center København. Birgitte deler ud af sine mange erfaringer og fortæller om, hvilken forskel hun gør for de pårørende.  Et vigtigt og yderst essentielt led i hendes arbejde er, at hun også selv er pårørende. Hendes søn blev syg med diagnosen skizofreni for over 10 år siden, og hun oplevede selv en frustration og magtesløshed over ikke at blive mødt af nogen inden for systemet, som inddragede og hjalp hende. Efter tre år med indlæggelser og usikkerhed ramlede Birgittes verden sammen og hun blev sygemeldt med depression. Birgitte beskriver blandt andet, hvordan det var hendes andet barn, hendes 'raske' datter, som blev drivkraften til at få det bedre og lære at acceptere det livsvilkår det nu engang er, at hun har en psykisk syg søn, og dermed stoppe med at kæmpe imod.  Vi taler også om vores erfaringer med at være pårørende til én på et bosted under covid19,  om sorgen og afmagten som pårørende, om psykiatriens manglende inddragelse, og om at vi ønsker et nationalt Center For Pårørende. 
Jeg taler i denne episode med 24-årige Sofie, som er pårørende til sin mor. Moderen har gennem lang tid haft en svær depression, og tidligere et alkoholmisbrug. Vi taler om, hvordan det er at opleve sin mor gå fra at være en " ultra overskudsmor" til en "død kartoffel". Om, hvordan det er ikke at kunne dele den store sorg, som det er at være pårørende, med sin egen mor, i frygt for, at det værste skulle ske. Er man overhovedet berettiget som pårørende til at sige højt, at man også har brug for hjælp? Sofie fortæller  om en rejse med hendes far, hvor det for alvor viste sig, at hendes mor ikke er den eneste som kæmper med en masse ting. En rejse der fik hende til at række ud efter hjælp til et nært familiemedlem. 
Hvad gør man når man lige pludselig får et opkald om, at ens veninde opfører sig mærkeligt på sin arbejdsplads? Hvordan forholder man sig til at ens veninde er blevet skør fra den ene dag til den anden? Hvordan påvirker psykisk sygdom et venskab? Det er nogle af de ting jeg taler med Christina om i denne episode. Christina tager os med til den dag, hvor det hele startede, hvor hun måtte hente sin veninde fra arbejdet og den efterfølgende dag køre hende til psykiatrisk akutmodtagelse og indlægge hende. "Skalden var der, men det der var indeni var helt anderledes (...). Det føles som om man har mistet en, at man skal begrave et venskab på en eller anden måde". 
6: Børn som pårørende

6: Børn som pårørende

2019-09-2501:08:59

Er du pårørende til din mor eller far? Eller kender du til børn som lever med det vilkår, at deres ene forælder har en psykisk sygdom, så lyt med. I denne episode handler det nemlig om børn som pårørende til forældre med en psykisk sygdom. Jeg besøger endnu engang Psykiatrifonden og taler med terapeut, faglig konsulent og børnegruppeleder Tina Mastrup. Jeg tager Tina med en tur tilbage i minderne og forsøger at sætte nogle ord på, hvordan jeg synes det var at være barn i mit barndomshjem, og hvad jeg kunne have ønsket mig af hjælp. "(...) Det var svært, det var overvældende, frustrerende, forvirrende (...)".  Tina fortæller om Psykiatrifondens børne- og ungegrupper, hvor børn og unge som er pårørende, helt gratis kan få hjælp, og møde andre børn der står i tilsvarende situation som dem selv. "Og det hjælper", siger hun, børnene og forældrene. Vi taler også om, at der virkelig burde findes sådanne tilbud til børn som er pårørende over hele landet. Det er sørgeligt nok ikke tilfældet overhovedet, på grund af den tabuisering der stadigvæk hersker både blandt fagpersoner og generelt i samfundet. 
I denne anden del af Episode 5, taler jeg med Mille og Anna Kim om hvilke råd de vil give videre til kærestepar som står i tilsvarende situation som dem selv. Vi taler også om hvordan man er den bedste pårørende, og til det svarer Mille, at det er hendes kæreste Christian blandt andet når hun ved at han passer på sig selv. Anna Kim og Mille fortæller også om hvordan det har været en gave at møde hinanden og hvordan mødet med den anden har givet dem en større forståelse af deres kæreste. Og i deres venskab er der ingen der peger fingre af den anden, for vilkåret er det samme i begge parforhold. At elske en anden, selvom der er psykisk sygdom involveret.
I denne episode taler jeg med kvinderne bag podcasten Sygt Romantisk, som handler om kæresteforhold og psykisk sygdom. Jeg mødtes med Anna Kim og Mille inden jeg tog på sommerferie og spurgte dem om, hvordan det er at være i et parforhold, hvor psykisk sygdom er en præmis. Det er nemlig det livsvilkår de deler med hinanden, for Anna Kim er pårørende til hendes kæreste Anders, og Mille har selv oplevet psykisk sygdom og er kærester med Christian. Vi taler både om skyldfølelse, om at være bange for at miste sin partner, om at lægge særlige strategier for at overkomme kaosset, og om kærligheden og det ekstraordinære overskud det kræver at være i sådan et forhold. 
I anden del af denne episode aftaler mor og pårørende, Stella Betak, og jeg at give de grimme følelser plads. For hvis vi ikke gør det er der aldrig nogen som kan vide hvordan det virkeligt er at være pårørende. Og det er pisse hamrende hårdt engang imellem. Vi taler om et sundhedssystem der ikke er til at regne med, om konsekvenserne af 13 års kaos og stress, og om at tage kontrollen tilbage i livet og prioritere de ting i livet som giver glæde og energi. Eksempelvis at anskaffe sig en hund og lave en "happy"-playliste.  
loading
Comments 
loading