DiscoverVindmåleren på Europaforum
Vindmåleren på Europaforum
Claim Ownership

Vindmåleren på Europaforum

Author: Europaforum

Subscribed: 2Played: 41
Share

Description

Aktuelle, tidligere og fremtidige parlamentskandidater og eksperter diskuterer EU-politik. (In Danish)
28 Episodes
Reverse
Dagens episode er klippet sammen af optagelser fra en paneldebat med parlamentskandidater, som mødtes i Borgerhuset i Rudkøbing, den 7. oktober 2023.Må vi præsentere:Andi Helbo Sejersen fra SocialdemokratietFinn Hartvig Nielsen fra Radikale VenstreAbdinoor Adam Hassan fra ModeraterneCarsten Sørensen fra Dansk FolkepartiAlexandra Sasha fra Venstreog vores sjette deltager, Michael Martin Jensen. Han stiller ikke selv op til Europa-Parlamentet, men repræsenterer Enhedslisten på Langeland.Faste lyttere vil genkende Finn Hartvig Nielsen fra tidligere episoder af Vindmåleren. Da han selv stiller op til valget, har han samtidig trukket sig fra redaktionen, så kasketterne ikke blandes.Panelet får spørgsmål fra publikum og når rundt om Ukraine, EU-udvidelser, halalcertificering, landbrugspolitik og mere til.Dagens vært er William Hansen.Ordstyrer: Cornelis ten Veen.Idé, tilrettelæggelse og klipning: Rasmus Skov Larsen.
Vi vender tilbage til Polen – og til spørgsmålet om demokrati og retssikkerhed.Svend Gottschalk Rasmussen, lektor emeritus ved Syddansk Universitet, giver en hurtig status på situationen efter det polske valg den 15. oktober 2023.Dagens vært er William Hansen. Idé, interview, tilrettelæggelse og klipning: Rasmus Skov Larsen.
EP24 nærmer sig!
Vi har dedikeret denne episode til vores tidligere huskomponist, Rasmus Jørgensen, som desværre døde af kræft i 2022 i en alder af kun 46 år.Denne gang ser vi nærmere på sundhedspolitik i EU. Det er et emne, som traditionelt ikke har fyldt meget i samarbejdet men som ser ud til at få større betydning i fremtiden.Vi får besøg af to eksperter – Rasmus Egmont Foss fra Tænketanken Europa og socialdemokraten Marianne Vind fra Europa-Parlamentet.Rasmus Foss vil fortælle om EU's håndtering af coronakrisen. Han har været med til at skrive rapporten The EU's Pandemic Response (2023).Marianne Vind vil fortælle om sit og parlamentets arbejde med EU's strategi for at forebygge og bekæmpe kræft: Europe's Beating Cancer Plan (2021).Eksemplerne corona og kræft viser, hvordan den sundhedspolitiske beslutningsproces fungerer meget forskelligt, alt efter om vi står med en uventet krisesituation eller med et velkendt og vedvarende sundhedsproblem. Der er dog et enkelt overlap mellem de to emner: Vacciner er vigtige, både når det handler om at håndtere epidemier og bekæmpe kræft.Dagens interviews er lavet af Helle Nielsen, Rasmus Skov Larsen og William Hansen. William Hansen er også dagens vært.Idé, tilrettelæggelse og klipning: Rasmus Skov Larsen.Pas godt på jer selv og jeres helbred!
I den forrige episode handlede det om flygtninge og migranter og hvordan vi håndterer de ydre grænser i EU. Vi fortsætter i flygtningesporet i denne episode. Vi ser nærmere på forsøgene på at lave flygtningeaftaler med Tyrkiet og Nordafrika og undersøger ideen om at etablere modtagecentre udenfor EU. Vi kommer også ind på, hvordan krigen i Ukraine påvirker situationen.Vi har atter besøg af Anne Ingemann Johansen fra Syddansk Universitet samt den tidligere MEP Peter Kofod fra Dansk Folkeparti og MEP Bergur Løkke Rasmussen fra Moderaterne.Dagens vært er William Hansen. Dagens interviews er lavet af Helle Nielsen, Rasmus Skov Larsen og William Hansen.Idé, tilrettelæggelse og klipning: Rasmus Skov Larsen.
Denne episode handler om flygtninge og migranter og hvordan vi håndterer de ydre grænser i EU. Vi undersøger, hvad der har ændret sig fra flygtninge- og migrantkrisen i 2015 og frem til i dag. Vi udforsker også, hvilke forskellige holdninger til emnet, der findes i Europa-Parlamentet og EU's medlemslande.Vi har besøg af Anne Ingemann Johansen fra Syddansk Universitet samt den tidligere MEP Peter Kofod fra Dansk Folkeparti og MEP Bergur Løkke Rasmussen fra Moderaterne.Dagens vært er William Hansen. Dagens interviews er lavet af Helle Nielsen, Rasmus Skov Larsen og William Hansen.Idé, tilrettelæggelse og klipning: Rasmus Skov Larsen.
Vindmåleren er tilbage med en ny kendingsmelodi og nye, friske ideer.Denne episode handler om de udfordringer, vi har med at beskytte vores persondata fra skumle kræfter – hvordan vi gradvist har opdaget, at der er et problem – og hvordan vi håndterer problemet på EU-plan.Persondata er kort fortalt oplysninger, som kan bruges til at identificere hver enkelt af os. For 10-15 år siden var det ret nemt at indsamle persondata på nettet. Mange af os delte uden videre vores personlige oplysninger på Facebook og andre dele af internettet, uden at tænke over, at det kunne give problemer.Siden er der opstået en ny bevidsthed om, at virksomheder og efterretningstjenester kan bruge persondata til at snage i vores privatliv, kortlægge vores adfærd og påvirke os gennem reklamer. Og derfor er der også begyndt at komme mere styr på nettet.De fleste af vores lyttere kender EU's cookiedirektiv fra alskens hjemmesider, hvor man skal sætte kryds ved, om siderne må gemme oplysninger om, hvordan man bruger dem.Mange er nok også bekendt med GDPR, som er EU's forordning om databeskyttelse. Den trådte i kraft i 2018. Ifølge den skal alle virksomheder og foreninger, som indsamler information om deres kunder, medlemmer og alle andre, have en datapolitik og klare regler for, hvad de gør med den information, de får fat i. Og vi andre skal selv sige god for, at vores informationer kan indsamles i første omgang. Men der findes også anden og mindre kendt EU-lovgivning, som regulerer brugen af vores persondata.Vi har interviewet to personer med stort kendskab til området:Gry Hasselbalch har været med til at grundlægge den europæiske tænketank DataEthics og har arbejdet med IT-lovgivning, persondata og kunstig intelligens i mange år. I episoden omtaler hun sin seneste bog, "Data Ethics of Power", som du kan finde på https://www.elgaronline.com/view/9781802203103.xml.Morten Løkkegaard sidder i Europa-Parlamentets gruppe Renew Europe for Venstre. Han er medlem af parlamentets udvalg LIBE – Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Her har han været med til at påvirke den nyeste lovgivning på området.Dagens vært er William Hansen. De to interviews er lavet af Helle Nielsen og Rasmus Skov Larsen.Idé, tilrettelæggelse og klipning: Rasmus Skov Larsen.Illustration: Pete Linforth / TheDigitalArtist.Titelmelodi: Toy Invention.Apropos persondata kan vi også anbefale episode 2 af podcasten Jagten på stjernerne: ”Frankenstein eller frihed – er techgiganterne gået for vidt?”. Her mødes de tre MEP’ere Christel Schaldemose (S), Morten Løkkegaard (V) og Karen Melchior (tidligere RV) for at diskutere cybersikkerhed, DSA og virksomheders brug/misbrug af persondata i dagligdagen:https://www.spreaker.com/user/epidanmark/jagten-paa-stjernerne-ep-2
Fjerde episode af en miniserie i fire dele om EU's sociale dimension.Denne gang ser vi nærmere på debatten om europæisk mindsteløn.De fleste EU-lande har en mindsteløn, der er fastsat af staten. Et mindretal har enten slet ingen mindsteløn eller en mindsteløn, der er resultatet af forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter (Danmark, Finland, Sverige, Østrig, Italien og indtil for nylig Cypern). Europa-Kommissionen har foreslået en fælleseuropæisk mindsteløn, der skal give et socialt sikkerhedsnet i lande som Italien.Imidlertid frygter danske modstandere, at en mindsteløn kan svække den danske model, hvor fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer forhandler om forholdene på arbejdsmarkedet. Det kan - måske - ske ved at domme fra Europa-Domstolen forskyder ansvaret for rimelige lønninger, så det gradvist glider væk fra arbejdsmarkedets parter og over til regeringen.Hvad er baggrunden for denne debat? Og mener vores eksperter, at en europæisk mindsteløn i Danmark er realistisk eller ej? Find ud af det i dagens episode!Vores gæster:Jens Arnholtz er arbejdsmarkedsforsker og lektor på FAOS ved Københavns Universitet. Han har beskæftiget sig med arbejdskraftens frie bevægelighed i EU gennem mange år.Marianne Vind sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og blev valgt i 2019. Hun er også med i parlamentets udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Tidligere har hun arbejdet i fagforeningen HK Privat.Nadja Abelgren (tidligere Lundholm) Olsen er EU-chef i fagforeningen 3F. Hun har det faglige ansvar for 3F's EU-indsats i København og Bruxelles.Mathias von Jessen har arbejdet i Europa-Parlamentet og var kandidat for Radikale Venstre ved parlamentsvalget i 2019. Her havde han europæisk arbejdsmarkedspolitik som en af sine mærkesager.Caroline de la Porte arbejder som professor med særlige opgaver på Copenhagen Business School og har beskæftiget sig med EU's socialpolitik i 20 år.Dagens vært er William Hansen. Hans to medinterviewere er Finn Hartvig Nielsen og Helle Nielsen.Illustration, produktion og klipning: Rasmus Skov Larsen.Titelmelodi: Rasmus Jørgensen.
Tredje episode af en miniserie i fire dele om EU's sociale dimension.Denne gang kommer vi vidt omkring. Vi undersøger, hvor de forskellige grupper i Europa-Parlamentet stiller sig til social- og arbejdsmarkedspolitik, og hvad forskellen er på EU-landenes arbejdsmarkeder og traditioner.Groft sagt kan man opdele EU-landene i et Øst og et Vest - og Vest kan igen opdeles i et Nord og et Syd.Forskellen mellem Øst og Vest handler i høj grad om forskellige syn på, hvor omfattende regler der bør være for vandrende arbejdskraft. Samtidig har nogle østeuropæiske regeringer meget anderledes syn på værdier som ligestilling end dem, der er udbredt i Vesteuropa.Forskellen mellem Nord og Syd handler i høj grad om forskellige syn på økonomi, heriblandt austerity vs. her-og-nu-udgifter til sociale programmer.Du kan også høre lidt om børnepenge og europæiske fagforeninger.Vores gæster:Marianne Vind sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og blev valgt i 2019. Hun er også med i parlamentets udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Tidligere har hun arbejdet i fagforeningen HK Privat.Jens Arnholtz er arbejdsmarkedsforsker og lektor på FAOS ved Københavns Universitet. Han har beskæftiget sig med arbejdskraftens frie bevægelighed i EU gennem mange år.Stine Piilgaard Porner Nielsen er ph.d. i retssociologi og kandidat i EU-studier og har stor interesse for EU's sociale søjle.Caroline de la Porte arbejder som professor med særlige opgaver på Copenhagen Business School og har beskæftiget sig med EU's socialpolitik i 20 år.Mathias von Jessen har arbejdet i Europa-Parlamentet og var kandidat for Radikale Venstre ved parlamentsvalget i 2019. Her havde han europæisk arbejdsmarkedspolitik som en af sine mærkesager.Nadja Abelgren (tidligere Lundholm) Olsen er EU-chef i fagforeningen 3F. Hun har det faglige ansvar for 3F's EU-indsats i København og Bruxelles.Dagens vært er William Hansen. Hans to medinterviewere er Finn Hartvig Nielsen og Helle Nielsen.Illustration, produktion og klipning: Rasmus Skov Larsen.Titelmelodi: Rasmus Jørgensen.
Anden episode af en miniserie i fire dele om EU's sociale dimension.I mange år handlede EU's sociale dimension først og fremmest om arbejdsmarkedspolitik. Efterhånden er der dog kommet et større fokus på forskellige sociale problemer i EU, og især efter finanskrisen i 2007-2009 er samarbejdet begyndt at udvikle sig.I 2017 vedtog EU-landene den europæiske søjle for sociale rettigheder. Den handler om at styrke samarbejdet indenfor tre hovedemner: Ligestilling og lige adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsforhold samt social beskyttelse og inklusion.I dagens episode undersøger vi disse emner.Meget af EU's sociale dimension handler om at medlemslandene skal lade sig inspirere af hinandens praktiske løsninger på sociale udfordringer. En af disse er hjemløshed, som især Finland har gjort en del for at mindske.Vi kommer også ind på ØMU'ens betydning for socialpolitikken i EU. Ved 23.06 drøfter vi et par slides, som du kan downloade på https://www.europaforum.dk/slides/Challenges-in-EMU.pptx.Vores gæster:Marianne Vind sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og blev valgt i 2019. Hun er også med i parlamentets udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Tidligere har hun arbejdet i fagforeningen HK Privat.Stine Piilgaard Porner Nielsen er ph.d. i retssociologi og kandidat i EU-studier og har stor interesse for EU's sociale søjle.Caroline de la Porte arbejder som professor med særlige opgaver på Copenhagen Business School og har beskæftiget sig med EU's socialpolitik i 20 år.Dagens vært er William Hansen. Hans medinterviewer er Finn Hartvig Nielsen.Illustration, produktion og klipning: Rasmus Skov Larsen.Titelmelodi: Rasmus Jørgensen.
Første episode af en miniserie i fire dele om EU's sociale dimension.Fri bevægelighed for arbejdskraft er et af de grundlæggende elementer i EU’s indre marked. Den har været en ambition i EF/EU siden det oprindelige Fællesmarked blev dannet. Frem til årtusindskiftet har den dog kun haft begrænset betydning.I 00’erne var der politisk vilje i EU til at fjerne de fleste hindringer for vandrende arbejdskraft. Samtidig blev EU udvidet med østeuropæiske lande, hvor der var større interesse for at søge arbejde i udlandet end i de gamle EU-lande i Vesteuropa. Dette har skabt en ny situation.Fordelene ved den fri bevægelighed er, at den giver øget konkurrence og lavere omkostninger, og at en lavkonjunktur i bestemte EU-lande kan imødegås ved, at nogle af landets indbyggere tager arbejde i andre dele af EU. Bevægeligheden har dog også givet problemer med unfair konkurrence, selvom definitionen på dette ikke altid er lige klar.I dagens episode ser vi nærmere på det europæiske arbejdsmarked, fordele og ulemper ved den frie bevægelighed og hvordan vi kan komme ulemperne til livs. Du kan høre mere om begrebet "social dumping", ID-kort, kædeansvar og om forskellen på en murer og en frisør.Vores gæster:Jens Arnholtz er arbejdsmarkedsforsker og lektor på FAOS ved Københavns Universitet. Han har beskæftiget sig med arbejdskraftens frie bevægelighed i EU gennem mange år.Marianne Vind sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og blev valgt i 2019. Hun er også med i parlamentets udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Tidligere har hun arbejdet i fagforeningen HK Privat og er i øvrigt uddannet laborant.Nadja Abelgren (tidligere Lundholm) Olsen er EU-chef i fagforeningen 3F. Hun har det faglige ansvar for 3F's EU-indsats i København og Bruxelles.Mathias von Jessen har arbejdet i Europa-Parlamentet og var kandidat for Radikale Venstre ved parlamentsvalget i 2019. Her havde han europæisk arbejdsmarkedspolitik som en af sine mærkesager.Dagens vært er William Hansen. Hans to medinterviewere er Finn Hartvig Nielsen og Helle Nielsen.Illustration, produktion og klipning: Rasmus Skov Larsen.Titelmelodi: Rasmus Jørgensen.
Kampen om retssikkerhed og andre europæiske værdier fortsætter i Polen og Ungarn. Denne gang har Vindmåleren besøg af Morten Helveg Petersen, som arbejder direkte med problemet som medlem af Europa-Parlamentet. Samtidig får vi Marlene Wind til at sætte de lokale problemer i forhold til større megatrends i samfundet og fortælle om, hvordan ”illiberale” regeringer har brugt jura til at omgå de standarder for retssikkerhed, som EU er baseret på.Morten Helveg Petersen har siden 2014 været medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre. Han sidder i gruppen Renew Europe, tidligere kendt som ALDE. Han er bl.a. stedfortræder i parlamentets Udvalg om Retlige og Indre Anliggender (LIBE), som arbejder med borgerrettigheder i EU.Marlene Wind er professor i statskundskab og professor i jura. Med i forskningsprojektet iCourts, som undersøger de internationale domstoles betydning. Leder af Center for Europæisk Politik og arbejder med europæiske retsstater. I 2020 udgav hun bogen Tribaliseringen af Europa – et forsvar for vores liberale værdier. Den handler om demokratiske problemer i bl.a. Polen og Ungarn og hvad vi kan gøre for at sikre, at de liberale demokratier i Europa også vil eksistere i fremtiden.Dagens vært er William Hansen.Klipning og produktion: Rasmus Skov Larsen.Titelmelodi: Rasmus Jørgensen.Illustration: Alexas_Fotos. https://pixabay.com/images/id-2189621/Hvis du vil høre mere om retssikkerhed i EU, har vi også lavet to tidligere episoder:”Europæiske værdier – tryk og modtryk”, med Roman Senninger fra Aarhus Universitet, Lasse Bork Schmidt og Mathias von Jessen.”Polske værdier – tryk og modtryk”, med Svend Gottschalk Rasmussen fra Syddansk Universitet.”Tribaliseringen af Europa” er udgivet på Gyldendal 2020.
Vindmåleren undersøger atter de snigende problemer med retssikkerhed i Ungarn og Polen. Denne gang zoomer vi ind på den polske udvikling gennem de seneste 40-50 år. Vi er i godt selskab med Svend Gottschalk Rasmussen, som fortæller om den historiske udvikling, Lov- og retfærdighedspartiets fremmarch, den store forskel mellem land og by i Polen og det skred i retssikkerheden og de europæiske værdier, som landet har oplevet i de seneste årtier.Svend Gottschalk Rasmussen er pensioneret cand.mag i russisk og polsk. Han har undervist i dansk i Polen i 1980-88, har senere undervist i polsk på Syddansk Universitet og er nu tolk i polsk og russisk.William Hansen er vært og Finn Hartvig Nielsen medinterviewer.Klipning og produktion: Rasmus Skov Larsen.Titelmelodi: Rasmus Jørgensen.
Dette er den sidste af tre episoder, hvor Vindmåleren undersøger Ruslands stadig mere anspændte forhold til EU og Vesten generelt, og hvordan vi fra europæisk side kan og bør håndtere det.Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 fulgte et årti, hvor der fra vestlig side var håb om, at Ruslands nye og skrøbelige demokrati ville udvikle sig og at russiske interesser stort set ville være identiske med vestlige. I dag befinder Putins Rusland sig dog langt fra den vestlige verdens værdier om demokrati, menneskerettigheder og anerkendelse af minoritetsgrupper.De nye konflikter mellem Rusland og Vesten forøges af modsatrettede interesser i lande som Georgien, Syrien og ikke mindst Ukraine. Det kulminerede i 2015 med den russiske besættelse af den ukrainske halvø Krim.Denne tredje episode handler om de forskellige europæiske aktører - EU, Europa-Parlamentets grupper, de nationale regeringer og til dels NATO - og hvilke forskellige holdninger der findes til, hvordan vi håndterer udfordringerne med Putins Rusland. Vi får også et par bud på udviklingen i fremtiden.Vindmåleren har besøg af- Morten Løkkegaard, som er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Han sidder i den liberal-demokratiske gruppe Renew Europe, tidligere kendt som ALDE.- Trine Berling, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hun er ekspert i europæisk energipolitik og ikke mindst gasledningen Nordstream 2.- Kim Frederichsen, som jævnligt har besøgt Rusland i en længere årrække. Han har også kendskab til russiske forhold gennem FN-Forbundet og Dansk-Russisk Forening. I denne sammenhæng udtaler han sig dog som privatperson.- Lasse Bork Schmidt, som har arbejdet i en årrække i både Rusland og Ukraine. Han er desuden tidligere Europa-Parlamentskandidat for Det Konservative Folkeparti.Studieværter: William Hansen, Finn Hartvig Nielsen og Helle Nielsen.Optagelser og klipning: Rasmus Skov Larsen.Kendingsmelodi: Rasmus Jørgensen.
Dette er den anden af tre episoder, hvor Vindmåleren undersøger Ruslands stadig mere anspændte forhold til EU og Vesten generelt, og hvordan vi fra europæisk side kan og bør håndtere det.Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 fulgte et årti, hvor der fra vestlig side var håb om, at Ruslands nye og skrøbelige demokrati ville udvikle sig og at russiske interesser stort set ville være identiske med vestlige. I dag befinder Putins Rusland sig dog langt fra den vestlige verdens værdier om demokrati, menneskerettigheder og anerkendelse af minoritetsgrupper.De nye konflikter mellem Rusland og Vesten forøges af modsatrettede interesser i lande som Georgien, Syrien og ikke mindst Ukraine. Det kulminerede i 2015 med den russiske besættelse af den ukrainske halvø Krim.Denne episode er dedikeret til problematikken omkring EU's og Ruslands handel med olie og naturgas og ikke mindst den kontroversielle gasledning Nordstream 2, der går fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen. Ruslands økonomi er i høj grad afhængig af at eksportere fossil energi. Omvendt giver eksporten Rusland en strategisk fordel overfor europæiske lande, hvis de er afhængige af russiske leverancer. Den grønne omstilling gør situationen ekstra indviklet, da naturgas både kan ses som en nødvendig overgangsteknologi og en klimaskadelig teknologi, der bør udfases så snart som muligt.Vindmåleren har besøg af Trine Berling, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hun er ekspert i Nordstream 2 og mange andre aspekter af europæisk energipolitik.Studieværter: William Hansen, Finn Hartvig Nielsen og Helle Nielsen.Optagelser og klipning: Rasmus Skov Larsen.Kendingsmelodi: Rasmus Jørgensen.
Dette er den første af tre episoder, hvor Vindmåleren undersøger Ruslands stadig mere anspændte forhold til EU og Vesten generelt, og hvordan vi fra europæisk side kan og bør håndtere det.Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 fulgte et årti, hvor der fra vestlig side var håb om, at Ruslands nye og skrøbelige demokrati ville udvikle sig og at russiske interesser stort set ville være identiske med vestlige. I dag befinder Putins Rusland sig dog langt fra den vestlige verdens værdier om demokrati, menneskerettigheder og anerkendelse af minoritetsgrupper.De nye konflikter mellem Rusland og Vesten forøges af modsatrettede interesser i lande som Georgien, Syrien og ikke mindst Ukraine. Det kulminerede i 2015 med den russiske besættelse af den ukrainske halvø Krim.I denne episode undersøger vi, hvordan modsætningsforholdet har udviklet sig og hvilke indenrigspolitiske forhold i Rusland, der har været med til at drive udviklingen. Vi kommer ind på forskellige syn på historien og hvordan de afspejler sig i forskellige europæiske landes opfattelse af Rusland som fjende eller mulig samarbejdspartner.Vindmåleren har besøg af- Morten Løkkegaard, som er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Han sidder i den liberal-demokratiske gruppe Renew Europe, tidligere kendt som ALDE.- Trine Berling, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hun er ekspert i europæisk energipolitik og ikke mindst gasledningen Nordstream 2.- Kim Frederichsen, som jævnligt har besøgt Rusland i en længere årrække. Han har også kendskab til russiske forhold gennem FN-Forbundet og Dansk-Russisk Forening. I denne sammenhæng udtaler han sig dog som privatperson.- Lasse Bork Schmidt, som har arbejdet i en årrække i både Rusland og Ukraine. Han er desuden tidligere Europa-Parlamentskandidat for Det Konservative Folkeparti.Studieværter: William Hansen, Finn Hartvig Nielsen og Helle Nielsen.Optagelser og klipning: Rasmus Skov Larsen.Kendingsmelodi: Rasmus Jørgensen.
Lasse Bork Schmidt (Kons.) og Mathias von Jessen (RV) har væddet om, hvorvidt EU ville få en aftale med Storbritannien inden nytår 2021. Finn Nielsen er ordstyrer.Produktion og klipning: Rasmus S. Larsen.Kendingsmelodi: Rasmus Jørgensen.
Roman Senninger (Aarhus Universitet), Lasse Bork Schmidt (Kons.) og Mathias von Jessen (RV) drøfter situationen i Ungarn og Polen, med særligt fokus på europæiske værdier som demokrati og retsstatsprincipper. Finn Nielsen er ordstyrer.Produktion og klipning: Rasmus S. Larsen.Kendingsmelodi: Rasmus Jørgensen.Den omtalte Ungarn-rapport fra Freedom House kan ses på https://freedomhouse.org/country/hungary/freedom-world/2020
Lasse Bork Schmidt (Kons.) og Mathias von Jessen (RV) drøfter atter Coronakrisens betydning for den europæiske økonomi og forløbet omkring EU's genopretningspakker. Denne gang får vi også besøg af Roman Senninger fra Aarhus Universitet. Finn Hartvig Nielsen er dagens ordstyrer.Produktion og klipning: Rasmus S. Larsen.Kendingsmelodi: Rasmus Jørgensen.
Vindmåleren er stærkt tilbage efter coronakrisen! I denne episode drøfter Lasse Bork Schmidt og Mathias von Jessen krisens betydning for EU's og Eurozonens økonomi og hvordan vi kommer tilbage på sporet. Debatten selv holdes på sporet af William Hansen.Produktion og klipning: Rasmus S. Larsen.Kendingsmelodi: Rasmus Jørgensen.Efter sommeren udgiver vi endnu en episode, hvor vi ser nærmere på, hvilke beslutninger der er blevet truffet om EU's nye genopretningsfond.
loading
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store