DiscoverPutyPie
PutyPie
Claim Ownership

PutyPie

Author: LOUD

Subscribed: 7Played: 451
Share

Description

PutyPie er dit daglige nyhedsoverblik. Vi er programmet, der leverer 54 nyheder på 54 minutter (hvis der ikke kommer alt muligt pis i vejen).

Programmet er produceret af BEAM AUDIO AGENCY.
353 Episodes
Reverse
Sidste program. Værterne Sebastian og Gantimir er i store problemer, da de er eftersøgt for drabsforsøg på LOUD- og GameBoys-værten Daniel. De har barrikaderet sig i studie 1, hvor politiet står udenfor og venter. De har 54 minutter til at finde en udvej. Og måske får de hjælp af en gammel ven og huskok samt muligheden for at rejse til alternative dimensioner.
Begge værter har det lidt underligt i dag, men det afholder os ikke fra at lave DIT DAGLIGE NYHEDSOVERBLIK. Vi skal snakke med fodboldspiller Nicolai Vallys om vores hyldestsang, musikmanager Rasmus Damsholt kommer forbi med en kontrakt og så skal vi læse en artikel ved navnet SÆRLING I SALLING.
Kommunalvalget er i fuld gang. Derfor har værterne Sebastian og Gantimir inviteret borgmesterkandidat Joe Nathan fra Køge Kommune ind til en snak om hvordan det er at stille op som løsgænger uden et stort parti i ryggen. Vi skal snakke rumvæsner, smeltende træer, Køge Stadion samt hvordan Køge bliver gjort til sin egen fristad. Derudover skal vi snakke økonomi i lokalpolitik med Gantimir og tobakslobbyist Vitus Robak, vi får hjælp til et kritisk interview af Oliver fra P4 og så kigger vi på hvordan man finder gode spotvarer i Netto.
Værten Gantimir ser i dagens afsnit tilbage på nogle af de sportsstjerner som blev forbigået under showet "De største af de største", hvor vi blandt andre ser tilbage på cykelrytteren Bjarne Riis, svømmeren Philip Fiskelunge og bokseren Erik Bamsefar. Derudover bruger vi fortidstelefonen til at ringe til år 2000 og høre nærmere om, hvor fed den "nye" Playstation 2 er og så taler vi med vores faste lytter Claes om alt fra Dungeons and Dragons til onani.
DIT DAGLIGE NYHEDSOVERBLIK. Værterne Sebastian og Gantimir er blevet presset af de andre kollegaer på Kulturradio Danmark til at dække kommunalvalget. Problemet er bare, at de ikke gider og faktisk synes det er en lille smule kedeligt. Derfor får vi hjælp af Oliver fra P4. Derudover kigger vi nærmere på Sebastians tur til Oktoberfest i München, Gantimirs fodboldtur til Brøndby samt læse et kapitel i Jeanette Ottesens nye bog "FRI".
Værten Gantimir er alene på pinden, da Sebastian ikke er mødt på arbejde endnu en gang. Derfor har han inviteret chefredaktør for det uafhængige nyhedsmedie NEWS BREAK KINGS og ekspert i massemedier Peter Pascal ind til en snak om LOUDs kontroversielle navneskifte til 24syv samt Se & Hørs nye journalistiske ambitioner. Derudover vil Peter læse et kapitel op af hans kommende ungdomskrimi-roman kaldet "Clara er blevet druknet ihjel".
Værten Gantimir er blevet sagsøgt, efter en generalprøve i PARKEN på et teaterstykke, så han er en smule presset i dagens afsnit. Derudover skal vi læse i 8. og sidste afsnit af 3. sæson af Nordic Noir/krimi-serien STRISSER PÅ ANHOLT: ÆBLEMANDEN.
Værten Gantimir skal stå for det kommende halftimeshow i kampen imellem FCK og græske PAOK på torsdag, som involverer pyroteknik, Scarlett Pleasure, nordisk mytologi og flere underskrevne testamenter. Derudover skal vi dykke ned i 7. og næstsidste afsnit af Nordic Noir-serien STRISSER PÅ ANHOLT: ÆBLEMANDEN.
Sebastian og Gantimir må stadig ikke holde efterårsferie, da de skal sende radio. Gantimir fortæller i dag om, hvorfor han er imod abort samt den gruppe af unge, højreorienterede amerikanere som han er blevet en del af. Derudover får vi besøg af Peter Sveistrup, søn af Søren Sveistrup (skaberen af "Forbrydelsen" og "Kastanjemanden"), som sammen med Gantimir arbejder på Nordic Noir-serien STRISSER PÅ ANHOLT.
Gantimir og Sebastian er blevet hevet hjem fra efterårsferie til deres store overraskelse. Derfor samler de hvad de kan finde af nyheder sammen, for at give dig dit daglige nyhedsoverblik.
Der er fredagsstemning i dagens program. Gantimir har taget tidligt hil på fredagsbaren, vi har sendt vores praktikant Maria ud på en cykeltur på Storebæltsbroen og så skal vi læse endnu et hæsblæsende manuskript til krimi/Nordic Noir-serien STRISSER PÅ ANHOLT.
Danmarks Radio er blevet belønnet for deres inkompetence og har fået en politisk håndsrækning til at redde P6 BEAT og P8. Dette har vi en skarp (måske) og breaking mediepolitisk analyse af. Derudover skal vi læse i endnu et afsnit af krimiserien STRISSER PÅ ANHOLT, hvor dagens manuskript introducerer kokain, karteller og fantomtegninger til fortællingen.
Gantimir er, som Newcastle-fan, svært begejstret for de nye saudiarabiske ejere og er bedøvende ligeglad med, om der bliver skåret en journalist eller 2 i stykker. Derudover skal vi snakke om landskampen mod Østrig og så læser vi endnu et afsnit i den kontroversielle Nordic Noir-serie STRISSER PÅ ANHOLT, hvor vi er kommet til et særdeles hæsblæsende afsnit.
Produceren Simon har sagt op efter en uoverensstemmelse med værten Gantimir, hvilket vi bliver nød til at vende. Derudover skal vi se nærmere på den kontroversielle saudi-arabiske overtagelse af fodboldklubben Newcastle United og så skal vi læse mere i 3. sæson af den kommende Nordic Noir-serie STRISSER PÅ ANHOLT.
KASTANJEMANDEN er en bragende succes og derfor skal vi i dag snakke Nordic Noir. For værten Gantimir er gået i gang med at skrive 3. sæson af hans krimiserie STRISSER PÅ ANHOLT. Den nye sæson er blevet solgt til Netflix og derfor får han hjælp fra skaberen af Kastanjemanden og Forbrydelsen Søren Sveistrups søn Peter Sveistrup. I dag skal vi snakke om det 1. afsnit af 3. sæson som har fået undertitlen "Æblemanden".
Værten Gantimir er rasende over, at ingen af hans 45 podcasts er blevet nomineret til årets radiopris Prix Audio. Derudover skal vi i dag se frem mod landskampen i Moldova, vi læser i politiets døgnrapport og så vil Gantimir gerne slå fast, at der IKKE findes alternative dimensioner.
Vores bedste ven(inde) Joy Fryd er tilbage efter mange måneders fravær. Vi skal snakke om den kommende Halloween-fest for Club Matas' 1 million medlemmer i Royal Arena (som Joy og Gantimir er med til at arrangere), Sebastian lægger sig fladt ned og så skal vi snakke om hvad man gør, når man har anklaget sin roomie for mord.
Radio- og TV-nævnet har holdt møde om Radio LOUD (eller hvad fanden det nu skal til at hedde), hvilket har fået konsekvenser på arbejdspladsen. Værten Gantimir er blevet en del af den kommission som skal efterkomme de kritikpunkter som nævnet er kommet med. Derudover skal vi snakke om det faktum, at Gantimir har faket sin egen død og så læser vi endnu en gang i politiets døgnrapport.
Sebastian er alene på pinden i dagens program, da han desværre fandt sin medvært og researcher Gantimirs afhuggede hoved hjemme i Gantimirs lejlighed, da han ikke var mødt på arbejde. Derfor er dagens afsnit en hyldest til Gantimir, hvor vi ser på de største øjeblikke og tegner et billede af, hvem han var som person og radiovært (for sendetilladelsen skal jo overholdes).
Lokalavisen Midtjyllands Avis har skrevet en artikel om værten Gantimir og hans sang til Superliga-spiller Nicolai Vallys. Men Gantimir er ikke tilfreds og vi ringer derfor journalisten bag op, for at foretage en konfronterende interview. Derudover skal vi snakke med Nicolai Vallys om at han er på månedens hold samt næste kamp mod FC NORDSJÆLLAND. Til slut skal vi have en masse nyheder fra nyhedsmaskinen i LYNRUNDEN.
loading
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store