DiscoverMit Liv..
Mit Liv..
Claim Ownership

Mit Liv..

Author: Ugli Fruit Productions

Subscribed: 5Played: 136
Share

Description

I ‘Mit Liv..' drager jeg ud i landet for at høre en række forskellige danskeres historie. Jeg stiller de nysgerrige og nærgående spørgsmål i forsøget på at komme helt tæt på. Og jeg lover dig, at jeg i denne podcast vil finde de historier der inspirerer, dem der rører os og dem der får os til at reflektere.

Podcasten er produceret af Ugli Fruit Podcasting (www.uglifruitproductions.dk)

Skriv til mig her: jl@uglifruitproductions.dk
Få lavet en unik jingle til din podcast hos Laust Foged Music: http://bit.ly/2SwrcaV
18 Episodes
Reverse
Jesper må begynde at indse, at livet som kronisk syg hjertepatient allerede er startet, og der er to måder man kan håndtere det på.Enten lader man sygdommen kontrollere eller også tager man kontrollen over sygdommen. I denne sidste episode i serien om Jespers historie fortæller han  hvordan han genvinder kontrollen over sit eget liv, selvom det krævede store ændringer.
Sidst vi slap Jesper lå han på hospitalssengen og kunne ikke få svar på, hvorfor han som en sund og rask 41 årig familiefar var blevet ramt af en blodprop i hjertet? Men det er ikke det eneste spørgsmål der plager Jesper. Han har mange ting han gerne vil have svar på. Hvordan kunne det ske? Hvad så nu? Og skal han forberede sig på, at det sker igen? Eller skal han i stedet finde sig i, at han måske aldrig får et klart svar?
Har du nogensinde oplevet at der var en dag, hvor dit liv ændrede sig markant? En dag du umuligt kunne have forberedt dig på, og hvor dagene op til var ligesom alle de andre? For Jesper var alt, som det plejede at være, og så alligevel ikke. Han blev ramt af en livstruende blodprop i hjertet.Gennem 3 episoder skal du høre Jespers historie. Måske bliver du i løbet af episoderne mindet om, hvor skrøbelig livet kan være, men i historien ligger også meget mere end det. Det er nemlig også fortællingen om ikke at give op, selvom modgangen er stor og om at leve livet fuldt ud efter at have fået en chance til.
Det er ikke sikkert, at du indtil kan genkende dig selv i Annes historie, men en ting er sikkert; hvis du kan, så er du absolut ikke alene. Det er uden tvivl Annes vigtigste budskab til dig der sidder med de samme tanker og følelser. Men der er hjælp at hente og i del 4, du skal høre nu og som jeg har valgt at kalde "Vendepunktet" fortæller Anne hvordan svaret på hendes MR scanning blev startskuddet til et stort turn around i hendes liv.Podcasten er produceret af Ugli Fruit Podcasting (www.uglifruitpodcasting.dk)
Anne er på vej til MR scanning. Hun sidder i bilen med sin mor. Og da de nærmer sig hospitalet i Skejby fortæller hun sin mor, at hun ikke må komme med ind.Hun føler hendes nedtur er total! Og hvis hun bare kunne få at vide, hvad det er. CT scanningen viste ikke noget. Igen sidder hun tilbage som et stort spørgsmålstegn med et håb om, at MR scanningen bare kan give et lille forløsende svar.Du lytter til Del 3, som jeg har valgt at kalde "Den forbandede uvished"Podcasten er produceret af Ugli Fruit Podcasting (www.uglifruitpodcasting.dk)
Sidst vi slap Anne var hun allerede begyndt at sætte groteske høje forventninger til sig selv. Følelsen af ikke at være god nok begynder i sær at dominere hendes tanker. Hun begynder at sove dårligt. Kroppen begynder bare at sige fra. Og hvordan tackler man så oveni, at en læge vurderer, at man skal CT scannes, som man får foretaget, hvis der er mistanke om blødninger, hjernesvulster eller hjerneskader.Dette er del 2, som jeg har valgt at kalde: Det indre kaosNæste episode udgives d. 5/9Produceret af Ugli Fruit Podcasting (www.uglifruitpodcasting.dk)
"Jeg sad der, som så mange gange før, og følte mig som den største skuffelse. Jeg var overbevist om, at jeg var svag, sart, udygtig, ikke egnet eller trænet nok. Det var med andre ord mig, den var gal med og jeg burde skulle kunne holde til mere."Ordene kommer fra Anne Riisom Svinth.Hun følte sig langt fra god nok. Hun pressede sig selv til yderste. Hun sov dårligt. Hun kæmpede med angst. Og på de værste dage kunne hun kun være vågen i 40 min af gangen.I denne serie på 4 episoder, fortæller Anne om den værste periode i sit liv. Fra de evige skuffelser over sig selv til den store kulmination, hvor hun fandt sig selv i vandret position på en hospitalsbåre.Men hvordan kunne det komme dertil? Måske skal noget af forklaringen findes, hvis vi skruer tiden lidt tilbage. Og det gør vi i denne episode, som jeg har valgt at kalde "Lille Anne med de store ambitioner"Produceret af Ugli Fruit Podcasting (www.uglifruitpodcasting.dk)
Du kender helt sikkert til ADHD. Eller DAMP som man kaldte det engang, men ved du egentlig helt præcist hvad det er? ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse med symptomerne opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Men selvom jeg netop har defineret det for dig tror jeg vi er mange danskere der har svært ved at forstå hvad børn og voksne med ADHD går og kæmper med.Det er nemt at se når en arm er brækket, at det der gør fandeme ondt. Men jeg tror vi har svært ved at se hvor ondt det gør, når det foregår oppe i hovedet på en person, som psykiske lidelser gør. Endnu sværere kan det være at forstå og relatere til den adfærd det kan fører med sig. Sandheden er bare at 44% af unge med ADHD ikke kan overkomme at tage en uddannelse, 35% af voksne med ADHD er straffet for en kriminel handling og 50% lider af angst.Mathias Døj som jeg er meget stolt over at kunne kalde en af mine bedste venner fik konstateret ADHD i en alder af 27. Og det forklarer i høj grad hvorfor han allerede som tidlig teenager stiftede bekendtskab med vold, hooligankulturen, hash og alkohol.Men det er også historien om at kæmpe sig tilbage og erkende at man noglegange bare har brug for hjælp til at komme tilbage til livet.Og vigtigst af alt – så giver Mathias’ historie en større forståelse for ADHD og hvad lidelsen kan gøre ved et menneske …
Maiken Co-founder af Female Go-Getters, der er Danmarks største online netværk for kvindelige iværksættere .. Men hun er også ekspert i tankestyring og forfatter samt foredragsholder, hvor hun inspirerer til at få styr på sine tanker, således man bliver bedre til at håndtere forandringer og modgang. Faktisk er hun ret mange ting …Jeg nøjes med at kalde hende pisse sej!For rejsen dertil har ikke været nem og har budt på flere personlige nedture.. Bl.a. blev hun som barn mobbet og oplevede at hendes eget hoved var fyldt med begrænsede overbevisninger samt en stedfar, som hun selv betegner som følelsesmæssig afstumpet, men også en blodprop i hjernen i starten af 2020.Men hvordan rejser man sig så og bliver den til kvinde hun er i dag, som hun selv beskriver som modig, mere selvsikker og som skaberen af sit eget liv?Maiken har gang på gang bevist at hun kan rejse sig igen og igen! Og derfor skal du lytte til hendes historie.
Jeg vil gerne lige sige noget fra starten af: Jeg er kæmpe fan af Marie Holm Laursen. Hun er en kæmpe inspiration for mig og de mange tusinde der følger hende på sociale medier. For følger man hende på Sociale medier eller fulgte med da TV2 sendte dokumentaren: Pigen med knogler af glas ved man bare at hun har et humør, et grin og et smil der smitter helt vildt!Og undskyld mit franske, men det er fandeme imponerende.For Hun lider nemlig af den sjældne sygdom medfødt knogleskørhed, som gør, at hendes knogler brækker meget let. Hun har således oplevet at brække en arm, et ben eller en anden knogle mellem 500 og 1.000 gange. En sygdom som virkelig sætter begrænsninger og besværliggøre de mindste ting i hverdagen som du og jeg formentlig tager for givet.Og så stopper jeg også med at gøre Marie til et offer, for det ved jeg hun hader. Men derfor er hendes historie stadig vigtig, for hvordan man bevarer optimismen med det udgangspunkt hun har fået for livet? Marie har virkelig meget på hjerte og i denne episode vil du opleve en beundringsværdig ærlig når vi bl.a. kommer ind på kærligheden og det generelle syn på handicappede
Jeg skal gøre opmærksom på at Giovannis fortælling er barsk .. Men det er også historien om et barn der kommer fra krig og rædsel til Danmark og får opbygget en ny tilværelse, selvom starten i vores fredelige land også bød på en masse bump på vejen.Men grunden til Giovanni kan fortælle sin historie er, at han klarede den. Han er i dag succesfuld.. Og når jeg tænker succesfuld tænker jeg at han har godt gang i karrieren, er blandt Danmarks førende LinkedIn eksperter og lykkeligt gift med dejlige børn. Men når Giovanni ser sig selv som succesfuld er det ikke det der er afgørende. Jeg vil gerne lige læse en kommentar op, han skrev i et af mine opslag:"Og her vil jeg gerne indskyde, at min definition af succes er, først og fremmest, at være i live. Dernæst med de aftryk jeg efterlader hos de mennesker jeg er i interaktion med - digitalt eller fysisk. Og nok vigtigst med de minder der bliver skabt. Den dag jeg stiller mine træsko, så kan jeg ikke tage mine penge med mig. Men minderne, dem kan jeg tage med mig."
Lad os lige få helt på plads hvem Jakob Ørom aka. Jonny Hefty er. Jonnys musikalske karriere startede i 90’erne som forsanger i rap-metalbandet Geronimo. I samme periode var han hovedmanden bag Blood Booking, som arrangerede koncerter og festivaller i Aalborg frem til 1996. Men Interessen for hip hoppen voksede og i 1998 opstod karakteren Jonny Hefty, da han skrev sangen Jorden er giftig til sit daværende band Mørkemændene. Gennembruddet som rapper fik da han vandt musikkonkurrencen Trax, som hvis vi skal sammenligne med et andet koncept er en pendant til Karrierekanonen. Førstepræmien var en udgivelsen, som blev EP’en Hængerøv og Håndtegn, hvor han første gang stødte på sin mangeårige makker Michael Jøden. Det er også på Hængerøv og Håndtegn hvor nummeret Gug stil med det legendariske Gug Tang Klan optræder. Hængerøv og håndtegn er starten på en lang karriere som bl.a. har budt på radioprogrammet Rockstarz og albums med Jøden, som er endt ud i hits som Gamle dreng og Vi går aldrig hjem. Men der er i sær en som Jonny ønsker at gøre stolt; hans kære mor og det er også vigtigt for ham at gøre nogle ting i hans fars ånd, som han mistede for snart 3 år siden, således han ikke bare huskes for at være Jonny med bar røv og bøllehat.Lyt til Jonnys historie her.
Ser man bare på Peter og Alexander som dem de er går de måske ikke under det jeg vil kalde atypiske danskere.. Men det er det som de har opnået med deres podcast Vanvittig Verdenshistorie som gør dem atypiske. I hvertfald i min verden, som er podcastverdenen. Som Peter siger i liveshowet, så er de jo bare to gutter der har den her lidt underlige hobby hvor de mødes en gang om ugen og deler vanvittige historier over et par øl. I hvertfald troede de nok ikke selv på dengang de relaunchede podcasten i januar 2019 at de her 1,5 år har nået 1,2 mio. afspilninger og 27.000 af dem gennemsnitlig pr uge. De havde nok også grint af dig, hvis du sagde til dem at de her i 2020 vil have planlagt liveshows i København og på Musikhuset i Århus. Jeg kan ligeså godt afsløre her fra start; Jeg er kæmpe fan og jeg har næsten været med fra start. Derfor skrev jeg til dem med meget krydsede fingre for at høre om de ville dele deres historie her i podcasten. Heldigvis sagde de ja, og vi aftalte jeg måtte komme og optage til deres første liveshow i århus og nogle dage efter hjemme hos Alexander. Derfor vil du kære lytter både høre optagelser fra begge steder.
Lars Besand er hvad jeg vil kalde en verdensmand. Han er et meget behageligt menneske, kan løfte over 300 kg og nå ja, så er han Danmarks første professionelle MMA kæmper i udlandet og tidligere vinder af Danmarks stærkeste mand i 105 kg og Master-klassen. Egentlig havde jeg forberedt en masse spørgsmål omkring det at være strongman, men det blev i høj grad til en snak om passion og balancegangen mellem private og stærkmand Lars.Målet om at være den bedste og stærkeste og stræben efter egen anerkendelse har nemlig ikke været uden omkostninger. For da kroppen siger stop efter en lang periode med 120 km/t sender det Lars ud i angstanfald og en personlig krise, hvor ham der kan løfte over 300 kg. må acceptere at stærke mænd også kan blive ked af det. Lars må erkende at han er knækket psykisk selvom han udadtil ligner en der kan klare enhver udfordring.
Michael Fuhlendorff er født og opvokset på Amager i en kernefamilie med mor, far og en bror, men livet tog en drejning mod det kriminelle miljø allerede i folkeskolen. Det udviklede sig til et liv som bandemedlem med narkosalg, vold og ludere, hvilket Michael Fuhlendorff fortæller hudløst ærligt om i dette afsnit.Jeg hørte om ham for første gang i et afsnit af sin brors podcast ”Hva så?! – med Christian Fuhlendorff”, hvor hans ærlighed, autencitet og humor fangede mig og jeg vidste med det samme, at jeg ønskede hans historie skulle fortælles i Mit Liv..
Kort fortalt er Mads Faurholt er serieiværksætter og bosiddende i London. Han tog en bachelor på under 2 år, mens han arbejdede fuldtid som leder på Viasat og har generelt i en ung alder opbygget et imponerende CV bl.a. som den yngste Managementkonsulent hos McKinsey i Schweiz. Han blev senere hen chef for Groupon, som ifg. Forbes var den hurtigst voksende virksomhed nogensinde, men trangen til at opbygge sit eget blev for stor og derfor stiftede han Nova Founders Capital.Jeg blev virkelig nysgerrig på hvad der driver Mads og derfor spurgte jeg, om han ville deltage i podcasten, således jeg fik mulighed for at komme helt tæt på.. Vi kommer bl.a. ind på hans barndom og hvilken indflydelse hans forældre har haft, men også hvordan Mads tackler janteloven når han bliver mødt af den. Følg Ugli Fruit Podcasting på Instagram: https://www.instagram.com/uglifruitpodcasting/
Kort beskrevet er L:Ron:Harald rapper og bl.a. kendt for debutalbummet Pornogangster fra 1998, der har solgt mere end 75.000 eksemplarer. Han bærer det borgerlige navn Lars Jensen og blev i 1966 født i det sønderjyske, hvor han også bor i dag.For mig er det kæmpestort, at Lars takkede ja til at medvirke i podcasten. Hans musik og kontroversielle tekstunivers har skabt mange mindeværdige øjeblikke med mine bedste kammerater. Men før Lars brød i gennem lydmuren med sit debutalbum kæmpede han med at finde meningen med livet på den lukkede psykiatriske afdeling efter en alvorlig psykose på sit kollegieværelse i Århus. Hans historie er barsk, men den er vigtig og du kan bl.a. høre ham fortælle om sit forhold til psykiatrien, men også hvad der egentlig skete efter succesen med Pornogangster.
Comments (1)

Karen Melchior Jensen

Spændende podcast - meget gribende at høre de personlige historier.

May 22nd
Reply
loading
Download from Google Play
Download from App Store