Claim Ownership

Author:

Subscribed: 0Played: 0
Share

Description

 Episodes
Reverse
OMG ER DU GAY OG DRAG? (episode 54)Michael er opvokset i Vejgaard i Aalborg, men flyttede egentlig grundet studie til Kbh, men måske også af flere årsager...Allerede i folkeskolen vidste han godt, at han var til fyrer, og det blev ikke modtaget specielt godt, og slet ikke, hvor skældsord som "bøsse computer" blev brugt, når IT ikke virkede. Han har altid i sine unge dage været meget politisk aktiv, og havde tænkt, at han kunne påvirke bedre, ved at være fysisk tættere på Christiansborg og politikerne. På sin rejse har han desværre mødt alt for mange med skrækkelige oplevelser, og har derfor taget initiativ til at samle disse i en bog, som indeholder 1000 historier om overgreb og had. Oveni har han startet gruppen LEV og LAD LEVE, som i den grad gør sit for at råbe befolkningen op. I dag lever han af at være Drag, som Mizz Privileze og rejser hele DK rundt med en række forskellige shows. - og den får ikke for lidt. Fest og farver og med fuld smadder på. Alle fisefine grænser nedbrydes, og vrangen vrænges virkelig ud!-men ak, det er ikke uden konsekvenser, og Michael oplever desværre fortsat hadsforbrydelser. Hør med her, når han fortæller om at være homoseksuel på en livsvigtig mission.
JEG ELSKER AT RYSTE RØV (episode 52)Jeg er ude til eventen, Venus Venue og møder Amalie og Sanne elsker at danse, og gennem de sidste par år, får de rystet max røv. De har nemlig startet the Booty League med twerking. - og det handler virkelig om at ryste alt, du har. Desto mere, desto bedre. Vi sidder til eventen, som omhandler kroppen, køn og ligestilling, og den får ikke for lidt. Deltagerne giver den gas, og endelig er der et forum, hvor alt er tilladt. Men hvordan mødes de to af omverdenen ellers. Er der fortsat mange fordomme og tabuer? -og hvad får de to til at mødes netop i denne dans? Hør med, når de fortæller, også følg endelig med på deres instagram: the Booty League
JEG ER BISEKSUEL OG SJÆLLÆNDER I NORDJYLLAND (episode 52)Josephine er flyttet fra Sjælland for at studere i Aalborg, og det i sig selv giver sine udfordringer, for der er ret mange fordomme. I sine teenage-år fandt hun ud af, at hun var tiltrukket af piger, og heldigvis havde hun sine forældres forståelse. Dog med kommentaren, at det var godt, hun var en pige, som kunne lide sit eget køn, for havde hun været en dreng, havde det været anderledes (!) Josephine har siden været nysgerrig på de muligheder, som synes at udfolde sig omkring køn og identitet. - og hun mener selv, hun fortsat lærer og undersøger. Hun har sammen med andre frivillige startet LGBT-rådgivningen, som tilbyder gratis rådgivning til både dig, som føler dig rådvild, men også dig som pårørende. Det er for alle aldre. Du kan se meget mere her: lgbt.dk/raadgivning Hør med her, når hun fortæller om, at ville hjælpe andre og være der uanset, hvilke type spørgsmål, du måtte have. -og for at fremme, at du ikke skal føle dig alene, for det er du langt fra.
Jeg er taget ud til eventen Venus Venue, som afvikles for første gang. Fem seje kvindelige ildsjæle står bag initiativet, som handler om at sætte løn, ligestilling og roller på dagsorden. Programmet er fyldt med oplæg, debatter, samtale-saloner, sjov og leg samt koncerter. Jeg forsøger med denne podcast at give dig som lytter nogle af de gode pointer og vigtige budskaber. - selvom snakkene er korte og lidt mere overfladiske, end du kender det. I kommende episoder vil du høre mig tale enkeltvis med flere af oplægsholdere og de, som havde underholdning på programmet. - her går vi lidt under overfladen og taler om de der ridser i lakken. Med i dette afsnit hører du bl.a Sandie, som er sexolog og en af initiativtagerne og omkring navnet. Du er kort med rundt til hhv. twerkworkshop af the Booty League, oplæg omkring køn af Cecer Bjørk, forbi Sex & Samfund og "butikkerne" til en lille snak med drag-King Adam og indehaveren af VaVaVoom, og hvad de kæmper for i Silkeborg.
HVORFOR REAGEREDE INGEN, DA JEG JO ÅBENLYST FORANDREDE MIG? (episode 50) Gitte er 36 og førtidspensionist i dag. Diagnosen forhindrer hende i at kunne arbejde, selvom hun virkelig gerne vil, og har prøvet adskillige gange. Hun er det lægerne kalder "svært ramt", og får den stærkeste medicin, som findes. I gymnasietiden, mister hun sin hund, og over natten får hun sin første psykose. Hendes adfærd ændres drastisk. Hun bliver meget vred og hendes karakterer falder, men ingen reagerer, eller i hvert fald griber ind. Der skal gå hele 6 år før, Gittes daværende kæreste får hende til psykiater, som stiller diagnosen: Skizoaffektiv sindslidelse, som er en blanding af bibolar og skizofreni. Gennem årene siden har hun fået elektro-chok som behandling, som virkelig hjælper. -og hun har ikke været indlagt i tre år nu, som hun også er stolt af. Men hvordan er det at have en diagnose, som du skal leve med. En, der begrænser dig, så du ikke bør få børn selv, ikke kan have et arbejde og blive mødt af skræk, fordi omverden er bange for sådan en diagnose. Hør med her, når Gitte fortæller, om at være gift med en mand, som har to børn. Om at være på en mission, som ambassadør for EnAfOs, i håbet om bare at kunne hjælpe en derude.
DET ER HÅRDT AT VÆRE ARBEJDSGIVER!Tina er selvstændig og netop udgivet sin bog nr. 12 (!) - omkring arbejdsglæde, og hvordan du kan finde den. Eller skabe den! Grundet kroniske følger af en række sygdomme, har Tina brug for hjælp til at "være hendes arme og ben". Det betyder, at hun rundt sig har hjælpende personale, som er der for at hjælpe med alt fra mad, rengøring til personlig pleje. Men det er ikke let at være selvstændig og samtidig skulle stå til rådighed for alle typer spørgsmål, som hagler ned over hende, så snart hun forlader hjemmets kontor. Hvordan er man den bedste udgave af sig selv, den gode arbejdsgiver, den forstående, imødekommende etc. når man samtidig har brug for ro og hvile. -og hvorfor er det altid sådan, at når netop man har mest brug for hjælp, så er ens overskud også lavest!? Oveni så synes omverdenen at være fokuseret på, at Tina sidder i en el-kørestol, når hun skal ud af huset. Det bliver ofte et omdrejningspunkt for enhver samtale, som om hun skal kompensere for fordommene mod, at "alle tror, at når du er i kørestol, så savler du" (!), jf flere undersøgelser. Tina er mor til to, og vil naturligvis hellere bruge sin tid med sin familie, end at skulle besvare en række spørgsmål, som personalet måtte have, jf. sine arbejdsopgaver. Det fordres jo i de fleste job, at man skal stille spørgsmål og være forbedrende-indstillet, men måske er det ikke altid så praktisk, at alle nye skal komme med forslag og ændringer, når man som familie har fundet den rette løsning, og bare gerne vil have en udførende arbejdskraft. Hør med her, når Tina fortæller. En livsbekræftende kvinde med en masse på hjertet, som virkelig bare gerne vil forbedre arbejdsglæden.
ER SKIZOFREN OG HVAD SÅ? Alexander selv oplever at være centrum for alt. Han føler sig grandiøs og som om kameraer følger ham, og alle kender ham. Hans kunst er også så attraktiv, at selv ketchup på et lærred ville sælge. Tilmed det som foregår i TV og radio omhandler pludselig også ham. Alexander er i dag en 31 årig mand, som i sine midt tyver pludselig har kørt sig selv så hårdt, at kroppen reagerer. Det skal vise sig, at han har lignende symptomer sin far også havde. En far han ikke har kontakt med, siden han var fem år. Fysiologisk sker der noget, som hans frontallapper skal vokse sammen. Hans mor reagerer og får ham til lægen, som videresender ham, men...Først da han igen er ved lægen, sker der noget i systemet, og han bliver indlagt på den Åbne Afdeling, og stærkt medicineret. Han er så meget oppe at køre, at han end ikke kan sove. Gennem måneder ændres hans verden her fra at være kendt og til at kun at have lyst til at sove. Da han udskrives har han taget 25 kg på - og vender tilbage til sin lejlighed vemodig. Heldigvis bliver han en del af OPUS et program, som skal vise sig at hjælpe ham tilbage til livet. I dag er han fuldtidspædagog og arbejder med udfordrede personer, hvis hårde modstand ikke skræmmer Alexander, da han har oplevet alt, og meget mere. Han bor også i samme lejlighed, men tror ikke længere på, der er kameraer. Alexander maler fortsat og ved også i dag, hvor grænserne går. Hør med om en gribende historie. Om at blive overmedicineret og om at komme tilbage til livet og skulle leve med sin sygdom. Alexander er meget mere end sin sygdom, og vil han fremhæve for andre, at du har et valg. Lyt her med til hans mange gode pointer og råd til dig.
ER STRESS VIRKELIG STADIG ET TABU? Maria er selvstændig og har, som de fleste mærket Covids følger. Det er ikke let at afvikle kurser, når man ikke har måtte samle deltagerne fysisk. Hun har gennem årene, faktisk siden hun blev nyuddannet haft stressen inde på livet. Det er ikke let at være jobsøgende, at skulle bevise sit værd, samtidig med du først egentlig skal lære at omsætte alt det, universitetet har skolet dig til at kunne. Allerede i et løntilskud mærker Maria, at den er helt gal. Hendes krop siger fra. Hele forløbet med utallige ansøgninger, også oveni praktikker, er et stort pres. Måske endda ikke et rimeligt pres. Hvordan er det egentlig fair, at skulle kunne være fuldt givende i en praktik, når du samtidig skal sende ansøgninger oveni. Det er hårdt pres at skulle have fokus flere steder, og især gennem længere tid. Maria har lært at håndtere stressen. Hun ved i dag, hvad hun skal gøre for at modarbejde, således det ikke ender i en sengeliggende tilstand som første gang. - men hvad hun ikke begriber er, hvorfor det fortsat er så tabubelagt? Hvorfor taler vi ikke om, at stress er noget som efterhånden er alle mands eje. De fleste kender til at være stressede situationer. Hvorfor taler vi ikke højt om det? Hvad er det, der gør, at når systemer, vores kultur og samfund påvirker os så gevaldigt, at nogen bukker under og de fleste rammes, at vi så ikke italesætter det? Hør med i en snak om problemstillingerne, og hvorfor Maria netop står op for dette.
OG HVA' SÅ, AT MIN FAR VAR KRIMINEL, OG JEG TALTE BEDRE MED DYR END MENNESKER!Nina er vokset op med en kriminel far, som betød, at hun som barn måtte acceptere at blive en lille voksen allerede med 4-5 år og passe på sine mindre søskende. Faren var voldelig overfor moren men aldrig børnene. Det medførte blandt andet at bedst, som hun fik en playstation, så var den væk igen. (solgt videre) I otte måneder boede hun med sin mor og søskende på forskellige krisecentre. Nina kan derfor ikke -"som alle andre"- betegne et sted, som der hvor hun er fra. -og nårh ja, så talte hun med dyrelyde da hun startede i skole og var "et underligt barn". I dag bor hun i Aalborg og går på Kunstpilot Uddannelse. Hun har altid tegnet og været kreativ og været aktiv i Aalborgs undergrundsliv de seneste 6 år, og har bl.a. været busy kulturarrangør indtil Covid slog til. Hør Nina fortælle om, at føle sig FOR bevidst - endelig at lære at spille guitar i en lock-down -og ellers være reflekterende over vores eksistentialisme og manglende accept af dyrenes ret til væren. COVID HAR GJORT MIG MERE BEVIDST, OG DET VAR TILTRÆNGT FOR ALLE, JEG KENDER!
Katla er 22 og studerer på Aalborg Universitet. Hun skal efter sommeren opstarte sin kandidat, men gør sig tanker omkring det at skulle stifte familie, og hvornår det rigtige tidspunkt er. Bør hun få børn mens hun læser, eller vente til efter? Hvad hvis hun alligevel ikke får et job med det samme? -og bør hun ikke have fået dem i forhold til en jobsituation? Hvorfor behøver de mandlinge medstuderende ikke gøre sig så mange tanker? -hvorfor kan de bare være så afslappede? -og så kommer vi omkring den her NOTHING BOX, som mange mænd synes at have adgang til. Katla og jeg er i hvert fald enige om, at vi er lidt misundelige. Bør vi planlægge alt, eller bliver vi nødt til bare at mærke efter, "hvad der føles rigtigt"? Hør med her i en snak mellem to hunkøn, med 14 års aldersforskel, men fortsat med en masse lighedstræk.
MEN DU ER JO ALTID SÅ GLAD, DU KAN DA IKKE HAVE ANGST!Som ledsager er Theresa på 44 ude med ca. 14 borgere på to uger. Et job hun har haft snart 15 år, som hun elsker. Her kan hun virkelig gøre en forskel og hjælpe. Da hendes mor dør i en trafikulykke, er Theresa er 29 år. En sorgproces sætter ind, mens hun selv er mere fokuseret på, hvordan hun kan hjælpe morens nye mand end sig selv. Bare på med masken, og overfor sine borgere i jobbet bruges udtrykket : "den klarer jeg!" flittigt uanset, hvad. Et års tid før hendes far dør af alkoholdemens, mærker hun for alvor, at hun ikke har d et godt. Hun er svimmel i jobbet, og mærker ubehag, som kun forværres. -men det skal tage hende længe at finde hjælpen, som virker. Gruppeforløb med andre angstramte, samtaler med psykolog og endelig for nu snart to år siden medicin, som afværgende. I dag ved ganske få, at hun har fået konstateret panikangst. Hun bryder sig nemlig ikke om, at skulle fortælle det. Særligt ikke detaljen om, at hun får medicin, da det oftest udløser en reaktion som "nå, får du nu medicin" - som om hun har tabt. - og selv føler hun sig bedre end meget meget længe. Bag facaden er angsten for, at angsten skal komme tilbage og tage over der, men på trods står Theresa frem og fortæller her.Lyt med her, når hun beretter om en opvækst med vold. Det at være en boksepude mellem sine forældre. Opleve sin mor få tæsk og sin far som en verdensmand i ædrutilstand.
HVORFOR SNAKKER INGEN OM, HVOR HÅRDT DET ER AT BLIVE MOR? Irma blev -lige før Covid-19 brød ud- mor. Hun er 34 år - tror hun nok, for det der med at huske er netop en af følgerne med at blive mor og amme. Hun og hendes kæreste blev efter to år i fertilitetsbehandling endelig gravide, og selve graviditeten var gnidningsfrit. Irma havde glædet sig til at skulle føde i badekar og selv tage imod, men sådan skulle det ikke gå. Mange timers smerte blev til et kejsersnit, hvilket udløste en masse tårer, og i sin omtågethed, var der ikke fyrværkeri som i "film", da baby blev lagt på hendes bryst. Den lille nyfødte dreng, i dag dømt Hugo var fra sin ankomst meget ked. Uanset hvad de som nybagte forældre forsøgte sig, græd han meget. En gråd som skulle vise sig at fylde meget, og medfører, at Irma følte sig fortvivlet. I mangel på at vide bedre, og ingen samarbejdet mellem det alternative og det medicinale, følte hun, at hun ikke var god nok. Det skulle vise sig, at årsagen til Hugos gråd var en del spændinger, som formentlig var kommet under veerne. - men i al den tid var Irma alene og følte heller ikke, der blev talt om, at du som mor afgiver dig retten til din egen frihed. Pludselig havde hun ikke længere muligheden for at følge sine egne behov. Hør med omkring frustrationerne ved at være førstegangsfødende uden egentlig at vide, hvad du går ind til. Omkring følelsen af at være alene og forkert. Om manglen på spejling, fordi "alle tysser" det væk. - og alle de "gode råd", som du bare helst vil være foruden, fordi du trods alt som mor jo kender dit barn bedst. Irma tak, fordi du deler din historie, for hvor er det essentielt, vi taler om det, især så andre forældre derude ikke sidder og føler sig fortabte og alene.
SORG - STRESS OG DET AT REJSE SIG IGENVibeke Guldager er i dag 54 år. Hun er selvstændig og er bosiddende, der hvor opgaven befinder sig. Senest i Skagen. Snart er hun på turné rundt i Danmark med sit foredrag: Det er Cool at være HOT. Før hun nåede dertil, måtte hun to gange ned med stress i sine midt/slut 40'er. Lige inden havde hun mistet sin far, var blevet gift, købte hus og havde hvervet sig to bonusdøtre og oveni en stilling som Personlig Assistent havde hun så mange opgaver, at det til slut væltede. End ikke sin værste fjende ønsker Vibeke lignende for og håber bl.a derfor, at denne episode er med til at fjerne tabuet omkring det at blive presset så langt ud, at dine grænser overskrides. I dialogen blev jeg også udfordret omkring min egen livsstil og mine valg, også før denne podcast kom til. - og ja hvem interviewer hvem, kan du måske spørge om... Hør med her i et afsnit, som er lidt anderledes. Det omhandler tårer, grineflip, omvendt roller, da Vibeke stillede mig en række spørgsmål - og jeg blev som vært selv udfordret og måtte næsten græde af grin over mine egne fejl og dumheder gennem årerne.
PSYKISK VOLD OG KAMPEN FOR FEMINISME! Helena har oplevet et lidt turbulent liv. Idag er hun 24 år, og har på sin færd haft flere ubehagelige sammenstød med kærester og drenge/mænd, som har overskredet hendes grænser, på flere måder. Hun har som ganske ung ved en togstation oplevet et overgreb, som kunne være ledt til værre, hvis ikke veninder havde grebet ind.I dag er hun forkæmper for ligestilling, og fortæller her om, hvorfor det er vigtigt at kæmpe for feminisme. - og med en del ubehagelige oplevelser i bagagen belyser hun her hvorfor. Hør med her :
NEJ TAK TIL DE BØRNKatrine er 23 år, og ved bare, at hun ikke vil have børn. -og sådan er det! Hun har altid vidst, at sådan skulle det altid være. Fra den klasse, hvor alle pigerne ligesom havde den her gruppe: No kids! - og er ikke noget, hun er vokset fra. - men hvorfor skal hun hele tiden høre fra: "amen du er så ung, det ændrer sig sikkert!" "bare vent og se... " "da jeg var på din alder..." Hvorfor kan omgivelserne ikke acceptere hendes valg? Hvorfor skal hun altid forklare sig? Nærmest undskylde... Hendes kæreste ved besked, og de har en aftale. Hun har ligesom vidst, at hvis hun skulle have børn, så var det tidligt, som hendes forældre fik hende. - og idet hun ikke er klar nu, så skal det bare ikke være. Hør med her, når Katrine fortæller om de ubehagelige spørgsmål, og de situationer hun gerne vil være foruden.
LGBT+ - HVAD SKAL DOG ALLE DE BOGSTAVER TIL FOR? For første gang har jeg to personer i studiet, og det er ikke en tilfældighed. Carsten og Carsten har stiftet LGBT+ Nordjylland, som er en forening for LGBT+ personer. De kommer begge fra to mindre byer og har med sig en række erfaringer og minder om en tid, hvor det at være stolt LGBT+ var mindre synligt. De kæmper begge for at fremme mulighederne, og står bag adskillige initiaitver gennem årene. - og så er de ikke just tilfredse med den fremstilling, medierne den seneste tid har belyst det at være LGBT+ person i Nordjylland. For er det måske for let at sidde hjemme og pege fingre og påstå, der ikke er muligheder? Er man slem til bare at brokke sig, fremfor at gøre noget selv? Hvem har egentlig ansvaret? -og hvorfor tror de to ikke på, at der kan stiftes et sted i Aalborg, der udelukkende er for LGBT+ personer? Hør med omkring en snak om identitet og seksualitet - om nødvendigheden med alle "de bogstaver" - og hvorfor nogle bliver ved at kæmpe -endda frivilligt!?
NÅR DU ALLEREDE LØFTER FØLELSER SOM SKAM OG SORG SÅ TUNGE SOM VÆGTEJannie er højgravid, med en fødsel any day now. Hun har netop færdiggjort sin bachelor, og så underviser hun i yoga. Ren idyl - eller er det? For det at blive gravid eller skulle have børn, var noget hun og kæreste ret hurtigt i forholdet måtte forholde sig til. Allerede efter 3 måneder. For hvad hvis hun ville have børn og ikke kunne. Med svesken på desken blev dating hurtigt til mere alvor. - og hvad så når man vil prøve, og det ikke lykkedes? Hvad hjælp er der at hente, og hvad er konsekvenserne? Når skam, sorg, fortvivelse, følelse af utilstrækkelighed - "en ovn", som bare skal bage - men ikke kan eller vil. Hør med her, når Jannie deler ud af det forløb, hun har været gennem for at blive mor
NÅR SEKSUALUNDERVISNINGEN ER OVERLADT TIL EN LÆRERSTUDERENDE, SOM HAR FÅET LORTENSandi er forkæmper for sund seksualitet og selvkærlighed. Hun underviser og afholder foredrag bl.a i skole-regi, hvor det fortsat er meget typisk, at den nye lærerstuderende "får lorten". Hun indfører ordet "hverdagssexologi", hvor essensen er, at vi skal have svesken på desken i hverdagen. Som forælder er du forbillede, så dine børn kopierer dig. Skammer du dig, og eks. gemmer dig i omklædningsrummet i svømmehallen, så gør dit barn det samme. - og vi skal ikke bare talk the talk, vi skal walk it. Ambitionerne er store og til foråret 2021 indfører hun og en gruppe en større event i Aalborg netop omkring sexologien, feminitet og meget mere. Du kan godt glæde dig! Hør med her! (herfra på forhånd undskyld for det ekko Sandi har. Hold ud, for hun har guldkorn!)
HVAD HVIS DEN UNGE IKKE VIL IND I DE VOKSNES ROTTERÆS? Karin arbejder som vejleder - også kendt som terapeut, men hun foretrækker selv ordet vejleder. Hun er netop nu meget optaget af De Unge - og har derfor formet en UngeGruppe. Kendetegnet for gruppen er, at de alle har fået en diagnose og så er de også alle "lidt forkerte" - nogle er ved at droppe ud, og andre er droppet ud af Gymnasiet! - og det går jo ikke. Eller gør det? For hvad hvis den Unge netop ved bedre? Hvem siger, det er Lykken at gennemføre? "Vi må alle have noget at falde tilbage på!" - men hvorfor falde tilbage, når man kan falde fremad? Karin er fascineret af de Unge, som selv skaber deres egen uddannelse. Deres iværksættende ånd, som gør de "shopper" lidt mellem uddannelse og kurser. 1,5 års gymnasial blandet med et kursus i x, og en workshop i noget trejde, og vupti har man redskaberne til, at den iværksætterdrøm i maven kan realiseres! Hør med her, da jeg havde en interessant snak med en voksen, som selv er mor til voksne børn og i dag arbejder aktivt for at give andre anerkendelse til at hvile i sin intuition.
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store