DiscoverTryk Start
Tryk Start

Tryk Start

Author: Tryk Start

Subscribed: 3Played: 20
Share

Description

Podcasten hvor to venner mødes til en samtale om ét spil.

Spillene vi tager op kan være udødelige klassikere eller glemte juveler… og nogle gange glemt af en masse gode grunde. Vi tænker, føler, græder, og griner både af spillene og hinanden, og prøver altid at give dig den ærlige umiddelbare oplevelse, vi fik foran skærmen.

I Tryk Start spiller vi hver for sig i løbet af ugen og mødes efterfølgende foran mikrofonen med noter i den ene hånd og kaffe i den anden.

I Spilaften spiller vi sammen på dagen, og sætter os ned foran mikrofonen direkte bagefter, og lader den mere ustrukturerede, kaotiske, fredagsstemning fylde episoden.
Uanset om det er med noter eller frit fra opleveren, så bliver alle spil taget en bit af gangen.

Velkommen til Tryk Start.
53 Episodes
Reverse
Der var engang, hvor Rockstar lagde alle deres ressourcer, kreative ideer og arbejdstimer lige der, hvor vi mener, de altid bør placeres; singleplayer-delen. De skabte en stor, varieret verden, fyldte den op til bristepunktet med ting at foretage sig, spændende karakterer og en sammenhængende rejse for vores hovedperson ”CJ” med en tydelig start, midte og slutning. Der er ikke enorme mængder ressourcer dedikeret til online-delen, der får spilleren til at tænke ”hvad kunne de have gjort med historien, hvis ikke de havde splittet deres fokus?”. I San Andreas er der kun, hvad du ser, og det har vi tænkt os at snakke om. Outro af Anna. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Tryk Start tema og breakers af: Albert Haraldsted
Spil 36 - Guacamelee!

Spil 36 - Guacamelee!

2021-07-0201:31:44

Er der noget bedre end en fælles referenceramme? Muligheden for at smide et godt citat, på et passende tidspunkt, der både fremkalder grin og anerkendende nik fra alle personer, der kender citatets oprindelse. Uden at kende personerne hos Drinkbox Studios personligt, så kan vi roligt slå fast, at de har en fremragende smag i spil. De kan godt lide Mario, Zelda, Mega Man, Journey, Castle Crashers og selvfølgelig også deres eget tidligere spil, Mutant Blobs Attack. Alt det kan vi stensikkert konkludere, fordi vi har spillet deres farverige metroidvania med det karakteristiske navn, Guacamelee! og her deler de glædeligt ud med referencer til alle de spil, de kender og elsker. Outro af Anna. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Tryk Start tema og breakers af: Albert Haraldsted
Spil 35 - The Surge

Spil 35 - The Surge

2021-06-1803:12:18

Vi har snakket rundt om den berygtede grød længe. Vi har gentagne gange skrabet i overfladen, når den ene vært sætter ord på sit manglende behov for at dykke ned i genren, og den anden vært ikke kan få nok af udfordringen. Nu er tiden dog endelig kommet. Et år inde i Tryk Starts historie skal vi endelig til at pakke samtalen om soulslikes ud. Vi skal tale om den klassiske historiefortælling i genren, der efterlader meget af arbejdet til spilleren selv. Vi skal snakke bosskampe, genveje, udfordringer, hvorvidt det er værd at cheese sig igennem spillet, og så skal vi selvfølgelig have snakket om discount Bob Dylan. Outro af Anna. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Tryk Start tema og breakers af: Albert Haraldsted
Spilaften 12 - Firewatch

Spilaften 12 - Firewatch

2021-06-0502:22:34

Vi kan alle sammen have brug for noget alene-tid. Stunder, hvor man bare kan få lov til at være sig selv. En mulighed for at slippe fra folks spørgsmål, omsorg og bebrejdende blikke. Henry ønsker ikke bare at lukke en dør, og tage en eftermiddag i sit eget selskab – han vil langt væk, og være alene i flere måneder. Derfor tager han et job, hvor han skal sidde i et tårn og kigge efter skovbrænde, kun underholdt af stilheden, udsigten og teenagere, der ikke forstår brandfaren ved fyrværkeri i skoven. Gæst: AnnaOverdrev. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Musik: Huscher. Hør mere original musik på hans Soundcloud: shttps://soundcloud.com/huscherdaddy/trash-mattress-1?ref=clipboard&p=i&c=1Følg ham på Instagram: https://www.instagram.com/huscherdaddy/
For 1 år siden udkom vores afsnit om The Secret of Monkey Island! Derfor bruger vi i dag muligheden til hoppe ind i tidsmaskinen, og rejse tilbage til forskellige tidspunkter i vores (gaming)liv. Vi skal tilbage til slutningen af 80’erne, hvor en noget yngre Thomas så på fra sidelinjen, mens mere kompetente hænder viste ham, hvordan man håndterer en kontroller. Vi skal igennem 00’erne, hvor den ene vært bliver blæst bagover af spionage og den anden kører ubekymret rundt som en isbjørn ude på stranden. Vi skal tilbage til de spil, der har fyldt meget i vores liv, spil vi glæder os til at tale mere om i fremtidige afsnit og spil, som af den ene og den anden grund, betyder meget for os, selv om de måske ikke er verdens bedste. Og så slutter vi af med at snakke om første møde, da vi begge arbejdede for Gamereactor. Tusind tak fordi du har lyttet med det første år – uanset om du kun har hørt halvdelen af en episode, eller slavisk har hørt hele vores 100+ timers lange bibliotek, så er vi ekstremt glade for, at have dig med på turen. Vi glæder os til at se, hvor det næste år tager os hen. Besøg vores Patreon: patreon.com/trykstartFølg os på Twitter: twitter.com/TrykStartPodFølg os på Facebook: facebook.com/TrykStartPodcastFølg os på Instagram: instagram.com/trykstart_podcast/Outro af Anna. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Tryk Start tema og breakers af: Albert Haraldsted
Det er let nok at stjæle fra de lovlydige borgere, der ikke bruger mange penge på sikkerhed. Hvis du virkelig vil vise, du er den bedste tyv, så bliver du nødt til at stjæle fra de bedste forbrydere. De forstår – som ingen andre – at passe på deres ejendele, og risikoen hvis det går galt, er lidt højere end en tur i fængslet. Og hvis det er én ting, vi er interesseret i, så er det at være de bedste. Derfor kører vi nu planeten tynd for at stjæle fra fem af de største forbrydere i mands minde, The Fiendish Five, så vi kan bevise vores værd og få det tilbage, som de tog fra os, da vi var otte år gamle. Outro af Anna. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Tryk Start tema og breakers af: Albert Haraldsted
Batman kommer i mange varianter. Der er den fjollede, der altid har sin ”shark repellent”-spray med i Batbæltet, fordi han åbenbart ofte støder ind i hajer i Gothams gader. Der er den voldelige, der knækker nakken på halvdelen af forbryderne i Gotham, og den anden halvdel giver han et brændemærke, så de kan blive dræbt i fængslet. Der er den børnevenlige, der med sin ikoniske intro og stålfaste ydre altid klarede problemerne, og forsikrede børn og unge verden over, at Gotham nok skulle overleve til at se en ny dag. Det er dog sjældent, vi har oplevet ham velfortalt i spilmediet. Han er blandt de mest populære helte i tegneserier og på det store lærred, men spilbranchen har altid formået at undvige hans omfavnelse. Indtil Arkham Asylum. Et spil, der vælger at fortælle sin egen historie, i stedet for at følge handlingen i den nyeste film. Et spil, der vælger at stå på egne ben, og vise Batman i en ny variant. Et spil, der endelig knækkede den frygtelige ”spil baseret på en kendt franchise”-forbandelse. Outro af Anna. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Tryk Start tema og breakers af: Albert Haraldsted
Lad os tage dig ind i en magisk verden. Solens stråler varmer dine ansigter, og oplyser de tusindvis af planter, der alle sammen skinner i en unik farve, mens du sidder på en bænk og nyder den overdådige udsigt. Du rejser dig op, strækker benene, og så rejser du dig op igen, og mens den ene bror løber forgæves ind i en usynlig mur, så forsøger den anden bror at bevæge sig elegant uden om bænken, man netop sad på. Fordi i Brothers: A Tale of Two Sons er der nemlig to brødre, og spilleren styrer dem begge. Det er ikke altid den letteste opgave, men stol på Josef Fares til at udtænke og gennemføre de skæve ideer. Outro af Anna. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Tryk Start tema og breakers af: Albert Haraldsted
Spil 31 - Yakuza 0 (Del 2)

Spil 31 - Yakuza 0 (Del 2)

2021-04-1403:21:22

Vi har allerede snakket Yakuza 0. Hvad der dog ofte sker, når man snakker/spiller Yakuza, er, at man fuldstændig glemmer historien, og bliver opslugt af sideindholdet. Derfor prøver vi nu igen. Nu hvor vi har rundet den akavede falske date. Vi har været forbi kyllingen der kan karate, og vi har vendt sushi-kokken med manglede tillid til egne evner. Nu gælder det om at snakke historien. En historie om kærligheden mellem søskende, hemmelige alliancer og headshots, hvorefter personer falder af sin motorcykel på motorvejen og bliver kastet langs asfalten, men det er altså ikke noget man dør af!!! Outro af Anna. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Tryk Start tema og breakers af: Albert Haraldsted
Spilaften 11 - Gone Home

Spilaften 11 - Gone Home

2021-03-2902:24:54

Du har rejst jorden rundt. Du har set alle de historiske bygninger på din vej, du har været ung, levet livet, og grebet muligheden for at se verden, nu hvor du alligevel var færdig med gymnasiet og tog et sabbatår. Du har rejst med din bedste veninde, og selv om I begge sikkert gerne ville fortsætte turen lidt endnu, så er tiden kommet til at vende hjem til mor og far. Dine forældre tilbyder at hente dig i lufthavnen – de har trods alt ikke set deres barn i lang tid – men du afslår; dit fly lander midt om natten, og du kan jo selv finde hjem med en taxa og sige ordentlig hej næste morgen. Derfor står du nu på verandaen, midt om natten med en kuffert på hver side af dig, og kigger op på dit barndomshjem. Døren er ulåst, ingen svarer når du kalder, og det går langsomt op for dig, at hjemmet er fuldstændig forladt...Gæst: AnnaOverdrev. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Musik: Huscher. Hør mere original musik på hans Soundcloud: shttps://soundcloud.com/huscherdaddy/trash-mattress-1?ref=clipboard&p=i&c=1Følg ham på Instagram: https://www.instagram.com/huscherdaddy/
Spil 30 - Yakuza 0

Spil 30 - Yakuza 0

2021-03-2302:41:46

Velkommen til Japan, 1988 – boligmarkedet trives, og pengene skifter flygtigt hænder på landets kasinoer og arkader. I centrum af denne udvikling står Kamurocho distriktet i Tokyo. Byen der aldrig sover, med kriminalitet bag alle gadehjørner og hvileløse sjæle, der enten jagter nogle let tjente penge, selvskab om aftenen eller et godt, gammeldags slagsmål. Vi starter historien, som vi altid gør i et Yakuza-spil, med en knytnæve til ansigtet. Vores seriøse hovedperson Kazuma Kiryu er i gang med at kræve penge fra en stakkels mand i jakkesæt, og selv om dette virker som en normal arbejdsdag for en Yakuza nederst i hierarkiet, så skulle lige netop denne knytnæve, vise sig at være startskuddet på en omfattende historie. En historie om forræderi, bedrageri og om en voksen mand, der kommer farligt tæt på de 30 år uden at have holdt en pige i hånden. Outro af Anna. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Tryk Start tema og breakers af: Albert Haraldsted
Spil 29 - Abzû

Spil 29 - Abzû

2021-03-0101:15:54

Havet: Den første front. Dette er Giant Squid Studios første rejse. Deres mission? At gå på opdagelse i, eller... At afsøge enhver mulig... Øhm... At, med en hvilken som helst følelse du har det okay med, gå hvor ingen PERSON før har.... ahh hul i det: Velkommen til Abzû!!! Outro af Anna. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Tryk Start tema og breakers af: Albert Haraldsted
Spil 28 - Concrete Genie

Spil 28 - Concrete Genie

2021-02-2102:22:26

Havnebyen er forladt, lysene er slukket og den eneste lyd er støjen fra de højtråbende børn, der kaster sten gennem ruderne og skrammer fuglene. Dette er ikke et inviterende sted. Sådan var det dog ikke altid – engang var gaderne fyldt med glade mennesker og butikkerne skinnede døgnet rundt. Vores hovedperson kan huske de bedre tider, og beslutter sig for at tage penslen i egen hånd; tid til at bringe de gode tider tilbage. Tid til at få byen til at skinne på ny, og genskabe en havneby, folk har lyst til at besøge. Og det gør han et magisk maleri af gangen. Outro af Anna. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Tryk Start tema og breakers af: Albert Haraldsted
Det kan argumenteres, at målet med en fortsættelse er at forbedre det der kom før. At tage noget af det uopfyldte potentiale, og forsøge at indfri det, så serien kan komme tættere på billedet, man har i hovedet. Hvis du er enig i dette argument, så er det svært ikke at betragte Uncharted 2 som en succes. Spillet er et kvantespring for serien, der aldrig rigtigt oplevede så stort et hop sidenhen. Men når man er færdig med at beundre den flotte grafik og de eksplosive scener, står man så tilbage med et godt spil? Står man tilbage med en god historie? Dét har vi tænkt os at undersøge. Outro af Anna. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Tryk Start tema og breakers af: Albert Haraldsted
Det er sjældent, at de mindre, indie-lignende titler får en fortsættelse. Vores lille hovedperson, med den gule regnfrakke på kroppen, viste sig dog stor nok til endnu et uhyggeligt eventyr. Og det vil vi gerne fejre på vores klassiske Tryk Start-manér; ved at tale om det. Musik: Huscher. Hør mere original musik på hans Soundcloud: shorturl.at/zOQT6Følg ham på Instagram: https://we.tl/t-BQr97PX6RC
Spil 26 - ICO

Spil 26 - ICO

2021-01-3102:26:54

En dreng med horn, der er blevet ofret til guderne af sin landsby. En pige i hvidt der sidder fanget i et bur. To uheldige skæbner, fra hver deres verden, står pludselig foran hinanden, og selv om de ikke kan samme sprog, beslutter de sig for at hjælpe hinanden. En rejse med gåder, monstre og muligheden for at sætte sig ned på en bænk, og for et kort øjeblik nyde udsigten og stilheden. Outro af Anna. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Tryk Start tema og breakers af: Albert Haraldsted
Spil 25 - Doom (2016)

Spil 25 - Doom (2016)

2021-01-2402:17:40

DOOM har en lang og blodig historie bag sig. Det er en historie om nedslagtning af dæmoner, konstant kløe i aftrækkerfingeren og en indledende uvillighed til at vippe hovedet vertikalt. Tilbage i 2016 fortsatte den historie og alligevel var meget anderledes. Id Software havde valgt at gentænke deres populære serie, men med forandringer følger spørgsmål om seriens identitet. Vi har taget den ikoniske hjelm på hovedet, motorsaven på armen og fortsat en lang og blodig tradition. Outro af Anna. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Tryk Start tema og breakers af: Albert Haraldsted
De døde går i blandt os. Og døde, dem er der nok af hvor John Marston har bevæget sig. Vi er nemlig taget tilbage til det vilde vesten, og den har aldrig føltes helt så vildt eller helt så... menneskeædende. Hvad er der dog sket? Og vigtigere, hvordan kan vi stoppe det? Vi møder gamle venner - og fjender - og forsøger at finde ud af, hvordan vi sender de døde tilbage til jorden, i Red Dead Redemption: Undead Nightmare Outro af Anna. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Tryk Start tema og breakers af: Albert Haraldsted
Spilaften 09 - Erica

Spilaften 09 - Erica

2021-01-0301:48:07

”Hvorfor deler I jer op, når I bør holde sammen?”. ”Hvorfor går du ned i kælderen?”. ”Hvorfor flytter I ikke bare væk fra det tydeligt hjemsøgte hus og starter et nyt liv et andet sted, hvor spøgelser ikke forsøger at tage livet af hele familien hver nat?”. Vi har alle prøvet at råbe af filmen, når karaktererne opfører sig underligt – eller også tænker du det bare i dit stille sind – men hvor ofte har du mulighed for at ændre handlingen? I stedet for at råbe passivt til en skærm, der alligevel ikke lytter til dig, kan du nu tage beslutningen og ændre handlingens gang. Fordi Erica hører dig. Så i stedet for at hovedpersonen går alene ud i skuret, hvor en morder gemmer sig, så kunne man jo tage en politimand med. Eller kan man overhovedet stole på politimanden, og er det i stedet personen, der gemmer sig i skuret, som man bør slå sig sammen med? Valget er dit. Musik: Huscher. Hør mere original musik på hans Soundcloud: shorturl.at/zOQT6Følg ham på Instagram: https://we.tl/t-BQr97PX6RC
Tryk Start fortsætter med at kigge bagud på… Tryk Start. I særudsendelse 03 afslutter vi samtalen om årets bedste og værste overraskelser. Efter at have startet i den ”milde” ende sidste uge, er det tid til at tage hanskerne af. Tid til at skamrose årets bedste spiloplevelser. Tid til at flå de dårligste spil fra hinanden. Eller skrevet på en anden måde; tid til at runde 2020 af med manér. Outro af Anna. Følg hende på Instagram: https://www.instagram.com/annaoverdrev/ Tryk Start tema og breakers af: Albert Haraldsted
loading
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store