DiscoverNattely
Nattely
Claim Ownership

Nattely

Author: LOUD

Subscribed: 1Played: 8
Share

Description

I Nattely giver vi dig en tænkepause til refleksion med plads til fordybelse. Det gør vi ved hjælp af lidt lommeuld, lækker musik og måske også et glas rødvin eller to. Find nysgerrigheden frem, og så håber vi, at du bliver lidt klogere på dig selv og omverdenen. Vi filosoferer i din radio hver mandag nat 23-00, god lytter!

Programmet er skabt i samarbejde med SEINmag.
Logo/illustration: Nellie Urban Jingle: Sofus Wiene
53 Episodes
Reverse
Nattely i retrospekt

Nattely i retrospekt

2021-07-2657:09

Hvis du, som os, også er trist ved afslutningen, kan du glæde dig ved et lille gensyn. For i denne episode gennemgår vi nogle af vores yndlings episoder gennem tiden, imens vi hører klip derfra. Fra de helt første, til de sjoveste, til de mest underlige. Det bliver vemodigt og utrolig sjovt. God lytter.
Meningen med det hele

Meningen med det hele

2021-07-2657:10

Tak for nu og tak for alt. Som krølle på "sidste" sending af Nattely, forsøger vi at komme tættere på den helt store mening. Naturvidenskab, sommerhusture og moderne renæssancemennesker bliver vendt i søgen efter et svar. Krydret med gamle musikalske kendinge bliver det til sidst en smule rørstrømsk. Selvom der er én episode tilbage. Rigtig god lytter kære du.
I ugens episode skal vi tale om noget så muntert som døden, som er noget vi danskere er ret dårlige til at forholde os til. I vores kultur gælder det om at være dynamisk, fremadstræbende og udnytte tiden. Men det er et eksistentielt vilkår, at vores tid på jorden ophører på et tidspunkt, og det forsøger vi at fortrænge. Men måske bliver vi nødt til at forholde os til døden, så vi kan leve. Døden er universal og absolut – de har aldrig set nogen vende tilbage fra den. Men mennesker tanken om det evige har altid været en del af historien. Der findes utallige katastrofefilm om sådan en fremtid, hvor det evige liv er for de få, men hvordan sætter vi en grænse for videnskaben, hvis det redder liv? Rigtig god lytter!
Sommeren er startet og vi har snart ferie. Det er dog ikke sagt med en fortrøstningsfuld stemme, fordi Signe og Julius er sommerangste. Alle andre virker til altid at have den fedeste sommer, mens vi mest bare har travlt med at prøve følge med. Og vi ved, vi ikke er den eneste. Solen giver mig bare vildt dårlig samvittighed over, ikke at lave noget - for solen skinner jo! Billedet om den perfekte, sjove, festlige sommer står krystalklart, trods det sjældent rent faktisk ender sådan. Og hvad gør vi så ved det? Vi kan allerede afsløre nu, at vi ikke har svaret. Desværre. Men til gengæld har vi Hot Girl Summer, som begejstrer unge piger og forarger Berlingske. Men har lister og grænsesøgning ikke altid hørt til den pubertære sommer? Vi spørger om vi alle kan lære noget af TikTok-trenden. God lytter!
I ugens episode tager vi dig med på en nysgerrig, åben og tømmermændsramt snak om nutidens natursyn. Vi taler med friluftsvejleder, sommerfugleekspert og højskoleunderviser Ida Langendorf om alt fra biodiversitetskrisen til zoologisk have til hvorfor sommerfugle er besværlige at hænge ud med. For det seneste års tid har vi brugt langt mere tid, end vi plejer i naturen. Både i byens grønne områder, men også i de danske skove. Det er har skabt en debat om hvordan vi danskere behandler- og opfører os i naturen. For det er tilsyneladende fremmed for mange, hvordan man begår sig i naturen. Men hvorfor er det så fremmed for os? Og hvor skal man starte, hvis man gerne vil komme tættere på naturen, og lære at sætte pris på den? Men før vi går igang med at tale om artsbestemmelse og klimaangst, kunne vi ikke undlade at snakke om HC Ørsteds parken i København, hvor vi befinder os - for kan man overhoved få en “rigtig” naturoplevelse i byens parker? Og hvorfor har den egentlig fået det mærkelige tilnavn, den har? God lytter.
En uendelig kedsomhed!

En uendelig kedsomhed!

2021-06-0156:13

Livet har det seneste år føltes helt utrolig kedeligt. Der sker intet nyt, der synes at have mening, og så keder vi os. Du kender sikkert udtrykkene; “kloge mennesker keder sig ikke” og “man bliver klogere af at kede sig” - men hvilken er mest rigtig? Under coronakrisen har vi konstant fået gode råd til, hvordan vi undgår at kede os og holder os i gang. Men med alle vores flugtforsøg fra kedsomheden misser vi en oplagt mulighed for at konfrontere de dybere lag af vores af eksistens. Det siger de gamle filosoffer i hvert fald. Schopenhauer beskriver kedsomheden som "en tam længsel uden genstand" og Heidegger skriver, at "ved at sætte selvet frit åbner kedsomheden derfor for, at mennesket kan blive sig selv". Julius har opfundet sine egne underkategorier af kedsomheden og Signes FOMO melder sig altid lynhurtigt på banen, når hun keder sig. Måske er kedsomheden en disciplin, vi skal lære at mestre, så bryg en ekstra stærk kop kaffe og lyt med.
I anledningen af pinse tager vi i denne episode fat i helligdagene og nationalfølelsen. For hvilken plads har religionen i vores nationalfølelse? De fleste af os vil kalde os selv for kultur-kristne, så hvorfor insisterer vi på at holde fri på dage som Pinse, Kristi Himmelfart og Påske? På trods af vores manglende tiltro til religionen som stærk, værdiskabende aktør i Danmark, finder vi en helt særlig nationalfølelse frem én gang om året. Og det er naturligvis til Eurovision Song Contest, der blev afholdt for få dage siden. En af de få gange om året, hvor det at fejre og heppe skamløst på sit eget land ikke føltes upassende eller unuanceret. Men selvom Eurovision rummer konfetti, dans og show for alle pengene, rummer det også store politiske konflikter. EBU nægter, at der er plads til begge dele. Men kan man helt adskille politik og Eurovision? God lytter!
De dårlige vaner

De dårlige vaner

2021-05-1256:11

Næsten halvdelen af alt hvad vi gør i løbet af dagen er baseret på vaner. Både gode og dårlige, ting vi gør helt automatisk - uden at skænke en tanke. Men det gør vi i denne episode. Vi kortlægger psykologien og filosofien for vaner. Det betyder at elskelige gensyn med Brinkmann og Aristoteles. Sidstnævntes holdning til vaner virker måske afdanket, men Julius viser hvordan det stadig er relevant i dag, med en inspirationsfremkaldende opsang til dig kære lytter. God fornøjelse!
Vi er kommet til en tid hvor venskaberne kan og skal plejes. De skal dyrkes, fordi det er nu, vi kan. I denne episode skal vi tale om netop det: at genfinde en gnist og de forventninger, vi har, til vores venskaber. Hvad sker der, hvis de ikke lever op til dem? For at forstå venskabet som relation og fænomen har vi også støvet de gamle græske filosoffer op og videnskabsteorien. Det bliver ømt og sjovt. God lytter.
I denne episode taler vi om hvordan vi opfatter hinanden og os selv. Både i forhold til det indtryk, vi forsøger at give andre, når vi møder nye mennesker. Det er efterhånden længe siden, vi har haft muligheden for det. Signe har med sit nye job gjort sig mange overvejelser om det, at give det helt rigtige indtryk og fremstå på lige præcis den måde, der kan betale sig bedst. Hun forsøger at udnytte de social rum til sin egen fordel, for så ofte at miste balancen og sig selv. Julius bliver derimod meget tilbageholdende i frygten for at blive misforstået og fremstå helt forkert.En stor del af førstehåndsindtrykket er fordomme - og dem har vi alle! De kommer jo ofte af, at det er en måde, vi kan simplificere verden - og det har vi også brug for, men trænger vi måske til lidt nuancer? Vi skal især tale om de fordomme, der eksisterer, når vi taler om at vokse op i storbyen vs. på landet - for hvad er vigtigst; natur eller kultur? Kontrasten er (semi)stor mellem Signe, der er fra indre København, og Julius der er vokset op i Himmelev.
I ugens episode skal vi tale om digital identitet, og hvordan det både kan være en forlængelse af os selv og samtidig et slaraffenland for misbrug og manglende lovgivning. Internettet og sociale medier fylder meget i vores liv, og på mange måder har vi selv været med at forme den måde, vi bruger dem på. I dag er Instagram især et medie, vi bruger til at præsentere os som lige præcis den, vi gerne vil være. Digital identitet findes dog i mange afskygninger; Det kan både være noget ret uskyldigt som Instagram, men også langt mere seriøst som catfishing. Vi tager bl.a. fat i DR-serien “100 Falske Forelskelser” og taler om skyggesiden af den digitale verden, hvor lovgivningen er utrolig langt bagud. Samtidig kan det at være en anden på nettet kan for mange være en flugt fra virkeligheden, hvor man har fuld kontrol og ikke bliver dømt på samme parametre, som i den virkelige verden. Så findes der overhoved en “ægte” og en “falsk” identitet? Er det egentlig ikke et forældet syn på den digitale verden, at den digitale version “falsk”, i stedet for at se det som en forlængelse af os selv? Vi diskuterer det vilde grænseland med Mikkel Vinther, forsker på boblestudier ved KU og stifter af borgerrettighedsbevægelsen Kritik Digital. Dette er andet afsnit af to, hvor vi i første episode taler om en grundforståelse for den digitale verden og den manglende uddannelse på området. God lytter!
I Nattely er vi altid nysgerrige. Derfor afstøver vi denne episode den digitale verden. En verden vi unge kender godt på overfladen, men sjældent forstår algoritmerne bag. For hvad betyder det, når organisationer kæmper for mere digital dannelse? Hvad er data-brokers, tech-giganter og cookies for noget? Og hvor meget kan vi overhoved gøre selv, når der ikke findes ordentlig lovgivning og regulering på området?Vi har inviteret den digitale Grundtvig, Mikkel Vinther, med i programmet for at gøre os, og jer, klogere på den digitale udvikling og hvordan vi kan uddanne os selv bedre. Dette er første afsnit af to, hvor vi i næste uge skal tale om digital identitet, og hvordan det både er en forlængelse af os selv og samtidig et slaraffenland for misbrug og manglende lovgivning. Rigtig god lytter.
Sex, skam og Tinder

Sex, skam og Tinder

2021-03-2957:15

Nattely kører shameless ud af samme spor fra sidste uge, der simpelthen ikke rummede nok nuancer. Vi vender dog agendaen på hovedet, så du først får serveret skamløse Tinderhistorier fra Signes “mangeårige” erfaring på mediet. Julius forsøger derefter at råde bod på Sartres skambegreb for at definere den konstruktive og den toxic skam. Til sidst vender vi epicenteret for skam: Gymnasiet. Signe fortæller helt åbent om en episode, der stadig ligger som et skamfuldt klæde over hende i dag. Det bliver både reflekterende og enormt sårbart. God lytter.
Nattely bevæger sig igen i det aktuelle. Vi vender først i programmet #textmewhenyougethome og et modarbejdende indspark i debatten. Derudover har vi set Skamløs på DR3. Den handler om tre seje piger, der er meget bevidste om deres sexuelle frigørelse, men samtidig også meget bevidste om al den skepsis, de møder. Hvordan finder vi vejen til skamløsheden? Vi prøver vha. Jean-Paul Sartre, gymnasieminder og gode gamle Tinder at finde svaret. Og det er ikke let. Fordi hvordan genkender vi skamløsheden som en facade og ikke en oprigtighed? Kan vi overhovedet blive skamløse, eller kan vi lære noget af skammen? Rigtig god lytter!
Først og fremmest, ønsker vi alle glædelig kampdag! I dag er en dejlig dag, for det er den 8. marts og kvindernes kampdag. I år er 100-året for den 8. marts og selvom der stadig virkelig er meget at kæmpe for, så er det også en dag, hvor vi skal fejre alt det, vi har opnået. For denne episode er hyldest, en hyldest til kvinderne med alt det, de er. Derfor skal vi i denne episode tale med tre helt særlige, stærke, unge kvinder, der på hver sin måde har gjort stort indtryk på os. Først skal vi tale med Dicte Hostrup Sørensen, som er ung aspirerende fotograf. Hun har i dag udgivet sit fotoprojekt “Pigeliv” på SEIN, hvor hun kommer helt ind på pigeværelset og det, at være kvinde (og pige) i dag. Derefter taler vi med Mathilde de Boer, som er tidligere chefredaktør på SEIN. Udover at være kvindelig chefredaktør er Mathilde forkæmper for det unge liv i det lokale uden for storbyerne. Sidst taler vi med Maria Mejse Mortensen, som er ret- og ligestilling ordfører for Radikal Ungdom. Hun var én af de 322 kvinder der skrev under på et åbent brev mod sexisme i dansk politik, som blev udgivet i politiken 25. september 2020. Så skål og glædelig kampdag!
“Nej, du skal da ikke læse rigtig avis, det er jo for kedeligt for dig, du skal læse ungdomsavis, hvor det hele er lidt mere letfordøjeligt, og vi har stillet det op i listeform og lavet noget, der hedder et meme til at illustrere det.” Sådan lød det fra redaktionschefen på ATLAS, Alex Rich Henningsen i artiklen “kald dig et ungdomsmedie og dø” på journalisten.dk. Det fik os til at tænke… Hvorfor insisterer vi på, at “den unge stemme” er vigtig? Dét at være voksen gør dig ikke automatisk klogere, men ak, har ungdomsmedier egentlig et eksistensgrundlag? og hvornår kan man tillade sig at bruge titlen? De møder modstand, fordi de ofte er skabt er voksne, der bare forsøger at få fingrene i unge læsere. For at hjælpe os med at finde svar, har vi inviteret stifteren af ungdomsmagasinet SEIN, Sara Mering, ind til en snak i Villa Kulturs stemningsfulde orangeri. Men hvorfor og hvordan blev SEIN egentligt grundlagt? Og hvor passer vi ind i debatten om ungdomsmedier?
Vi vil rigtig gerne tale om andet end at have det fucking dårligt, MEN det er det eneste, der fylder lige nu. Så nu taler vi om det igen. For det er så vigtigt, at vi taler om det. Dét, at rigtig mange unge mennesker har ondt i sjælen som aldrig før. Det har de seneste par uger gradvist fyldt mere i avisspalterne, og det er godt nok også på tide. Vi rider med på bølgen og deler vores modløse, hudløst ærlige tanker. Vi taler også med SEIN skribent Asta Maria Petersen, der har udgivet en artikel om at bryde tabuet; tabuet om behovet for psykologhjælp, og om hvorfor psykiatrien er så vigtig, som den er. Ræk ud, tal om det og bed om den hjælp, du har brug for.
Nattely leverer normalt noget til de små grå, men denne episode er en undtagelse. I dag taler vi nemlig om alle de ting, der gør os glade. Vi giver dig en (næsten) komplet liste over glædesfremkaldende ting og aktiviteter, der spænder sig fra tykke hindhærsnitter til lækre supermarkeder og fødselsdage. Det er en mørk, træls og kold tid, der kalder på smil og grin, og det kan vi love jer i får. Julius spicer hyggen op med funky grooves fra alle verdenshjørner, og sidst i programmet gennemgår vi #FreeBritney. God fornøjelse, vi håber at vi kan bringe bare et lille smil frem.
Nattely er tilbage i studiet og har flødeskum på overlæben.Det er snart fastelavn og københavnere stimler sammen i køer efter fastelavnsboller. I nat stiller vi spørgsmålet: kan noget så fjollet være et symptom på et dybdegående problem? Den mentale sundhed for en generation er på vej i rendestenen. Problemet er så komplekst, at det hverken skal pragmatiseres eller løses: det skal tales om. Men kan man i skrøbelighedens vold spejle sig i Men In Black? Det bliver ømt og sjovt. God lytter.
I 2020 blev vi forelskede; forelskede i bogen LOOK. I denne episode med forfatteren bag, Ida Holmegaard. Modeindustrien producerer fast-fashion hurtigere end nogensinde. Med LOOK gentænker Ida det hurtigere og erstatter det med det langsomme, reflekterende og nysgerrige. Som at lægge mærke til, at knapperne sidder til højre på en “herreskjorte”, så man nemt kan nå sit våben. LOOK fortæller, at tøjet, looket eller outfittet, former den måde, vi møder verden på, men også den måde, verden ser tilbage på os. Eller læser os. Tøjet sætter sine spor. Vi taler om hens forfatterskab, kønsnormer og "to be channeling Diana Ross" i RuPauls Drag Show. God lytter.
loading
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store