KLASSENS TIME

Forældre behøver ikke være på de sociale medier for at forstå dem. Det helt store problem handler om tid og nærvær,” Ulla Dyrløv. Det er vigtigt at blive ved med at vise interesse for børnenes liv og dagligdag, hvis man også håber at blive deres guide og fortrolige støtte i det digitale liv. For selv om udfordringen måske skyldes teknologi, så skal løsningen sjældent findes i teknologien: ”Vi skal ikke kyle en tablet efter et barn, som endnu ikke kan finde ud af at gå over vejen,” siger Eva Fog, der er digital pædagog og stifter af Digipippi. Hun har oplevet, at helt fremmede børn søger hjælp hos hende, når de for eksempel er udsat for seksuelle krænkelser på nettet, fordi børnene ikke har tiltro til, at de møder forståelse hos deres forældre.Både Eva Fog og børnepsykolog Ulla Dyrløv er med i denne live-udsendelse fra Københavns Professionshøjskole, hvor vi også hører børnenes perspektiv via Catharina og Thea fra UNICEF’s Nationale Rettighedsråd. For måske er børnene slet ikke interesserede i de voksnes interesse og hjælp?

Forældregenerationen går på internettet. Det gør unge ikke. De er på nettet,” Stine Liv Johansen.De to livsanskuelser skaber nogle fundamentale forskellige i vores opfattelse af digitale fællesskaber. Det debatterer vi i denne episode, der er optaget live på Københavns Professionshøjskole. Ifølge influencer Rasmus ”Lakserytteren” Kolbe forstår mange voksne ikke de ting, som børn bruger deres tid på nettet på, og derfor anerkender de voksne ikke den værdi, som børn finder i online fællesskaber. Lektor og formand for Medierådet Stine Liv Johansen mener faktisk, at familier bør indføre skærmtid ved middagsbordet, så man skaber fælles dialog om det digitale liv. Med i panelet sidder også Liva og Matilde fra UNICEF’s Nationale Rettighedsråd.

”Det handler ikke kun om borde og stole. Det handler faktisk mere om den måde, man rammesætter undervisningssituationen på,” Mette Folmer.  I dagens episode inviterer Sonja og Matilde fra hhv. Husum Skole og Maglegårdsskolen eksperten Mette Folmer indenfor til en snak om det fysiske undervisningsmiljø. Det bliver til en interessant snak om, hvordan hårde stole, alt for varme lokaler eller manglende dagslys går ud over elevernes trivsel, koncentration, nærvær og sundhed. En hverdag som de fleste elever i Danmark kender til, og som er dyrt for skolerne at rette op på. Derfor gives der også gode råd til, hvordan man på smarte måder kan højne det fysiske undervisningsmiljø.

”Samtalen mellem lærer og elev er som et isbjerg. Toppen af isbjerget er ordene, som er det, der bliver sagt. Men nedenunder er alt det usagte. Det er alt det, som er det specielt vigtige for vores relation og følelsen af tryghed – og det er her, at læreren spiller en kæmpe rolle,” Per Schultz Jørgensen.I dagens episode inviterer Liva og Catharina fra hhv. Paradisbakkeskolen og Vigerstedskole professor Per Schultz Jørgensen indenfor til en snak om, hvorfor tillidsforholdet til lærerne er så vigtigt for eleverne. Sammen taler de om, hvor dejligt det er, hvis læreren er mere end bare fagligt interesseret i eleverne, og at det kan være nemmere at tale med en lærer end ens forældre nogle gange. De diskuterer gode eksempler på kontaktlærere og giver gode råd. For som Per Schultz Jørgensen påpeger til allersidst, så handler trivsel hos eleverne om fire ting: gode kammerater, en tryg relation til læreren, at man føler, man slår til ift. mor og fars forventninger, og at man føler sig glad.

”Da jeg var mindre, var jeg bange for at gå til billedkunst, som ligger på den nederste gang, hvor 9. klasserne har madkunstskab. Og når man er lille og skal derned, er det ikke så fedt, fordi 9. klasserne sidder ude på gangen,” siger Liva, 7. klasse.  I dagens episode inviterer eleverne Liva og Catharina fra hhv. Paradisbakkeskolen og Vigerstedskole eksperten Jannie Moon Lindskov indenfor til en snak om yngre og ældre elever. Et emne som fylder meget for børn ude på skolerne. Sammen taler de om, hvorfor det kan være skræmmende og utrygt at være de mindste på skolen, og om hvordan man kan arbejde med at skabe relationer på tværs af klassetrin. For som Jannie Moon Lindskov påpeger som et af sine gode råd, så skal det være et helskole-initiativ og ikke bare enkelte klasser, for at det kommer eleverne til gode.

"Hvis vi ikke får en ordentlig karakter, kan vi måske ikke komme ind på gymnasiet, og hvis vi ikke gør det, kan vi måske ikke blive en god mor, fordi vi ikke tjener nok penge – og så ender man måske som hjemløs…” Vilma, 6. klasse.  I dagens episode inviterer eleverne Thea og Vilma fra hhv. Husum Skole og Langelinieskolen psykolog Ulla Dyrløv indenfor til en snak om stress. Sammen sætter de fokus på, at de mange krav, test og læringsmål i skolen, gør eleverne stressede. Der bliver tænkt meget på fremtiden, hvilket gør det svært for de unge at være i nuet, da de føler sig evigt evalueret. Både eleverne og Ulla har en række gode råd til de voksne, hvor bl.a. Ulla påpeger, at det er vigtigt at berolige børnene og huske humoren i hverdagen. Det skal være sjovt at gå i skole.

”Børn og unge lærer meget tidligt at være bevidste om deres krop. Og at deres krop ikke bare er deres egen, men er én som andre også kigger på og vurderer”, Morten Emmerik Wøldike. I dagens episode inviterer eleverne Vilma og Thea fra hhv. Langelinieskolen og Husum Skole seksualitets- og kønsekspert Morten Emmerik Wøldike indenfor til en snak om kropsidealer. Det bliver til en spændende snak  om, hvorfor kropsidealer fylder så meget for børn og unge, og at kropsbevidstheden kommer tidligere end før. Sammen med Morten taler de også om, at drengene ofte kan blive overset, og derfor skal de huskes, da det er vanskeligere for drenge at sætte ord på kropsidealer. Der er også gode råd til mere trivsel, kropsdannelse, og at man som voksen skal skabe en tryg ramme, så eleverne ikke bliver pinligt berørte.

”Larm er enormt individuelt. Det afhænger af den situation, man er i, hvorfor en person man er, og hvilket behov man har. Derfor er larm sådan en svær størrelse”, Mikkel Windfeld Petersen.I dagens episode inviterer eleverne Vilma og Thea fra Langelinieskolen og Husum Skole ekspert i klassemiljø Mikkel Windfeld Petersen indenfor til en snak om larm i klassen. For larm fylder stadig meget i de danske klasselokaler! Det bliver til en god snak om, hvorfor elever kan komme til at larme mere og mere i løbet af en dag, og hvorfor nogle rum larmer mere end andre. Der gives en masse gode og praktiske råd til, hvordan man kan komme larmen til livs.

’Halvdelen af mig mangler. Den ene halvdel har jeg hos min far, og den anden har jeg hos min mor’,Eren, 8. klasse.I dagens episode har eleverne Matilde og Eren fra hhv. Maglegårdsskolen og Hjalleseskolen inviteret familieterapeuten Lola Jensen indenfor til en snak om det at være skilsmissebarn i skolen. Sammen sætter  de fokus på, hvordan det føles altid at mangle den ene halvdel af sig selv – og hvor vigtigt det er, at både forældre og fagfolk fastholder fokus på barnets tarv, og tør at gå ind i privatsfæren overfor forældrene, hvis  problemer opstår. Både eleverne og Lola Jensen kommer med gode og nemme råd, man som lærer kan tage med i dagligdagen.

’Selvom vi har de bedste intentioner i mødet med andre mennesker, er det ikke sikkert, at det er sådan de opleves på den anden side af bordet’, Laila Colding Lagermann. I dagens episode har eleverne Eren og Matilde fra hhv. Hjalleseskolen og Maglegårdsskolen inviteret forsker Laila Colding Lagermann indenfor til en snak om kulturforskelle. Det bliver en interessant snak om, hvor vigtigt det er, at lærerne og de voksne i skolen ser sig selv som de vigtige rollemodeller, de er. At det netop er deres ageren, der legitimerer, hvordan fællesskabet opfører sig over for forskelligheder. Gode råd og eksempler gives til både skoler og fagfolk.

’De to ting, der fylder mest hos børn, er billeddeling og tonen på nettet’, Jon K. Lange.I dagens episode inviterer eleverne Liva og Catharina fra hhv. Paradisbakkeskolen og Vigerstedskole Jon K. Lange, ekspert i børns digitale liv, indenfor til en snak om sikker adfærd på sociale medier.  Sammen taler de om, at spilleregler er essentielle, og at det ikke kun er børn, der skal huske på, hvornår man må eller ikke må lægge billeder op af andre. Der gives en række gode råd til alt lige fra billeddeling til tonen på nettet. Én ting er dog sikkert. De voksne skal lære at abstrahere fra, hvordan de selv bruger de sociale medier for at forstå de unges virkelighed.

”Mobbeformerne ændrer sig med tiden. Vi skal ikke længere kigge efter buksevand”, Helle Rabøl HansenI dagens episode inviterer eleverne Eren og Thea fra hhv. Hjalleseskolen og Husum Skole forsker og mobbenørd Helle Rabøl Hansen inden for til en snak om mobning. Det bliver en interessant snak om, hvor komplekst en størrelse mobning er, men at det ikke længere kræver fokus på individet. Det kræver styrkelse af fællesskabet. Gode råd til en mobbefri kultur på skolerne gives af både eleverne og Helle.

”Vi lever i et acceleration-samfund, hvor man hele tiden føler, at man skal løbe stærkt for at kunne følge med. Det rammer os alle. Men i høj grad de unge”, Noomi Katznelson. I dagens episode inviterer eleverne Mira og Matilde fra hhv. Kildegårdskolen og Maglegårdsskolen forsker Noemi Katznelson indenfor til en snak om perfekthedskulturen. Sammen sætter de fokus på, at alle – både børn og voksne – er ramt af at skulle være unikke og noget ekstraordinært, hvor man enten er med indenfor gruppen eller udenfor gruppen. Eleverne giver gode råd til at ikke kun at kigge på karakteren, og Noemi påpeger, at lærere og fagfolk også har et medansvar i perfekthedskulturen.

”Man kan ikke på nogen måde se om folk er ensomme på de sociale medier. Det er nemmere iskolegården” Thea, 7. klasse. I dagens episode inviterer eleverne Eren og Thea fra hhv. Hjalleseskolen og Husum Skole eksperten Astrid Haug indenfor til en snak om ensomhed på de sociale medier. Det bliver til en vigtig snak om, at sociale medier forstærker de relationer, man har i virkeligheden, og at ensomhed er svær at spotte bag en skærm. Eleverne og Astrid Haug kommer med en kærlig opfordring til de voksne om mere nysgerrighed, og at de voksne sagtens kan stole på deres faglighed inden for mere generelle begreber som ensomhed og fællesskab.