DiscoverFEEDET
FEEDET
Claim Ownership

FEEDET

Author: LOUD

Subscribed: 5Played: 226
Share

Description

Med god stemning, musik og aktuelle gæster klæder FEEDET dig hver morgen på med de historier, som betyder noget for dig. Vi giver dig perspektiv og leder efter løsninger på vores udfordringer, så vi sammen kan blive klogere på den verden, vi lever i. Stemmerne er Cecilie Dumanski, Johannes Kaas Fallesen, Camilla-Michelle Mikkelsen, Amanda Holmen og Jacob Jægesen Wilkens
253 Episodes
Reverse
11.000 studerende har oplevet sexisme eller uønsket seksuel opmærksomhed. Det viser en analyse af fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har undersøgt sexisme på landets universiteter. Analysen viser blandt andet, at lidt over 9 procent har oplevet at blive udsat for verbal sexisme, såsom at deres køn eller udseende er blevet kommenteret - på en måde, som de altså fandt ubehageligt eller stødende. Men hvordan opstår det sexistiske studiemiljø? Er det rimeligt at give tutorerne skylden for det sexistiske studiemiljø? Og hvad kan man gøre ved det? Det undersøger vi i FEEDET i dag.Medvirkende:Malaika Wandall, kandidat i socialvidenskab og pædagogikNanna Skousbøll, kandidat i engelsk på Københavns UniversitetMike Guldbergsen, formand for Danske Studerendes FællesrådVærter og tilrettelæggere: Cecilie Dumanski og Camilla Michelle MikkelsenRedaktør: Amanda Holmen
Ifølge Psykiatrifonden vokser flere end 300.000 danske børn og unge herhjemme op med en mor eller far, der er psykisk syg. Og mange får ikke den fornødne hjælp. Derfor vil Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirks Fond nu forsøge at sætte større fokus på børn og unge af psykisk syge forældre. Derfor er de gået sammen om partnerskabet ”Spørg mere, så fylder det mindre”. I dagens podcast undersøger vi, hvordan det kan påvirke børn og unge at vokse op med en psykisk syg forælder, og hvilke overvejelser man selv gør sig om at få børn, hvis man har en psykisk sygdom. Medvirkende: Cecilie Bau Frølund, barn af bipolar mor Victor Rentsch, journalist og lider af Skizotypi Torsten Bjørn Jacobsen, der er formand i Psykiatrifonden Tilrettelægger: Kirstine Mossin Værter: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski Redaktør: Amanda Holmen
Rigtig mange af os sad i chok – og stirrede ind i skærmen, da Christian Eriksen i lørdags kollapsede i Parken under EM-kampen mellem Danmark og Finland. Kampen havde været i gang i 42 minutter, da den 29årige stjernespiller faldt om – og tre lange kvarter senere meldte DBU ud på Twitter, at han var vågen. Hændelsen påvirkede rigtig mange af os – og særligt dem, der tidligere har haft lignende hændelser inde på livet. Derudover fik hændelsen ekstraordinært mange til at signe sig up som hjerteløbere.Men hvorfor satte Eriksens kollaps så store spor i os – og er det en god idé, at ekstra mange har tilmeldt sig hjerteløberordningen? Det undersøger FEEDET i dag.Medvirkende:Oliver Bærentsen, journalist, Radio LOUD.Mathias Stilling, vært, Radio LOUD.Rikke Høgsted, leder af institut for belastningspsykologi, krise- og organisationspsykologi.Kristine Hammerum, sygeplejerske og hjerteløber. Tilrettelæggere:Kirstine Mossin & Cecilie Dumanski.Værter:Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.Redaktør:Amanda Holmen.
Forestil dig, at du sidder og ser en EM-kamp. Hvad er det for en stemme, der kommenterer det hele? Sandsynligvis er det en mand. Langt de fleste EM-eksperter er nemlig mænd. Men det vil Kvinfo forsøge at lave om på. De mener nemlig ikke, at det kan være rigtigt, at medierne næsten altid benytter sig af mandlige EM-eksperter, når der skal kommenteres fodbold. Derfor har de offentliggjort en liste over forskellige eksperter, hvor mangfoldighed er i centrum. Og størstedelen af navnene på Kvinfos liste tilhører altså kvindelige eksperter Men hvorfor er mangfoldighed vigtigt, når medierne skal vælge EM-eksperter? Det dykker vi ned i i dag. Medvirkende: Henriette Laursen, direktør, Kvinfo. Amalie Bremer, radiovært, Radio4 Tilrettelægger: Kirstine Mossin & Jacob Jægesen Wilkens Vært: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski Redaktør: Amanda Holmen.
Du skal se dig godt for, når du shopper på designer tasker, dyre ure og designmøbler på nettet. Godt hver femte unge er blevet snydt over nettet, hvor de har købt en kopivare, som de troede var ægte. Og der er mange ulemper ved kopivarehandlen. Udover at du kan blive svindlet for mange penge, så risikerer du at sætte dit eget helbred i fare og at støtte organiseret kriminalitet. Det dykker vi ned i i dag. Medvirkende: Barbara Surh-Jessen, sektionschef ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Lene Kristensen, kundeservice-chef ved DBA. Lars Rasmussen, værkstedschef og urmager ved Klarlund. Værter: Camilla Michelle Mikkelsen og Cecilie Dumanski Tilrettelægger: Sofie Lewring Redaktør: Amanda Holmen
Sextortion, hurtcore og andre digitale krænkelser er desværre et kæmpe problem. For det er ikke ualmindeligt at blive snydt, afpresset og misbrugt på nettet. Ofte sker det på de platforme, som flere af os bruger dagligt; Snapchat, TikTiok, Facebook og Instagram. Spørgsmålet er, om vi kun har set toppen af isbjerget? Og hvis det er tilfældet, hvilke forhåndsregler kan vi så tage for at beskytte os selv på nettet? Det sætter vi fokus på i FEEDET i dag. Medvirkende: Christian Mogensen, som specialkonsulent hos Center for Digital pædagogik Anja Redeka, leder af rådgivningstilbuddet StopChikane Allan Morten Hansen, offer for Sextortion Værter & tilrettelæggere: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski Redaktør: Amanda Holmen
Parken skal fyldes med endnu flere hujende og jublende fodboldfans under EM, hvis det står til et flertal i Folketinget. Men det får flere festival- og koncertarrangører til at føle sig oversete og skuffede. For hvis politikkerne vil lukke endnu flere end de tilladte 15.900 tilskuere ind på tribunerne, når EM fløjtes i gang, burde vi så kunne samles flere til koncerter? Det dykker vi ned i i dag. Medvirkende: Frederik Birket-Schmidt, direktør, Strøm Festival. Jakob Sørensen, direktør, The Bank. Stén Knuth, idrætsordfører, Venstre Bjarke Frost Nielsen, Ph.D. Stipedium, Niels Bohr Instituttet og forsker i superspreder-events Værter: Camilla Michelle Mikkelsen og Cecilie Dumanski Tilrettlæggere: Sofie Lewring og Jacob Jægensen Wilkens Redaktør: Amanda Holmen
Kys en person og få ét point. Bol en dreng med studenterhue og få fem point. Kast op og få et minuspoint. På TikTok florerer der lige nu en masse lister med forskellige regler til det, der hedder Hot Girl Summer Challenge. Kort sagt går det ud på, at veninder dyster mod hinanden ud fra en liste med forskellige ”dares”, der alle giver enten plus- eller minuspoint. Her giver kvinderne hinanden point for fx at drikke sig fulde, kysse med folk eller have en trekant. Men er det frigørende - eller er det en farlig leg, der får unge kvinder og piger til at gå over deres egne grænser? Vi ser på, hvad Hot Girl Summer Challenge er, hvorfor nogle gør det, og hvorfor flere eksperter er bekymrede over trenden.Medvirkende: Mille Petersen, har sabbatår. Eva Fog, digital pædagog og ekspert i børn og teknologi. Malene Engsig Brodersen, sociolog og Ph.D.-studerende, Aarhus Universitet. Værter: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski Tilrettelægger: Kirstine Mossin, Agnes Vesth og Jacob Jægesen. Redaktør: Amanda Holmen
I dag har vi fokus på børn, der lever i fattigdom. Antallet af børn i fattigdom i Danmark er næsten fordoblet på 20 år - og i dag ligger det på ca. 60.000 børn. I mandags præsenterede Regeringens Ydelseskommission deres anbefalinger til et nyt og mere forsimplet kontanthjælpssystem. Og her fremlagde kommissionen, at de med deres forslag, kan løfte mellem 4.000 og 6.000 børn i kontanthjælpsfamilier over den relative fattigdomsgrænse. Men det specifikke regnestykke hænger ikke sammen. Det skrev Jyllands-Posten tidligere på ugen. Der er nemlig ikke taget højde for et midlertidigt børnetilskud, som kommissionen ikke viderefører i deres reformforslag. Og derfor vil antallet af børn, der lever i fattigdom ifølge avisen være uændret. Men hvad vil det sige at være barn i fattigdom i Danmark? Hvilke konsekvenser kan det have? Og hvad kan vi gøre ved det? Det undersøger FEEDET i dag.Medvirkende: Daniel Bay Jensen, studerende, projektleder og gymnastiktræner.Majbritt Borgmann, seniorrådgiver i Red Barnet og fagperson på børnefattigdom.Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF. Stine Anita Slot Kroll, på uddannelseshjælp og en del af projektet ASPIRANTERNE.Værter:Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Kirstine Mossion, Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.Redaktør:Amanda Holmen.
Det skal være slut med at sætte et kondom på en flamingo-penis og kalde det seksualundervisning. I hvert fald hvis du spørger Amnesty. For hele 2020 har både Amnesty International Danmark og Amnesty Youth kæmpet for bedre seksualundervisning i forbindelse med den nye samtykkebaserede voldtægtslovgivning. Og i dag samles unge fra hele Danmark foran Christiansborg for at demonstrere for præcis det samme. Deres fælles ønske er, at seksualundervisningen skal være bedre. Men hvordan kan undervisningen blive bedre? Og hvorfor er det så vigtigt? Det dykker vi ned i i dag. Medvirkende: Helle Jacobsen, programleder Køn og Ligestilling, Amnesty International DanmarkAnna Bille-Biggart, frivillig ved Amnesty International Danmark Anna Vinther, 2.G'er på Viby GymnasiumVærter: Cecilie Dumanski Camilla Michelle Mikkelsen Tilrettelægger: Sofie Lewring Redaktør: Amanda Holmen
Facebooks kommentarspor flyder over med grimme gloser og hadske angreb. Hver 20. kommentar er nemlig hadefuld. Det kan en digital superalgoritme nu kortlægge. Algoritmen har vurderet 63 millioner kommentarer, der er skrevet de seneste to år i en række politikeres og mediers kommentarspor - og det står klart, at det oftest er muslimer, der er mål for de aggressive udmeldinger. Hvem har ansvaret for politikernes kommentarspor? Hvad betyder hadefulde kommentarer og deciderede angreb for den offentlige debat? Og for de mennesker, som hadet bliver rettet mod? Det undersøger vi i dagens podcast. Medvirkende: Sarah Steinitz, partner og analytiker i Tal og Analyse Afrah Al-Jabouri, debattør og tidligere kandidat for Frie Grønne. Rasmus Stoklund, udlændige- og integrationsordfører, Sod.dem. Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører, Dansk Folkeparti Værter: Cecilie Dumanski og Camilla Michelle Mikkelsen Tilrettelæggere: Agnes Vesth og Camilla Michelle Mikkelsen Redaktør: Amanda Holmen
I dag er det international menstruationsdag. Og den seneste uge har menstruation faktisk været lidt mere i fokus end normalt. Det skyldes, at partiet Frie Grønne i forrige uge fremsatte et beslutningsforslag om at give kvinder gratis adgang til menstruationsprodukter på offentlige steder. Det fik Lars Boje Mathiesen, der er ligestillingsordfører for Nye Borgerlige, til at gå på talerstolen og fremsætte en række påstande om menstruation. Men hvad er egentlig op og ned? Og er menstruation her i 2021 stadig et tabu? Det dykker vi ned i i dag.Medvirkende:Emma Libner, journalist og debattør.Jeppe Hald, projektleder for sexlinjen ved Sex og Samfund.Mary Consolata Namagambe, social iværksætter og grundlægger af She for She Pads.Værter: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Cecilie Dumanski.Redaktør: Amanda Holmen.
'Jeg er på Cosy blevet brændt i halsen med en cigaret, samtidigt med at vedkommende hviskede mig i øret, at homoseksuelle skulle dø.' Sådan lyder ét blandt i alt 1000 eksempler på hadforbrydelser mod LGTBQI+-personer i Danmark. De er indsamlet af protestbevægelsen “Lev og Lad Leve”, som i forbindelse med kampagnen “Stop Hadet Nu" har offentliggjort dem alle. Nogle er anonyme, men i mange tilfælde står personerne bag vidnesbyrdet frem. Men hvorfor oplever så mange hadforbrydelser - og hvordan kan vi gøre det bedre? Det dykker vi ned i i dag. Medvirkende: Nicolaj Laue Juhl, politisk talsperson, LGBT+ UngdomMizz Privileze, medstifter, Lev og Lad Leve Astrid Carøe, LGBTQI-ordfører, SFTilrettelæggere: Søren Engelbrecht Agnes VesthVærter: Cecilie Dumanski Camilla Michelle Mikkelsen Redaktør: Amanda Holmen
I dag har en gruppe klimaaktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse sultestrejket i en uge foran Christiansborg. De er utilfredse med politikernes indsats på klimaområdet og føler ikke, at de bliver hørt. Men hvorfor bruger de sultestrejke middel – og nytter det overhovedet?Medvirkende: Sara Ørsted, studerendeFabian Vennekilde, klimaaktivistPeder Hvelplund, klimaordfører, Enhedslisten Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik ved Niels Bohr Instituttet.Værter: Cecilie Dumanski Camilla Michelle MikkelsenTilrettelæggere: Agnes Vesth Kirstine Mossin Redaktør: Amanda Holmen
Forestil dig, at du pludselig ser billeder af dig selv på tinder, instagram eller en tredje platform – men det er ikke dit navn, der knyttet til billederne, og det er ikke dig, der har oprettet profilen. Identitetstyveri på nettet har mange former og motiver. Men lige nu er det IKKE ulovligt og strafbart at stjæle en andens identitet, hvis identitetstyveriet ikke benyttes til at begå kriminalitet med som fx økonomisk afpresning eller deling af nøgenbilleder.Men det er ikke godt nok, mener regeringen og støttepartierne, som nu er blevet enige om en lovændring, der kriminaliserer identitetstyveri på nettet - og som justitsminister Nick Hækkerup vil fremsætte til næste folketingssamling. Spørgsmålet er bare, om den her lovændring er nok til at stoppe identitetstyveri på nettet? Det undersøger vi i FEEDET i dag.Medvirkende: Kristian Hegaard, retsordfører for Radikale Venstre.Ask Hesby Krogh, næstformand i Digitalt Ansvar. Malte Prehn, studerende på Lillehammer Institute of Music Production & Industries, hovedperson i DR3-serien ‘100 falske forelskelser’.Værter:Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.Tilrettelæggere:Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski.Redaktør:Amanda Holmen.
Unge mellem 20-29 årige tilhører den aldersgruppe, hvor allerflest er blevet smittet med corona – alligevel er de næsten allerbagerst i vaccinekøen. Og efter genåbningen af caféer, barer og fitnesscentre er smitten kun steget.I Norge har de også set stigende smittetal blandt unge – og her har de reagereret ved at skubbe de 20-24 årige længere frem i vaccineplanen. Herhjemme peger Enhedslisten og De Konservative også på, at unge skal have stikket tidligere, så vi undgår smittespredning. Men er det en god idé? Mike Nørgaard Hansen, der går i 3.g, vil i hvert fald meget gerne vaccineres inden studenterugen. Medvirkende: Mike Nørgaard Hansen, 3.g’er på Helsingør GymnasiumChris Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd. Per Larsen, sundhedsordfører for De KonservativeVærter: Mathias Pedersen Camilla Michelle Mikkelsen Tilrettelægger: Agnes Vesth Redaktør: Amanda Holmen
Det er nok næppe gået din næse forbi, at politikerne vil have flere pædagoger ud i daginstitutionerne. Men på trods af den ambition er pædagoger blevet en mangelvare, og de seneste år har antallet af ansøgere til pædagogstudiet været faldende. Sidste år var der 1342 ansøgere til de i alt 1970 pladser på pædagoguddannelserne i København, Hillerød og Bornholm. Og selvom der blev efteroptaget studerende fra andre uddannelser, var der alligevel 280 ledige pladser tilbage ved studiestart. Men hvorfor er der ikke flere, der vil være pædagoger? Og hvordan man kan gøre uddannelserne mere attraktive? Det dykker vi blandt andet ned i i dag.Medvirkende:Andrea Dam, nyuddannet pædagog. Annegrete Juul, dekan på Københavns Professionshøjskole. Christian Skalshøi, forperson for studenterrådet på Københavns professionshøjskole og pædagogstuderende. Tilrettelægger: Kirstine MossinVærter: Camilla Michelle Mikkelsen og Mathias PedersenRedaktør: Amanda Holmen
Salah vil ikke tvinges til at vise Muhammed-tegningerne i sin undervisning. Men det skal han – i hvert fald hvis det står til Dansk Folkeparti. De foreslår nemlig, at det skal være et krav for lærere og undervisere i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser, at de skal undervise deres elever i Muhammedkrisen og i tegningerne.Vil politikerne detailstyre undervisningen? Skal det være op til den enkelte lærer, om vedkommende vil vise Muhammed-tegningerne i undervisningen? Er det vigtigt for ytringsfriheden, at lærer frit kan vise tegningerne i deres undervisning? Det taler vi om i dag.Medvirkende: Peter Skaarup, retsordfører Dansk FolkepartiSalah Zada, lærerstuderende og landsbestyrelsesmedlem i DFUNKIngrid Kjærgaard, formand for Danske Gymnasieelevers SammenslutningRegitze Flannov, formand for Danmarks lærerforenings undervisningsudvalgVærter: Camilla Michelle Mikkelsen & Mathias PedersenTilrettelæggere: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie DumanskiRedaktør: Amanda Holmen
Genåbningen af samfundet er i fuld gang. Restauranterne, barerne, biograferne, skolerne og de fleste uddannelsesinstitutioner er åbnet igen. Men det betyder også, at smittetallet stiger i takt med, at samfundet åbner mere. Og i nogle kommuner er det værre end andre. Lige nu er Brøndby Kommune en af de kommuner, der er hårdest ramt. Og det er ikke første gang, at Brøndby Kommune skiller sig ud med et højere smittetryk end i resten af landet. Tilbage i november var Brøndby blandt de to hårdest ramte kommuner. Og hvis smittetallet bliver ved med at stige, kan det ende med, at kommunen må lukke ned igen. Men hvad gør de for at undgå det? Og hvorfor er de så hårdt ramt på Vestegnen? Det dykker vi ned i i dag.Medvirkende: Louise Svarre Jakobsen, forebyggelseschef i Brøndby Kommune.Sólvá Strøm Olsen, elevrådsformand og går i 3. G på Brøndby Gymnasium. Bo Mouritzen, sekretariatsleder, Brøndby Strand Projektet. Rikke Hesselø, leder af Ishøj Kommunes sundheds- og analyseafdeling. Tilrettelægger: Søren Engelbrecht.Værter: Cecilie Dumanski og Mathias Pedersen.Redaktør: Amanda Holmen.
Mange forbinder måske det at være hjemløs med personer, der sidder i laset tøj på gaden eller sælger Hus Forbi foran Kvickly. Men der findes også en gruppe af unge hjemløse, der måske starter med at sove på studiet eller på en vens sofa - for til sidst at ende på gaden, hvis der ikke bliver grebet ind. Herhjemme har i alt knap 2.000 unge mellem 18 og 29 år ikke noget hjem. Og det er faktisk en stigning på 72 procent de seneste ti år. Men nu skal kampagnen #StopHjemløshed forsøge at stoppe udviklingen. Vi taler med nogle af dem, der arbejder med hjemløse unge - og nogle af dem, der en enten er eller har været hjemløse.Medvirkende: Nancy Pelle, udviklingskonsulent hos Sand og tovholder på Ungecrew.Andreas Blond, pædagog og kontaktperson på herberget RG60.Hares Ahmadi, herbergbeboer på RG60.Oskar Abel Christensen, studerende og tidl. hjemløs.Camilla Fabricius, socialordfører for Socialdemokratiet.Værter: Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Kirstine Mossin & Agnes Vesth.Redaktør:Amanda Holmen.
loading
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store