Claim OwnershipRomkugle-folket Essays
Subscribed: 7Played: 7
Subscribe
© Copyright Jan Sass Petersen
Description
Romkugle-folket
- essays og fortællinger til præcis dig / ny episode hver lørdag 12.25
- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været
- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft
- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden
Og vigtigst af alt:
- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællinger
Denne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme.
Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.
Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så?
På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.
I barndommen piloterer vi vores livshorisont, for den skal jo tåle at blive udvidet. Og det bliver den, mens runde kinder bliver overtrukket med solens ultraviolette stråler.
Vi bliver smilende fotograferet i et evighedssekund, måske lige der en sommerdag på trappen, i blå sommersandaler, hvor feriedagene driver ubekymret afsted. Måske med stangtennis eller på cykelture på lånte cykler i forkerte størrelser, tager vi på ture med tilfældige mål og medbragte madpakker.
Lige præcis det sekund ønsker vi at eviggøre
For at fastholde det, men alligevel vil før og efter stå tydeligere i vores erindring. Vi ønsker krampagtigt at fastholde momentet, men det har det med at smutte fra os som et stykke vådt sæbe
Vi spoler tilbage for at finde præcis den følelse, den stemning, tanke, smag eller duft, der forandrede noget for altid.
Somme tider udbryder vi:
”Ja, det var præcis sådan det var! Lige præcis sådan en skoletaske, lige præcis det viskelæder med den duft eller lige præcis den tanke eller bekymring gik jeg også med – vi bliver ramt lige i fællesmængden.
Mindre kan også gøre det, foreningsmængden, det der forener os – alles oplevelser og erfaringer tilsammen, er måske endnu mere givende end den præcise genkendelse af andres oplevelser.
Det forener os, når vi hører andres versioner, der sætter vores egne oplevelser og minder i perspektiv.
Alt det skal ”Romkugle-folket Essays” handle om
Fra episode nummer 2:
Vejen var alt.
Hovedfærdselsåre for det lille samfund, mødested for voksne og børn, fodboldbane, legeplads og identitet. En grusvej. I den ene side slingrede den grønne rabat sig ned til Marken, i den modsatte side et fortov.
Vejen havde et selvstændigt liv på alle årstider.
Om efteråret blev alle huller fyldt med vand og lå og stirrede i forskellige størrelser, som om, selve Vejens væsen ville følge med. De var bumpende irriterende for alle. Biler kørte kun i et fåtal, mens cykler slingrede uden om de våde forhindringer. Man brugte mange penge på at fylde huller op, men på magisk vis var der ret hurtigt det samme antal, der lå spredt på demokratisk vis.
I vintermånederne fortryllede sneen og blev skovlet og fejet på både fortov og vej. Tilfældige sneboldkampe opstod med uldluffer, der bed sig fast i sneboldene, så kastet blev forfejlet, men uden luffer gik det slet ikke.
Parallelle kælkespor slingrede i mønstre trampet frem af skistøvler med gulstribede snørebånd, men hullerne var heldigvis væk for en tid. Som en hvid, vamset bolsjemasse lå Vejen hen til glæde for alle piger og drenge, der ikke havde lært, at vinteren bare skulle overstås.
Og når vinteren gik på hæld, piblede sneen af sted i fordybninger og riste, og Vejen blev til en grusælte.
- essays og fortællinger til præcis dig / ny episode hver lørdag 12.25
- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været
- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft
- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden
Og vigtigst af alt:
- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællinger
Denne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme.
Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.
Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så?
På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.
I barndommen piloterer vi vores livshorisont, for den skal jo tåle at blive udvidet. Og det bliver den, mens runde kinder bliver overtrukket med solens ultraviolette stråler.
Vi bliver smilende fotograferet i et evighedssekund, måske lige der en sommerdag på trappen, i blå sommersandaler, hvor feriedagene driver ubekymret afsted. Måske med stangtennis eller på cykelture på lånte cykler i forkerte størrelser, tager vi på ture med tilfældige mål og medbragte madpakker.
Lige præcis det sekund ønsker vi at eviggøre
For at fastholde det, men alligevel vil før og efter stå tydeligere i vores erindring. Vi ønsker krampagtigt at fastholde momentet, men det har det med at smutte fra os som et stykke vådt sæbe
Vi spoler tilbage for at finde præcis den følelse, den stemning, tanke, smag eller duft, der forandrede noget for altid.
Somme tider udbryder vi:
”Ja, det var præcis sådan det var! Lige præcis sådan en skoletaske, lige præcis det viskelæder med den duft eller lige præcis den tanke eller bekymring gik jeg også med – vi bliver ramt lige i fællesmængden.
Mindre kan også gøre det, foreningsmængden, det der forener os – alles oplevelser og erfaringer tilsammen, er måske endnu mere givende end den præcise genkendelse af andres oplevelser.
Det forener os, når vi hører andres versioner, der sætter vores egne oplevelser og minder i perspektiv.
Alt det skal ”Romkugle-folket Essays” handle om
Fra episode nummer 2:
Vejen var alt.
Hovedfærdselsåre for det lille samfund, mødested for voksne og børn, fodboldbane, legeplads og identitet. En grusvej. I den ene side slingrede den grønne rabat sig ned til Marken, i den modsatte side et fortov.
Vejen havde et selvstændigt liv på alle årstider.
Om efteråret blev alle huller fyldt med vand og lå og stirrede i forskellige størrelser, som om, selve Vejens væsen ville følge med. De var bumpende irriterende for alle. Biler kørte kun i et fåtal, mens cykler slingrede uden om de våde forhindringer. Man brugte mange penge på at fylde huller op, men på magisk vis var der ret hurtigt det samme antal, der lå spredt på demokratisk vis.
I vintermånederne fortryllede sneen og blev skovlet og fejet på både fortov og vej. Tilfældige sneboldkampe opstod med uldluffer, der bed sig fast i sneboldene, så kastet blev forfejlet, men uden luffer gik det slet ikke.
Parallelle kælkespor slingrede i mønstre trampet frem af skistøvler med gulstribede snørebånd, men hullerne var heldigvis væk for en tid. Som en hvid, vamset bolsjemasse lå Vejen hen til glæde for alle piger og drenge, der ikke havde lært, at vinteren bare skulle overstås.
Og når vinteren gik på hæld, piblede sneen af sted i fordybninger og riste, og Vejen blev til en grusælte.
24 Episodes
Reverse
Romkugle-folket - essays og fortællinger til præcis dig- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden Og vigtigst af alt:- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællingerDenne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme. Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så? På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.Episode nummer 1:Hvor du bl.a. kan høre om:- grøftekælling, kongeløber, dåseskjul, kaffen er varm eller krig. - ansvaret kunne tynge en mor. En mor, der tænkte på, om det virkelig bare var det, som unge pigetanker havde formuleret i dagbøger? - Kanalen lå mellem Marken, hvor Amagerkollegiet nu ligger og militærets område, som nu er Ørestaden.- man var fjender med de andre på den anden side af åen.
Romkugle-folket - essays og fortællinger til præcis dig- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden Og vigtigst af alt:- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællingerDenne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme. Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så? På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.Episode nummer 2- hvor du som lovet skal høre om Anne- hvor du også kan høre om Vejen på forskellige årstider - hvor du skal høre om skolen, hvor helt andre regler gjaldt- The times they are a-changin´
Romkugle-folket - essays og fortællinger til præcis dig- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden Og vigtigst af alt:- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællingerDenne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme. Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så? På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.Episode nummer 3Hvor du kan høre om:- månelandingen- hvordan den første mand på månen øver sig på sine berømte ord - hvordan alle dage er forskellige på en ens måde- og så skal du høre om ”Tyskertøsen,” der møder flokkens indestængte vredeAlle dage var vidt forskellige. Det syntes børnene i hvert fald. Somme tider måske på en ens måde, men alligevel forskellige.
Romkugle-folket - essays og fortællinger til præcis dig- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden Og vigtigst af alt:- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællingerDenne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme. Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så? På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.Episode nummer 4Hvor du kan høre:- det sidste om Bakken- børnenes jagt på nummerplader- om kvinden, der kunne hente sine ejendele på fortovet- at der selvfølgelig skulle bygges huler
Romkugle-folket - essays og fortællinger til præcis dig- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden Og vigtigst af alt:- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællingerDenne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme. Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så? På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.Episode nummer 5Vigtig meddelelse: Du kan nå at følge med – også, hvis du først begynder nu. Hvor du får mere at vide om: - tyskertøsen, der får en hjernesvulst- kan en mor med to børn være rolig en sen aften, når manden er på arbejde og gadelygterne ikke lyser? - og den mærkelige mand, ”Mandoksen” – kan forældrene være trygge ved ham?
Romkugle-folket - essays og fortællinger til præcis dig- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden Og vigtigst af alt:- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællingerDenne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme. Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så? På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.Episode nummer 6:Hvor du blandt andet kan høre om:- et færdselsuheld på Vejen - et færdselsuheld i alle farver og på den måde et færdselsuheld fuldstændig i tidens ånd- og høre om frihed, kvindens frihed til at tjene sine egne penge og en presset mand, der forgæves prøvede at opretholde det gamle, trygge kønsrollemønster, hvor han stod for familiens indtægt- og høre om kontormanden på Vejen, der forsvandt på mystisk vis- og til sidst høre om den eftertragtede nummerplade, der sad på præcis den ambulance, der hentede en død mand op af det iskolde vand
Romkugle-folket - essays og fortællinger til præcis dig- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden Og vigtigst af alt:- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællingerDenne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme. Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så? På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.Episode 7Hvor du kan høre om:- Allans mærkelige farmor- hr. Mae, skolelæreren, der måtte flygte til Sverige- fru Pedersen og Meyer – to af tidens lærere- manden, der drikker- hvordan Lars´ mor mødte sin veninde- den dag Allan fløj helt op til trætoppene
Episode nummer 8Hvor du bl.a. kan høre om:- endelig oprandt B-dagen, hvor Beates besøgte Danmark- og en mor, der får arbejde- og en mor, der møder ”Smilet,” som sad på lige præcis hamMen først skal vi høre om drengenes allersidste møde i hulen. - og i går hørte jeg i tv-avisen, at der er flere folk – det var det ord, som journalisten brugte, i Esbjerg end der er giraffer i Afrika … hm hm – er der mon for mange folk i Esbjerg eller for få giraffer i Afrika? Men det er altså nødvendigt at gi-raffen beskyttelse – ka-niner mon også få det?Jeg tror, at der er flere vilde kaniner på Fanø end der er mennesker i Esbjerg - er vi i virkeligheden en truet art i Esbjerg?Jeg er kommet fra Amager, så nu mangler der én der!
Episode nummer 9:Episoden hedder: Gjorde stuepigen virkelig det?Hvor I skal høre om:- Alle bebrejder Lars for, at han er skyld i, at Allan ligger på hospitalet- Moren blomstrer som stuepige på hotellet- Mændene stod tilbage forvirrede, usikre og forsmåede- Gik morens stuepigekollega virkelig i seng med en gæst? Omgivelserne, og navnlig forældrene, kendte ikke til nogen forskel på dem og os fra børnenes verden, så derfor gik Lars en svær tid i møde. Alle fra os-gruppen bebrejdede ham den fuldstændig vanvittige idé med vippen, og når Allan nu var så lille, jamen, hvad tænkte han dog på! Selv dem-gruppen så skævt til ham, og i skolen blev der kikket, talt og peget. Lars følte sig forfulgt, forhadt og helt alene, men hvad kunne han stille op?
Episode nummer 10”Står Jorden virkelig i flammer?”Hvor du bl.a. kan høre om:- morens møde med Smilet, der bliver i godt humør af hendes kasket- Lars, der stadig har dårlig samvittighed. Nu må han da komme videre- Lykken, der står den kække bi … men ikke myggene, for de er irriterende"Men du påstår roligt igenog igen og igen min venat du ikke trorden gamle Jord står i flammer" Halsen på guitaren pegede direkte mod solen. Han var en stor mand med en høj pande, forårsaget af pagehår, mens en bred næse hang halvt ned over et sort overskæg. Hans kraftige hænder ramte strengene på guitaren med voldsom kraft, og passede på den måde perfekt til ordene, der blev sunget med en dyb, rustenhæs stemme. Han gentog omkvædet med endnu kraftigere stemmeføring, så overbevisende og så pågående, at hun tog sig selv i at vende sig om for at se, om Jorden rent faktisk stod i flammer. Det var kun solens stråler, der sørgede for varmen, men den var til gengæld også så voldsom, at bare fødder blev brandmærket af byens fliser, skuldre og næser blev røde og henkastet tyggegummi boblede på lavasort asfalt. Selv duerne havde ekstra fart på i dag for ikke at brænde fødderne.
Episode nummer 11En glød landede på en stak tipskuponer og åd sig vej mod Liverpool-Chelsea Hvor du kan høre om:- den slidte tobaksdåse med Canoe Shag Tobacco- om viskestykket, der lægger sig om den dampende tallerken, så man kan høre det varme sæbeskum med citronduft briste- om drømme, der dirigerer i alle retninger, som fodsporene i den nyfaldne sne- om København, der holder 800 års fødselsdag, og alle er inviteret til kaffebordJeg læste i Politiken i denne uge, at en gruppe unge var røget i totterne på hinanden. Kære Politiken, ord er vigtige, det lyder nærmest som noget fra Jan-bøgerne i 1950´ene. En af de unge blev rent faktisk knivdræbt!Så til Politiken vil jeg sige – tag jer sammen – ord betyder faktisk noget
Episode nummer 12Preben Uglebjerg har hele Danmark i sin hule håndHvor du bl.a. kan høre:- om den 15. juni 1967, hvor København fylder 800 år- om verdens længste kaffebord med 80.000 kopper kaffe- og moren og Smilet sætter sig lige midt i mylderet Og ingen andre end den populæreste danske entertainer i 1967 skulle underholde på Rådhuspladsen til hovedstadens store fødselsdagsshow.Preben Uglebjerg.Hele Danmark kikker med ved tv-skærmene. Preben Uglebjerg. Samme sommer hitter han med sangen om ”Gyngerne og karrusellerne” i Glassalen i Tivoli – det kan ikke blive større.Showet på Rådhuspladsen forløber absolut ikke uden problemer, men så er det jo godt, at Danmarks mest populære mand er sat til at styre løjerne.Et år senere er han død.
Episode nummer 13Titel: Giv dig tidJeg tror, at det bliver en god dag – sådan en dag, hvor:"Jeg vil jonglere med Jupiters månerIo, Europa, Ganymedes, Callisto, Amaltheakortlægge kometernes karriereflyve af sted på et stjerneskudgå hele Mælkevejenfor sådan en dag har jeg"Episode nummer 13Hvor du bl.a. kan høre om:- Giv dig tid- og pludselig kan Smilet ikke kan huske, at han er gift- København dækker op med kaffebord ned gennem StrøgetHvis du lytter til ”Romkugle-folket Essays,” ved du, hvad det vil sige at give sig tid. At give sig tid foregår mellem ørerne – at give sig tid er at falde i staver – at give sig tid er at glane – at give sig tid er at være uproduktiv – at give sig tid er tankestregen, der ikke bliver overskredet – tankestregen som diskretionslinje – vent lige lidt, ”jeg skal lige give mig tid.” I 1964 skete der noget interessant, nu skal I bare høre:
Episode 14 / Waiting for the SunHvor du kan høre mere om:- den nye pladespiller, nu var intet som før!- Doors og ”Waiting for the Sun” - hvad var der nu galt med ”Lille sommerfugl,” spurgte moren- er reglerne for at kysse de samme som for at passere hinanden på gaden?Hvordan kyssede man egentlig? Det var ikke første gang, at han stillede sig selv spørgsmålet, men han kendte stadig ikke svaret. Hovedet skulle være lidt på skrå, men til hvilken side? Hvis han valgte højre, det ville være naturligt, så skulle hun jo gøre det samme, og ikke venstre, som man måske kunne tro, for så gik de jo begge til samme side. Så ville næserne støde sammen, og det ville være pinligt! Altså, egentlig på samme måde som fodgængere, der skal forbi hinanden. Samme regler måtte gælde, når man skulle kysse!
Episode 15 ”Her sidder jeg og skriver, mens bulldozeren river Vejen op”Hvor du bl.a. kan høre:- at hullerne i Vejen bliver brugt til at fylde op på lossepladsen- om skyggen fra Hiroshima, der stadig sidder og venter- og om seksdrageskrigen i 1967 med Syrien, Jordan, Egypten og Israel- og hvem skal man egentlig holde med, tænker LarsLars´ skygge var der stadig. Overalt på marken fandtes den – den havde brændt sig fast, som skyggen fra Hiroshima. Den berømte skygge fra Hiroshima. Her havde en ventende mand siddet på en trappe, da bomben sprang. Og lysglimtet fik manden til at kaste skygge, der fik skyggeområdet til at være lidt køligere end varmen fra området omkring skyggen. Og det er lige så uforståeligt, som det er sandt.Tænk sig at blive til en skygge.Manden sidder den dag i dag stadig og venter på trappen i sin egen skygge. Lars var ved at forlade de år, der senere ville blive husket for det glemte. Men samtidig husket, fordi det gode voksede sig selv over hovedet, fordi alt skete for første gang. Lars var på vej, men han blev forsinket af sin egen evne til at se flere forgreninger frem. Lykkelig er den, der blot kaster blikket til næste hjørne! Måske lykkelig uvidende, men dog lykkelig. Men han var ved at finde ud af det og var også snart den, der var skredet – akkurat som som skriget, der var skreget. For hans koordinater knitrede, og det kunne være et godt tegn.
Episode nummer 16Din lejrskoleturHvor du blandt andet kan høre om:- forskellen på en god og dårlig lærer- og eleverne aner ikke, hvorfor de skal se lige den bygning- "Forældreforkert"ForældreforkertVi har gjort alt for digVi har forkæletFordelt Fordybet ForevigetForgudetForgyldtForherligetFornøjetForståetForsørget ...forgævesFor du siger, vi harFormørketForhindretForlangtForsømtForurettetForulempetForværretFormået ... for lidtDe har gjort alt - forkert for dig siger du og låner bilen
Episode nummer 17Er du god til at gennemskue en løgn?Hvor du bl.a. kan høre:- Smilet lyver- Moren ved det næsten godt- Bliver løgnen afsløret?Sidste gang fortalte jeg om Lars, der var på lejrskole med sin klasse og på en ekskursion til en eller anden bygning – måske var det en slags borg – læreren fortalte ikke noget – han ville bare have ro – men pludselig kom en anden klasse også forbi – og så så Lars noget, der helt tog vejret fra ham – og det svimlede for hans øjne. Hvad det var, Lars så, vil jeg ikke fortælle noget om i dag, men jeg har da en idé om det, men det bliver først næste gang. I dag vil jeg fortælle om mødet mellem Lars´ mor og manden, som jeg har besluttet at kalde for Smilet."Fra den første boblende slurk til det sidste suk gik det hurtigt – alt for hurtigt – alt for forkert – men også rart.Bagefter lå de på ryggen og så op mod de højder, hvor de for kort tid siden havde været.Gardinet pustede sig let op, luftede med duvende bevægelser som et stort dyr under vand og lagde sig lodret tilbage igen. En støvtråd løsnede sig fra lysekronen og dalede i slow motion, mens boblerne i glassene fortsatte deres selvmorderiske opstigning mod overfladen. Afslappede smil blev sendt tværs over ingenmandsland fra deres to puder."
Episode nummer 18In-A-Gadda-Da-VidaHvor du blandt andet kan høre:- om Lars´ øjne virkelig var trillet ud af hovedet- og kan skæve tænder være charmerende- og kan pandehår virkelig danseOg nu skulle han passe på, at han ikke kom til vrøvle om billederne fra tøjkataloget, det ville være for pinligt.I stedet fortalte han kort, syntes Lars i hvert fald selv, om deres fælles besøg på borgen, men han fortalte med en detaljerigdom, der tydeligvis imponerede pigen og Jens. Mens Lars fortalte, smilede pigen og afslørede en række hvide tænder, hvor to af dem tydeligvis sad skævt.Når hun smilede formede læberne sig til en smuk geometrisk figur, som ingen matematiklærer nogensinde ville fortælle om. Hele hendes ansigt var i det hele taget modelleret af former, som burde være obligatorisk stof, men formlerne ville nok være for komplicerede for selv de dygtigste. ”Hold da op, du har da set noget,” mente én af de to andre piger, som stod med en cigaret i hånden.…
Episode nummer 19Tårnspringerens dødHvor du blandt andet kan høre: - om en konfirmationsfest med kompromis- om en konfirmationsfest med vold- om tårnspringeren, der hængte sine underbukser til tørre – og det hedder hængte – det er først, når de hænger der, det hedder hang til tørre ...Der skulle tårnspringeren op. "Adræt trippede han op i voldsom fart, stoppede nogle gange undervejs og så ned på sit publikum, og så længere op af stigen, der blev smallere og smallere, men til sidst nåede han helt op til en meget lille platform. Her stod han et øjeblik og genvandt sin almindelige vejrtrækning. Tårnspringeren var halvgammel, havde Lars set, og lignede bestemt ikke ham på alle plakaterne, der havde hængt i lygtepælene i flere uger. Tårnspringeren havde begyndende måne og topmave i sit supermandslignende kostume. Pludselig blev vandet i det cirkelrunde bassin, som tårnspringeren skulle lande i, forvandlet til et flammehav, mens publikum gispede højlydt. Nu holdt alle vejret og så op - kun tårnspringeren så ned - løftede armene mod himlen for derefter at kaste sig ud på hovedet - slog to saltomortaler i luften og forsvandt med et gigantisk plask i det brændende vand. Og så skete der ikke mere. Alle stillede sig på tær og så forskrækket på sidemanden. Havde vandet ikke været dybt nok alligevel?"
Episode nummer 20Smilet dørHvor du bl.a. kan høre:- hvordan den nye Düsseldorf – den nye sporvogn gled gennem gaderne- hvorfor det er vigtigt at snøre sine snørebånd- hvordan smerten i dødsøjeblikket bliver udløst i svævende blå Hvad sker der, når sådan noget sker?Er der noget med luftens koordinater?Luftens koordinater, der finder hinanden i en skæbnesvanger kombination?Er der system i det?Måske – og måske i en stemning som her: Koordinater knitrede, og skygger ledte efter genforening med lyset. Alt var som altid. Men betingelserne for uheldig krydskoordination var på forhånd givet. Regler lå fast, og ingen kendte dem. Kun brudstykker var synlige, var tilgængelige, men de gav ingen mening. Det trak stadig gennem bløde huller i Intet - det Intet, der adskilte tiderne. Som huller i luftig cellofan. Pluff! Der var en lyd, men ingen tillagde lyden noget.Og Smilet blev selvfølgelig begravet. Sorgen bandt de sørgende sammen, da højtideligheden omkring den døde krop blev afsunget og lukket med alvorlige ord. Med tiden skyllede tårer sorgen bort og efterlod tomhed, som fyldte alt og forhindrede, at andet fik plads. Smilet var blevet til en tåre i øjenkrogen, en trykken i brystkassen og et smilende fotografi på væggen. Han var andetsteds. I dødsøjeblikket havde Smilet oplevet en voldsom smerte blive forvandlet til svævende velvære i blåt. Han havde lyst til at forlade livet og blev nænsomt draget mod den uimodståelige, stille og lydløse blå. Der var naturligvis blevet ryddet op efter ulykken. Som når naturen rydder op efter et dødt dyr i vejkanten. Den tilkaldte læge kunne hurtigt konstatere, at tiden ikke var en afgørende faktor, og han beordrede, at et sidste farvel for de efterladte skulle ske med lukket kiste. Oprydningsholdet arbejdede systematisk og sluttede med at spule ned i kloakken.
Comments
Download from Google Play
Download from App Store
United States