DiscoverSpillet
Spillet
Claim Ownership

Spillet

Author: Red Bull

Subscribed: 2Played: 19
Share

Description

Red Bull Spillet er en podcast, der sætter spot på dem der har givet noget unikt til urbangenren, skabt bevægelse hos lytterne og den næste generation af artister.

11 Episodes
Reverse
Tau har i denne episode besøg af de maskerede rappere Miklo og Luqa Dhere. Miklo gjorde først opmærksom på sig selv med hans videoer på YouTube, hvor han viste sig som en ualmindeligt teknisk dygtig rapper ved f.eks. at binde filmtitler sammen i tracket ’Kino’. Videoen til nummeret har i dag langt over en halv million visninger, og i denne episode fortæller han om sin rejse fra at stå på Taus bagtrappe og rappe som 16-årig til nu at skulle udgive sin debut-EP sammen med MUF10 records.
Rapperen RH, som er aktuel med singlen '600 heste', er på besøg i studiet hos sin gamle samarbejdspartner Tau Mau. Det bliver til en snak om gamle dage hvor Tau fik hjulpet en ung RH i gang med at udgive musik, og hvordan musikken gik fra at være en hobby til et fuldtidsjob. RH fortæller om sine oplevelser med at blive et forbillede igennem musikken og sprede positivitet med sin kunst.
Satiregruppen Gigis, som er kendt for deres animationsfilm om b.la. Hassan og Ali, er aktuelle med deres biograffilmen ’Blokhavn’. De fortæller historien om, hvordan et kreativt venskab der opstod i en toværelseslejlighed i Købehavn, har udviklet sig til en virksomhed med fem fuldtidsansatte. De taler om at turde stole på hinanden, og hvad der fik dem til at satse på drømmen, som nu er kulmineret i en biograffilm og et soundtrack med nogle af landets største artister.
I denne episode kigger panelet på brugen af genrer i rapmusik. Tau ruller en historietime og giver en gennemgang af hiphop-kulturen og genrebegrebets oprindelse. Herefter diskuterer panelet genrens udbredelse og betydning i nyere tid, og hvordan vi taler om genrer, når det kommer til dansk rap.
I anledningen af at debut-ep'en, ’Ham Der C’, for nyligt gik guld, lægger Carmon vejen forbi studiet til en snak om karrieren. Han fortæller om den spæde start med DC, hvor han og Danni hookede op med Jamaika, og hvordan tingene herefter tog fart. Han kommer også ind på de forhindringer, han er stødt på i løbet af solokarrieren, og hvordan tålmodig har hjulpet ham til der, hvor han er i dag.
I denne udgave af panelet kigger Tau og hans paneldeltagere på nye udgivelser fra de fremadstormende unge artister JOSVA, CXRTIER og GUSBBB. Herefter kommer 3 af frontfigurerne fra CHEFF Records, KIDD, TopGunn og Klumben under luppen. Panelet diskuterer, hvor de er i 2020, og hvor langt de har taget det siden starten af 10’erne.
Marco Rahim fortæller om tiden, hvor han tog de første skridt mod et liv som professionel musiker sammen med vennerne Beko og Leprom. Han gengiver historien om, hvordan hans første numre blev til, og hvordan mange forskellige mennesker har bidraget til hans udvikling som artist. Til sidst giver han sine tanker om debutalbummet ’MACS’ og afslører nogle af sine inspirationskilder til projektet.
I anden udgave af Panelet reagerer Tau og hans gæster på aktuelle singleudgivelser fra I$WAAL, Noah Carter og J-Mix og dykker herefter ned i nogle vigtige emner. Hvad skal der til for, at artister kan danne grupper samtidig med, at gruppens medlemmer kan have solokarrierer? Og hvad kan rap-numre uden et hook egentlig tilbyde spillet? Til sidst tager de et nærmere blik på AMRO's seneste EP ”LIVET”.
Label owner Ali Sufi giver et historisk blik på sin karriere, og reflekterer over spillets udvikling fra starten af 2010'erne, hvor en gør-det-selv kultur i dansk urban-musik satte gang i en ny generation af artister. Han fortæller også, hvordan man som artist i 2020 kan udvikle sin musik ved at fokusere på at skille sig ud, få opbygget et hold og mulighederne i de sociale medier.
I den første udgave af Panelet vendes spillets udvikling, siden starten af 2010'erne. Hvordan det startede med en generation af gør-det-selv musikere, producere og videofolk. Tau og panelet fremhæver nogle af alle de artister, der har været med til at forme spillet til dét, som det er blevet til i starten af 2020.
Velkommen Til Spillet

Velkommen Til Spillet

2019-12-2404:22

Velkommen til Spillet: En Red Bull-podcast som tager dig tættere på dansk urban musik, og de personer som musikken kommer fra. Podcastens vært Tau Mau har i de sidste ti år arbejdet med musik, og i denne introduktion til første sæson af Spillet giver han dig en hurtig gennemgang af den historie, der senere er blevet spillets grundsten.
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store